VÆKST OG UDVIKLING DI ØSTJYLLAND

Transkript

1 Anbefalinger fra DI Østjylland VÆKST OG UDVIKLING i vores område DI ØSTJYLLAND 1

2 Lad os styrke det gode samarbejde Det går godt i Østjylland. Beskæftigelsen stiger. Indbyggertallet stiger. Og der bliver investeret kraftigt i nye byområder, infrastruktur og virksomheder i det østjyske vækstområde - ikke mindst i de fire kommuner, DI Østjylland dækker: Favrskov, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus. Men det er også nødvendigt at sikre fremkommeligheden i et område med så massiv vækst. Aarhus alene forventer at være knap indbyggere mere i Allerede nu er fremkommeligheden udfordret. Både ind og ud af området, men sandelig også på tværs. Det kalder på planlægning og godt samarbejde. Og vilje til at sikre en god mobilitet. Der skal både varer ind og ud, og medarbejderne skal til og fra arbejde. Mange virksomheder har nu den udfordring, at de har svært ved at skaffe nok kvalificerede medarbejdere. Hver gang en virksomhed må opgive at besætte en stilling, koster det vækst og job for hele området. Kommunerne kan gøre meget både hver især og i samarbejde hen over kommunegrænserne. Andre løsninger skal findes på Christiansborg og mange af dem i samspil mellem lokalpolitikere og landspolitikere. Derfor har DI tæt dialog med både regeringen, Folketinget og kommunalpolitikere over hele landet. I dette hæfte præsenterer DI Østjylland 27 konkrete forslag, der vil skabe flere lokale arbejdspladser og mere vækst og udvikling i vores fire østjyske kommuner. Østjylland skal fortsat være et attraktivt sted at bo og arbejde. Også for de internationale medarbejdere, der i kortere eller længere tid tilfører virksomhederne værdifuld viden og erfaring. Samarbejdet er nødvendigt, fordi vi konkurrerer med andre regioner i hele Europa og verden om vækst og arbejdspladser. Derfor skal vi konstant forbedre virksomhedernes muligheder for at trække ordrer, job og skattekroner ind i Østjylland. Bestyrelsen, DI Østjylland Maj 2018 DI Østjylland DI Østjylland er DI s regionalforening for Favrskov, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus kommuner. 2

3 Vækst og job i hele vores område 50 mia. kr. i løn Mere end mennesker. Så mange beskæftiger virksomhederne i Favrskov, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus kommuner tilsammen. De medarbejdere, der arbejder i en privat virksomhed i en af de fire kommuner, tjener tilsammen 50 mia. kr. Dem betaler de kommuneskat af, som lokalpolitikerne kan investere i at gøre vores lokalområder endnu bedre at leve, arbejde og drive virksomhed i. Investeringer i for eksempel ældrepleje, busforbindelser, sportsfaciliteter og i de 140 grundskoler, der tilsammen ligger i vores fire kommuner. Hver eneste medarbejder også dem, der pendler ind i Østjylland for at arbejde er med til at løfte hele området. Både gennem det arbejde, de udfører på virksomhederne, når de handler i lokale butikker på vej til eller fra job, og gennem deres bidrag til nabokommunernes vækst og udvikling. Væksten breder sig som ringe i vandet - også på tværs af kommune- og regionsgrænser. Sådan er beskæftigelsen fordelt i vores fire østjyske kommuner Omkring hver tredje medarbejder i en privat virksomhed i Østjylland er ansat inden for handel og transport og 20 pct. inden for service. Der er lidt flere beskæftigede inden for handel, transport og service i Østjylland end i resten af landet og tilsvarende lidt færre inden for landbrug og industri. Privat beskæftigelse fordelt på brancher i DI Østjylland 21 pct. 2 pct. 13 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri Beskæftigede, nov pct. Bygge og anlæg Handel og transport 20 pct. Hoteller og restauranter 6 pct. 31 pct. Service Øvrige Kilde: Danmarks Statistik 3

4 Bedre trafikforbindelser Med gode veje og muligheder for at tage offentlig transport kan borgerne pendle længere i hverdagen, og virksomhederne kan bedre modtage varer og levere til deres kunder. Både ind og ud af Østjylland og igennem området. For eksempel er det et stort fremskridt, at der er taget hul på udvidelsen af E45 mellem Aarhus og Skanderborg. Det er nu vigtigt hurtigst muligt også at finde finansiering til udvidelse af hele strækningen mellem Vejle og Randers. Ligeledes er det godt, at Kattegatforbindelsen igen er kommet på tegnebrættet. Det vil nedbringe rejsetiden mellem Østjylland og Hovedstaden betragteligt. Langsigtet planlægning og investering Kommunerne bør sikre, at der løbende bliver investeret i at forbedre infrastrukturen. Både i egen kommune og ved at påvirke landspolitikerne til at sætte penge af til investeringer i veje, tog og busforbindelser, der binder landet bedre sammen. Der er brug for et højt investeringsniveau, der sikrer bedre fremkommelighed og øget tilgængelighed, og som skaber gode rammer for vækst. Virksomhederne har brug for sikkerhed om planerne for udbygningen af den trafikale infrastruktur. Og det kræver langsigtet prioritering at finde finansieringen til projekterne. Der er også brug for at sikre en god lufthavnsbetjening af det østjyske erhvervsliv. Det er vigtigt, at Aarhus Lufthavn har mulighed for at tilbyde de østjyske virksomheder konkurrencedygtige flyforbindelser for forretningsrejsende og at infrastrukturen, såvel til Aarhus Lufthavn som de øvrige jyske lufthavne, optimeres. Hele området har brug for, at infrastrukturen fungerer. Det giver større frihed for borgerne både til at vælge job og til at bevæge sig rundt i deres fritid. Og det giver bl.a. virksomhederne mulighed for at rekruttere medarbejdere fra et større område. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at mange medarbejders behov er mere nuanceret end transport til og fra arbejde med offentlig transport. For eksempel er der ofte behov for at aflevere eller afhente fra skole eller daginstitution undervejs, hvor transportbehovet løses bedst med en bil. Op mod 10 pct. af Danmarks samlede eksport udgår fra Aarhus Havn, ligesom færgeterminalen betjener trafik fra hele den nordlige del af Jylland. Det illustrerer vigtigheden af at sikre gode adgangsveje til og fra havnen - bl.a. ved snarligt at påbegynde byggeri af Marselistunnelen. Der påhviler således de østjyske kommuner et stort ansvar for at sikre en nem adgang til havnen i egen planlægning og i dialog med staten. Der er for år tilbage indgået en frivillig aftale i Aarhus mellem erhvervsliv og kommune om, at dækningsafgiften skal bruges til finansiering af Marselistunnellen, hvorefter afgiften skal udfases. 4

5 Virksomhederne i DI Østjylland ønsker, at kommunerne prioriterer infrastruktur og arbejdskraft En velfungerende infrastruktur og adgang til arbejdskraft er vigtig for virksomhederne DI har spurgt virksomhederne i DI Østjylland, hvad de ønsker, kommunerne skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Over halvdelen af virksomhederne ønsker, at kommunerne prioriterer infrastruktur og transport, og en tredjedel ønsker, at kommunerne prioriterer adgang til arbejdskraft. Næsten pendler dagligt ind eller ud af DI Østjyllands område og bruger i gennemsnit 50 minutter om dagen på det. Virksomhederne i DI Østjylland ønsker, at kommunerne prioriterer arbejdskraft og infrastruktur Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet (mulighed for at sætte to krydser) Infrastruktur og transport Arbejdskraft Skatter og afgifter Sagsbehandling Information og dialog Brug af private leverandører Fysisk planlægning Kommunens image Velfærdsservice Pct. Kilde: DI - Lokalt Ervervsklima DI Østjyllands anbefalinger til kommunerne: > > Prioriter etablering af fleksible, høj klasse transportforbindelser til og fra arbejdspladserne. > > Investér løbende i at vedligeholde og forbedre kommunale veje, cykelstier og anden infrastruktur. > > Inddrag og prioriter altid god adgang for varetransport ind, ud og gennem området i alle mobilitetsplaner. > > Sørg for bedre adgang til erhvervshavnen i Aarhus. (Erhvervslivet har gennem aftalen med kommunen over dækningsafgiften bidraget til anlæggelse af Marselistunnelen). > > Hold tæt dialog med erhvervslivet om, hvor der er størst behov for forbedringer. DI Østjyllands anbefalinger til Folketinget: > > Læg en masterplan for udbygning af den trafikale infrastruktur i fremtiden. > > Udvidelse af E45 på hele strækningen fra Vejle til Randers 5

6 Mobiliteten er udfordret For Danske Fragtmænd er det glædeligt, at der er økonomisk vækst i samfundet. Problemet er blot, at væksten har medført yderligere trængsel på vores i forvejen hårdt prøvede vejnet, siger direktør Peter B. Jepsen. Danske Fragtmænd lider under landets store trafikale udfordringer, såvel på nationalt som lokalt plan. Det kan være risiko for kø på de store forbindelser mellem landsdelene samt i forbindelse med transport ind og ud af byerne. Det betyder dyrt tidsspilde for virksomheden og kan løbe op i tocifrede millionbeløb. Men forsinkede varer kan også hæmme kundernes produktivitet. vækste og være konkurrencedygtige i en globaliseret verden, herunder tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Danske Fragtmænd er ejet af 40 selvstændige fragtmandsvirksomheder, der tilsammen udgør det landsdækkende fragtmandssystem. Danske Fragtmænd sender hver dag lastbiler ud på Danmarks veje. De betjener erhvervskunder og beskæftiger medarbejdere. Der skal varer på hylderne i butikkerne. De skal derind på en eller anden måde - ofte med en af vores lastbiler. Det er vi med til at sikre. Men bliver det mere besværligt, bliver transporten også dyrere. Trafik og infrastruktur er virksomhedens største trussel. For trængslen på vejene går kun én vej, opad. Trods de dystre udsigter tror og håber vi, at der bliver fundet løsninger på de trafikale udfordringer. Nye og langsigtede trafikale beslutninger er en absolut nødvendighed i 2018, hvis vi og det øvrige erhvervsliv også i fremtiden skal Problemet er blot, at væksten har medført yderligere trængsel på vores i forvejen hårdt prøvede vejnet Direktør Peter B. Jepsen, Danske Fragtmænd 6

7 Vores virksomheder har brug for flere dygtige medarbejdere Det er en stor udfordring for virksomhederne i DI Østjylland at få de rigtige medarbejdere fra ind- og udland. Og at få dem til at blive lidt længere. Det kniber både med de højtuddannede specialister, ligesom faglærte også er i høj kurs. Baggrunden er en god nyhed: Virksomhederne i vores fire kommuner ansætter flere og flere medarbejdere. De beskæftiger flere medarbejdere end for tre år siden. Problemet er, at manglen på kvalificerede medarbejdere gør det svært for virksomhederne at rekruttere de medarbejdere, de har behov for. En udfordring, som virksomheder over hele landet kender til. Udfordringen ville være langt større, hvis virksomhederne ikke kunne ansætte medarbejdere fra udlandet. Over medarbejdere i vores fire kommuner har et andet statsborgerskab end dansk. Det svarer til 7 pct. af de beskæftigede. Men der er stadig mange virksomheder, der må takke nej til ordrer eller opgive at udvide produktionen, fordi de ikke kan finde de rigtige medarbejdere. Og hver gang koster det vækst, arbejdspladser og skattekroner for hele området. Ingeniører, dygtige erhvervsøkonomer og ledere. Det er nogle af de faggrupper, vi mangler i virksomhederne. Men der er også brug for flere industriteknikere, elektrikere, programmører og systemudviklere. Flere i arbejde i vores område og i hele landet Ingen løsning kan med ét slag løse alle virksomhedernes udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Men der kan gøres meget, både lokalt og på landsplan. På landsplan bør politikerne enes om at få flere hænder og hoveder i arbejde. Det er nødvendigt, hvis vi skal forlænge det opsving, Danmark oplever lige nu. Folketinget bør prioritere uddannelser af høj kvalitet og bidrage til, at endnu flere unge og voksne vælger de fag, hvor virksomhederne har behov for medarbejdere. Der bør være lettere adgang for udenlandske medarbejdere til at arbejde i Danmark. Og politikerne på Christiansborg bør gøre det mere attraktivt for den enkelte dansker at arbejde lidt flere timer eller blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Lokalt bør kommunalpolitikerne samarbejde om at skabe stærke vækstområder også på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne kan fastholde og tiltrække beboere ved at skabe gode rammer for at arbejde og leve. De kan fremme vækst og jobskabelse ved at give virksomhederne gode muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence. Bedre beskæftigelsesindsats og muligheder for uddannelse Beskæftigelsesindsatsen er et område, hvor kommunerne kan samarbejde mere og lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, så endnu flere borgere bliver klar til job, og virksomheder og kandidater bedre kan finde hinanden. I dag svinger indsatsen meget fra kommune til kommune, og derfor bør jobcentrene blive bedre til at lære af hinandens gode erfaringer. Der er mange fødevarevirksomheder og højt specialiserede produktionsvirksomheder, som opererer på globale markeder, hvor konkurrencen er benhård. Det kræver af vores virksomheder, at de konstant udvikler både deres produkter og måden, de producerer dem på blandt andet ved at bringe ny forskning til markedet samt automatisere og digitalisere. Udviklingen stiller nye krav til medarbejderne om, at de kan arbejde med den nyeste viden og teknologier. Det kræver tæt kontakt til uddannelsesinstitutionerne på alle niveauer. Det gælder både om at sikre kortest mulig vej mellem virksomheder og forsknings- og undervisningsmiljøerne, samt efteruddannelsesmuligheder af de nuværende medarbejdere, og derfor er DI Østjylland indstillet på en tæt dialog med universitet, akademier og erhvervsskoler. Det kræver også, at virksomhederne kan tiltrække højtuddannede specialister fra både Danmark og udlandet. Derfor arbejder DI Østjylland for at gøre området endnu mere attraktivt at flytte til - bl.a. gennem løbende dialog med kommunerne om, hvad 7

8 der betyder noget for unge familier. Herunder et attraktivt, internationalt miljø med gode uddannelsesmuligheder, kulturliv og jobåbninger for medfølgende ægtefæller. Mange virksomheder oplever i dag, at det er besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. F.eks. skal udenlandske medarbejdere ofte henvende sig hos forskellige offentlige myndigheder for at få CPR-nr., skattekort osv. En anden udfordring er, at virksomhederne har svært ved at gennemskue, om medarbejdere fra udlandet har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Disse udfordringer er blandt de uhensigtsmæssigheder, som DI har rejst i Virksomhedsforum for enklere regler, der har til opgave at gøre det lettere at være virksomhed i Danmark. Udenlandske specialister skal være velkomne For Arla er det afgørende, for at kunne holde en førende markedsposition, at der kan tiltrækkes udenlandske medarbejdere med særlige kompetencer. Vi konkurrerer på et globalt marked, og derfor skal vi også kunne tiltrække globale talenter til at arbejde i Aarhus, siger kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck. Vi bruger en del ressourcer på at hjælpe den internationale skole i Aarhus godt i gang, og på folkeskoleområdet har vi i dag et godt fagligt tilbud og gode rammer på vej, siger Kasper Ibsen Beck. Men vi kunne godt tænke os, at det gymnasiale niveau også kommer med. Arla beskæftiger ansatte i Viby og Skejby, hvoraf ca. 150 er udenlandske medarbejdere. Han fremhæver, at det skal være nemt at komme i gang med at arbejde. Det vil sige, at det skal være enkelt at få styr på det praktiske med arbejdstilladelse og registrering i det danske system, så man kan få en bankkonto, lønnen kan gå ind på. Der er en velfungerende Citizen Service i Aarhus, hvor Arlas udenlandske medarbejdere får god hjælp. Det er vigtigt, de forskellige offentlige myndigheder fortsat prioriterer at være til stede der. Når medarbejderne, og ikke mindst deres familier, er kommet til området, er det også vigtigt, at de føler sig godt tilpas og trives. Der skal være et internationalt miljø, hvor hele familien kan få opfyldt deres behov, ikke mindst for skolegang for familiens børn. Vi konkurrerer på et globalt marked, og derfor skal vi også kunne tiltrække globale talenter til at arbejde i Aarhus Kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck, ARLA Danmark 8

9 DI Østjyllands anbefalinger til kommunerne: > > Lad bosætningskoordinatorerne samarbejde hen over kommunegrænserne om at hjælpe udenlandske medarbejdere og deres familier med at finde sig hurtigt til rette i vores område. > > Fortsæt udviklingen af engelsksprogede skole- og daginstitutionstilbud i samarbejde på tværs af kommunerne. > > Etablér samarbejder mellem jobcentrene på tværs af kommunegrænserne om at matche kandidater og virksomheder. > > Vurdér, om flere kontanthjælpsmodtagere kan vurderes som jobparate. DI Østjyllands anbefalinger til Folketinget: > > Gør det muligt at vurdere unge under 30 år som jobparate, hvis de ikke er klar til uddannelse. > > Sænk kravet til, hvad medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene for at måtte tage job i Danmark, til kr., så flere faglærte og it-uddannede fra lande uden for EU kan tage job i de virksomheder, der mangler medarbejdere. > > Justér jobkortordningen, så også faglærte kan skrives på positivlisten over faggrupper, som virksomhederne kan rekruttere fra lande uden for EU, uden at de opfylder lønkravet i beløbsordningen. > > Ryd op i de regler og administrative krav, som gør det uforholdsmæssigt besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. F.eks. ved reelt at samle al myndighedskontakt vedrørende udenlandsk arbejdskraft i én indgang. 9

10 Fælles indsats for at uddanne flere faglærte Virksomhederne har et ansvar for at være med til at uddanne de faglærte, som de har brug for. Nogle virksomheder går foran og ansætter mange lærlinge og elever. Andre bør tage flere, end de gør i dag. Men det er ikke nok, at virksomhederne opretter praktikpladser. Der skal også være elever og lærlinge, der kan og vil tage dem. I dag er der virksomheder, der ikke kan få deres praktikpladser besat. Hvis vi skal løse problemet og få uddannet flere faglærte, så kræver det en målrettet indsats fra både virksomhederne, skolerne og uddannelsesstederne, kommunerne, Folketinget og de unge og voksne selv. Flere og mere synlige praktikpladser Virksomhederne skal etablere flere praktikpladser, end de gør i dag, og de skal blive bedre til at gøre opmærksom på dem. Bl.a. ved at slå alle ledige praktikpladser op på praktikpladsen.dk. De virksomheder, der kan, bør også oprette flere fritidsjob til unge, så flere kommer ud og oplever faglærte arbejdspladser, mens de overvejer, hvilken uddannelse de skal vælge. Bedre vejledning til de unge Den enkelte unge skal allerede fra folkeskolen have bedre vejledning om, hvilke muligheder der ligger i forskellige erhvervsuddannelser. På den baggrund skal de unge også bedre kunne vælge de uddannelser og praktikforløb, hvor de er mest efterspurgte. Kommunerne bør sikre, at skoleeleverne møder erhvervslivet og det omkringliggende samfund som en naturlig del af undervisningen. Få flere til at vælge erhvervsuddannelser Kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal arbejde sammen om at rekruttere flere unge og voksne til erhvervsuddannelser, hvor virksomhederne enten har ledige praktikpladser eller kan oprette flere. Samarbejdet skal bl.a. styrke indsatsen for at få flere unge og voksne, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, til at vælge erhvervsuddannelser. Nogle kommuner har allerede gode erfaringer med erhvervsplaymakere, der skaber forbindelse mellem uddannelser og virksomheder. Og skolerne skal blive bedre til at hjælpe virksomheder med at sammensætte kombinationsforløb, hvor flere virksomheder deler ansvaret for elevens erhvervsuddannelse med deres specifikke faglighed. 10

11 DI Østjyllands anbefalinger til kommunerne: > > Formuler målsætninger for inddragelse af eksterne fagpersoner fra virksomheder og erhvervsskoler i undervisningen. > > Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen, og gør den obligatorisk. > > Arbejd systematisk med at skabe kontakt mellem virksomheder og skoleelever i folkeskolen gennem de nye kommunale ungeindsatser. > > Flyt 10. klasse til erhvervsskolerne, så den bliver starten på en ungdomsuddannelse frem for endnu et år i grundskole. DI Østjyllands anbefalinger til Folketinget: > > Styrk fokus på de praksisfaglige kompetencer i alle skolens fag særligt gennem faget håndværk og design og i udskolingens valgfag. > > Forpligt erhvervsskolerne til at koordinere formidlingen af ledige lærepladser skolerne imellem, så de synliggøres og tilbydes til elever fra hele landet. > > Afskaf omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne og erstat det med en flerårig økonomisk aftale, så erhvervsskolerne får ro til at koncentrere sig om at udvikle uddannelsernes kvalitet, sikre praktikpladser og rekruttere kvalificerede elever. Virksomhederne mangler medarbejdere Hver tredje virksomhed i vores fire kommuner har inden for det seneste år måttet opgive at ansætte medarbejdere, som de havde brug for. Det er især faglærte og højtuddannede, som virksomhederne spejder forgæves efter. Men de savner også både lærlinge og ufaglærte. Størst mangel på faglærte i DI Østjylland Andel forgæves rekrutteringer fordelt på uddannelsesniveau Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Anm: Antal af forgæves rekrutteringer for hvert uddannelsesniveau sat i forhold til antal af forgæves rekrutteringer i alt. Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima 2017 Lærlinge/elever Pct. 11

12 Bedre samarbejde også hen over kommunegrænserne Over hele landet arbejder kommunerne på at give virksomhederne de bedste rammer. Og i sidste ende konkurrerer danske virksomheder med virksomheder i udlandet. Derfor er det vigtigt, at Favrskov, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus kommuner alle fortsætter arbejdet med at forbedre rammerne for vækst og udvikling. Og det er vigtigt, at de arbejder sammen om det. Når det går godt for virksomhederne i én kommune, gavner det nabokommunerne. Derfor har kommuner, virksomheder og borgere en fælles interesse i at løfte hele vores område. Løsninger gennem samarbejde Samtidig bør hver enkelt kommune have god dialog med virksomhederne. Politikerne skal vide, hvad der rører sig hos de lokale virksomheder for at kunne skabe de bedste muligheder for vækst og job i kommunen. For virksomhederne har det stor betydning, at kommunerne er servicemindede og arbejder på at finde løsninger sammen med virksomhederne. Det gælder både i den løbende dialog med politikere og i kontakten med sagsbehandlere. Nogle gange er det kommunale samarbejde afgørende for, om en virksomhed nedlægger eller opretter arbejdspladser i lokalområdet. Når en virksomhed henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Det gælder f.eks. miljø- og sygedagpengesager. For at hjælpe kommunerne på vej foreslår DI, at politikerne på Christiansborg giver en kontant gevinst til de kommuner, der skaber arbejdspladser og vækst. DI s forslag vil give en mere stabil og mindre tilfældig indtægt for de kommuner, der skaber vækst og job til deres egne og nabokommunernes borgere. DI Østjyllands anbefalinger til kommunerne: > > Opstil konkrete mål i byrådet for, hvordan den erhvervsrettede service og dialogen med virksomhederne skal forbedres. > > Fokusér i hver enkelt kommune på at vejlede og finde løsninger sammen med virksomhederne. > > Samarbejd og del viden kommunerne imellem om best practice og konkrete løsninger i sagsbehandlingen og dialogen med virksomhederne. > > Udmønt love og regler, så de giver færrest mulige administrative byrder for virksomhederne. DI Østjyllands anbefalinger til Folketinget: > > Afskaf dækningsafgiften og den kommunale andel af selskabsskatten, og erstat dem med en kontant præmie pr. privat arbejdsplads til kommunen, så der kommer et klarere økonomisk incitament til at være en god erhvervskommune. Kontakt DI Østjylland: Michael Jul-Nørup Pedersen Regionalforeningskonsulent Direkte Mobil mjnp@di.dk 12