Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu
|
|
|
- Frida Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Sund i Naturen konference 2018
2 Middellevetid for 0-årige i Danmark Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
3 KRAM-undersøgelsen
4 Middellevetid for 0-årige Land Japan 83,7 2 Schweiz 83,4 3 Singapore 83,1 4 Australien 82,8 5 Spanien 82,8 6 Italien 82,7 7 Island 82,7 8 Israel 82,5 9 Frankrig 82,4 10 Sverige 82,4 11 Sydkorea 82,3 12 Canada 82,2 13 Luxemburg 82,0 14 Holland 81,9 15 Norge 81,8 16 Malta 81,7 17 New Zealand 81,6 18 Østrig 81,5 19 Irland 81,4 20 Storbritannien 81,2 21 Portugal 81,1 22 Finland 81,1 23 Belgien 81,1 24 Tyskland 81,0 25 Grækenland 81,0 26 Slovenien 80,8 27 Danmark 80,6
5 26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
6 26. oktober 2016 Stigende ulighed i sundhed Statens Institut for Folkesundhed Middellevetid for mænd Indkomstkvartiler Brønnum-Hansen & Baadsgaard, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
7 26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Social ulighed i sundhed fra vugge til grav Mors skolegang har betydning for om spædbarnet udsættes for passiv rygning Mors skolegang - 10 års skolegang > 10 års skolegang Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S, Databasen Børns Sundhed STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
8 26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørn Forældres socialgruppe har betydning for overvægt, fastfood og daglige symptomer hos skolebørn Forældres socialgruppe % Socialgruppe I Socialgruppe II Socialgruppe III Socialgruppe IV Socialgruppe V Socialgruppe VI* 5 0 Overvægt/svær overvægt Spiser fastfood to eller flere dage om ugen To eller flere daglige symptomer * Uden for arbejdsmarked et Rasmussen M et al. Skolebørnsundersøgelsen 2014 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
9 26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Ulighed i adgang til speciallæger The Inverse Care Law 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro Det giver en lægetæthed på 104 per i landets rigeste kommuner sammenlignet med 15 i øvrige kommuner Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
10 Ulighed i rehabiliteringsresultater Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse (25-59 år aldersstandardiseret) Mænd Kvinder Grundskole Videregående uddannelse Grundskole Videregående uddannelse Hele befolkningen Indlagt skader Indlagt kræft Indlagt hjertekar Indlagt psykiatri Ordineret psykofarmaka Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
11 f
12 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt indtag af grøntsager Usikker sex Lavt indtag af frugt Mænd Kvinder Dødsfald pr år Sundhedsstyrelsen 2016 Juel K & co, SIF 2016 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
13 Rygning, udvikling siden Kvinder Mænd DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
14 Udvikling Daglig rygere 2010: 20,9 % 2013:17,0 % 2017:16,9 % % Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
15 Udvikling i rygevaner over tid
16 Kloakering Trafik Vuggedød Rygning Alkohol
17 Prisen på snaps i Danmark Øre År Kilde: Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker (1931). Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker Gær- og spiritusindustriens historie i Danmark. København: L. Levison Junr. Aktieselskab. Side 17-18
18 Anholdelser for drukkenskab i København og på Frederiksberg Anholdelser per indbyggere År Kilde: Alkoholkommissionen af 1947 (1960). Alkoholkommissionens afsluttende betænkning. Den af kommissionen af 1947 angående alkoholspørgsmålet afgivne 4. betænkning. København: Betænkning nr Side 28
19 Indlæggelser for ebrietas, alcoholismus, delirium tremens og hallucinose på Kommunehospitalets 6. afdeling, mænd Indlæggelser Ebrietas Alcoholismus Delirium tremens Hallucinose I alt År Kilde: Den 2. ædruelighedskommission (1927). Betænkning afgiven af Den af Indenrigsministeriet under 16. juli 1914 nedsatte 2. ædruelighedskommission. II Afsnit om forbud mod tilvirkning, indførsel og salg af stærke drikke. København: J. H. Schultz A.-S. Side
20 Udvikling Overskrider SSTs højrisikogrænse ved alkoholindtagelse 2010: 10,6 % 2013: 8,5 % 2017: 6,9 % % Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
21
22 Fysisk aktivitet
23 Stillesiddende mere end 8 timer % ,5 % Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
24 Positiv effekt af fysisk aktivitet på dødelighed
25
26 Supermotionisme - er det sundt? ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
27 Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse
28 Positiv effekt af fysisk aktivitet på dødelighed Men usikkerhed i den høje ende
29 Udvikling Svær overvægt 2010: 13,6 % 2013: 14,1 % 2017: 16,8 % % Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
30 Andre udfordringer på folkesundhedsområdet Ikke-KRAM relaterede store sygdomme Udskrivninger fra hospital (%) Kontakter til praktiserende læge (%) Årligt tilkendt helbredsbetinget førtidspension (%) Voksne med langvarig sygdom (%) Dødsfald (% af alle) Hjerte-kar Kræft Åndedrætssygdomme Ulykker og selvmord Fordøjelsesorganer Ernærings- og stofskifte Psykiske lidelser Nervesystem, øre, øjne Urninveje og kønsorganer Infektionssygdomme Muskel- og skelet Andre sygdomme
31 Udvikling - trivsel Mænd og kvinder Højt stressniveau 20,8 21,3 25,1 Dårligt mentalt helbred 10,0 10,7 13,2 Søvnproblemer 10,2 11,0 13,6 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 5,6 5,9 7,0 Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 4,7 4,9 6,6 Kvinder, år Højt stressniveau 31,2 33,0 40,5 Dårligt mentalt helbred 15,8 17,5 23,8 Søvnproblemer 11,2 13,6 17,8 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 8,6 9,9 14,1 Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 5,0 6,8 12,8 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
32 Udvikling Højt stressniveau 2010: 20,8 % 2013: 21,3 % 2017: 25,1 % % Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
33 Ofte uønsket alene Køns- og aldersjusteret indeks (OR) Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 4,0 % 17,6 % DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
34 KONKLUSIONER Mange har det godt og mange lever længere Social ulighed fra vugge til grav Rygning stadig det største problem Fysisk inaktivitet og overvægt stigende Mental sundhed går den forkerte vej
35 Tak for opmærksomheden! Statens Institut for Folkesundhed tlf Vidensråd for Forebyggelse tlf
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.
Vigtige områderi folkesundhedsindsatsen fremover
Vigtige områderi folkesundhedsindsatsen fremover Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Middellevetid for 0-årige i Danmark.
Udfordringer på forebyggelsesområdet
Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de
Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?
Folkesundheden i Danmark Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Unge
Tre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?
Alkohol Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Hvad er alkohol? Et organisk opløsningsmiddel
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder
Den nationale database www.danskernessundhed.dk
Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Hvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Skævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF
SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK Statens Institut for Folkesundhed
Sundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Social ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sundhedsadfærd Mortalitets rate opgjort for forskellige
5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd
Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst
Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage
Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage Nedtrykthed deprimeret ulykkelig Ængstelse nervøsitet uro angst
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Forskningsprogrammer
Social ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Dårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Hvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND
UNGE, MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL - RESULTATER FRA SUNDHEDSPROFILEN 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND Spørgeskemaundersøgelse 1. februar 2017 37.600 inviterede 22.573 besvarelser Gennemført 2010
FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Sundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?
KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Hvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd
Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed
Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Konjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Hvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......