Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Afsnit P1 Risskov Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Afsnit P1 Risskov Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Aarhus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på Afsnit P har regionsfunktion i forhold til patienter med en kompliceret skizofrenidiagnose og psykoser; herunder f.eks. en behandlingsresistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug (dobbeltdiagnose) samt gravide med en skizofrenidiagnose. Patienter med oligofreni som har en psykisk lidelse optages fra hele Region Midtjylland. Almenpsykiatrien er i Aarhus Universitetshospital, Risskov opdelt i: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling P: psykoser, organiske psykiske lidelser og gerontopsykiatri Afdeling Q: affektive lidelser og angst Afdeling R: Retspsykiatri Samtlige afdelinger er opdelt i afsnit og ambulatorier. Hver afdeling har en ledelse bestående af ledende overlæge og oversygeplejerske. Herunder har hvert afsnit også en ledelse bestående af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og eventuelt en souschef. Yderligere oplysninger om afdeling P kan findes på: Afsnit P1, P2, P3 og P4 henhører under afdeling P, der desuden består af nedenstående afsnit. P1: OPUS, psykoser, demes og delir P2: OPUS, psykoser, patienter med rømningsrisiko P3: OPUS, psykoser, organiske lidelser P4: OPUS, psykoser, Projekt bæltefrit afsnit OPUS: Nydiagnostiserede med skizofreni Ambulant psykoseenhed, herunder mobilteam M ambulatoriet; organiske lidelser og gerontopsykiatri Afsnit P1 er et åbent afsnit med mulighed for skærmning. Patienterne kommer fra Aarhus, Samsø og Favrskov kommune. Afsnit P1 modtager patienter i alle døgnets 24 timer. Afsnittet er normeret til 23 patienter. Patienterne har enestue med bad og toilet. Afsnit P1 er inddelt i P1-A og P1-B med henholdsvis 12 og 11 patienter. Endvidere er specialerne demens og delir en del af patientkategorien på afsnittet. Den primære patientgruppe omfatter dog stadigvæk psykose specialet, men 6 af pladserne på afsnittet tildeles 2/9

3 specialet demens og delir. Yderligere har vi en stue, som anvendes til tvungen opfølgning af ambulante patienter. Fra den 1 april 2018 udvider P1 igen, med en særlig funktion, hvor der oprettes 7 såkaldte særlige senge. Målgruppen for de særlige pladser er patienter med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. Det er patienter, der ofte har misbrug og flere afbrudte behandlingsforløb bag sig samt komplicerede sociale forhold. De vil blive indlagt til et længere rehabiliterende forløb i afsnittet. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Sengeafsnittene i afdeling P, Q og R samt Ambulatorierne har via den døgnåbne Psykiatriske Modtagelse diagnosebaseret visitation for indlæggelse eller henvisning til et af førnævnte Ambulatorier på Risskov Universitets Hospital. I afdeling P indlægges patienterne til stabilisering, udredning, diagnosticering samt behandling af skizofreni, skizo-affektiv lidelse og forskellige former for psykoser, personlighedsforstyrrelser samt psykisk sygdom kombineret med misbrug. Patienterne der modtager behandling på et af P sengeafsnittene kan være frivilligt indlagte, frihedsberøvet jf. Psykiatriloven vedr. tvangsindlæggelse eller indlagte i henhold til deres behandlingsdom. Aktører i behandlingsforløbet I afsnittene arbejdes der ud fra en psykodynamisk tankegang. Denne tager udgangspunkt i den enkelte patients behandlingsbehov med samlet fokus på psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. De centrale elementer i sygeplejen beror på relationsarbejdet med kontaktperson og miljøterapi. Der er et tæt samarbejde med afsnittes øvrige personaler. Der inddrages også elementer i behandlingsarbejdet fra det kognitive felt. Patienterne indlægges til udredning og behandling samt planlægning af efterbehandling. En gang ugentlig mødes den tværfaglige behandlergrupper til konference, hvor den enkelte patients behandling diskuteres, planlægges og evalueres. Gruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, elever, studerende, læger og socialrådgiver samt eventuelt ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer. På afsnit P1 er der ca. 55 ansatte som aktuelt består af; 2 afdelingssygeplejersker, 1 souschef, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, peermedarbejdere, socialrådgiver og husassistenter. Afsnittets personale har en blandet aldersgruppe som spænder fra år. Det er en personalegruppe som kender hinanden godt og som har stor viden angående skizofreni og andre psykiatriske sygdomme. Der er tilknyttet et lægeteam bestående af overlæge samt 2-4 læger på forskellige trin i deres uddannelsesforløb. I afsnittet har I som studerende mulighed for at arbejde både mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer. I kan blandt andet komme til at arbejde med nedenstående samarbejdspartnere. 3/9

4 Interne samarbejdspartnere er ECT, laboratoriet, fysioterapien, præst, diætist samt øvrige afsnit på hospitalet. Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, ambulant psykoseenhed, primær sundhedstjeneste, somatiske sygehuse, politiet, kriminalforsorgen, patientrådgiver, patientklagenævn, bistandsværge og Århus Kommune herunder kommunale bostøtter og kommunale socialrådgivere, praktiserende læger, praktiserende psykiatere, misbrugsklinikken, alkoholrådgivningen, forsorgshjem, mentor ordning, m.fl. Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende samt øvrige sociale netværk. Personale med nøglefunktioner, som har tilknytning til afsnittet: Arbejdsmiljørepræsentant Tillidsrepræsentant Afdelingssygeplejerske Overlæge, reservelæger, afdelingslæge og psykolog Kvalitetsudviklingssygeplejerske Uddannelsesansvarlige, praktikvejleder og klinisk vejleder Fysioterapeut, sekretær, socialrådgiver, farmaceut og diætist Nøgleperson i forhold til børn af psykisk syge Superbruger i forhold til EPJ m.m. Superbruger klinisk logistik Konflikthåndteringsinstruktør Deeskaleringsmedarbejdere Åbendialog medarbejdere Safewards team Hygiejnesygeplejerske Sårsygeplejerske Af andre elever og studerende i afsnittet kan nævnes social og sundhedsassistentelever, ergoterapeutstuderende, fysioterapeutstuderende, falckredderstuderende og tandplejestuderende. Sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger hos den enkelte patient og dermed i dennes behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, fysiologiske behov samt somatisk sygdom. Eksempler herpå: angst ensomhed isolation. manglende egenomsorg påvirket ADL-funktion 4/9

5 kognitive forstyrrelser stigmatisering vrede/aggression selvskadende adfærd suicidalrisiko depression mangel på sygdomsindsigt misbrug og abstinensbehandling vægtforstyrrelser krise jeg-svaghed manglende mestringsevne Sundhedsudfordringer Der er som ved andre patientgrupper, også i forhold til den psykiatriske patient, en række sundhedsudfordringer. Disse har tilsammen den konsekvens, at den psykiatriske patients levetid er år kortere end for et menneske uden en psykiatrisk lidelse. Denne kortere levetid hænger sammen med livsstilsfaktorer så som rygning, misbrug af rusmidler, manglende motion og usunde kostvaner. Endvidere ses ko-morbiditet i forbindelse med den medicinske behandling med nyrerog leverpåvirkning samt kardio- og endokrinologiske lidelser i form af f.eks. metabolisk syndrom, forandret stofskifte, forhøjet blodtryk og QT-forlængelse. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den psykiatriske patient er et menneske, hvis jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved jeg-funktion forstås evnen til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg-funktionen medvirker til, at mennesket er i stand til at leve det for ham/hende tilfredsstillende liv i et socialt fællesskab, som er i overensstemmelse med egne ønsker og livsværdier. Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af jeg-støttende sygepleje i form af skærmning, containing, grænsesætning og træning i daglige og sociale færdigheder. Endvidere vil det være muligt at integrere og arbejde med valgforløbene på 4. semester om mental sundhed og social ulighed. De sygeplejefaglige opgaver tager sit afsæt i nedenstående områder Sygeplejersken virksomhedsområde: Etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten. Udfører lægelige ordinationer eksempelvis observation, værdimåling samt administration af medicin og herunder følge regionale og lokal instruktioner i forhold til medicindispensering. Undersøge og sikre at patientens grundlæggende behov dækkes med fokus på blandt andet søvn, ernæring og personlig hygiejne. Der arbejdes sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende. Der arbejdes med at håndtere, organisere, dokumentere og justere udført pleje. Klinisk beslutningstagen og lederskab: Aktiv anvendelse af sygeplejeprocessen ved at indsamle data, hvorefter undersøgelse, observation og identifikation af problemstillinger finder sted. Ud fra dette laves en planlægning 5/9

6 og evaluering af behandlingen, som tilstræber et helhedsbillede af patienten. Der udarbejdes en samlet handlingsplan. Situationsbestemt kommunikation: Anvende og aktivt deltage i den situationsbestemte kommunikation mellem fagpersoner og patienter. Dette kan indeholde deeskalering, den motiverende samtale, lægesamtaler, netværksmøder, eftersamtaler, anvendelse af diverse screeningsredskaber mv. Pædagogiske interventioner: Anvende redskaber så som ugeskemaer og den didaktiske model. Tilrettelægge psykoedukation, sundhedsfremmende tiltag, aktiviteter, miljøterapi, socialfærdighedstræning osv. Patient og pårørende involvering: Afholde netværksmøder, pårørendesamtaler, indhente forhåndstilkendegivelser, deltage i åbendialog samt samarbejde med DE9. Tværsektorielt samarbejde: Koordinering af udskrivelse herunder samarbejde med hjemmeplejen, egen læge, bosteder, botilbud, kommunen ect. Lov etik og kultur: Arbejde ud fra aktuel lovgivning og sygeplejeretiske retningslinjer. Identificere og forholde sig til etiske og eksistentielle dilemmaer. Sætte sig ind i politiske og økonomiske aspekter, så som SATS-puljeprojekter, partnerskabsaftaler, politiske beslutninger, arbejdstilsynet og samfundsmæssige perspektiver. Have social ulighed samt religiøse og kulturelle udfordringer i fokus. Patientsikkerhed: Anvende E-dok og finde retningsgivende dokumenter samt være i stand til at benytte midt EPJ. Regestring af utilsigtede hændelser med henblik på at kunne forebygge lignende. Yderligere information omkring sikkerhed i psykiatrien kan findes på følgende: Kvalitetssikring og udvikling: Arbejde med metoder til at sikre kvalitet, innovation, udvikling og forskning. Hvert afsnit har en kvalitetsmedarbejder, som arbejder på at sikre kvaliteten i afsnittet, og hele tiden sikre at personalet er fagligt opdateret. Denne medarbejder vil være til rådighed. AUH Risskov har en forskningsenhed samt et bibliotek, hvor man vil være i stand til at indhente ny viden og få hjælp til søgning af litteratur. Se yderligere hjemmesiden: Afdeling P har indgået en partnerskabsaftale med psykiatri og socialledelsen. Dette er et led i nedbringelsen af tvang. Partnerskabsaftalen indeholder følgende indsatser: Mestringsanalyse, aktiviteter i sengeafsnittene samt systematiske reviews efter brug af bæltefikseringer. Endvidere arbejdes der i afdeling P aktivt i deeskalering og safeward. Et centralt mål med behandlingen er i samarbejde med patienten at styrke og støtte dennes ressourcer, så patienten med størst mulig autonomi kan mestre sin nuværende og fremtidige livssituation. 6/9

7 Metoder i klinisk praksis Redskaber Rating GAF Brøset KRAM Ernæringsscreening Suicidalscreening Nummeriskscore ISBAR Assesment Safeward NADA Ballstick Sikkerhedsbriefing Klinisk logistik Deeskalering og konflikthåndtering Terapeutiske redskaber Relationsbehandling Jeg-styrkende sygepleje Miljøterapi Skærmning Kognitiv behandling Social færdighedstræning ADL træning Støtte i eksekutive funktioner Didaktiske metoder Psykoedukation ud fra patientens læringsbehov Psykoedukation ud fra de pårørendes læringsbehov 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og der stilles krav til den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen 7/9

8 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Der er 1 klinisk vejleder som er tilknyttet afsnittet. Hun er uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus i 2012, og har siden sin egen praktik i afsnittet i 2009 været tilknyttet afsnittet. Hun har fungeret som klinisk vejleder siden 2015, og har taget uddannelsen til klinisk vejleder i Udover dette har hun også en diplom inden for kvalitet og innovation samt i sammenhæng i patientforløb. Afdeling P har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har medansvar for læringsmiljøet og for vejledning af de kliniske vejledere. Såvel de studerende som de kliniske vejledere har mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, hvis der skønnes at være et behov herfor. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske hedder Lilian Gade Abrahamsen. Hun kan kontaktes på mail: Lilian.Abrahamsen@ps.rm.dk Vejledning og refleksion Den studerende forventes at opsøge før-, under- og eftervejledning i forhold til den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder eller fast personale og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov I det daglige vil den studerende fungere som medkontaktperson for patient i overensstemmelse med kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten selvstændigt. De studerende kan efter uddannelsesniveau og personlige forudsætninger få uddelegeret ansvar for diverse sygeplejefaglige opgaver. På afsnit P1 er der stor mulighed for udfordringer samt selvstændige psykiatrisk opgaver. Sygeplejefaglige vurderinger og beslutninger træffes på baggrund af refleksive metoder som f.eks. sygeplejeprocessen, psykiatri-vips modellen, mindstemiddels-princippet samt lovgivning om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå 8/9

9 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det vil sige at der opgives fra klinikken af mellem sider og at den studerende selv skal opgive mellem sider. Litteraturlisten fra det kliniske uddannelsessted sendes sammen med velkomstbrev til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Tilstedeværelsen planlægges fortrinsvist i dagvagt, men aftenvagter og weekendvagter kan forekomme for at opfylde læringsmålene. Det forventes at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen. Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. I den klinik undervisning periode i forårsmånederne, hvor der er mange helligdage, forventes det at studiedagene placeres på disse dage. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. På afsnit P1 forventes det er den studerende er opsøgende overfor læringsmuligheder samt vejledning og har lyst til at arbejde selvstændigt. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver. Deltager aktivt og får godkendt det kliniske forudsætningskrav Situationsbestemt kommunikation med patient/borger af klinisk vejleder og UC underviser. Bevidst arbejde med at omsætte teori til praksis og tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til psykiatrisk sygepleje. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder. 9/9