BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Lokale spørgsmål 15 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering 24 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN Yderligere punkter til opfølgning Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 27 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN 1.1 Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Pia Madsen og Birthe Staael Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 20. juni 2018 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Dagtilbudslovens 5 angiver at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves. Tilsyn skal tilse og sikre at kommunens tilbud herunder det daglige pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse, med dagtilbudsloven og de kommunale politikker og retningslinjer, samt at den ydelse dagtilbuddene leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. Desuden skal tilsyn afdække dagtilbuddenes muligheder for at skabe et godt børneliv, hvor børn trives, lærer og udvikler sig. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Politisk tilsyn: Der føres mindst et tilsyn pr. valgperiode (4. år). Derudover holdes der en gang årligt dialogmøde med ledelse og bestyrelsesformænd fra både dagtilbud og skole i distriktet. Der afholdes desuden temamøder med leder og forældrebestyrelse en gang årligt samt besøg tilrettelagt ud fra aktuelle behov og udfordringer lokalt. Indhold Præsentation af institutionens fysiske rammer, pædagogiske profil, særlige udfordringer og gode erfaringer. Drøftelse af udfordringer og muligheder i lokalmiljøet. Ny viden og drøftelse af aktuelle faglige emner. Drøftelse af aktuelle emner og udfordringer lokalt. Godkendelse af pædagogiske læreplaner ved ordinære politiske møder. Godkendelse af kvalitetsrapporter ved ordinære politiske møder. Pædagogisk tilsyn: Pædagogisk tilsyn føres som anmeldt tilsyn, som uanmeldt tilsyn og som individuelle situationsbestemte/behovsbestemte tilsyn. Deltagere ved pædagogisk tilsyn er ledelser og tilsynsførende konsulent. Tilsynet afsluttes med en rapport. Der vil blive ført pædagogisk tilsyn én gang om året. Derudover udarbejdes der en årlig statusrapport for dagtilbudsområdet. I særlige tilfælde og efter behov deltager kommunen i personale-, bestyrelses- og forældremøder. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt tilsyn. Tilsynet vil omhandle følgende temaer: Børnegruppen Medarbejdere og leder Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Farvel og Goddag (Overgange) Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering Kreativitet (Kommunale spørgsmål) Integration (Kommunale spørgsmål) Derudover vil tilsynet sætte fokus på: Resultaterne fra kortlægningen T2 i Program for læringsledelse Samskabelse med forældre Arbejdet med børnenes labyrintsans og ordforråd Rammesætning af Børnehuset Andedammens tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt tilsynsbesøg. 3

4 Primære opfølgningspunkter fra Børnehuset Andedammens seneste tilsyn: Status på arbejdet med at imødekomme drengene: Kortlægningen T1 fra Program for læringsledelse pegede på, at Børnehuset tilgodeser drengene. Kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse viser, at drengene ligger lavere end pigerne på flere parametre og dermed ikke det samme billede som ved kortlægningen T1. Børnehuset har adgang til skov, motorisk udfordrende legeplads, hal, svømmehal mv. De forsøger at udnytte mulighederne så det tilgodeser og stimulerer det enkelte barn mest muligt. Børnehuset gør sig nysgerring på resulatterne og reflekterer herover. Status på arbejdet med overgange i hverdagsrutinerne og visualisering heraf: Der bliver løbende talt om indsatser i forbindelse med overgange i hverdagsrutinerne og visualisering heraf på personalemøder og i teamene. Der er fokus på at inddele børnene i mindre grupper, benytte sang og bevægelse i venteperioder, guide børnene i hvad de skal og bruge visualiseringsredskaber. Derudover udarbejdes der løbende "dagsordner" for dagens aktiviteter sammen med børnene. Billund Builds har bidraget positivt til at sætte fokus på børneinddragelse herunder at følge børnenes initiativer og perspektiver. Status på arbejdet med finmotorik i vuggestuen og labyrintsansen i hele Børnehuset: Vuggestuen arbejder løbende med finmotorik gennem diverse aktiviteter, der understøtter finmotorikken bl.a. perler. Der bliver løbende arbejdet med labyrintsansen gennem diverse motoriske aktiviteter såsom at lave kolbøtter, hoppe, balace, trille, dreje rundt mv. Der er desuden blevet indkøbt diverse redskaber til lejepladsen herunder hængekøjer, karusel og et "vippedyr". Der er opmærksomhed på at styrke de børn, der ikke af sig selv søger de aktiviteter, der styrker labyrintsansen. Billund Kommunes fysioterapeut inddrages løbende herunder i guidningen og vejledningen til forældrene. Medarbejderne sparrer løbende med hinanden omkring, hvordan de kan styrke børnene motorisk. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Vores sociale profil er, at vi hovedsageligt modtager børn fra arbejderklassen og mellemklassen. Der er enkelte børn der kræver ekstra opmærksomhed i form af fysioterapi og sprogudvikling. Vi har et godt forældresamarbejde. Vi har 12 børn i vuggestuen og 28 børn i dagplejen. Vi har i vuggestuen "bufferpladser" til børn der endnu ikke har fået en plads tildelt enten i vuggestuen eller dagplejen. Børnegruppen i vuggestuen er aldersmæssigt jævnt fordelt. I dagplejen er der ligeledes en jævn fordeling. Der er tre uddannede pædagoger i vuggestuen, 1 PA-assistent og 1 Gæsteplejer medhjælper og 1 PA-elev. Alle kvinder Der er 7 kvindelige dagplejere ansat. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Vi har 58 Børnehavebørn. Vi har en velfungerende børnegruppe og et godt forældre samarbejde. Vi arbejder aldersopdelt og der er en rimelig sprædning med 25 børn i den ældste gruppe, 16 i den mellemste og der vil ved årets udgang være 22 i den yngste gruppe. Der er enkelte børn vi har sproglig støtte til og enkelte der er særlig fokus på omkring motorik. Medarbejdergruppen består af 11 pædagoger og 1 studerende. Alderspredningen er fra 23 år til 67, heri blandt en mandlig pædagog. Medarbejdergruppen er stærke fagligt og arbejder konsekvent med de redskaber og pædagogiske metoder vi har valgt at ville arbejde med. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: 0-2 år institution: Vores sociale profil er, at vi hovedsageligt modtager børn fra kernefamilier. Der er enkelte børn der kræver ekstra opmærksomhed i form af fysioterapi, specialpædagogisk bistand og sprogudvikling. Vi har et godt forældresamarbejde. Vi har 12 børn i vuggestuen. Vi har i vuggestuen også gæstepleje, så hvis dagplejerne har fri eller ferie kommer deres børn i gæsteplejen i vuggestuen. Børnegruppen i vuggestuen er aldersmæssigt jævnt fordelt. Der er to uddannede pædagoger i vuggestuen, 1 PA-assistent og 1 Gæsteplejemedhjælper og 1 PA-elev. Alle kvinder. Eventuelt kommentarer til beskrivelserne af børnegruppen ovenfor: 3-6 år institution: Vi har 54 Børnehavebørn. Vi har en velfungerende børnegruppe og et godt forældre samarbejde. Vi arbejder aldersopdelt og der er en rimelig spredning med 23 børn i den ældste gruppe, 26 i den mellemste og der vil ved årets udgang være 14 i den yngste gruppe. Der er børn vi har sproglig støtte til, specialpædagogisk bistand til og enkelte der er særlig fokus på omkring motorik. Medarbejdergruppen består af 9 pædagoger, 2 pædagogmedhjælper og 1 studerende. Aldersspredningen er fra 23 år til 64, heri blandt en mandlig pædagog. Medarbejdergruppen er stærke fagligt og arbejder konsekvent med de redskaber og pædagogiske metoder vi har valgt at arbejde med. Beskrivelsen af børnegruppen vil blive redigeret i forbindelse med revideringen af de pædagogiske læreplaner. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja 5

6 Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Vuggestuen er en gruppe. Børnehavebørnene er opdelt efter alder. De er sammen med deres gruppe når der er planlagte pædagogiske læringsforløb og når vi spiser. Vi forsøger så ofte vi kan at opdele aldersgrupperne i mindre grupper. Samtidig blander vi også grupperne eks. fantasymaking. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Vores overvejelser bag denne opdeling er: Vi kan planlægge vores pædagogiske læringsforløb målrettet til de bestemte aldersgrupper. Pædagogerne kan følge deres primærbørn fra overgangen fra vuggestuen, til overgangen til SFO. Det giver en tryghed og mulighed for bedre kendskab og omsorg for det enkelte barn. Forældrene ved hvem de har som primærpædagog de tre år barnet går i børnehave, og får et godt kendskab til de øvrige børn og forældre i gruppen, som de skal følges med i skolen. Befinder et barn sig udviklingsmæssigt over eller under sit alderstrin, mødes barnet der hvor det er udviklingsmæssigt. Børnene deles løbende op i mindre grupper for at kunne tilgodese det enkelte barn. Der er bl.a. også mulighed for at barnet kan skifte til en gruppe, der er udviklingsmæssig tilsvarende. I børnehavens SMTTE model er der tilføjet et I - Inklusion. Der sættes herved løbende fokus på arbejdet med inklusion af det enkelte barn. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? I forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole udarbejdes der i efteråret dialogprofilen På vej mod skole på alle børn. På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på de enkelte børns udviklingspunkter forud for skolestart. Skoleudsættelser sker i et tæt samarbejde mellem skolen, forældrene, dagtilbuddet og PPS ved behov. I forbindelse med en skoleudsættelse udarbejdes der en handleplan. Forældrene inddrages heri. 7

8 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 3 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) 1 Seminarieuddannet pædagog 13 Videregående pædagogisk uddannelse Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 1 Pædagogstuderende 1 Pædagogisk assistent elev 1 Anden relevant uddannelse Der er desuden ansat en pedel få timer om ugen. Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på minimum 7 pædagoger. I Børnehuset Andedammen er der 74% pædagoger og 26% medhjælpere. Børnehuset Andedammen opfylder således fordelingen. Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner 2 Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige 1 Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 2 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb 2 Andre relevante ressourcepersoner 1 Den anden relevante ressourceperson er motorikansvarlig. Derudover er der to teamkoordinatorer og en forandringsagent. Ressourcepersonerne går "foran", fungerer som sparringspartnere samt igangsætter og faciliterer relevante tiltag. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 1 Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 8

9 I Børnehuset Andedammen er der en leder og en souschef. Lederen har en lederuddannelse på diplomniveau. Souschefen har gennemført to moduler af en lederuddannelse på diplomniveau. Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: 1. hjælps kursus for alle medarbejdere. Vikar dækning i forhold til kompetence pakker til BBN. Vikar dækning to medarbejder der har været til 2 foredrag om autisme og motorik. KL*s konference omkring den nye master for læreplaner. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? 5,0 Børnehuset oplever, at Program for læringsledelses teambaserede og praksisnære kompetenceløft medvirker til at give et fælles fagligt løft, kvalificering af praksis, et fælles fagligt sprog samt en data- og forskningsinformeret praksis. Programmets aktiviteter omkring læsning af data med inddragelse af forvaltning, ressourcepersoner, forskere mv. giver nogle andre øjne på praksis og modvirker, at man bliver "hjemmeblind". Der er blevet sat fokus på feedbackkulturen på personalemøder og teammøder. Børnehuset kan med fordel benytte "To ønsker og en stjerne" som feedbackmodel og evt. igangsætte aktionslæring i forbindelse med kommende indsatser. I kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse ses der en stigning i medarbejdernes oplevelse af deres kompetencer Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi har haft en medarbejder der har søgt andre veje. 9

10 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? Uddyb eventuelt dit svar: Efter vi i 2017 havde et højt sygefravær er vi kommet ind en periode med stabilitet. Vi har dog 3 medarbejdere på barsel:) Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Der er et velfungerende samarbejde, der bygger på åbenhed og tillid. Der afholdes åreligt MUS/GRUS samtaler. Medarbejdernes besvarelser i kortlægningen, viser tilfredshed med ledelsen. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Samarbejdet er godt og velfungerende i medarbejdergruppen. Vi har 3 barselsvikarer ind som jo af gode grunde ikke kender til læringsledelse, samskabelse, H-H, interne politikker m.m og dette kræver en ekstra opmærksomhed fra de øvrige medarbejdere og ledelsen. Ovenstående vurdering fremgår ligeledes af kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. I forbindelse med Program for læringsledelse vil der blive sat fokus på samarbejdet om børnene herunder orientering om børn og drøftelse af børn med afsæt i Hjernen&Hjertet på bl.a. personalemøder. Ledelsen kan med fordel observere og dokumentere samarbejdet om børnene og dermed sætte fokus på de gode historier og udviklingspunkter. Ledelsen uddelegerer løbende opgaver og ansvar til medarbejderne og støtter op herom. Børnehuset kan med fordel fortsætte med at have fokus på den upåagtede faglighed og værdien af rutinesituationer. 10

11 2.3.5 Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? 3,0 Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? Uddyb eventuelt dit svar: Det er udfordrende at være leder, der er ofte nye og mange tiltag både kommunalt og statsligt. Der kræves mere administrativt samtidig med, at der i den nye lov om læreplaner er krav om, at lederen skal være mere i marken/praksis som fagligleder. Jeg synes det er svært at forene med den tid der er afsat til ledelse i en "lille" institution. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi bliver fremover nød til at afsætte mere tid til ledelse og opdele opgaverne mellem souschefen og lederen. Denne process startes op efter sommerferien. Der er fokus på at udøve "ledelse tæt på". Ovenstående vurdering stemmer overens med Program for læringsledelses kortlægning af ledelsen i Billund Kommune. 11

12 2.4 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? 5,0 Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? 5,0 Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi er meget bevidste om at medarbejderne skal inddrages, føler ejerskab og det skal give mening for dem. Både AMR og TR har hver uge tid til deres arbejde. Der er aftalt et årshjul for triomøder. 12

13 2.5 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi har et åbent og godt samarbejde. Forældrene er god til at komme frem med deres synspunkter og give feedback på vores dagligdag. Forældrene er meget engagerede og giver gerne en hånd med. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi arbejder på hvordan vi kan skabe bedre tid/ hvad skal vi have fokus på, i forhold til forældrene i aflevering og afhentnings situationerne. Ovenstående vurdering stemmer overens med forældrenes vurdering i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. Som et led i Program for læringsledelse er der blevet sat fokus på information og kommunikation i forbindelse med aflevering og afhentning herunder fortælling af de gode historier. Det er desuden på som et punkt på personalemødet til september Børnehuset samskaber løbende med forældrene. På kontaktforældremøder er der blevet talt om og sat fokus på forældrenes rolle og hvordan de kan/vil bidrage til den daglige pædagogiske praksis. Der er i forbindelse hermed blevet nedsat et aktivitetsudvalg og et legepladsudvalg. Udvalgene har bl.a. stået for børnehusets fødselsdag hvor de uddelegerede opgaver til børnene bl.a. lave bordpynt, pynt mv. Derudover er der blevet planlagt fællesspisning, bestyrelsesvalgsmøde med børneoptræden mv. Børnehuset kan med fordel udvide deres SMTTE model med et fokus på forældreinddragelse. Der udkommer en Det ved vi om bog og en tilhørende kompetencepakke omkring forældresamarbejde i foråret 2019 som Børnehuset med fordel kan orientere sig i. 13

14 2.6 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold godkendt I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Vi har lokale udarbejdede ramme beskrivelsre for overgange, dette for at skabe helhed og sammenhæng for børn og forældre. Vi har overgangsprocedurer for overgangen fra: Hjemmet til dagtilbud/dagpleje. Dagpleje til børnehave. Vuggestue til børnehave. Børnehave til SFO Proceduere beskrivelserne indeholder hvad og hvornår de enkelte aktører er ansvarlige for at agerer. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Metoden er beskrevne proceduerer, der klart viser hvem der skal agere på forskellige tidspunkter. eks. hvem der indkalder til overleveringsmøde fra børnehave til skole. Hvornår de forskellige besøg skal foregå og hvem der skal deltage i møder m.m. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold godkendt 14

15 Der er løbende overgangsaktiviteter mellem dagpleje/vuggestue og børnehave samt børnehave og skole i form af overleveringssamtaler, gensidige besøg, fælles aktiviteter mv. To medarbejdere følger desuden med over i skolen i april måned og er der en periode. Der udarbejdes desuden metafortællinger om de enkelte børn til overleveringen. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 5,0 Der er et godt samarbejde med dagplejen og skolen. Dialogprofilerne er et brugbart redskab i overgangsarbejdet. Der er dog en oplevelse af, at de ikke altid kan stå alene. De kombineres således med fokuspunkter og overleveringssamtaler. 2.7 Lokale spørgsmål KREATIVITET: Hvordan er ledelsen aktiv i forhold til indretningen af læringsmiljøet så det understøtter kreative læreprocesser? Ledelsen er flere gange i løbet af året i dialog med medarbejderne omkring læringsmiljøet. Der er fokus på om børnene bruger læringsmiljøet og om der er steder/ting der skal ændres eller indkøbes,for at optimere læringsmiljøet både ude og inde. Vi inddrager børnenes perspektiv, ved at spørge børnene hvad de synes kunne være spændende at arbejde med. Lederen og en medarbejder har været forgangs kvinder for at få indrettet et nyt kreativt værksted, inspireret af studietur til Boston. Der er nedsat en gruppe der specielt skal kigge på læringsmiljøet udenfor. Stå for planlægning og indkøb af hængekøjer, karrusel og vippedyr. KREATIVITET: Hvordan bliver medarbejderne kompetenceløftet fagligt i forhold at arbejde undersøgende og eksperimenterende? En medarbejder har været i Boston. Hun har efterfølgende holdt et oplæg for hele medarbejdergruppen. Billund Build. Kompetence pakker. Det åbne dagtilbud, samarbejdet med kulturskolen og Søballegård. Enkelte medarbejdere har vist interesse for kompetence pakken omkring eksperimenterende læringsmiljø. Det ved vi om Børns leg og eksperimenterende virksomhed og den tilhørende kompetencepakke kan med fordel benyttes som et supplement til kompetenceløft af medarbejderne. 15

16 KREATIVITET: Hvordan inddrages børnenes perspektiver i det daglige pædagogiske arbejde? Primærpædagogerne inddrager børnene og tager udgangspunkt i deres interesser og ideer, i deres planlægning. Børnehuset øver sig på at "gribe" børnenes initiativer og støtter op om børnenes spontant opståede aktiviteter og grupperinger. De øver sig desuden på løbende at evaluere den pædagogiske praksis, indsatser og aktiviteter sammen med børnene. Børnene medvirker ligeledes løbende i at definere læringsmål for børnehusets aktiviteter samt er med til at lave "dagsordner" for dagen. Børnehuset kan med fordel udvide deres SMTTE model med børneinddragelse for at fastholde fokus herpå. KREATIVITET: Hvordan inddrages forældrene i at understøtte kreative læreprocesser? Vi informere på intra og beder ofte forældrene om at medbringe materialer til institutionen. Vi opfordrer til at forældrene giver os feedback og taler med børnene om det vi arbejder med. INTEGRATION: Hvor langt er I med udarbejdelse af jeres handleplan for integrationsstrategien? og hvordan vil I konkret arbejde med tematikkerne i integrationsstrategien? Vi har udarbejdet en fælles kommunalhandleplan for dagtilbudsområdet. Vi arbejder ud fra de beskrevne mål i handleplanen, når behovet opstår. Vi har på nuværende et barn. 16

17 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Primærpædagogen er ansvarlig for det enkelte barns trivsel. Der arbejdes i et samarbejde med forældrene, blandt andet bruges hjernen og hjertet. De enkelte team holder møder hvor børnenes trivsel gennemgås og den enkelte primærpædagog har mulighed for sparring. Vi bruger ressource personen der er i huset til sparring. Vi inddrager børnene og snakker med dem om deres legerelationer, følelser og andet der har betydning for barnets trivsel i hverdagen. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Der udarbejdes dialogprofiler på alle børn 9-14 måneder, på vej mod 2 år, på vej mod børnehave, på vej mod 4 år og på vej mod skole. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 17

18 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,8 3,8 3,9 3,7 3,9 3,9 3,8 3,9 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? 2018 resultaterne kan forandre sig. Forældrenes vurdering af børnenes trivsel stemmer overens med børnenes egen vurdering af deres trivsel i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. Begrund eventuelt din vurdering af forældrenes tilbagemeldinger vedrørende trivsel: Dette sker oftest i forbindelse med dialog samtalerne. Få forældre fortæller noget i den daglige kontakt. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi skal i dialog med medarbejderne om, hvad der er vigtigt at have fokus på, at snakke med forældrene om, i afhentning og aflevering. Der vil i forbindelse hermed bl.a. blive sat fokus på de gode historier. 18

19 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Vi inddrager altid inklusion i vores SMTTE. I børneinddragelse har vi altid øje for at børnene er forskellige. I relations arbejdet har vi fokus på det enkelte barn og udarbejder en pædagogisk plan for de initiativer, der skal iværksættes i for hold til de enkelte udfordringer. Det kan evt. være legerelationer, dele børnene i mindre grupper. m.m. Vi laver børne interview, når der er børn der har udfordringer i legerelationer. Vi udarbejder relationscirklen på alle børn, to gange om året. Børn/børn og børn/voksen. Vi arbejder med fri for mobberi. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Ovenstående vurdering stemmer overens med børnenes vurdering af barn-barn relationen i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? ,9 3,9 3, Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd resultaterne kan forandre sig. Pædagogernes vurdering af barn-voksen relationen stemmer overens med børnenes vurdering heraf i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. 19

20 Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Vi er rummelige og giver plads og arbejder bevidst med relations arbejdet. Bruger specialpædagogen til sparring. Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 1,0 Der udarbejdes handleplaner på børn, der har særlige behov. Forældrene inddrages heri. Der har endnu ikke været et behov for et samarbejde med Billund Kommunes integrationspædagog. 3.3 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi vægter sprogarbejde meget i dagligdagen. Rim og remser. Sang. lege med ord. Dialogisklæsning, leg med lyde og bogstaver. Vi har det altid på vores pædagogiske årshjul. Bruger GKL til opfølgning på årstema. Sproglige indsatser sker på baggrund af hvad sprogvurderingerne peger på. Der arbejdes løbende med ordforråd gennem bl.a. visualisering, sprogudvidende dialoger og dialogisk læsning. To medarbejdere har desuden holdt oplæg for de andre medarbejdere om pointer i bogen Det ved vi om sprogstimulering i dagtilbud. Der er løbende samarbejde med Billund Kommunes tale-høre konsulenter. Forældrene inddrages i sprogvurderingsresultaterne samt i hvordan de kan støtte op om deres barns sproglige udvikling bl.a. gennem Hjernen&Hjertets forældremateriale. Medarbejderne orienterer løbende forældrene på BørneIntra om, hvordan de arbejder med sprog. Børnehuset kan med fordel fortsætte arbejdet med elementerne fra bogen Det ved om sprogstimulering i dagtilbud og den tilhørende kompetencepakke. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: 20

21 årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? 10 Børnehuset sprogvurderer alle 3 årige børn og alle børn på vej mod skole. Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. Børnehuset oplever en stor gevinst ved at lave sprogvurderinger på alle 3 årige børn og alle børn på vej mod skole, idet de giver en faglig indsigt i, hvad de skal sætte fokus på i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Derudover sikres der, at alle børn med sproglige udfordringer "opdages". Det er et godt fagligt redskab i det daglige pædagogiske arbejde og i dialogen med forældrene. De giver desuden indsigt i om de sproglige indsatser har en effekt. Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 3 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 10 Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. PPS sprogvurderer alle 3 årige tosprogede børn. PPS sprogvurderer desuden de børn, der har været i et sprogforløb inden skolestart. Til sprogvurderingerne benyttes Hjernen&Hjertets 21

22 sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der er en koncentration af børn med behov for en særlig indsats. Vi talte om, at børnehuset med fordel kan udarbejde handleplaner på børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 22

23 Er resultatet tilfredsstillende? 2,0 Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der er en koncentration af børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Det er vanskeligt at konkludere, om børnehusets sproglige indsatser har haft en positiv effekt på børnenes sproglige udvikling, da det ikke er muligt at se, hvordan børnene placerede sig i forhold til normfordelingen, da de var 3 år i 2015 og dermed lave en endelig konklusion. Vi talte om, at børnehuset med fordel kan udarbejde handleplaner på børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. 23

24 3.4 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik Vi er bevidste om at arbejde med motorik i hverdagen og har meget fokus på sansemotorikken - for at styrke både grov og fin motorikken. Vi inddrager forældrene hvis der er enkelte børn der kræver særlig indsats og når vi udarbejder SMTTE over motoriske aktiviteter. Især gruppen med de ældste børn har arbejdet ud fra data i motorikvurderingen. Disse data danner grundlag for hvad vi arbejder med. Vi har hele tiden øje for læringsmiljøet og meget fokus på, at det er vigtigt at arbejde kontinuerligt med de yngste børn. Vi har det sidste år haft mere fokus på labyrintsansen da, data viste vi skulle rette fokus til dette. Hverdagsrutinerne bruges ligeledes til at styrke motorikken. Der arbejdes, som tidligere nævnt, løbende med labyrintsansen gennem diverse motoriske aktiviteter. Der er løbende dialog med indskolingen om motorik og motoriske aktiviteter herunder hvad de med fordel begge kan arbejde med. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: mdr På vej mod 2 år På vej mod børnehave På vej mod 4 år På vej mod skole Total Er antallet af motorikvurderet børn tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Vi følger aftalerne. Børnehuset motorikvurderer alle 9-14 måneder gamle børn og 4 årige børn. Det er ikke muligt at se antal motorikvurderinger for 2016 og 2017, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til en ny motorikvurdering. Den nye og den gamle motorikvurdering kan 24

25 ikke sammenlignes. Tallene for 2016 og 2017 kan ses i den forrige tilsynsrapport. Resultat af bevægelsesglæde for børnene i dagtilbuddet: % 5 75% 10 Fravælger motoriske lege Opsøger ikke selv motoriske lege Deltager naturligt i motoriske lege Eksperimenterer med motoriske lege Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Børnene oplever bevægelsesglæde. Resultat af motorikvurderinger i dagtilbuddet: Grovmotorik Finmotorik Muskel-ledsansen Labyrintsansen Følesansen ,9 3,8 3,

26 Er resultatet tilfredsstillende? Billund Kommunes fysioterapeut anbefaler, at hvis et barn scorer under 2,5 i det samlede gennemsnit i forhold til grovmotorik, finmotorik, muskel-ledsansen, labyrintsansen og følesansen bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. 26

27 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN 4.1 Yderligere punkter til opfølgning Lederen angivelse af, hvorvidt der er yderligere punkter, der ønskes opfølgning på: ØH. Det er altid dejligt at få sparring af dig:) 4.2 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Den pædagogiske profil i Børnehuset Andedammen er de seks læreplanstemaer. Dette afspejler sig i den daglige pædagogiske praksis og i indretningen. I det daglige pædagogiske arbejde er der stor fokus på samarbejde, forældreinddragelse, overgange, inklusion, relationer samt børnenes trivsel, sprog og motorik. Der benyttes i høj grad pædagogiske metoder og modeller som SMTTE, GLK, pædagogisk analyse, handleplaner, sprogvurderinger, motorikvurderinger og dialogprofiler med en bevidsthed om, at metoderne og modellerne ikke kan stå alene. Den pædagogiske praksis og kultur er data- og forskningsinformeret samt har fokus på at arbejde i professionelle læringsfællesskaber. Den pædagogiske praksis er faglig velbegrundet og udviklingsorienteret. I den daglige pædagogiske praksis arbejdes der løbende med afsæt i resultaterne fra kortlægningen i Program for læringsledelse, børneinddragelse og samskabelse med forældrene. Børnehuset kan med fordel udarbejde handleplaner i forbindelse med arbejdet med sprog og motorik. Opfølgningspunkter: Udarbejdelse af handleplaner i forbindelse med arbejdet med sprog og motorik. Arbejdet med samarbejde om børnene herunder ledelsesfeedback herpå. 27

28 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1