VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne

Transkript

1 VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske størrelser og indikatorer for konkurrenceevnen. Dansk økonomi har over en lang årrække formået at holde sig i toppen af OECD, hvad angår målinger af den økonomiske velstand. Vi har efter krisen ikke tabt, men vundet nogle er på velstandsranglisten sammenlignet med andre OECD-lande. Det danske beskæftigelsesniveau har også over en årrække ligget i toppen af OECD-landene. Vi har dog været relativt hårdt ramt, da krisen for alvor rasede, men i 20 har vi hentet en del igen. Vi har haft en relativ stærk produktivitetsvækst efter krisen, og produktivitetsniveauet er nu blandt de højeste i OECD-området. De nyeste tal peger på, at vi netop lige overgår amerikanerne, der traditionelt betragtes som en frontløber på produktivitet. Vi har fået vendt betalingsbalanceunderskud til enorme overskud og har også her de senere år ligget med i toppen af OECD-landene. Indikatorer for industriens lønkonkurrenceevne viser en markant forbedring efter krisen, og måles der bredt i forhold til værdiskabelsen, viser tal fra Nationalbanken den stærkeste lønkonkurrenceevne siden. Tilsvarende viser tal for industrieksporten, at vi siden 2008 har haft en udvikling helt på linje med de tyske eksportverdensmestre, mens svenskerne har fået baghjul. Kontakt Cheføkonom Frederik I. Pedersen, Formandssekretariatet, telefon eller mail frederik.pedersen@f.dk

2 Luxembourg Irland Schweiz Norge USA Holland Island Østrig Danmark Sverige Tyskland Australien Belgien Canada Finland UK Japan Frankrig New Zealand Italien Israel Spanien Sydkorea Tjekkiet Slovenien Slovakiet Portugal Estland Polen Ungarn Grækenland Letland Tyrkiet Chile Mexico Danmarks konkurrenceevne Et lands konkurrenceevne kan måles og vejes på mange måder. Overordnet afspejler et lands konkurrenceevne dets evne til at vokse og sikre et højt beskæftigelsesog velstandsniveau for befolkningen. I det ligger også virksomhedernes mulighed for at vokse og afsætte sine produkter til den bedst mulige pris. Alt sammen i konkurrence med andre lande og udenlandske virksomheder. På makroøkonomisk plan må vores konkurrenceevne derfor afspejle sig i den økonomiske velstand, beskæftigelse, eksport, handels- og betalingsbalance mm. relativt til andre lande. Det er klart, der er mange faktorer, der spiller ind her, men hvor konkurrencedygtige vi er, må spille væsentligt ind. Har vi en dårlig konkurrenceevne, må vi forvente, vi sakker bagud i forhold til andre lande på mange af de centrale områder over tid. Økonomisk velstand Danmark ligger velstandsmæssigt i toppen blandt de rigeste OECD-lande. For det klassiske mål Bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger - lå vi i 20 på en., ikke langt efter Østrig, Island og Holland. Men heller ikke langt foran Sverige og Tyskland. Figur. BNP pr. indbygger 20: USD pr. indbyg. USD pr. indbyg Anm.: Købekraftskorrigeret løbende PPP US$ Kilde: F pba. OECD-tal. Set over en lang tidshorisont har Danmark evnet at holde sig i toppen på OECD s ranglister over de rigeste lande. Det har svinget lidt op og ned, men vi er ikke sakket bagud. Faktisk ligger vi lidt højere placeret efter krisen, end før krisen for alvor satte ind i

3 Figur 2. BNP pr. indbygger, placering i OECD 0-20: Dansk placering Gns. Plads 0-20 Anm.: Købekraftskorrigeret løbende PPP US$ Kilde: F pba. OECD-tal. Kigger man lidt bredere på økonomisk velstand, ser det endda bedre ud. Mens BNP måler den indkomst, der skabes via produktion hjemme, så måler Bruttonationalindkomsten (BNI) i højere grad den indkomst, der er til rådighed i et land. BNI medregner således også løn- og formueindkomst mv. til og fra udlandet. Danmark er gået fra at have en stor udlandsgæld til at have en stor udlandsformue, så i stedet for at aflevere formueindkomst til udlandet netto får vi nu netto penge fra udlandet. Det har løftet vores velstand ud over den indkomst, vi har fra BNP. Målt på BNI pr. indbygger lå vi på en. i OECD i 20. Vi ligger nu lidt foran Østrig og Holland, men bagefter Irland, USA, Norge, Schweiz og Luxembourg.

4 Luxembourg Schweiz Norge USA Irland Danmark Holland Østrig Sverige Tyskland Australien Island Belgien Canada Finland Japan Frankrig UK Italien New Zealand Israel Sydkorea Spanien Tjekkiet Slovenien Portugal Slovakiet Estland Grækenland Polen Ungarn Letland Tyrkiet Chile Mexico Figur. BNI pr. indbygger 20: USD pr. indbyg USD pr. indbyg Anm.: Købekraftskorrigeret løbende PPP US$. Det er ikke alle lande, der har tal for 20, og for Island mangler der desuden tal for 20. For disse lande er den relative placering i forhold til Danmark fasthold fra seneste år. Kilde: F pba. OECD-tal. Målt på placeringen over tid har vi fra midten af nullerne haft en stigende tendens, og vi har de senere år haft den højeste placering, der kan måles siden 0. Figur 4. BNI pr. indbygger placering i OECD 0-20: Dansk placering Gns. Plads 0-20 Anm.: Købekraftskorrigeret løbende PPP US$. Det er ikke alle lande. der har tal for 20. og for Island mangler der desuden tal for 20. For disse lande er den relative placering i forhold til Danmark fastholdt fra seneste år. Kilde: F pba. OECD-tal. 4

5 Island Schweiz Sverige New Zealand Danmark Holland Tyskland Norge Japan UK Canada Australien Estland Tjekkiet Østrig USA Finland Letland Israel OECD Ungarn Sydkorea Slovenien Luxembourg Portugal Slovakiet Irland Frankrig Polen Belgien Chile Mexico Spanien Italien Grækenland Tyrkiet Beskæftigelse Danmark er også et af de lande, hvor flest i den arbejdsdygtige befolkning er i beskæftigelse. I 20 havde vi OECD s. højeste beskæftigelsesandel. Vi ligger lidt bagefter New Zealand og Sverige og på linje med Holland, Tyskland og Norge. Figur. Beskæftigelse i forhold til befolkningen i 20, -4 år: Pct. Pct Kilde: F pba. OECD-tal. Vi har i alle år tilbage til start 80 erne ligget med i OECD s top, hvad angår andelen i beskæftigelse. Vi tabte dog efter krisen og frem til 20 en del er, men genvandt så i 20 en del igen. Vi lå sidste år stadig noget fra vores gennemsnitlige placering og ikke mindst den topplacering, der er set tidligere. Det afspejler, at den økonomiske krise ramte det danske arbejdsmarked hårdt og også, at genopretningen på arbejdsmarkedet har været mere træg herhjemme end i andre lande.

6 Figur. Placering for beskæftigelsesfrekvens -4 år, 8-20: Dansk placering Gns. Plads 0-20 Kilde: F pba. OECD-tal. Produktivitet Det kan forekomme paradoksalt, at vi efter krisen har vundet er, når vi kigger på velstand, mens vi har tabt lidt, når man kigger på beskæftigelse. Udviklingen afspejler bl.a., at produktiviteten er vokset relativt meget efter krisen i Danmark (se appendiks ). Ser man på produktivitetsniveauet målt ved BNP (købekraftskorrigeret) pr. præsteret arbejdstime, er vi efter krisen kommet ind i OECD s top. Her har vi tidligere ligget længere nede. De senere års placeringer er derfor de højeste, der er set siden 0.

7 Irland Luxembourg Norge Belgien Danmark USA Holland Tyskland Schweiz Frankrig Østrig Sverige Finland Australien Italien UK Spanien Canada Island Japan Slovenien New Zealand Israel Slovakiet Tjekkiet Tyrkiet Portugal Grækenland Ungarn Estland Sydkorea Polen Letland Chile Mexico Figur. Produktivitetsniveau (BNP pr. arbejdstime) i OECD, 0-20: Dansk placering Gns. Plads 0-20 Anm.: Målt ved købekraftskorrigeret (løbende PPP US$) BNP per arbejdstime. Det er ikke alle lande der har tal for 20. For disse lande er den relative placering i forhold til Danmark fasthold fra seneste år. Kilde: F pba. OECD-tal. Vi havde i 20 et produktivitetsniveau, der lå lidt lavere end i Belgien, mens det lå lidt højere end i USA, Holland, Tyskland og Schweiz. Figur 8. Produktivitetsniveau (BNP per arbejdstime) i OECD, 0-20: USD pr. arb.time USD per arb.time Anm.: Målt ved købekraftskorrigeret (løbende PPP US$) BNP per arbejdstime. Det er ikke alle lande der har tal for 20. For disse lande er den relative placering i forhold til Danmark fasthold fra seneste år. Kilde: F pba. OECD-tal.

8 USA opfattes traditionelt som en produktivitetsmæssig frontløber, så det er interessant, at vi lige netop har overhalet amerikanerne. Betalings- og handelsbalancen Betalingsbalancen viser summen af handelsbalancen (eksport minus import), lønog formueindkomst netto fra udlandet samt løbende overførsler 2 til og fra udlandet og opfattes normalt som en vigtig indikator for et lands konkurrenceevne. Lande, der er konkurrencedygtige, vil i højere grad have overskud end lande, som ikke er konkurrencedygtige målt over tid. Det er klart, at der er mange andre forhold, herunder fx af konjunkturmæssig karakter der spiller ind især på kort sigt. Frem til slutningen af 80 erne havde Danmark kronisk underskud på betalingsbalancen. Siden da har der været overskud, og endda voksende efter krisen for alvor satte ind i Siden 200 har overskuddet været mærkbart større end de pct. af BNP, der ellers er EU's kritiske grænse for store overskud på betalingsbalancen. Figur. Betalingsbalancens løbende poster -20: mia.20-kr EUs kritiske grænse pct. af BNP Kilde: F pba. Danmarks Statistik (Nationalregnskabet). De enorme overskud afspejler ud over en stærk konkurrenceevne og eksport imidlertid også dels, at den hjemlige efterspørgsel har udviklet sig trægt efter krisen, og dels at vi i kraft af de enorme overskud er gået fra at have udlandsgæld til udlandsformue. I begyndelsen af 2008 skyldte vi udlandet omkring 200 mia. kr., mens vi i 2. kvartal 20 havde omkring.00 mia.kr. til gode i udlandet, netto. Formuestillingen overfor udlandet er med andre ord ændret.00 mia. kr. siden 2008 en I Produktivitetskommissionens analyserapport Danmarks produktivitet hvor er problemerne?, hed det bl.a. USA er produktivitetsmæssigt et af verdens førende lande. Det er herfra, at mange produktivitetsfremmende opfindelser og innovationer kommer fra oprindeligt. USA er derfor et naturligt sammenligningsland for Danmark. 2 Fx U-landsbistand og EU-bidrag netto 8

9 udvikling, der alene afspejler de store overskud, der har været på betalingsbalancen. Som beskrevet ovenfor får vi således formueindkomst netto fra udlandet, hvor vi tidligere afleverede en stor del af vores BNP i form af renter mv., fordi vi netto skyldte penge til udlandet. Vores handelsbalanceoverskud har efter krisen været stigende, endda samtidig med at handlen med energi (herunder faldende Nordsøproduktion) har trukket kraftigt ned ad. De foreliggende tal viser et øget overskud på handels- og betalingsbalancen i 20, jf. boks. Boks. Betalingsbalanceoverskud øges igen i 20: Tallene for september 20 viser et at der har været overskud på betalingsbalancens løbende poster på 8 mia. kr. set over de seneste 2 måneder. Det er næsten mia. kr. mere end i samme periode sidste år. Som det fremgår af figuren er det handelsbalancen der trækker udviklingen. Her har der de sidste 2 måneder været et overskud på, mia. kr. Hvor mange penge Danmark egentlig tjener på handel og andre økonomiske transitioner med udlandet, kan man få et indtryk af ved at kigge på denne illustration. Danmark havde ifølge de nyeste oplysninger i 20 det. højeste overskud på betalingsbalancen blandt alle OECD-landene.

10 Schweiz Holland Tyskland Island Danmark Sydkorea Slovenien Ungarn Norge Irland Luxembourg Sverige Japan Israel Estland Italien Spanien Østrig Letland Tjekkiet Portugal Polen Belgien Grækenland Slovakiet Frankrig Finland Chile USA Australien Mexico New Zealand Canada Tyrkiet UK Figur 0. Betalingsbalancens løbende poster, pct af BNP 20: Pct. af BNP Pct. af BNP Kilde: F pba. OECD og Danmarks Statistik (Nationalregnskabet). Vi er over tid gået fra at ligge i bunden til at ligge i toppen, hvad angår størrelsen på betalingsbalancen blandt OECD-landene. Som det fremgår af figur, havde vi i 204 OECD s næsthøjeste overskud (kun overgået af Norge). Figur. Plads blandt OECD-landene hvad angår størrelsen på betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP -20: Dansk placering Gns. Plads 0-20 Kilde: F pba. OECD og Danmarks Statistik (Nationalregnskabet). 0

11 Lønkonkurrenceevnen En anden traditionel indikator for udviklingen i konkurrenceevnen er lønkonkurrenceevnen. Den måles enten ved at se på de relative enhedslønomkostninger eller den relativ lønkvote. Sidstnævnte er et bredere konkurrenceevnemål, der ser på lønudviklingen i forhold til den værdi, der skabes i virksomhederne. Typisk måles der på udviklingen for fremstillingsindustrien, der er det mest konkurrenceudsatte erhverv herhjemme. Figur 2 viser Nationalbankens opgørelser for lønkonkurrenceevnen for industrien. Helt overordnet viser begge opgørelser en forbedret lønkonkurrenceevne fra midten af 0 erne til begyndelsen af 2000 erne. Herefter skete der en betydelig svækkelse frem mod 2008, hvorefter konkurrenceevne er forbedret betydeligt igen. Som det fremgår, har den relative lønkvote (brede mål) udviklet sig markant mere positivt end de relative enhedslønomkostninger. Det skal ses i lyset af, at Danmark har haft en relativ gunstig prisudvikling på eksporten og dermed forbedring af bytteforholdet. Det har styrket den relative værdi af dansk eksport. 4 De senere år har det brede mål for lønkonkurrenceevnen ligget på det højeste niveau, der er opgjort siden målingens start i. Det vidner om en aktuel meget stærk lønkonkurrenceevne, se også appendiks 2. Figur 2. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen -20: indeks indeks 2000= = Relative enhedslønomkostninger i industrien Relativ lønkvote i industrien Kilde: Danmarks Nationalbank. Lønudviklingen i forhold til den reale produktivitet for Danmark relativt til udviklingen herfor i konkurrentlande. 4 Se også Statistikudvalget Statusrapport, 4. kvartal 20 på oim.dk

12 Industri-eksport En yderligere indikator med fokus på industrien er udviklingen i industrieksporten. Som det fremgår, har Danmark, efter den økonomiske krise ramte i 2008, haft en udvikling i eksporten helt på linje med tyskerne, der normalt betragtes som verdensmestre i eksport. Sverige er også taget med i sammenligningen, og de halter noget bagefter Danmark og Tyskland. Vi har altså heller ikke her noget at skamme os over tværtimod. Figur 2. Udviklingen industrieksporten : 2008q= TYS SVE DNK q= Anm.: Egen sæsonkorrektion af industrieksporten. Der manglede ved færdiggørelsestidspunktet stadig handelstal for september 20 for Tyskland og Sverige. For at få et bud på. kvt. er udviklingen i september for disse lande sat lig udviklingen med udviklingen for de første to måneder i kvartalet. kilde: F pba. Danmarks Statistik,Destatis. og SCB 2

13 Appendiks. Danmark har en fin produktivitetsudvikling Danmark har, efter den økonomiske krise satte ind i 2008, haft en højere produktivitetsvækst end andre sammenlignelige lande. Det viser figur A. A. Klassisk produktivitetsudvikling siden år 2008 Danmark og sammenlignelige lande: 2008= = EU Denmark Germany Finland Sweden United Kingdom 4 Kilde: F pba. Eurostat. Set i et lidt længere perspektiv har vi siden år 2000 haft en produktivitetsvækst på linje med de fleste andre af de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi kan dog ikke følge med Sverige. Det viser figur A2. Figur A2. Klassisk produktivitetsudvikling siden år 2000 Danmark og sammenlignelige lande: 2000= = EU Denmark Germany Finland Sweden United Kingdom Kilde: F pba. Eurostat.

14 Det er imidlertid velkendt, at lande med høj klassisk produktivitetsvækst kan være ramt af et faldende bytteforhold. Det gælder eksempelvis lande med en stor ITsektor, hvor der er en rivende udvikling og stor årlig real produktivitetsvækst, men hvor priserne på det, der sælges, også samtidig er under et massivt konkurrencemæssigt pres og ofte falder. I tilfældet, hvor høj produktivitetsvækst følges af faldende salgspriser, tilkommer produktivitetsstigningerne de personer/virksomheder, der køber produkterne, og ikke dem, der producerer. Man bliver således ikke nødvendigvis mere velstående af at sælge produkter med faldende priser, selvom der produceres med en højere og højere produktivitet. I Danmark har vi siden starten af 80 erne haft vedvarende stigninger i bytteforholdet. Vi eksporterer prisstærke produkter. Det skaber således også værdi og øget velstand, hvis man har et stigende bytteforhold. Som det fremgår ved sammenligning af figur 2A og A, ændrer den danske produktivitetsudvikling relativt til de andre lande sig meget markant, når bytteforholdet regnes med. Figur A. Bytteforholdskorrigeret produktivitetsudvikling siden år 2000 Danmark og sammenlignelige lande: 2000= = EU Denmark Germany Finland Sweden United Kingdom 8 Sverige og Finlands produktivitetsudvikling falder noget tilbage, når bytteforholdet medregnes, mens vores og også tyskernes produktivitetsudvikling løftes. Sverige er dermed ikke så langt fremme, som de klassiske produktivitetstal ellers giver indtryk af. Det skal bemærkes at de foreløbige nationalregnskabstal for 20 og 20 peger på et uændret til svagt faldende bytteforhold for dansk økonomi. Bytteforholdet måler et lands eksportpriser sammenlignet med landets importpriser. Se fx Korrigeret for energi er der endda et underliggende stigende bytteforhold siden slut 0 erne, jf. Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år, økonomisk analyse, Økonomi og Indenrigsministeriet, 20. 4

15 Samlet tegner de nyeste nationalregnskabstal et billede af den danske produktivitetsudvikling, der ligger fint i tråd med det, vi ser i andre sammenlignelige lande. Man kan med de nyeste tal herunder korrigeret for det relevante bytteforhold ikke påstå, at vi har en særlig produktivitetsudfordring herhjemme. Vi evner fortsat at øge effektiviteten og værdien af de arbejdstimer, der bliver lagt i de danske virksomheder og institutioner. Samtidig hører vores produktivitetsniveau til blandt de højeste I OECD-området. Det er sværere at løfte produktivitetsvæksten, når man har et højt niveau, end hvis man har et lavere, jf. boks A. Boks A. Fra analysen Har Danmark stadig en produktivitetsudfordring?, OIM.dk April 20. Forskelle i produktivitetsvækst mellem lande kan ikke ses uafhængigt af forskelle i produktivitetsniveauer. Isoleret set har lande med et relativt lavt produktivitetsniveau nemmere ved at opnå en høj produktivitetsvækst. For eksempel er mulighederne for at kopiere andre landes teknologi eller produktionsformer større for lande med mindre veludviklede produktionsapparater. Omvendt er det sværere for lande med et meget højt produktivitetsniveau at øge produktiviteten, da det i mange tilfælde vil kræve egentlige nye opfindelser og banebrydende teknologiske fremskridt. Appendiks 2. Om konkurrenceevnen