Af Regitze Wandsøe, Philip Henriks og Bjørn Tølbøll

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Regitze Wandsøe, Philip Henriks og Bjørn Tølbøll"

Transkript

1 Analyse 13. december 2017 Uforløst potentiale ved bedre indeklima i folkeskoler? Af Regitze Wandsøe, Philip Henriks og Bjørn Tølbøll Indeklimaet udgøres af mange forskellige forhold såsom luftkvalitet, termiske forhold samt lys og lydforhold. Dårligt indeklima kan påvirke indlæring og performance direkte i form af lavere udbytte af undervisning eller indirekte i form af flere sygedage og dermed færre dage med undervisning. En gennemgang af den nuværende viden på området viser, at dårligt indeklima kan have en signifikant effekt på folkeskoleelevers afkast af undervisningen og potentielt også forbedre de offentlige finanser. 1 International såvel som dansk forskning viser overordnet set, at dårligt indeklima har en direkte signifikant negativ effekt på elevers performance i folkeskolen. Fx i form af flere fejl i kognitive tests, lavere gennemførelseshastighed ved problemløsning samt højere dumpeprocent. Dårligt indeklima har ligeledes en signifikant negativ effekt på sygefraværet for undervisere i folkeskolen. Det kan føre til en yderligere effekt af dårligt indeklima. En måde at måle kvaliteten af indeklimaet på er ved CO2-koncentrationen. De fleste af de undersøgte folkeskoler i Danmark har en CO2-koncentration, som er højere end det anbefalede niveau. Såfremt eleverne i den danske folkeskole klarer sig dårligere, end de potentielt kunne, pga., at de har gået i en skole med dårligt indeklima, så er der risiko for, at de ikke realiserer deres fulde potentiale. Det kan føre til et samfundsmæssigt tab. Forsøg på kvantificering af det samfundsøkonomiske potentiale ved forbedringer af indeklimaet viser, at hvis indeklimaet i de danske folkeskoler forbedres, så det kommer på niveau med det anbefalede niveau i Sverige, så er der indikationer af, at BNP kan øges med i gennemsnit omkring 825 mio. kr. årligt konservativt set (2016-priser). Denne gevinst bør dog holdes op mod omkostningerne ved at nå op på dette niveau. 1 Notatet er udarbejdet på opfordring af Dansk Byggeri.

2 Anbefaling: Der er sandsynligvis en gevinst i form af generelt større undervisningseffekt og dermed potentielt forbedret vidensniveau og arbejdskraftproduktivitet ved et forbedret indeklima. Dette må dog holdes op mod omkostningen ved at forbedre indeklimaet. Nærværende analyse identificerer ikke det samlet set mest hensigtsmæssige indeklimaniveau. Men eksistensen af et sandsynligt betrageligt samfundsøkonomisk tab pga. ringe indeklima bør være tilstrækkeligt til at iværksætte en grundigere undersøgelse af de samfundsøkonomiske effekter af et bedre indeklima i folkeskolerne. Kontakt Økonom Regitze Wandsøe Tlf reg@kraka.org Klik her for at angive tekst. 2

3 1. Baggrund Hvad er indeklima? Elever tilbringer 22 pct. af deres tid i skolen Anbefalet CO2-koncentration er ppm Optimal temperatur Tre typer af ventilationssystemer Analysens struktur Indeklimaet udgøres af mange forskellige forhold såsom luftkvalitet, termiske forhold samt lys og lydforhold. Dårligt indeklima kan påvirke indlæring og performance direkte i form af lavere udbytte af undervisning eller indirekte i form af flere sygedage og dermed færre dage med undervisning. 2 Folkeskolereformen fra 2014 har forlænget elevernes skoledage og i dag tilbringer de ældste elever omkring timer om året i skolen, svarende til 35 timer ugentligt (inkl. pauser). 3 Dette giver anledning til at undersøge, hvorvidt eleverne får det optimale ud af tiden brugt i klasselokalerne. Indeklimaets kvalitet bliver i litteraturen ofte vurderet ud fra CO2-koncentration. CO2-koncentrationen måles i parts per million (ppm.), som angiver antallet af CO2-molekyler per million luftmolekyler. Arbejdstilsynet anbefaler en grænseværdi for CO2-koncentrationen i lokaler på ppm., svarende til 0,1 pct. af luftens indhold. Arbejdstilsynet kalder luftskiftet utilstrækkeligt, såfremt CO2-koncentration i mere end korte perioder overstiger ppm. 4,5 Temperaturen og antallet af skimmelsvampe anvendes desuden i visse undersøgelser som mål for kvaliteten af indeklimaet. 6 En passende temperatur ved let fysisk aktivitet i fx skoler er ifølge Arbejdstilsynet grader. Ved stillesiddende arbejde og normale klima- og arbejdsforhold må temperaturen ikke overstige 25 grader. 7 I litteraturen findes der en tæt sammenhæng mellem CO2-koncentrationen og ventilationssystem. 8 Der er tre kategorier af ventilationssystemer: naturlig ventilation, mekanisk udsugning og mekanisk udsugning og indblæsning. Naturlig ventilation foregår primært ved manuel udluftning gennem døre, vinduer el.lign. Ved mekanisk udsugning er der en ventilator, der suger luften ud. Ved mekanisk udsugning og indblæsning sørger ventilatoren også for, at ny luft kommer ind i lokalet. 9,10 I det følgende foretages der en gennemgang af den nuværende viden på området for indeklimaet i de danske folkeskoler. Indledningsvis gennemgås status for indeklimaet i skolerne. I afsnit 3 gennemgås effekterne af dårligt indeklima på elevernes faglige performance, og i afsnit 4 præsenteres de makroøkonomiske effekter af et forbedret indeklima i de danske folkeskoler. 2. Status for indeklimaet i folkeskolen 90 pct. af folke- skolerne er bygget før ventilationskrav I Danmark var der i folkeskoler (inklusive underafdelinger). Flere end 80 pct. af folkeskolerne er opført før 1980 og cirka halvdelen af folkeskolerne er bygget i perioden 1960 til Det var Bygningsreglementet fra 1995, der for første gang stillede krav til bygningernes ventilation. 90 pct. af folkeskolerne er bygget før disse krav blev indført Center for Indeklima og Energi (2016). 3 Se Undervisningsministeriet (2017). 4 Arbejdstilsynet (2008). 5 Til sammenligning er CO 2-koncentrationen udenfor omkring 380 ppm og indenfor er koncentrationen typisk mellem ppm. Hvis der er høj personbelastning eller lokalerne er underventileret er CO 2-koncentrationen ofte over ppm (Toftum et al., 2013). 6 Se fx Wyon (1969), Haverinen-Shaughnessy og Shaughnessy (1998) og Park (2016). 7 Arbejdstilsynet (2008). 8 Se fx Kjeldsen et al. (2013). 9 Arbejdstilsynet (2008). 10 Se Kjeldsen et al. (2013) for en uddybende beskrivelse af typer af ventilationssystemer. 11 Center for Indeklima og Energi (2016). 3

4 21 pct. af skolerne har naturlig ventilation En undersøgelse blandt 295 skoler viser, at den hyppigste ventilationsform er mekanisk ventilation med indblæs og udsug og at 21 pct. af skolerne har naturlig udluftning, jf. Figur Figur 1 Andelen af forskellige ventilationsformer i de danske folkeskoler Pct Mekanisk ventilation med indblæs og udsug Naturlig ventilation Mekanisk ventilation med udsug Andet Anm.: Figuren viser den primære ventilationsform i 295 skolers klasseværelser. Kilde: Egen opstilling baseret på Center for Indeklima og Energi (2016). En omfattende måling af indeklimaet i DK viste Der er ingen grund til at tro, at billedet ikke er repræsentativt at CO2-koncentrationen ofte er for høj i klasselokalerne En af de mest omfattende målinger af indeklimaet i de danske folkeskoler er det såkaldte masseeksperiment. Masseeksperimentet er en omfattende måling, hvor skoleklasser tilmelder sig eksperimentet og foretager derefter selv målinger af skolens lokaler. Eksperimenterne er en del af Naturvidenskabsfestivallen, der hvert år sætter fokus på forskellige områder i folkeskolen. I 2014 deltog og indsamlede 785 klasser på 262 skoler data om blandt andet lokalernes CO2-koncentration og oplysninger om lokalernes øvrige forhold såsom ventilationsanlæg, rummets størrelse og skolens omgivelser. 13 Da klasserne ikke er tilfældigt udvalgte, kan det være nødvendigt at overveje, om der eventuelt kan være et selektions bias ved de klasser, der er blevet målt. Der er således en risiko for, at de, der melder sig til eksperimentet, overvejende har et særligt ønske om at måle og forbedre indeklimaet grundet et ringe, initialt niveau. Desuden er der risiko for, at de klasser, der har meldt sig til, generelt er opmærksomme og i forvejen yder en indsats for at opretholde et tilfredsstillende indeklima. Toftum et al. (2015) har derfor foretaget målingen på 88 tilfældigt udvalgte skoler i Her finder han nogenlunde samme niveau af skoler, som har CO2-niveau over det anbefalede, som Masseeksperimentet 2009 fandt. 14 Målingerne viste, at lokalerne i folkeskolerne ofte har en CO2-kocentration, der overstiger Arbejdstilsynets anbefalinger på ppm. Konkret fandt man, at CO2-koncentrationen oversteg anbefalingerne i 60 pct. af målingerne Resultater fra Masseeksperimentet 2014 indikerer dog en anderledes fordeling, nemlig 35, 23 og 42 pct. med hhv. indblæsning og udsugning, kun indblæsning og naturlig ventilation. Denne måling omfatter imidlertid kun skoler som var en del af Masseeksperimentet i Clausen et al. (2014). 14 Toftum et al.s måling er foretaget i 2009 og sammenlignet med data fra Masseeksperimentet fra 2009 men resultatet bør være det samme for Målingerne blev foretaget i slutningen af en lektion, hvor døre og vinduer var holdt lukkede for at simulere en vinterlig tilstand i lokalet. 4

5 Indeklimaet er værst i Region Sjælland Skolerne i Region Sjælland havde overordnet et dårligere indeklima målt ved CO2 ift. de resterende Regioner, jf. Figur 2. Konkret var CO2-koncentrationen kun under den anbefalede grænse i 36 pct. af klasserne i Region Sjælland. Region Nordjylland havde flest målinger inden for den anbefalede grænse. Her var 48 pct. af målingerne under den anbefalede grænse. I klasselokaler med kun naturlig ventilation havde knap 80 pct. af lokalerne en højere CO2-koncentration end det anbefalede. 16 Figur 2 CO 2-koncentrationen i danske klasselokaler pct Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland ppm ppm ppm ppm ppm. Anm.: Ppm. står for parts per million og angiver her, hvor stor en andel af luften, der består af CO 2. Hver serie indikerer derfor et interval for CO 2-koncentrationen, og værdien herfor angiver andelen af klasser, der har målt en koncentration i dette interval. Kilde: Clausen et al. (2014). For høje temperaturer er mindre udbredt Der renoveres oftest af energibesparende hensyn I 2011 foretog Børnerådet en spørgeskemaundersøgelse, hvor 927 børn fra 50 danske skoler besvarede spørgsmål om indeklima. Undersøgelsen fandt, at mellem 36 og 49 pct. af eleverne oplevede, at det hver dag eller et par gange om ugen var for varmt i klasseværelset, at luften var dårlig, eller at det trak. Herudover svarede 42 pct. af børnene, at de havde svært ved at koncentrere sig, når det var for varmt. 17 Det skal dog bemærkes, at dette var en subjektiv vurdering af temperaturen. Masseeksperimentet fra 2014 viste på ved konkrete temperaturmålinger, at 87 pct. af temperaturmålingerne på skolerne lå i det acceptable område, svarende til mellem 20 og 26 grader. 18,19 For høje temperaturer er således ikke umiddelbart et lige så stort problem, som for høje CO2-koncentrationer i de danske folkeskoler. I perioden 2009 til 2014 brugte de danske kommuner 18 mia. kr. på renovering og opførelse af nye folkeskolebygninger. Masseeksperimenterne fra 2014 sammenholdt med tidligere målinger fra Masseeksperimenterne fra 2009 indikerer, at der i denne periode ikke har været en forbedring af indeklimaet. En af årsagerne kan være, at kommunernes fokus er på andet end forbedring af indeklimaet. Inden for de sidste 10 år har 21 pct. af renoveringstil- 16 Se Clausen et al. (2014).. 17 Kjeldsen et al. (2013). 18 Clausen et al. (2014). 19 Det skal bemærkes, at dette ikke er i direkte overensstemmelse med det anbefalede niveau fra Arbejdstilsynet. 5

6 tagene været facade/tag, 18 pct. har været vinduer/solafskærmning, 18 pct. har været ventilation og 14 pct. har været belysning, jf. Figur 3. Dette indikerer ifølge Toftum et al. (2016), at kommunerne fokuserer på renovering af mindre omfattende tiltag, som giver en høj rentabilitet og ikke kun forbedring af indeklimaet. Herudover var 25 pct. af renoveringerne af ventilation foretaget efter påbud fra Arbejdstilsynet. 20 Figur 3 Fordeling af renoveringspraksis Pct Anm.: Fordelingen angiver renoveringspraksis på 366 skoler fordelt på 45 kommuner inden for de sidste 10 år (alle regioner er repræsenteret). Informationerne er indhentet for nogle af kommunerne via spørgeskema og for andre via gennemgang af dagsordner, referater mv. (jf. Center for Indeklima, 2016). Figuren viser fordelingen af 929 renoveringstiltag. Kilde: Center for Indeklima (2016). 3. Effekter af dårligt indeklima Fokus i afsnittet Indeklimasymptomer Dårligt indeklima kan påvirke indlæring ad to kanaler Flere danske og udenlandske studier har estimeret effekten af et godt indeklima på elevernes faglige præstationer. Dette afsnit forsøger at afdække den nuværende viden på området. En lang række symptomer, der er blevet forbundet med indeklimaets påvirkninger betegnes som indeklimasymptomer. Det kan fx være slimhindeirritation i øjne, næse og svælg, hudirritation eller almensymptomer som tunghedsfornemmelse i hovedet, træthed, koncentrationsbesvær og utilpashed. Der kan være mange årsager til disse symptomer og de skyldes sjældent en bestemt påvirkning og de kan også forårsages af andet end indeklimaet. 21 Dårligt indeklima kan påvirke folkeskolens elever ad to kanaler: direkte og indirekte. Den direkte påvirkning er ved at fokus fjernes fra skolearbejde ved gene, distraktion eller reduceret motivation. Indirekte kan indeklimaet påvirke indlæringen igennem negative helbredseffekter som kan lede til øget fravær og derved reduceret indlæring (Kjeldsen et al., 2013). 20 Se Toftum et al. (2016). 21 Se Kjeldsen et al. (2013). 6

7 Mekanismer for påvirkning Det termiske miljø påvirker performance igennem mindst seks mekanismer ifølge Wargocki og Wyon (2017): opmærksomhed og distraktion, motivation til at yde en indsats, begejstring, manuel fingerfærdighed, neurobehaviorale symptomer, akutte sundhedsmæssige symptomer, jf. Figur 4. Figur 4 Mekanismer som termisk miljø påvirker kognitiv performance igennem Opmærksomhed og distraktion Motivation til at yde en indsats Termisk miljø Begejstring Manuel fingerfærdighed Kognitiv performance Neurobehaviorale symptomer Akutte sundhedsmæssige symptomer Anm.: Figuren viser mekanismer, som termisk miljø påvirker mentalt arbejde igennem. Kilde: Wargocki og Wyon (2017). Samme for luftkvalitet Relation til sygdomme Effekt af højere temperaturer 1. Negativ effekt når der kontrolleres for baggrund mv. Indendørs luftkvalitet påvirker performance igennem samme mekanismer som det termiske miljø gør, jf. Figur 4. Indeklimaet kan herudover have relation til egentlige sygdomme som fx allergiske luftvejslidelser og luftvejsinfektioner. I lokaler med utilstrækkelig ventilation med mange mennesker er der ligeledes en øget risiko for overførsel af luftbåren smitte mellem mennesker som fx smitte af forkølelse, ondt i halsen og mellemørebetændelse. 22 Effekt af højere temperaturer på præstationer Flere studier har et bud på omfanget af påvirkningen af temperaturen i et lokale på personer, der arbejder heri. Overordnet set er der to typer af studier på området: 1. Studier, hvor der kontrolleres for baggrundskarakteristika mv. i regressionsanalyser. 2. Studier, hvor der opstilles eksperimenter med en kontrol og en treatmentgruppe. Haverinen-Shaghnessy og Shaughnessy (2015) har foretaget et studie af sammenhængen mellem temperatur og elevers resultater i standardiserede testresultater på elever fordelt på 140 klasselokaler i 70 skoledistrikter. Her finder de, at en reduktion i temperaturen på 1 grad fører til en stigning i matematikscoren inden for det undersøgte interval på grader. I analysen kontrolleres blandt andet for lærernes kompetencer og socioøkonomisk baggrund for eleverne. Ifølge forfatterne viser undersøgelsen, at der er mulighed for at øge akademiske præstationer for elever i grundskolen såfremt termisk komfort forbedres. Ikke desto mindre påpeger forfatterne, at der er behov for yderligere studier for at kunne bestemme kausaliteten af de observerede sammenhænge og hvorvidt man kan generalisere resultaterne til andre lande, aldersgrupper mv Se Kjeldsen et al. (2013). 23 Haverinen-Shaghnessy og Shaughnessy (2015). 7

8 Et nyere studie af 4,6 mio. high school afsluttende eksaminer fra NYC foretaget af Park (2016) indikerer, at varmestress på kort sigt signifikant kan reducere eksamensperformance og på længere sigt kan reducere uddannelsesniveau. Konkret finder Park, at sandsynligheden for at dumpe er 12,3 pct. højere, når temperaturen er 32 grader ift. hvis den var 22 grader, jf. Tabel 1. Flere varme dage i løbet af skoleåret kan ligeledes reducere den samlede eksamenspræstation med 2,2 pct., ifølge Park. 2. Eksperimenter viser samme effekt Wargocki og Wyon (2017) rapporterer om flere eksperimenter, der viser effekten af godt og dårligt indeklima på elevers færdigheder i prøver. To eksperimenter af Wyon (1970) blev udført på svenske elever. I det ene skulle tre parallelklasser af 9-10-årige klare en prøve under temperaturer på hhv. 20, 27 og 30 grader. Herudover blev fire klasser af årige elever ligeledes sat til at udføre en prøve under temperaturer på 20 og 30 grader. Begge aldersgrupper klarede opgaverne betydeligt dårligere ved de højere temperaturer i forhold til ved 20 grader. Der blev observeret helt op til 30 pct. ringere præstationer i visse opgaver under de høje temperaturer. Ifølge Wargocki og Wyon (2013) har eksperimenter vist forskelle i, hvordan drenge og piger opfører sig, når lokalet bliver varmt. Pigerne bliver mere rastløse, men de er gode til at arbejde videre. Drengene opfører sig mere udisciplineret, hvilket forstyrrer deres eget og de andre elevers arbejde. 24 Tabel 1 Effekt af højere temperaturer Studie Haverinen- Shaughnessy og Shaughnessy (2015) Park (2016) Type undersøgelse Regressionsanalyse Regressionsanalyse At undersøge sammenhængen mellem temperatur og præstation. Formål Effekt og estimat Kilde til effekt At undersøge sammenhængen Ved at sænke temperaturen med 1 Temperatur mellem grad blev resultaterne i matematik temperatur og point bedre. Til sammenligning præstation. havde eleverne en gennemsnitlig score i matematik på point. Hvis temperaturen er 32 grader vs. 22 grader er sandsynligheden for at dumpe 12,3 pct. højere. Flere varme dage i løbet af skoleåret kan reducere den samlede eksamenspræstation med 2,2 pct. Temperatur Land USA USA Wargocki og Wyon (2013;2017) Opsummering af litteratur At undersøge, hvordan forholdene i klasselokalet påvirker præstationer. Børns performance i både numeriske opgaver og sprogbaserede tests var signifikant lavere ved 27 og 30 grader end ved 20 grader. Den negative effekt af temperaturen på performance var for nogle opgaver op til 30 pct. Sammenligning af litteratur DK Kilde: Egen opstilling. Effekt af mere frisk luft 1. Positiv effekt når kontrolleret for baggrund Effekt på præstationer af mere frisk luft/lavere CO2-koncentration Ligeledes er der lavet flere studier af sammenhængen mellem elevers præstationer og indeklimaet i klasselokaler målt på CO2-koncentrationen. Overordnet set er der igen to typer af studier på området: 1. Studie, hvor der kontrolleres for baggrundskarakteristika mv. i regressionsanalyser. 2. Studie, hvor der opstilles eksperimenter med en kontrol og en treatmentgruppe. Haverinen-Shaughnessy et al. (2011) finder ved en regressionsanalyse på 100 klasser i to forskellige skoledistrikter i USA en lineær sammenhæng mellem elevernes præstationer i tests og niveauet for tilførslen af frisk luft gennem ventilation, hvor der kontrolleres for bl.a. 24 Wargocki og Wyon (2013). 8

9 elevernes socioøkonomiske baggrund. I ventilationsintervallet 0,9 til 7,1 L/s per person i lokalet, stiger andelen af elever, der består tests i matematik og læsning med hhv. 2,9 og 2,7 pct. for hver ekstra L/s per person ekstra frisk luft, der bliver tilført. fx klarer skoler med bedre ventilation sig bedre i prøver Resultatet kan være drevet af selektionsbias 2. men eksperimenter viser samme effekt Kjeldsen et al. (2013) benyttede data fra 388 skoler til at vise, at skoler med et ventilationsanlæg med udsugning og indblæsning klarer sig signifikant bedre i de nationale tests i forhold til skoler med naturlig ventilation. Der er estimeret en forskel i testresultaterne på 1,5 pct.point mellem de to typer af klasser. Resultatet er korrigeret med en socioøkonomisk reference for hver skole, der er baseret på hver enkelt elevs køn, alder samt forældres uddannelses- og indkomstniveau. En generel anfægtelse af resultater som dette, er muligheden for udeladte variable. Der er allerede ved testresultaterne blevet korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund. Der kan dog potentielt være en udfordring for gyldigheden af resultaterne, hvis de bedste lærere søger mod skoler, der har gode faciliteter, og at disse skoler samtidig har et bedre ventilationsanlæg. Hvis det er tilfældet, vil estimater som dem ovenfor være for høje og kausaliteten mellem luftkvalitet og elevernes indlæring vil kunne anfægtes. Wargocki og Wyon (2007) rapporterer om et eksperiment på en dansk skole, hvor seks klasser deltog. Disse skulle gennemføre en række tests i dansk og matematik under både god og dårlig luftkvalitet. Eleverne vidste ikke, at de indgik i en sådan test og blev eksponeret for disse ændringer i luftkvaliteten. Der blev korrigeret for læringseffekt fra første til andet forsøg ved, at tre af klasserne begyndte med ringe luftkvalitet, og de resterende tre klasser begyndte med en god luftkvalitet. Eksperimentet viste, at når klasselokalet fik tilført mere frisk luft, gennemførte eleverne de forskellige opgaver signifikant hurtigere. I et andet studie finder Wargocki og Wyon (2013) konkret, at når tilførslen af frisk luft fordobles, stiger svarhastighederne i testene med 8 pct. Et tilsvarende eksperiment har også vist, at når luftkvaliteten forbedres, er der en indikation af, at antallet af fejl, som eleverne har i deres prøver, falder, jf. Wargocki og Wyon (2017). 9

10 Tabel 2 Effekt af mere frisk luft/mere udluftning/lavere CO 2-koncentration Studie Kjeldsen et al. (2013) Wargocki og Wyon (2013) Type undersøgelse Formål Effekt og estimat Kilde til effekt Land Regressionsanalyse Ventilationsanlæg DK Eksperiment At undersøge sammenhængen mellem kvaliteten af indeklimaet og testresultater. Som mål for indeklimaet benyttes typen af ventilationsanlæg. Effekt på hastighed af udførelsen af prøver, når tilførslen af frisk luft i klasselokalet fordobles. Wargocki et al. (1999) Eksperiment At undersøge sammenhængen mellem luftkvalitet og præstation. Wargocki et al. (2002) Eksperiment At undersøge sammenhængen mellem luftkvalitet og præstation. Haverinen-Shaughnessy et al. (2011) Satish et al. (2012) Regressionsanalyse Eksperiment (analyse af var-modeller) At undersøge sammenhængen mellem luftkvalitet og præstation. At undersøge sammenhængen mellem luftkvalitet og præstation. Forskellen mellem skoler med indblæs og udsug og skoler med naturlig ventilation på testresultater fra de nationale tests var 1,5 pct.point. Hastigheden på elevernes besvarelse steg med omkring 8 pct. når tilførslen af frisk luft fordobles. Når den forurenende kilde er i rummet (et 20 år gammelt gulvtæppe), rapporteres der signifikant flere hovedpiner, lavere indsats og langsommere tekstskrivning. Samtidig var testpersonernes skrivehastighed 6,5 pct. langsommere. Signifikant positiv effekt ved at fjerne forureningskilden i både Danmark og Sverige. En replikation af eksperimentet fra Wargocki et al. (1999). Der er i studiet observeret en lineær sammenhæng mellem præstation og ventilation. I ventilationsintervallet 0,9 til 7,1 l/s per person, stiger andelen af elever der består tests i matematik og i læsning med hhv. 2,9 og 2,7 pct. for hver ekstra L/s per person. At være udsat for meget CO 2 nedsætter systematisk præstationen indenfor en samling af tests Strategic Management Simulation. Der blev testet ved tre forskellige niveauer af CO 2: 600 ppm., ppm. og ppm. Ift. 600 ppm. præsterede testpersonerne i syv ud af ni områder for beslutningstagning pct. dårligere ved ppm. og pct. dårligere ved ppm. Ift. for ppm., præsteredes der pct. ringere ved ppm. Tilførsel af frisk luft i lokalet Forureningskilde, gulvtæppe Forureningskilde, gulvtæppe Ventilationsstyrken per person Forskellige niveauer af CO 2 DK DK DK og Sverige USA USA 10

11 Milton et al. (2000) Regressionsanalyse Undersøge sammenhængen mellem sygefravær og luftkvalitet. Der findes en signifikant, negativ sammenhæng mellem frisk luft ved ventilation og sandsynligheden for sygdom af kort varighed. Ventilation USA Shendell et al. (2004) Regressionsanalyse Undersøge sammenhængen mellem fravær i skolen og ventilation. Når mængden af CO 2 stiger med ppm., stiger fraværet med pct. Forskellige niveauer af CO 2 USA Kilde: Egen opstilling. CO2-koncentrationen har også betydning for sygefravær Effekt på fravær Milton et al. (2000) har undersøgt effekten af forskellige niveauer af ventilation på sygefraværet for ansatte på en fabrik fordelt over 115 fysiske steder med forskellig ventilationsrate. De finder, at en lav grad af ventilation og tilførsel af frisk luft øger det kortvarige sygefravær med 35 pct. Også Shendell et al. (2004) undersøger sammenhængen mellem luftkvaliteten og sygefraværet og foretager målinger i 436 klasser på 22 skoler i USA. De finder, at sygefraværet stiger med pct., når CO2-koncentrationen stiger med ppm. 4. Samfundsmæssig betydning af dårligt indeklima Kan være samf.økonomisk konsekvens af dårligt indeklima Fisk (2017): Begrænsede investeringer stort afkast Centralt med god performance i dansk og matematik Svært at måle samfundsøkonomiske konsekvenser Bedre indeklima kan forbedre PISAscore Dårlige helbred for elever og performance forårsaget af dårligere klasseværelsesforhold kan ifølge Toftum et al. (2015) reducere læringsafkastet for eleverne og ultimativt have en økonomisk konsekvens både på et individuelt såvel som samfundsmæssigt niveau. Ifølge en litteraturgennemgang foretaget af Fisk (2017) fører højere ventilationshastigheder i skoler til større energiudgifter og kan betyde en stigning i udgifter til opvarmnings- ventilations- og aircondition-systemer. De årlige nettoudgifter forventes imidlertid at være mindre end 0,1 pct. af det typiske offentlige forbrug ved grundskoleuddannelsen i USA. Fisks vurdering er, at sådanne udgifter umiddelbart er en lille pris at betale givet evidensen for de positive sundheds- og performance effekter. 25 Herudover er basal viden inden for matematik og dansk ifølge Toftum et al. (2015) betragtet som essentielle forudsætninger for ordentlige fremskridt i læring. OECD har også tidligere fundet, at ringe evner inden for matematik fx i alvorlig grad begrænser folks adgang til vellønnede jobs. Det kan således have alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, såfremt elevernes performance påvirkes af dårligt indeklima. 26 Beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af dårligt indeklima Wargocki et al. (2014) har vha. DREAM-modellen forsøgt at estimere de socioøkonomiske effekter af at forbedre indeklimaet igennem bedre luftkvalitet i danske skoler. Beregningen bygger på performance-resultaterne fundet i Wargocki og Wyon (2013). Ifølge papiret fører en ændring fra de danske ventilationskrav til de svenske krav (dvs. ændring i ventilationsraten fra 6 til 8,4 L/s per person) til en forbedring af performance for typisk skolearbejde på 6 pct. i gennemsnit. Dette svarer til omkring 1/10 standardafvigelse af den gennemsnitlige performance for eleverne i de test, som studiet er baseret på. Disse resultater benytter Wargocki et al. (2014) til at estimere effekten på læring udtrykt ved for- 25 Se Fisk (2017) for hans vurderinger af de positive sundheds- og performance effekter, som er opstillet på baggrund af en litteraturgennemgang. 26 OECD (2007). 11

12 bedret PISA-score. For alle OECD-elever svarer 0,1 standardafvigelse til 10 PISA-point. Danmark ville således ifølge Wargocki et al. rykke op til en position lige over gennemsnittet i OECD. De tre effekter, som DREAM har beregnet effekten af En forbedring i PISA-scoren vil ifølge Wargocki et al. (2014) have en række positive effekter, da: 1) forbedrede præstationer i skolen giver højere produktivitet og indtjening 2) andelen der vælger 10. klasse forventes at falde ved bedre præstationer 3) lærernes sygefravær forventes at blive reduceret. Effekterne gennem disse tre kanaler er estimeret af DREAM-gruppen ud fra en fremskrivning til Figur 5 Årlige gennemsnitseffekter af bedre indeklima ifølge Wargocki et al. (2016-priser) Andel Øget produktivitet Lavere sygefravær Færre elever i 10. kl. 1,0 0,9 0,8 521 mio. kr. 117 mio. kr. 0,7 0,6 0,5 47 mio. kr. 0,4 0,3 824 mio. kr. 0,2 124 mio. kr. 0,1 0,0 BNP Primære offentlige saldo Anm.: De oplistede effekter er tager fra Wargocki et al. (2014) og omregnet til DKK vha. en valutakurs hvor 1 euro=7,44 DKK. I DREAM (2012) kan effekterne derfor være en smule anerledes. Der er omregnet fra til 2016-priser med omregningsfaktoren 1, De stiplede linjer angiver, at de forventede effekter skal fortolkes varsomt jf. Diskussion af Wargocki et al.s resultater. Kilde: Wargocki et al. (2014). 1. BNP styrkes med omkring 825 mio. kr ved øget produktivitet 2. og potentielt yderligere 521 mio. kr. ved færre i 10. kl. Ifølge det tekniske baggrundspapir fra DREAM-gruppen etableres der i OECD (2010) et forhold mellem PISA-point og vækst i BNP, hvor 100 PISA-point giver anledning til en forøgelse af den økonomiske vækst med 1,7 pct.point. 27 En forbedring på 10 point vil således svare til en øget vækst i BNP på 0,17 pct.point grundet højere produktivitet og indtjening. OECDstudiet estimerer en varig væksteffekt, men DREAM-beregningen er baseret på en begrænsning af effekten til 20 år, hvilket ifølge Wargocki et al. er konservativt. Det estimeres af DREAM-gruppen, at de offentlige finansers primære saldo styrkes varigt med gennemsnitligt 124 mio. kr. om året og BNP styrkes med omkring 825 mio. kr. årligt i gennemsnit i priser. Effekten er mindst i starten og større senere hen, når eleverne kommer ud på arbejdsmarkedet. Udover øget produktivitet forventes en forbedring i PISA-resultaterne at føre til en mindre reduktion i antallet af elever, som behøver at tage 10. klasse i det danske grundskolesystem. 27 DREAM (2012). 12

13 Wargocki et al. forventer, at en forbedring på 10 point på PISA-skalaen vil svare til, at fire pct. færre gennemfører 10. klasse. Det svarer til, at andelen af personer, der tager en 10. klasse i udgangsåret fra 55 til 53 pct. af årgangen. Personerne, der ikke længere ville tage 10. klasse, antages at følge samme mønster som personer, der i dag ikke tager den. Det vil betyde, at lidt flere får en uddannelse eller et ekstra produktivt år på arbejdsmarkedet. DREAM beregner, at det vil betyde en gennemsnitlig årlig stigning i BNP på 521 mio. kr. og at de offentlige finansers primære saldo styrkes med i gennemsnit omkring 117 mio. kr. årligt i 2016-priser. Effekten er mindst i starten og større på længere sigt. 3. og yderligere 47 mio. kr. årligt i besparelse af vikarer Resultaterne bygger på stærke antagelser 1. Højere PISA-resulter giver højere løn som voksen 2. Færre tager 10. klasse 3. Øget ventilation reducerer sygefraværet Wargocki et al. (2014) estimerer herudover, på baggrund af et litteraturstudium af sammenhængen mellem sygefravær og udluftning i kontorbygninger, at lærernes sygefravær vil formindskes med 4 pct. ved at forbedre luftkvaliteten til svensk niveau. Det svarer til en reduktion i sygefraværet på knap en halv dag om året eller cirka 0,2 pct. af arbejdstiden. Reduktionen i lærernes sygefravær estimeres til at give en besparelse på 47 mio. kr. i vikarudgifter om året i 2016-priser. Effekten indtræder med det samme og vil herefter være konstant. Diskussion af Wargocki et al.s resultater Resultaterne i Wargocki et al.s notat er udgivet som et konferencepapir, men der er fortsat tale om resultater, som er behæftet med betydelig usikkerhed. Konkret bygger analysen på tre centrale antagelser: Første stærke antagelse er antagelsen om, at forbedringen på 10 point i PISA-resultaterne i de danske folkeskoler fører til en stigning i vækstraten på 0,17 pct.point. På den ene side kan sammenhængen mellem høje resultater i OECD-målingerne og høje vækstrater skyldes, at lande, som har høje vækstrater har ressourcer til at investere i uddannelse. På den anden side er der ingen grund til at tro, at en absolut forbedring i folkeskoleelevernes resultater ikke skulle føre til øget produktivitet dels i form af afkast af uddannelse, dels for eleverne senere hen. Chetty et al. (2010) finder fx også, at elever, som tilfældigt blev sat ind i højerekvalitets klasseværelser i de første år i grundskolen (målt på klassekammeraternes testresultater) har en højere løn senere i livet. Anden stærke antagelse er, at en øget PISA-score betyder, at 4 pct. færre elever tager 10. klasse ifølge Wargocki et al. (2014). Ifølge forfatterne klarer elever, der tager 10. klasse, sig dårligere end gennemsnittet. Selvom tidligere analyser viser, at en del af eleverne der vælger 10. klasse gør det for at forbedre sig fagligt, for at blive klar til en ungdomsuddannelse, så er der forskellige årsager til at gå i 10. klasse. 28 Derfor bør særligt denne del af analysens resultater fortolkes varsomt. En konservativ vurdering af den samlede gennemsnitlige årlige effekt på BNP og den primære offentlige saldo er således eksklusiv bidraget fra, at færre personer tager 10. klasse. Det ville svare til hhv. omkring 825 mio. kr. og 171 mio. kr. årligt i 2016-priser. Tredje antagelse, er antagelsen om, at en forøget ventilationsrate fra 6 til 8,4 L/s per person reducerer sygefraværet for lærerne med 4 pct., svarende til 0,2 pct. af et arbejdsår. Det lavere sygefravær må imidlertid også forventes at gælde eleverne og vil reducere deres sygefravær på et tilsvarende niveau. Effekten af betydningen for indlæringen ved mindre fravær er således ikke med i beregningen af de samfundsøkonomiske effekter af bedre indeklima. Herudover kan færre fraværsdage for de yngste elever potentielt også reducere deres forældres fraværsdage fra arbejdet, og denne effekt er heller ikke medregnet. Den samfundsøkonomiske effekt i analysen af bedre indeklima på lavere sygefravær vurderes derfor at være et konservativt estimat Se fx EVA (2011). 29 Se også Wargocki et al. (2014) for en yderligere diskussion af gyldigheden af analysens resultater. 13

14 5. Litteratur Arbejdstilsynet (2008). Indeklima. Kan tilgås her: Bakó-Biró, Z., Wargocki, P., Weschler, C., Fanger, P. (2004). Effects of pollution from personal computers om perceived air quality, SBS symptoms and productivity in offices, Indoor Air 14, s Bygningsreglementet (2010), BR10. Kan tilgås her: Chetty, R., Friedman, J., Hilger, N., Saez, E., Schancenbach, D og Yagan, D. (2010). How does your kindergarten classroom affect your earnings? Evidence from project star, National Bureau of Economic Research, working paper Clausen, G., Toftum, J. og Andersen, B. (2014). Indeklima i klasselokaler resultater. Kan tilgås her: Clausen, G., Toftum, J., Bekö, G., Dam-Krogh, E. P., Fangel, A. og Andersen, K. (2017). Indeklima i skoler. Kan tilgås her: DREAM (2012). De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole. Dream rapport, august EVA (2011). Karakteristik af 10.-klasse-elever. Kan tilgås her: Fisk, W. (2017). The ventilation problem in schools: literature review, Indoor Air. Haverinen-Shaughnessy, U. og Shaughnessy, R. (2015). Effects of Classroom Ventilation Rate and Temperature on Students Test Scores, PLOS ONE 10(8): e Haverinen-Shaughnessy, U., Moschandreas, D. og Shaughnessy, R. (2011). Association between substandard classroom ventilation rates and students academic achievement, Indoor Air 21, s Kjeldsen, B., Toftum, J., Wargocki, P. og Clausen., G. (2013). Sammenhæng mellem luftkvalitet i grundskoler og elevers indlæring. Center for Indeklima og Energi, Institut for Byggeri og Anlæg og Danmarks Tekniske Universitet. Milton, D., Glencross, P. og Walters, M. (2000). Risk of Sick Leave Associated with outdoor Air Supply Rate, Humidification and Occupant Complaints, Indoor Air 10, s OECD (2010). The high cost of low educational performance The long run economic impact of improving PISA outcomes. OECD, Park, J. (2016). Temperature, Test scores, and Educational Attainment. Harvard University Economics Department. 14

15 Sarbu, I. og Pacurar, C. (2015). Experimental and numerical research to assess indoor environment quality and schoolwork performance in university classrooms, Building and Environment 93, s Satish, U., Mendell, M., Shektar, K., Hotchi, T., Sullivan, D., Streufert, S. og Fisk, W. (2012). Is CO2 an indoor Pollutant? Direct Effects of Low-to-Moderate CO2 Concentrations on Human Decision-Making Performance, Environmental Health Perspectives Vol 120, No. 12, s Seppänen, O., Fisk, W. og Faulkner, D. (2003). Cost benefit analysis of the nighttime ventilative cooling in office building, University of California. Shendell, D., Prill, R., Fisk, W., Apte, M., Blake, D. og Faulkner, D. (2004). Associations between classroom CO2 cocentrations and student attendance in Washington and Idaho, Indoor Air 14, s Tham, K., Willem, H., Sekhar, S., Wyon, D., Wargocki, P. og Fanger, P. (2003). Temperature an ventilation effects on the work performance of office workers, Proceedings of Healthy Buildings 3, s Toftum, J., Dam-Krogh, E. P., Bekö, G. og Clausen, G. (2016). Luftkvalitet i skoler, skolebygningernes karakteristika og elevernes indlæring. Kan tilgås her: Toftum, J., Kjeldsen, B., Wargocki, P., Menå, H. Hansen, E. og Clausen, G. (2015). Association between classroom ventilation mode and learning outcome in Danish schools, Building and Environment 92, s Undervisningsministeriet (2017). Undervisningstidens samlede længde. Kan tilgås her: Wargocki, P., Foldbjerg, P., Eriksen, K. og Videbæk, L. (2014). Socio-economic consequences of improved air quality in danish primary schools, Proceedings of Indoor Air. Paper no. HP0946. Wargocki, P. og Wyon, D. (2007). The Effects of Outdoor Air Supply Rate and Supply Air Filter Condition in Classrooms on the Performance of Schoolwork by Children, HVAC&R Research, 13:2, s Wargocki, P. og Wyon, D. (2013). Providing better thermal and air quality conditions in school classrooms would be cost-effective, Building and Environment 59, s Wargocki, P. og Wyon, D. (2017). Ten questions concerning thermal and indoor air auality effects on the perfomance of office work and schoolwork, Building and Environment 112, s Wargocki, P., Lagercrantz, L, Witterseh, T., Sundell, J., Wyon, D., Fanger, P. (2002). Subjective perceptions, symptom intensity and performance: a comparison of two independent studies, both changing similarly the pollution load in an office, Indoor Air 12, s

16 Wargocki, P., Wyon, D. og Fanger, P. (2004). The performance and subjective responses of call-center operators with new and used supply air filters at two outdoor air supply rates, Indoor Air 14 (Suppl 8), s Wargocki, P., Wyon, D., Baik, Y., Clausen, G. og Fanger, P. (1999). Perceived Air Quality, Sick Building Syndrome (SBS) Symptoms and Productivity in an Office with Two Different Pollution Loads, Indoor Air 9, s Wargocki, P., Wyon, D., Sundell, J., Clausen, G. og Fanger, P. (2000). The Effects of Outdoor Air Supply Rate in an Office onn Perceived Ait Qualitym Sick Building Syndrome (SBS) Symptoms and Productivity, Indoor Air 10, s

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SLOTSHOLM A/S RÅDHUSSTRÆDE 6 1466 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK I SAMARBEJDE MED CENTER FOR INDEKLIMA OG ENERGI VED DANMARKS TEKNISKE

Læs mere

Status, betydning og konsekvenser. Skolernes indeklima. Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN

Status, betydning og konsekvenser. Skolernes indeklima. Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN Status, betydning og konsekvenser Skolernes indeklima Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN Resumé for beslutningstagere Lad os nu få gjort noget ved skolernes dårlige indeklima

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet REALDANIA FORUNDERSØGELSE Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet 1 STATUS FOR RENOVERING OG INDEKLIMA I DANSKE OG UDENLANDSKE SKOLER I DAG VIL VI TALE OM

Læs mere

INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING

INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN 1.289 SKOLER 537.097 ELEVER 55.825 LÆRERE MV.

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING

STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING EXHAUSTO - Ventilationsdagen 2018 25. januar 2018 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?

VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST? VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST? Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet GRUNDSKOLER I DANMARK 1.276 folkeskoler 551 friskoler

Læs mere

Indeklima og produktivitet. Pawel Wargocki

Indeklima og produktivitet. Pawel Wargocki Indeklima og produktivitet Pawel Wargocki paw@byg.dtu.dk Hvorfor indeklima og produktivitet? I Europa kontorbyggeri tegner sig for den anden største andel af ny byggeri (ikke boliger) med omsætning på

Læs mere

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det

Læs mere

BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU

BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU H.C. Andersens Prinsessen på ærten OPTIMALT INDEKLIMA Sundhedsmæssigt tilfredsstillende, komfortabelt og produktivt / stimulerende...ved

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene

Læs mere

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum Indeklima i danske skoler og kontorer Jørn Toftum De kan jo bare åbne vinduerne! citat: Undervisningsministeren Men hvordan går det så med indeklimaet i de danske skoler? 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER

INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER Teknologisk InsDtut konference 14. November 2017 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN

Læs mere

Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes

Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes I n d e k l i m a Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes Et feltforsøg foretaget i Aarhus Kommune påviser, at børns præstationsevne ved skolearbejde kan forbedres med op

Læs mere

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning

Læs mere

INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT

INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Ny Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej Frederiksberg C

Ny Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Ny Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej 3 1855 Frederiksberg C INDEKLIMAUNDERSØGELSE Rekvirent Susanne Eriksen Rådgiver Orbicon A/S Linnés Allé 2 2630 Taastrup Projektnummer 3651700193

Læs mere

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!

Læs mere

Notat 7. november 2017 J-nr.: /

Notat 7. november 2017 J-nr.: / Notat 7. november 217 J-nr.: 8798 / 2436115 Indeklimaet i de danske skoler lider fortsat Arbejdstilsynet har de første 1 måneder af 217 reageret på 84 tilfælde af dårligt indeklima på 346 besøgte danske

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Analyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017

Analyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017 Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING UDARBEJDET AF: Birthe Uldahl Kjeldsen, Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Geo Clausen Institut for Byggeri og Anlæg DTU Find Jacob Find Jacob igen Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers

Læs mere

Børnene bliver født.

Børnene bliver født. Indeklima og børns sundhed Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Børnene bliver født. 2 1 Mere end halvdelen af 500 undersøgte børneværelser har utilstrækkelig

Læs mere

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer

Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 04, 2019 Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer Toftum, Jørn; Wargocki, Pawel Published in: H V A C Magasinet Publication date: 2017 Document

Læs mere

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat

Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat August 2017 1 Indhold 1 Executive summary 3 1.1 Scenarie 1 3 1.2 Scenarie 2 4 2 Overvågning efter servicelovens 95,

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Renovering af skoleventilation - indeklima og energiforbrug

Renovering af skoleventilation - indeklima og energiforbrug Downloaded from orbit.dtu.dk on: Apr 29, 2018 Renovering af skoleventilation - indeklima og energiforbrug Toftum, Jørn; Wargocki, Pawel Published in: H V A C Magasinet Publication date: 2017 Document Version

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Børns diagnoser og skoletyper

Børns diagnoser og skoletyper Børns diagnoser og skoletyper Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at vise de aktuelle tendenser i tildeling af diagnoser til børn og unge i hospitalspsykiatrien og at koble

Læs mere

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1 Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri

Læs mere

HVOR BLEV VENTILATIONEN AF?

HVOR BLEV VENTILATIONEN AF? HVOR BLEV VENTILATIONEN AF? CASE STORY: Rigtig mange folkeskoler døjer med et dårligt indeklima. Har de altid gjort det?? Eller hvad gik der galt. ( Hos os ) Implementering af ventilation i alle øens folkeskoler

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Temperatur Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer på uddannelsessteder. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i undervisningslokalet har, temperaturens påvirkning af præstationsevnen, og

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet

Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima. 26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Energi besparelser Det er legende let!

Energi besparelser Det er legende let! + Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser

Læs mere

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Hurtigt i job som dimittend

Hurtigt i job som dimittend Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.

Læs mere

8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten

8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten 8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Notat. 1 - Elevtrivselsmåling Hører til journalnummer: P Udskrevet den

Notat. 1 - Elevtrivselsmåling Hører til journalnummer: P Udskrevet den Notat 1 - Elevtrivselsmåling 2018 Hører til journalnummer: 17.00.35-P05-2-17 Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Orientering om elevtrivselsmåling 2018 Et af folkeskolereformens tre nationale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE

IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE INDEKLIMA I SKOLER WP 2.1 IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE FORMIDLINGSRAPPORT IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Godt indeklima. - Gevinst på bundlinjen SEKTIONSLEDER, PH.D. KASPER LYNGE JENSEN, KALJ@TEKNOLOGISK.DK

Godt indeklima. - Gevinst på bundlinjen SEKTIONSLEDER, PH.D. KASPER LYNGE JENSEN, KALJ@TEKNOLOGISK.DK Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen SEKTIONSLEDER, PH.D. KASPER LYNGE JENSEN, KALJ@TEKNOLOGISK.DK »Lidt om mig Sektionsleder Bæredygtighedsgruppen Teknologisk Institut i Aarhus Underviser i Indeklima

Læs mere

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt

Læs mere

Notat. Hører til journalnummer: P Udskrevet den Elevtrivselsmåling Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc:

Notat. Hører til journalnummer: P Udskrevet den Elevtrivselsmåling Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: Notat 1 - Elevtrivselsmåling 2019 Hører til journalnummer: 17.00.35-P05-2-19 Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: Orientering om elevtrivselsmåling 2019 Et af folkeskolereformens tre nationale mål

Læs mere