GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING GENEREL STUDIEPLAN GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. \Somatik\Herlev hospital\brystkirurgisk afd\ansøgning til godkendelse af klinisk undervisningssted semester.docx For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse. Det er en forudsætning for godkendelse, at det kliniske undervisningssted tilbyder klinisk undervisning med autentiske patient/borgerforløb, som understøtter den studerendes mulighed for at opnå semestres samlede læringsudbytte. Fokusområde og rammer for den kliniske undervisning er beskrevet i semesterbeskrivelsen. Det er ligeledes en forudsætning for godkendelse, at der er tilknyttet kliniske vejledere, der er sygeplejersker, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst 1/6 diplomuddannelse. De kliniske vejledere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende på et godkendt klinisk undervisningssted. Det er således en forudsætning, at der på det kliniske undervisningssted er afsat ressourcer til daglig vejledning af studerende af kliniske vejledere. Det er ligeledes en forudsætning for godkendelse, at det kliniske undervisningssted har udarbejdet en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet og læringsmuligheder på det konkrete kliniske undervisningssted. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere uddannelsen herom. 1 Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 804 af 17/06/2016) samt Professionshøjskole Metropol: Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje. 0

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING Organisatoriske rammer og vilkår Navn på det kliniske undervisningssted: Herlev Hospital, Brystkirurgisk afdeling Herlev Ringvej Herlev tlf adresse: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Birgitte Andersen Stilling: Ledende Ovesygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Anne Rose, Stilling: Klinisk vejleder adresse: Navn: Mette Bak Kryhlmann Stilling: Klinisk vejleder adresse: Navn: Pia Hansen Stilling: Klinisk vejleder adresse: Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Afdelingen har 3 kliniske vejledere med 1/6 diplomuddannelse. En af de kliniske vejledere har 14 års erfaring inden for det brystkirurgiske speciale og har arbejdet med uddannelse af sygeplejestuderende i modul på afdelingen gennem adskillige år. To af de kliniske vejledere har den kliniske vejleder uddannelse og har arbejdet med studerende i tidligere beskæftigelser. De 2 kliniske vejledere har været ansat på Brystkirurgisk afdeling fra 2013 og har siden 2014 varetaget uddannelsen af de sygeplejestuderende i afdelingen. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Afdelingen har ikke en klinisk underviser ansat, men de 3 kliniske vejledere varetager de administrative opgaver i forhold til at planlægge, udvikle og koordinere de studerendes forløb. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse. 1

3 Derudover fungerer de kliniske vejledere som daglige vejledere for de studerende med varetagelse af de pædagogiske opgaver. Ved deres fravær udfører de studerende de kliniske opgaver i tæt samarbejde med afdelingens erfarne sygeplejersker. Valget af sygeplejerske foretages ud fra en samlet vurdering, af dens studerendes fokus fra individuel studieplan. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har mellem timer til klinisk vejledning med den studerende pr. uge. Det indbefatter før-under og efter vejledning samt refleksion hvoraf største del af tiden foregår i rummet sammen med patienten. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Afdelingen har ikke en klinisk underviser ansat, men samarbejder med Kirsten Lund Pedersen som er uddannelsesansvarlig på Herlev/Gentofte hospital. Timer estimeret til ca. 2 pr. semester. REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GENEREL STUDIEPLAN 2

4 GENEREL STUDIEPLAN REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE- OG UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til?: 1.semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) 1. Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Patienterne henvises f.eks. fra egen læge, speciallæge eller andre hospitalsafdelinger til udredning. Ved begrundet mistanke om brystkræft udløses pakkeforløbet, med begyndende udredning inden for 3 arbejdsdage. Alle patienter visiteres via røntgenafdelingen til mammografi, ultralydsscanning og evt. biopsi, eller direkte til Brystkirurgisk afdeling. Vi arbejder ud fra det accelererede patient forløb hvor størstedelen af kontakten med patienten foregår i ambulatoriet. Indlæggelsen er kortvarig, langt størstedelen udskrives 4-6 timers efter operationen. Efter operationen følges patienterne i ambulatoriet med henblik på endeligt mikroskopisvar, ambulant opfølgning af sygeplejerske og observation af væske (serom)/sårkomplikationer herunder infektionskontrol. Alle patienterne tilbydes 1 års kirurgisk opfølgning. En mindre del af patienterne fortsætter i kontrol/opfølgning (DBCG "lavrisikogruppe"), mens hovedparten af patienterne henvises til Onkologisk Afdeling på henholdsvis Herlev eller Hillerød Hospital, med henblik på adjuverende behandling (medicinsk- og strålebehandling) og videre opfølgning. Afdelingen har fokus på forebyggelse og fremme af sundhed indenfor flere områder. Primært vil sygeplejerskens opgave være information og vejledning, den psykosociale intervention, samt evt. henvise til andre instanser. Indsatsområder og KRAM faktorer Rygestopvejledning Alkoholvejledning Ernæringsscreening/vejledning ift. kost og motion Tromboseprofylakse Afdelingen har fokus på krisereaktioner og kriseintervention samt på vejledning og støtte. Dette kan beskrives som en tidlig form for rehabilitering, hvor patienterne hjælpes og støttes til en tilbagevenden til deres tidligere liv, men med en diagnose, der opfattes som en livstruende sygdom. Afdelingen tilbyder endvidere patientundervisning (CAMMA) til de brystkræft opererede som rehabilitering. En selekteret patientgruppe tilbydes akupunktur for deres gener i forbindelse med hede/svedeture pga. anti-hormon behandling. Afdelingen modtager kvinder med benigne sygdomme, abcesser, fibroadenomer, cyster og andre godartede sygdomme i brystet. Brystkirurgisk afdeling arbejder efter "Det gode patientforløb", at patienter og pårørende skal føle sig Ventet og Velkommen og Godt Behandlet. Adelingen arbejder struktureret med tilknytning af sundhedsfaglig kontaktperson ved både en kontaktsygeplejerske og kontaktlæge fra første konsultation, (fremadrettet også patientansvarlig læge). 2. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb? 3 : 3 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 3

5 Læringsmulighederne indenfor kirurgisk sygepleje omhandler det præ- og postoperative forløb til brystkirurgiske patienter. Herunder særligt fokus på sygepleje til patienten med hjerte/kredsløbsforstyrrelser, sygepleje til patienten med respirationsproblemer og sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko. Ydermere fokus på kvinder henvist fra egen læge med abcesser og andre benigne lidelser. 3. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de kliniske fokusområder rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 4 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Den studerende bliver gennem den 4 ugers periode støttet i at styrke sin kliniske beslutningstagen og kliniske lederskab af den kliniske vejleder. Den studerende vil opnå viden om klinisk beslutningstagen som hviler på en kundskabsbaseret praksis herunder patient viden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Den studerende vil opnå viden om og kunne beskrive elementer af klinisk beslutningstagen, at observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner. Den studerende arbejder med medicinlogbog og medicinhåndtering i klinik perioden, herunder tabletter og evt. injektioner. Herudover tilbydes simulationsbaseret undervisning i medicinhåndtering på SEATT (1 dag). Den studerende vil komme på studiebesøg 4 dage på medicinsk/kirurgisk sengeafdeling med fokus på den plejekrævende patient. Her vil der særligt være fokus på kropspleje, ergonomi, overholdelse af hygiejniske principper. Der tilstræbes at sygeplejen relateres til patienter med hjerte og/eller lungeproblematikker. Derudover er der mulighed for at de studerende deltager i det sygeplejefaglige morgenmøde i afdelingen, samt deltager i den tværfaglige fællesundervisning en gang om ugen. Afdelingens sygeplejersker underviser de studerende i relevante emner indenfor specialet. UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE, SEMESTER 1, BRYSTKIRURGISK AFDELING: Tema 1 Sygepleje/observationer til patienten med hjerte- og kredsløbsforstyrrelser At opnå og anvende viden om den brystkirurgiske patients blodtryk herunder kunne identificere og beskrive det normale og abnorme. Opnå forståelse af og viden om BT`s påvirkelighed relateret til patientens oplevelse og reaktioner relateret til den givne situation på brystkirurgisk afdeling. Kunne forbinde og beskrive årsagssammenhænge. At opnå viden og forståelse om betydningen heraf i forhold til både den præ- og postoperative sygepleje. Påbegynde måling af EWS, redegøre og argumentere for betydningen herom, herunder træning af ABCDE og ISBAR. Håndtere dokumentation af EWS i Sundsplatformen (SP) herunder anvende rover. Beskrive og identificere årsager til hjerte- kredsløbs forstyrrelser. Opsøge viden om og kunne skitsere patientens historik i SP ift. hjerte- og kredsløb. Opnå viden om og kunne årsagsforklare hvorfor brystkirurgisk afdeling anvender injektion innohep til udvalgte operationspatienter. Tema 2 4 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. 4

6 Sygepleje til patienten med respirationsproblemer At opnå og anvende viden om den brystkirurgiske patients respiration herunder kunne beskrive den normale og abnorme. At opnå viden og forståelse om betydningen af respirations problemer i forhold til den præ- og post operative sygepleje. Følge anæstesilægens præoperative forberedelser på brystkirurgisk afdeling (1 dag ca 3-4 patienter) Påbegynde måling af respirationsfrekvens og saturationsmåling, redegøre og argumentere for betydningen herom. Beskrive og identificere årsager til lungesygdomme. Opsøge viden om og skitsere patientens historik i SP ift. Lungesygdomme At redegøre for, planlægge og udføre mobilisering og korrekt lejring til brystkirurgiske patienter med lungesygdomme. Tema 3 Sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko Argumentere for og kunne anvende de hygiejniske principper. Beskrive og redegøre for hvad infektion er, herunder tidlige og sene kliniske tegn på infektion på den brystkirurgiske patient. Opnå viden om, redegøre for og anvende målemetoder herunder temperaturmåling. Kendskab til og viden om immunforsvarets betydning for eventuel infektion særligt den neoadjuverende brystkirurgiske patients risiko. Viden om og forståelse for ernæringens betydning for sårhelingen ved infektion. Få kendskab, beskrive og skelne mellem forskellige årsager til infektion herunder abces og postoperative komplikationer. Kunne forbinde og beskrive årsagssammenhænge. Opnå viden om relevant antibiotika til den infektiøse patient. Deltage i sårskift og infektionskontroller, herunder beskrive kliniske symptomer hos den brystkirurgiske patients sår. 4. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de obligatoriske studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): De studerende forholder sig til de overordnede læringsudbytter for 1 semester udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer og mål for Brystkirurgisk afdeling. I forhold til OSA 1 skal den studerende gennemføre en udvalgt dataindsamling, udarbejde en analyse af data, udvælge en eller flere sygeplejeinterventioner og gennemføre de udvalgte sygepleje interventioner. Der gennemføres refleksion med klinisk vejleder over relevante sygeplejeinterventioner, og der foregår evaluering af interventionerne (før-under-efter vejledning). For at træne den studerendes faglige identitet og evne til at diskutere sygeplejefaglige problemstillinger afrundes dagen med klinisk vejleder. Under denne fremlæggelse diskuteres og vejledes den studerende i temavalg, læringsudbytter og sundhedsudfordringer til brug for den skriftlige del af OSA. Den studerende udarbejder den skriftlige OSA på en studiedag jf. retningslinjer. Den studerende uploader i praktikportalen og fremlægger mundtligt på Metropol. 5. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I afdelingen lægges stor vægt på refleksion, både omkring daglige oplevelser samt planlagte refleksionsøvelser ud fra praksisbeskrivelser. Her tilstræbes formaliseret refleksionsøvelser sammen med afdelingens andre sygeplejestuderende fra modul og 6. semester. 5

7 Den studerende opfordres til at anvende studiedagbog til oplevelser fra dagligdagen og planlægger refleksion efter behov med klinisk vejleder ud fra notaterne. Derudover arbejdes med før under efter vejledning, bedside undervisning og dagbogsskrivning. Den studerende trænes i at være bevidst om hele tiden at have planer for den kommende uge og ved enhver tvivl omkring læringsplaner eller sit eget faglige ståsted, give udtryk for behov for vejledning med klinisk vejleder. Den kliniske vejleder tilrettelægger forløbet ud fra semester beskrivelsens hovedtema: "Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge". De kliniske vejledere planlægger vejledning efter den studerendes behov samt den studerendes Portfolio og individuelle studieplan. Det sikres hermed, at der finder en tilfredsstillende analyse sted som grundlag for kobling af teori og praktiske færdigheder. Som en hjælp til den studerendes kompetenceudvikling benyttes uddannelsesprogrammet, den studerende arbejder med, for at opnå et tilfredsstillende læringsudbytte. 6. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der afholdes minimum to studiesamtaler med klinisk vejleder og studerende, hvor den første samtale foregår i den første uge af klinik opholdet. Fokusområderne læner sig op af semester beskrivelsens forskrifter: Planlægning af det kliniske undervisningsforløb, herunder deltagelsespligt, gensidige forventninger, individuelle studiebehov, Portfolio og logbog i medicinhåndtering. Den studerendes øver kompetencen at lede egen sygeplejepraksis og træne klinisk beslutningstagen indenfor en afgrænset kontekst. Der arbejdes ud fra afdelingens uddannelsesprogram og den studerendes individuelle studieplan for sygepleje, for at sikre, at der finder en tilfredsstillende analyse sted som grundlag for kobling af teori og praktiske færdigheder. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 5 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Den klinisk vejleder forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning i overensstemmelse med semesterets læringsudbytte og temaer. Den kliniske vejleder sikrer progression i læring samt eksemplariske patient situationer. Ved afsluttende studiesamtale evalueres det samlede kliniske undervisningsforløb. Den studerende har minimum 30 timers deltagelsespligt. Afdelingen opfordrer den studerende til at udarbejde en skriftlig evaluering af forløbet i afdelingen samt evaluere det kliniske forløb i UDEVA. Udarbejdet af 5 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6

8 Dato: Navn (e): Titel (er): adresse (r): Tlf.: Anne Rose Klinisk vejleder Pia Hansen Klinisk Vejleder Mette Bak Kryhlmann Klinisk Vejleder