SAMVÆRSPOLITIK. Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb

Transkript

1 SAMVÆRSPOLITIK Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. Del II retningslinjer til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. Hvad er overgreb? Hvad er fysiske og psykiske overgreb? Hvad er seksuelle overgreb? Hvad gør du, hvis mistanken opstår? Hvad gør du, hvis det sker? Hvad siger loven? Hvad skal du som frivillig tilstræbe, overveje og undgå? Hvad er formålet med denne folder?

2 Samværspolitikken indeholder Ungdommens Røde Kors retningslinjer til forebyggelse af overgreb på børn/unge. Du kan finde de konkrete retningslinjer på side 6-7 og Retningslinjerne er udarbejdet med inspiration fra følgende publikationer: Den gennemsigtige praksis og Når mistanken opstår (BUPL og Pædagogisk Medhjælper Forbund, 1999), Børn er et fælles ansvar og Når legen går over stregen (Dansk Ungdoms Fællesråd, 2000 og 2001), Faktablad om seksuel misbrug af børn (Det Danske Spejderkorps, 2002), Overgreb mod børn. Ser du det? Gør du noget? (Det Kriminalpræventive Råd, 1999) og Det sker da ikke hos os (KFUM og KFUK, 2002). 1

3 Baggrund Ungdommens Røde Kors ønsker at forebygge og minimere risikoen for overgreb på børn/unge. Formål Samværspolitikken skal beskytte de børn/unge, vi har ansvaret for. Samtidig skal den beskytte dig som frivillig, så du ikke bliver misforstået i dine handlinger. Du skal følge samværspolitikken i alle situationer, hvor du arbejder med børn/unge i Ungdommens Røde Kors-regi. Samværspolitikken angiver en række forhold, du skal være opmærksom på, så vi sammen forebygger overgreb på børn/ unge. Samtidig fortæller den, hvad du skal gøre, hvis du får mistanke om, at der alligevel sker overgreb på børn/unge. Alle frivillige skal som udgangspunkt have samværspolitikken, og den skal være gennemgået på alle aktiviteter. Husk at indholdet i denne folder er en politik, som udstikker nogle retningslinjer. I praksis er det vigtigste sund fornuft. 2

4

5 SAMVÆRSPOLITIK DEL 1 Retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. 4

6 Hvad er overgreb på børn/unge? Overgreb på børn/unge er et begreb, der dækker over vidt forskellige grader af og former for krænkelser. Bemærk: Overgreb af seksuel karakter behandles på side 11 i denne folder og er derfor udeladt her. Fysiske overgreb Fysiske overgreb er handlinger, hvor børn/unge lider fysisk overlast. Eksempelvis er slag, spark, rusk, kvælningsforsøg eller påføring af andre kropslige skader udtryk for fysiske overgreb. Psykiske overgreb Psykiske overgreb er af psykisk karakter eller et resultat af en anden form for overgreb. Psykiske overgreb er eksempelvis indespærring, isolation, trusler, verbale angreb, ignorering eller ligegyldig og nedværdigende behandling. Vanrøgt fysisk og psykisk Vanrøgt er manglende handlinger og forsømmelse i omsorgen for og plejen af børn/unge. Eksempelvis er det vanrøgt, hvis børn/unge afholdes fra at spise og drikke, få rent tøj, få sygdomsundersøgelse eller få opfyldt behovet for følelsesmæssig kontakt. 5

7 Retningslinjer Hovedreglen i arbejdet med børn/unge er, at samværet skal foregå på deres præmisser. Som frivillig skal du derfor være opmærksom på de signaler, børnene/de unge sender. Som frivillig skal du være opmærksom på: dit ordvalg og din brug af stemmeleje. Ords betydning og måden de bliver sagt på kan have stor effekt og tolkes vidt forskelligt af forskellige mennesker. Vær opmærksom på at ironi, sarkasme og sort humor kan være svært at forstå og forholde sig til for børn/unge. Generelt gælder det, at du skal være klar og entydig i din kommunikation. den fysiske omgang med børn/unge. Fysisk berøring som for eksempel tjatten i leg eller hårde tag kan opfattes anderledes af børn/unge og andre frivillige end det, der var hensigten med berøringen. at fysisk berøring i sig selv kan være grænseoverskrid-ende også selvom berøringen ikke har voldelig karakter. at det er vigtigt at tale tingene igennem og ikke bære eller vise nag. det er vigtigt, at din kommunikation er inkluderende. at det i arbejdet med børn og unge er legalt at få opbrugt sin tolerance. Når du mærker det, skal du være ærlig over-for dig selv og dine medfrivillige. Det er en sag mellem hjælpere og aktivitetsledere at få frustrationer bearbejdet i et børnefrit forum. 6

8 Som frivillig skal du undgå: at være alene med børn/unge. Du må selvfølgelig gerne tale alene med børn/unge, der har behov for det, men det skal helst ske et sted, hvor andre kan se jer. at der er låste døre, når du er sammen med børn/unge. Dette er for at beskytte børnene/de unge mod overgreb bag låste døre og for at beskytte dig som frivillig. En låst dør kan let føre til rygter om, at der foregår noget forkert bag døren også når det ikke er tilfældet. at give privat telefonnummer, adresse og til børn/unge og at omgås børnene/de unge privat. Som frivillig skal du tilstræbe: at være åben omkring emnet overgreb. Dialog er et vigtigt element i forebyggelsen. Tag aktivitetslederen med på råd og lad eventuelt ham/hende styre dialogen. at diskutere omgangsformer med dine medfrivillige og børnene/de unge. Gennemsigtighed i måden, I er sammen på, giver færre misforståelser og mindsker risikoen for ubevidste overgreb. Sådan finder du for eksempel ud af om tjatten i leg og et knus i ny og næ er i orden. at anvende og tage stilling til denne folder. På den måde er du allerede i gang med at forebygge overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. Husk altid at snakke sammen og vær sikker på at hverken dine egne, dine medfrivilliges eller børnenes/de unges grænser overskrides. 7

9 Hvad gør du, hvis det sker i Ungdomens Røde Kors? Som frivillig har du pligt til at reagere, hvis du oplever et overgreb på børn/unge på en aktivitet. I den konkrete situation skal du gribe ind og så vidt muligt stoppe overgrebet. I nogle tilfælde vil du ikke direkte opleve overgrebet ske, men blot få mistanke om et overgreb, for eksempel via noget børn/unge har betroet dig, noget du har observeret eller et rygte, der er kommet dig for øre. I alle tilfælde skal du: kontakte din aktivitetsleder og fortælle, hvad der er sket. Det er derefter din og aktivitetslederens opgave at kontakte sekretariatet i Ungdommens Røde Kors, som herefter har ansvaret. Ungdommens Røde Kors har telefonnummer

10 Underretningspligt Overgreb på børn/unge kan ske i forbindelse med aktiviteter i Ungdommens Røde Kors, men overgreb kan også ske i fami-lien. Udover at du som frivillig har pligt til at reagere på overgreb i Ungdommens Røde Kors-regi, har alle, der beskæftiger sig med børn og unge underretningspligt, hvis de oplever tegn på overgreb. Loven om social service siger, at du har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung er udsat for vanrøgt, vold eller mishandling fra forældre eller anden opdragers side. Frivillige i Ungdommens Røde Kors er i dette tilfælde anden opdrager. I alle tilfælde skal du: nedskrive konkrete og detaljerede iagttagelser af problem-erne. kontakte din aktivitetsleder og fortælle, hvad du har iagttaget. Det er derefter din og aktiviteslederens opgave at melde overgrebet til kommunen og herefter orientere sekretariatet i Ungdommens Røde Kors. 9

11 SAMVÆRSPOLITIK DEL 2 Retningslinjer til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn/ unge i Ungdommens Røde Kors. 10

12 Hvad er seksuelle overgreb på børn/unge? Overordnet kan seksuelle overgreb på børn/unge defineres som alle handlinger eller situationer, hvor en ældre, jævn-aldrende eller yngre person udnytter børn/unge ved at inddrage dem i seksuelle handlinger. Verbal krænkelse En verbal krænkelse er eksempelvis, når en pige i puberteten får omtalt sine bryster som store patter eller udsættes for lignende udtalelser om sin krop. Psykisk krænkelse En psykisk krænkelse kan eksempelvis være en situation, hvor børn/ unge presses til at deltage i en leg eller et spil, hvor de gradvist skal tage tøjet af for til sidst at sidde helt eller halvt klædt af foran andre. Fysisk krænkelse Dækker over alt fra at tvinge sig ret til at røre ved børn/unge til at have egentlig seksuelt samkvem. Andet Et overgreb kan også være at tage pornografiske billeder af børn/ unge til eget brug eller til distribuering. 11

13 Loven om seksuelle overgreb på børn/unge Ifølge straffeloven er det strafbart at: have samleje med eller anden kønslig omgang med børn/unge under 15 år. have samleje eller anden kønslig omgang med en person under 18 år, hvis personen er betroet én til opdragelse, eller hvis det seksuelle forhold skyldes groft misbrug af alder og erfaring. Som frivillig i Ungdommens Røde Kors er du betroet til opdragelse. blufærdighedskrænke børn/unge. Ud over disse regler har alle voksne pligt til at overholde den generelle underretningspligt i loven om social service. Det vil sige at: alle, der opdager, at børn/unge under 18 år udsættes for en uacceptabel behandling, skal reagere ved at henvende sig til socialforvaltningen i den kommune, hvor børnene/de unge bor. 12

14 Hvor og hvordan sker krænkelserne? Indsatsen mod overgreb ville være lettere, hvis det var muligt at udpege krænkere som en bestemt type personer. Det kan man dog ikke, da krænkere ikke har fælles karakteristika, der gør dem lette at genkende. Langt de fleste overgreb begås dog af personer, som børn/unge kender og har tillid til; det vil sige familie, lærere, pædagoger, familiens venner og fritidsledere, men også andre børn/unge. De fleste overgreb foregår i familien. Forhold indledes ofte langsomt, og ved at misbrugeren opbygger et tillidsforhold til børn/unge og omgivelserne, hvilket kan tage uger eller måneder. Selvom overgreb oftest sker under ovenstående forhold, findes der ikke omstændigheder eller miljøer, som er risikofrie. Hvem krænkes? Børn/unge, som lider under manglende opmærksomhed og omsorg fra de nærmeste voksne, er i en større risikogruppe for seksuelle overgreb. Dette er fordi, de ganske simpelt har øget brug for at få opmærksomhed fra en voksen. 13

15 Retningslinjer Hovedreglen i arbejdet med børn/unge er, at samværet skal foregå på deres præmisser. Som frivillig skal du derfor være opmærksom på de signaler, børn/unge sender. Snak sammen og vær sikker på, at hverken dine egne, dine medfrivilliges eller børnenes/de unges grænser overskrides. Gør det til en vane at snakke sammen efter hver aktivitet. Som frivillig i Ungdommens Røde Kors må du altid tale med de andre frivillige på aktiviteten eller din aktivitetsleder om det, der foregår på aktiviteten. Indbyrdes med de andre frivillige vil du altså aldrig være underlagt en tavshedspligt hverken formelt eller eller uformelt. Som frivillig skal du være opmærksom på: at knus kan opfattes forskelligt. Det er svært at definere, men der er forskel på bekræftende knus og kærlige knus. at fysisk berøring i sig selv kan være grænseoverskrid-ende også selvom berøringen ikke har seksuel karakter. 14

16 Som frivillig skal du undgå: favorisering af børn/unge på en upassende eller overdre-ven måde. upassende fysisk kontakt med børn/unge. at være alene med børn/unge. Du må selvfølgelig gerne tale alene med børn/unge, der har behov for det, men det skal helst ske et sted, hvor andre kan se jer. at der er låste døre, når du er sammen med børn/unge. Dette er for at beskytte børnene/de unge mod overgreb bag låste døre og for at beskytte dig som frivillig. En låst dør kan let føre til rygter om, at der foregår noget forkert bag døren også når det ikke er tilfældet. at give privat telefonnummer, adresse og til børn/unge og at omgås børnene/de unge privat. Som frivillig skal vi tilstræbe: at det ikke altid er den samme frivillige, der hjælper børn/unge i intime situationer, for eksempel ved hjælp til toiletbesøg, bad og lignende. altid at være åbne omkring emnet overgreb. Dialog er et vigtigt element i forebyggelsen. Det gælder såvel den dialog, der er frivillige imellem, som den dialog, der er mellem frivillige og børn/unge. 15

17 Overgreb børn/unge imellem Du skal være opmærksom på, at der også kan forekomme seksuelt misbrug børn/unge imellem. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på følgende: Magtrelationen mellem børn/unge. Seksuelle overgreb mellem børn/unge indebærer ofte, at børn/unge i en mere magtfuld position udnytter svagere børn/unge. Graden af magtanvendelse og trusler fra børn/unge, der krænker et andre børn/unge kan indikere, om der er tale om et overgreb. Hemmeligheder. Disse er en naturlig del af børns/unges lege, men hemmeligheder kan dække over, at børn/unge er tvunget til at deltage i seksuelle lege gennem trusler og magtanvendelse, og at hemmeligholdelsen er bestemt af de krænkende børn/unge. 16

18 Hvad gør du, hvis mistanken opstår? Som frivillig har du pligt til at reagere, hvis du opdager, at børn/unge bliver misbrugt. Mistanken kan være opstået på grundlag af noget, du har observeret eller noget, som børnene/de unge har betroet dig. Dette handler både om forholdet mellem frivillig-børn/unge og mellem børn/unge-børn/unge. Hvis du får mistanke, skal du: omgående kontakte din aktivitetsleder og fortælle, hvad du har observeret. Det er derefter din og aktiviteslederens opgave omgående at kontakte sekretariatet i Ungdommens Røde Kors, som herefter har ansvaret. Undlad at: udspørge den frivillige. lægge ord i børnenes/de unge mund, da det kan ødelæg-ge politiets muligheder for senere at efterforske sagen. Husk altid at lytte til børnene/de unge og giv dig god tid til at høre, hvad de har på hjerte. 17

19 Dilemmaspørgsmål til debat Du er frivillig på en lektiecafé. Da et barn tager sin trøje af, ryger t-shirten med, og du ser røde og blå mærker på ryg og bryst. Hvordan reagerer du? Du er instruktør i Unge på Flugt. Du hører rygter om, at en ny frivillig er tidligere straffet for pædofili. Hvad gør du? Du er frivillig på en ferielejr. En 7-årig dreng slår sig under leg og kommer hen til dig. Han trækker bukserne ned, mens han græder og siger pust på tissemanden. Hvad gør du? Du er frivillig i Solskinsunge. En af drengene i 9. klasse, har spillet op til en af de unge kvindelige frivillige. Inden I forlader skolen giver den frivillige drengen sit private telefonnummer. Hvordan reagerer du? Du er hjælper på en ferielejr. En 13-årig lettere kraftig dreng bliver en aften på ferielejren meget hidsig over en konflikt med et andet barn. Han slår, sparker og spytter efter det andet barn og efter dig som hjælper, da du går ind for at stoppe konflikten. Det ender med, at du holder den 13-årige fast i flere minutter. Efterfølgende udtaler den 13-årige, at han følte sig uretfærdigt behandlet. Hvordan skal du og lejrledelsen takle dette? Du er frivillig i en lektiecafé. Et af børnene mobber og tromler de andre børn, der gerne vil lave lektier. Du forsøger at sætte grænser og sige stop, men barnet overskrider gang på gang disse grænser. Du føler dig mere og mere hjælpeløs og frustreret. Hvad gør du? Du er ferielejrleder. På din ferielejr er der en 14-årig pige, som har behov for meget kontakt. En frivillig fyr på 19 år etablerer en god kontakt og pigen udtrykker, at hun er glad for det. I løbet af ferielejren bliver deres kontakt tættere og de holder sig om muligt alene. De siger begge, at det er tæt kontakt og fortrolige samtaler, pigen har brug for. Hvad gør du? Du er frivillig i en drengeklub. Drengene synes, det er sjovt at bryde for sjov, lege slåskamp og få vilde svingture af en anden frivillig Bent. Du har dog lagt mærke til, at et af børnene spænder i hele kroppen og ser skræmt ud, når Bent nærmere sig. Bent bliver dog ved, selvom drengen synes at være skræmt. Hvad gør du? Dette er alene spørgsmål til debat blandt de frivillige. Der findes ingen entydige svar på dilemmaerne. 18

20 Ungdommens Røde Kors H. C. Ørstedsvej 47, 4. sal 1879 Frederiksberg C Tlf.: Mail: info@urk.dk