DJF rapport. Pesticidafprøvning Lise Nistrup Jørgensen (Red.)

Transkript

1 DJF rapport Pesticidafprøvning 2006 Lise Nistrup Jørgensen (Red.) Markbrug nr. 129 December 2006

2 DJF rapport Markbrug nr. 129 December 2006 Pesticidafprøvning 2006 Lise Nistrup Jørgensen (Red.) Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr Danmarks Jordbrugs Forskning Forsøgsvej Slagelse DJF rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan rapporterne beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. DJF rapporter udkommer i serierne: Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug. Abonnenter opnår 25% rabat, og abonnement kan tegnes ved henvendelse til: Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Alle DJF s publikationer kan bestilles på nettet: Tryk: ISBN ISSN

3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 I Beskrivelse af vækståret 2005/ Klimaforhold i vækstsæsonen Sygdomsangreb Ukrudt og afgrødeetablering i ukrudtsforsøg - vækståret 2005/ II Bekæmpelse af svampesygdomme i korn Bekæmpelse af sygdomme i korn med nye fungicider Bekæmpelse af septoria med triazoler Forskellige strategibehandlinger i hvede Resultater med bekæmpelse af hvedebladplet Bekæmpelse af Fusarium med fungicider Hvedesorters modtagelighed over for Fusarium og DTR Strategiforsøg i vårbyg Strategiforsøg i vinterbyg Resultater fra semifieldforsøg Bekæmpelsesstrategier i forskellige hvedesorter Bekæmpelsesstrategier i forskellige sorter af vinterbyg og vårbyg III Bekæmpelse af svampesygdomme i roer IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) og kartoffelskimmel (Alternaria solani & A. alternata) V Skadedyr i landbrugsafgrøder VI Sprøjtetekniske forsøg Kørehastighedens betydning for effekt af akssprøjtning i vinterhvede Vinklet sprøjteteknik til bekæmpelse af græsukrudt VII Ukrudtsbekæmpelse Effekt af herbicidblandinger Additivers indflydelse på effekten af MCPA Herbicidresistens i Danmark Resultater fra afprøvningen med herbicider VIII Kemikalieoversigt

5 4

6 Forord Publikationen indeholder resultater fra årets forsøg med pesticider i landbrugsafgrøder og fokuserer navnlig på resultater med nye pesticider, herunder tilbageblik på de år, hvor midlerne har være afprøvet. Resultaterne er i vid udstrækning præsenteret ved hjælp af grafik og oversigter. Publikationen omhandler desuden årets gang i afgrøderne med hensyn til sygdoms- og skadedyrsudviklingen. Publikationen er et supplement til de resultatbøger, der hvert år udgives fra Danmarks JordbrugsForskning. Bogen tilbydes til konsulenter og andre brugere af Danmarks Jordbrugs- Forsknings forsøgsresultater. Resultater vedrørende nye produkter og markedsførte midler vil i øvrigt indgå i den årlige opdatering af rådgivningsprogrammet Planteværn Online. Bogen er samlet og redigeret af Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg. Der rettes en tak til alle, der har bidraget med tilvejebringelse af de viste resultater, det være sig private forsøgsværter, landboforeninger og personale ved Danmarks JordbrugsForsknings forsøgsstationer. Pesticidafprøvningen Danmarks JordbrugsForskning December

7 6

8 Pesticidafprøvning 2006 I Beskrivelse af vækståret 2005/2006 Udpluk af Grøn Viden (Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen ) 1. Klimaforhold i vækstsæsonen Vækståret som helhed var lunt, med stor fordampning og meget sol. Middeltemperaturen for året blev 0,9 C over normalen, og der kom 52 mm mindre nedbør. Fordampningen var 14% og globalstrålingen 9% højere end normalt. Året vil nok blive husket for, at efterårs- og vinterperioden var betydeligt mere tør end normalt, hvorimod månederne maj og august gjorde, at forårs- og sommerperioden var mere våd end normalt. Foreløbige månedsværdier for temperatur, nedbør, potentiel fordampning og globalstråling er vist i tabel 1. Månedsværdierne er i tabellen sammenlignet med de normale værdier for perioden Specifikt er vejret på Flakkebjerg angivet i figur 1, da den overvejende del af forsøgene har været placeret på Vestsjælland, hvor vejrstationen på Flakkebjerg er repræsentativ. Tabel 1. Foreløbige månedsværdier for temperatur, nedbør, potentiel fordampning og globalstråling for Danmark (Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut). Temperatur ( C) Nedbør (mm) Potentiel fordampning (mm) Middel Normal Min. Absolut Maks. Globalstråling (MJ/m²) Aktuel Normal Aktuel Normal Aktuel Normal September 14,5 12,7-2,2 27, Oktober 11,1 9,1-2,8 20, November 6,3 4,7-7,3 16, December 2,6 1,6-8,8 10, Januar -0,9 0,0-14,0 7, Februar 0,6 0,0-11,0 8, Marts -0,2 2,1-15,3 14, April 6,1 5,7-3,6 20, Maj 11,4 10,8-0,1 24, Juni 15,0 14,3 2,4 30, Juli 19,8 15,6 4,7 33, August 17,1 15, Året 8,6 7,7-15,3 33,

9 Efterår Efteråret var lunt og usædvanligt solrigt. Med 26% mere globalstråling var efteråret helt usædvanligt solrigt. Middeltemperaturen var 1,8 C højere end normalt for perioden, og der faldt noget mindre nedbør end normalt, nemlig 71 mm. September blev varm med en middeltemperatur på 14,5 C, hvilket er 1,8 C over normalen. Det meste af september var tør, men de sidste dage i måneden faldt der lidt nedbør; det blev dog kun til 40% af normalen. Solens stråling var meget højere end normalt. Oktober blev lun, tør og usædvanligt solrig. Med en middeltemperatur, som var 2,0 C højere end normalt, og med den højest målte temperatur - 20,7 C - blev måneden meget lun. Der faldt kun 25% af normalnedbøren, og globalstrålingen var helt usædvanlig høj for årstiden, nemlig på 213 MJ/m², hvilket er 38% mere end normalt. November var lun og temmelig solrig. Med en middeltemperatur på 6,3 C var november ganske lun, og absolut maksimumtemperatur for måneden blev registreret til 16,7 C, hvilket er meget usædvanligt. Der faldt 71 mm nedbør, hvilket er 10% mindre end normalt, og solens stråling var 6% højere end normalt. Der var dog stor forskel fra landsdel til landsdel på solens stråling. Midt i september kom den første nattefrost i Midtjylland, hvilket medførte skader specielt på majsen. En del marker visnede ned, før kolben var tilstrækkeligt udviklet. Kartoffeloptagningen blev foretaget i rimeligt tørre marker, og etableringen af vintersædsmarker forløb også uden større problemer, selv om det var udsædvanligt tørt under såningen. Vinter Vinteren var lidt varmere end normalt med en middeltemperatur på 0,8 C. Der faldt 17% mindre nedbør end normalt, og en stor del af den nedbør, der faldt, var i form af sne. Antallet af dage med frost var noget højere end normalt. December var ret varm og med underskud af regn og et lille overskud af sol. Middeltemperaturen var 1,1 C højere end normalt, og der faldt 26% mindre nedbør end normalt, nemlig 49 mm mod normalt 66 mm. Globalstrålingen var 11% højere end normalt. Januar blev ret kold med en del sol og ringe nedbør. Middeltemperaturen for måneden blev 0,9 C under normalen. Der faldt 42% mindre nedbør, og størstedelen faldt i form af sne. Februar var for årstiden varm, og der var overskud af nedbør. Gennemsnitstemperaturen for landet var 0,6 C højere end normalt. Der faldt 51 mm nedbør, hvilket er 34% over normalen. Også i februar faldt størstedelen af nedbøren i form af sne. I forhold til de seneste år var landet snedækket i lange perioder af både januar og februar. Der faldt dog sammenlagt betydeligt mindre nedbør både i efteråret og vinteren end normalt. Dette betød, at der var mere tilgængeligt kvælstof i jorden ved indgangen til forårsmånederne, hvorfor behovet for kvælstof blev nedjusteret i store dele af landet. De lave temperaturer i vinteren satte formentlig en stopper for mange skadedyrs overvintring. 8

10 Forår og forsommer Foråret som gennemsnit var koldt og vådt, hvilket primært skyldes kulden i marts og det våde vejr i maj med en gennemsnitstemperatur for landet på 5,8 C, hvilket er C under normalen, og 26% mere nedbør end normalt. Globalstrålingen var 2% over normalen. Marts blev kold og med en del sol. Middeltemperaturen var 2,3 C under normalen og spændte fra -15,3 til +14 C. Der faldt 6 mm mindre nedbør end normalt, og det meste af nedbøren faldt i månedens sidste dage. Globalstrålingen var 18% højere end normalt. April var fattig på sol, og der var overskud af nedbør. Globalstrålingen var 3% lavere end normalt for april. Der faldt 54 mm nedbør, hvilket er 13 mm mere end normalt, og fordampningen var normal. Maj. I maj kom der temmelig meget nedbør, men der var også overskud af sol og varme. Der faldt 58% mere nedbør i maj end normalt, men nedbøren faldt primært i sidste halvdel af måneden. Starten af måneden var til gengæld meget varm med en maksimumtemperatur på 24,5 C. Middeltemperaturen for måneden blev 0,6 C over normalen. Juni var tør og rimelig varm. Middeltemperaturen for måneden var 0,7 C over normalen, og globalstrålingen var 10% over normalen. Der faldt 53% mindre nedbør. Dog faldt den meget forskelligt over landet, da der sidst på måneden lokalt kom nogle kraftige tordenbyger. Fordampningen var 10% højere end normalt. Vintersæden havde det svært med marts måneds store temperaturforskelle over døgnet. Solens varme tøede jordskorpen op om dagen, og om natten frøs den igen. Til trods for kraftig misfarvning af mange vintersædsmarker klarede de fleste marker sig uden decideret udvintring. Rundt langs læhegn og veje kunne der dog ses en del udvintring som følge af sneskimmel forårsaget af vinterens lange perioder med snedække. Som følge af de lave temperaturer om natten trak etableringen af vårsædsmarker også lidt ud. Først i løbet af april var jordtemperaturerne høje nok til at etablere afgrøder som kartofler og endnu senere roer, majs og frilandsgrønsager. Skønt vinteren og den første del af foråret havde været kold, var rapsen plaget af glimmerbøsser omkring knopdannelsesperioden. På trods af den sene såning i foråret kom vårafgrøderne godt i gang i det varme vejr i starten af maj. Ukrudtsbekæmpelsen samt mange svampesprøjtninger i kornet blev vanskeliggjort af de store mængder nedbør, som kom i slutningen af maj; men nedbøren hjalp, så der ikke blev tørkeskader i denne omgang. Der var udsædvanligt mange nedbørsdage fra midten af maj og 2-3 uger frem. Disse gav gode muligheder for udvikling af septoria i hvede under strækningsfasen og bygbladplet i vårbyg. Det generelt tørre vejr i juni hæmmede dog igen udviklingen af plantesygdomme i vintersæden; men i nogle af de modtagelige vårbygsorter var angrebene af bygbladplet kraftige. I starten af juni blev der for kartoflerne varslet om skimmelvejr, men først hen i juli måned blev der konstateret skimmel, hvilket skyldes det relativt tørre vejr i juni og juli. 9

11 Sommer Sommeren var meget varm. Middeltemperaturen var 2,1 C højere end normalt. Der faldt 200 mm nedbør, hvilket er 6% mere end normalt. Fordampningen var 16% højere end normalt. Endvidere blev der målt 11% højere globalstråling end normalt. Juli gav både rekorder for middeltemperaturen og solens stråling. Middeltemperaturen for måneden var 19,8 C, hvilket er 4,2 C over normalen. Globalstrålingen var 21% højere end normalt. Der faldt kun 50% af normalnedbøren for juli måned, og fordampningen var 38% højere end normalt. Det meget varme og tørre vejr i juli måned bevirkede, at mange marker hurtigt kom til at lide af vandmangel. Nogle sorter (på billedet ses Deben) reagerede på tørken ved at rulle bladene sammen for at modvirke en for stor fordampning. August blev meget våd, men også lun. Gennemsnitsnedbøren for Danmark blev på 141 mm, hvilket er 110% mere end normalt. Middeltemperaturen blev 1,4 C over normalen, fordampningen og globalstrålingen var lidt under normalen. Nedbøren i august var meget ulige fordelt over landet, da det ofte var byger, som ramte meget lokalt. F.eks. var der flere steder i Nordjylland, hvor der blev registreret over 250 mm, hvorimod man på Als kun registrerede omkring 50 mm. Tørken i juni og juli bevirkede, at vandingsmaskinerne kørte på højtryk, og de steder, hvor der var begrænset kapacitet, måtte man prioritere højværdiafgrøderne. Udbyttet af vårbyggen var blevet meget påvirket af det tørre vejr i juni og juli, hvorimod andre afgrøder klarede sig bedre igennem sæsonen. Afmodningen af hveden skete dog også meget brat og skar toppen af udbytterne. Høsten af frilandsjordbær startede i midten af juni, og på grund af det varme vejr modnede stort set alle bær på én gang. Sødkirsebærrenes blomstring i starten af maj var på et ideelt tidspunkt med sol og varme, og høsten af bærrene så i starten af sommeren ud til at blive god, 10

12 men senere på sommeren blev en del af bærrene på grund af varmen angrebet af kirsebærfluer og hvepse. Høsten af frøgræs, vinterraps og vinterbyg forløb godt i det stabile, varme og tørre vejr i slutningen af juli og begyndelsen af august. En uge inde i august slog vejret drastisk om til bygevejr. Der blev dog nogle dage i sidste halvdel af august, hvor der kunne høstes lidt og køres halm ind, men med udgangen af august var der stadig nogle marker, som ikke blev høstet, specielt de steder hvor der var kommet voldsomme tordenbyger. Kornhøstens kvalitet var på grund af det fugtige vejr meget svingende, og mange steder spirede kornet i akset. 11

13 12 Temperature Year Temperature Normal Global radiation Year Global radiation Normal , ,0 600, ,0 400, ,0 200,0 100,0 0-5 sep-05 okt-05 nov-05 dec-05 jan-06 feb-06 mar-06 apr-06 maj-06 jun-06 jul-06 aug-06 0,0 sep- 05 okt- 05 nov- 05 dec- 05 jan- 06 feb- 06 mar- 06 apr- 06 maj- 06 jun- 06 jul- 06 aug- 06 Precipitation Year Precipitation Normal Water balance Year Water balance Normal sep- 05 okt- 05 nov- 05 dec- 05 jan- 06 feb- 06 mar- 06 apr- 06 maj- 06 jun- 06 jul- 06 aug sep- 05 okt- 05 nov- 05 dec- 05 jan- 06 feb- 06 mar- 06 apr- 06 maj- 06 jun- 06 jul-06 aug- 06 Figur 1. Middeltemperatur, nedbør, globalstråling og vandbalance på Flakkebjerg i vækstsæsonen 2005/2006. Normalværdierne er fra årene

14 April Maj Juni Juli April-August Figur 2. Vandbalance i vækstsæsonen

15 2. Sygdomsangreb 2006 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen & Helene Saltoft Kristjansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme i forsøgene i Dette gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang skadegøreren har været til stede, og dermed på hvilket niveau, årets resultater har været repræsentative. Hvede Hvedemeldug (Blumeria graminis). Angrebsgraderne i 2006 var generelt meget lave på de fleste lokaliteter. Kun på enkelte sandjordslokaliteter udviklede angrebene sig dog kraftigt, bl.a. Jyndevad. Bedømmelser fra registreringsnettet viste ligeledes, at angrebene var meget lave. Septoria (Septoria tritici). Angreb af hvedegråplet var generelt lave først på sæsonen. Det meget regnfulde vejr fra midten af maj gav gode smitteforhold, men det relativt tørre vejr i juni og i særdeleshed i juli gav dårlige forhold for videreudvikling af sygdommen. Så angrebene forblev forholdsvis moderate. I gennemsnit var der 40% angreb på vs. 75 på fanebladet. Angreb af septoria på 2. øverste blad kunne ses sidst i maj måned. Det efterfølgende ret tørre og blæsende vejr bevirkede dog, at angrebene forblev lave til moderate. Gulrust (Puccinia striiformis). Angreb af gulrust var yderst begrænset i Kun i forsøg med kunstig smitte var det muligt at vurdere midlernes effekt på gulrust. Angrebene i forsøg med kunstigt smitte forblev forholdsvis moderate. Brunrust (Puccinia recondita). I 2006 forekom der kun enkelte svage angreb af brunrust i enkelte sorter. 14

16 Hvedebladplet (Drechslera tritici repentis). Angreb af hvedebladplet optrådte fra slutningen af april i marker med forfrugt af hvede og reduceret jordbehandling. Angrebene udviklede sig meget langsomt i maj på grund af det kolde og fugtige vejr. I slutningen af juni og første halvdel af juli udviklede angrebene sig forholdsvist kraftigt. I forsøgene, hvor der blev fokuseret på DTR, var der i gennemsnit ca. 25% angreb på vs på det øverste blad. Fusarium i akset. Der blev kun i meget begrænset udstrækning fundet synlige angreb af Fusarium i akset i Niveauet af mykotoxiner var også meget lavt i Generelt var der tørt vejr under blomstringen, hvilket reducerer risikoen for angreb betydeligt. I et forsøg på Flakkebjerg blev der kunstigt inokuleret med Fusarium. Her blev der vandet kunstigt, hvilket stimulerede til betydelige angreb, der gav gode muligheder for at differentiere effekten af forskellige fungicider. Knækkefodsyge (Pseudocercosporella herpotrichoides). Ved forårsbedømmelserne fandtes fortrinsvis kun svage angreb og kun yderst begrænset behov for bekæmpelse. Ved sommerbedømmelserne var der stadig tale om ret svage til moderate angreb. Der blev ikke udført specifikke knækkefodsygeforsøg i Goldfodsyge (Gaeumannomyces graminis). Angreb af goldfodsyge blev set på nogle enkelte lokaliteter især i 2. års hvedemarker. Der var ikke forsøg med bekæmpelse af goldfodsyge i Vinterbyg Bygmeldug (Blumeria graminis). Der var i 2006 svage angreb af meldug, som kun gav få muligheder for at differentiere effekten af de forskellige fungicider. Fra registreringsnettet blev der ligeledes observeret relativt lave angreb af meldug i Bygrust (Puccinia hordei), skoldplet (Rhynchosporium secalis) og bygbladplet (Drechslera teres) forekom alle 3 med lave til moderate angreb i Bygbladplet var den af de 3, som udviklede de kraftigste angreb. I gennemsnit var der 4,6% skoldplet, 14,6% bygbladplet og 12% bygrust i forsøgene omkring vs. 75. Ramularia (Ramularia collo cygni). Der var i 2006 kun få angreb af Ramularia i vinterbyg. Det var hovedsageligt fysiologiske pletter som dominerede. Fysiologiske pletter. I 2006 blev der fundet meget kraftige angreb af fysiologiske pletter i en del sorter. Især i Vanessa og Escape blev der fundet kraftige angreb. Det kan være vanskeligt at skelne mellem Ramularia og fysiologiske pletter. Vi har set, at nogle fungicider giver forskellige effekter afhængigt af, om det er Ramularia eller fysiologiske pletter, der er til stede. Vårbyg Bygmeldug (Blumeria graminis). Angrebene i 2006 var moderate. Sorter uden mlo-resistens fik meldug. Især Sebastian, Power og Cork blev brugt i forsøgene. Der var i gennemsnit omkring 10,9% angreb på vs

17 Bygbladplet (Drechslera teres) optrådte med moderate til kraftige angreb. Af registeringsnettet fremgik det, at angrebene var relativt moderate i 2006 til trods for, at der faktisk dyrkes en del modtagelige sorter, især Prestige. I en af forsøgsmarkerne var udsået Cork, som udviklede tidlige og meget kraftige angreb. Skoldplet (Rhynchosporium secalis) optrådte med lave til moderate angreb. Registreringsnettet viste forholdsvist udbredte, men stadig lave til moderate angreb. I forsøgene var angrebene generelt lave. Bygrust (Puccinia hordei) optrådte med meget svage angreb i I gennemsnit var der under 3% angreb sidst på vækstsæsonen. Ramularia (Ramularia, collo-cygni) blev fundet på flere forsøgslokaliteter. Angrebene var især udbredte i sorten Alliot og Braemer. Der var gode muligheder for at skelne mellem midlernes effekt. Merudbytter for fungicidbekæmpelse i korn Generelt var høstudbytterne i 2006 lavere end det normale. Merudbytterne for svampebekæmpelse i hvede var forholdsvis lave, hvilket skyldes lave til moderate angreb af septoria og en hurtig afmodning, som ikke gav den forventede langtidseffekt af fungicidbehandlingerne (tabel 1). Vinterbyg var generelt mindst påvirket af den hurtige afmodning, men forholdsvis sund i 2006, så også her var merudbytterne lave. I vårbyg var merudbytterne efter svampebekæmpelse meget lave i de fleste forsøg, også selv om der var betydelige angreb i visse sorter. De lave merudbytter skyldes især det hurtige modningsforløb i juli. Tabel 1. Merudbytte (hkg/ha) for bekæmpelse i fungicidforsøg. Typiske merudbytter fra standardled, som er indikatorer for det potentielle merudbytte. Tallene i parentes dækker over antallet af forsøg. Tallene fra stammer fra LRs og DJFs forsøg med fungicider. År Vinterhvede Vårbyg Vinterbyg ,5 (162) 4,3 (142) 4,0 (178) 4,7 (122) 5,9 (141) 7,6 (149) 16,4 (346) 13,5 (441) 9,9 (329) 8,4 (150) 17,9 (240) 14,1 (377) 12,2 (284) 6,4 (126) 8,0 (106) 0.8 (121) 5,7 (112) 2,3 (97) 2,3 (98) 1,5 (110) 2.7 (91) 5,9 (89) 5,8 (178) 6,3 (223) 5,1 (106) 7,0 (200) 6,1 (244) 4,4 (351) 5,4 (43) 3,3 (63) 2.2 (62) 5.4 (62) 2,3 (73) 4,0 (61) 3,1 (62) 3,8 (69) 6,2 (70) 6,6 (45) 7,8 (143) 6,5 (58) 7,4 (119) 4,4 (303) 5,6 (218) 4,6 (60) 5,1 (58) 16

18 Kartofler De første fund af kartoffelskimmel blev registreret midt i juni i Nordjylland, formodentligt efter at der havde været "skimmelvejr" først på måneden. Juli var kun moderat favorabel for skimmeludvikling, mens august var meget favorabel for skimmel, og september var ufavorabel på grund af tørt og varmt vejr. En enkelt frostdag den 17. september fremskyndede afmodningen i stivelseskartofler nogle steder i Jylland. Til trods for at der blev udbragt kunstig smitte af kartoffelskimmel i forsøgene, kom der ikke angreb af skimmel i den tørre og varme juli. Det var først fra slutningen af juli, da regnen satte ind, at der for alvor kom gang i angrebet. I de mere modtagelige sorter udviklede angrebet sig meget hurtigt og voldsomt, og allerede 1-2 uger inde i august var de ubehandlede forsøgsparceller helt ødelagte af skimmel. Angreb i sorten Kuras kom som sædvanligt lidt senere men udviklede sig også hurtigt, da det første startede. Roer Der var i 2006 moderate angreb af sygdomme i roer. Dette gjaldt angreb af både bedemeldug (Erysiphe betae), bederust (Uromyces betae) og Ramularia (Ramularia beticola), mens angrebene af Cercosproa (Cercospora beticola) forblev meget lave. 17

19 3. Ukrudt og afgrødeetablering i ukrudtsforsøg - vækståret 2005/2006 Poul B. Hansen Vinterraps Vinterrapsen blev sået fra den 10. til den 30. august. Forsøgene blev anlagt dels med henblik på behandling lige efter såning, dels til sprøjtning på forskellige udviklingstrin samt splitsprøjtning. Alle forsøgsplaner gik på bekæmpelse af 2-kimbladet ukrudt. Som følge af at nedbørsmængden i august og september var noget under normalen, blev forsøgene til behandling lige efter såning etableret og sprøjtet under lidt tørre forhold og spiringsbetingelser. Der blev sprøjtet lige efter såning fra den 19. til den 30. august; afgrødestadie var BBCH 00 og ukrudtsstadie Andet behandlingstidspunkt blev foretaget fra den 2. til den 5. september under gode betingelser på afgrødestadie og ukrudtsstadie Etableringen af rapsforsøgene var generelt god. Næste behandlingstidspunkt blev udført inden for en 14-dages periode fra den 28. september til den 7. oktober på afgrødestadie BBCH og ukrudtsstadie under ret gode til optimale vækstbetingelser. Sidste behandlingstidspunkt blev foretaget fra den 16. til den 17. november ved en jordtemperatur under 10 plusgrader under gode vækstbetingelser. Frøgræs Der blev anlagt 2 forsøg, henholdsvis et i engrapgræs og et i alm. rajgræs for bekæmpelse af 2-kimbladet ukrudt og på genvækst i stub. Forsøgene blev behandlet fra den 1. til den 5. september ved afgrødestadie BBCH og ukrudtsstadie BBCH >16-60 under gode til optimale vækstbetingelser. Rug Afgrøden blev etableret medio september under gode såbedsforhold og vækstbetingelser. Rugforsøgene blev anlagt med det formål både at bekæmpe 1- og 2-kimbladet ukrudt; første behandling blev udført den 30. september på afgrødestadie BBCH 11,5 og ukrudtsstadie BBCH under gode vækstbetingelser. Anden behandling blev udført den 12. oktober i afgrødestadie BBCH 21 og ukrudtsstadie BBCH under gode vækstbetingelser. Afgrøden var tilfredsstillende etableret i forsøgene. Vinterhvede Arealerne blev etableret fra den 15. september til den 4. oktober under tilfredsstillende såbedsforhold og vækstbetingelser. Hvedens fremspiring og ensartethed blev derfor også generelt god. Der udførtes forsøg med bekæmpelse mod 2-kimbladet ukrudt alene og 1-kimbladet ukrudt alene samt forsøg med både 2- og 1-kimbladet ukrudt. Forsøgene blev sprøjtet i en samlet periode fra den 24. oktober til den 14. november, opdelt i to sprøjteblokke. Første blok af forsøg blev sprøjtet fra den 24. til den 27. oktober på afgrødestadie BBCH og 2- kimbladet ukrudt i stadie BBCH og 1-kimbladet ukrudt i stadie BBCH under gode til optimale vækstbetingelser. 1-kimbladede arter var henholdsvis enårig rapgræs, vind- 18

20 aks og agerrævehale. Sidste blok af forsøg blev sprøjtet fra den 31. oktober til den 14. november på afgrødestadie BBCH og 2-kimbladet ukrudtsstadie BBCH og 1- kimbladet ukrudtsstadie BBCH under gode vækstbetingelser. Overvintring Vinterrapsen overvintrede normalt uden frostskader eller udvintring. Vintersæden overvintrede normalt; dog var der enkelte forsøg, hvor kornet delvis udvintrede, efter det i en periode i vinterens løb var udsat for oversvømmelse, dels af drænvand, dels af smeltevand. Perioden med barfrost fik ikke nogen stor negativ betydning for forårsudviklingen af afgrøderne. De var i begyndende vækst og i god vigør ved forårets start midt i april. Vintersæd Forsøg med bekæmpelse af 2-kimbladet ukrudt blev sprøjtet i tiden fra den 24. april til den 11. maj. Afgrødeudvikling var fra BBCH 30,2-31,0, ukrudtsstadie var fra BBCH > Vækstbetingelserne var optimale til gode, og afgrøderne var i god vigør. Forsøg med bekæmpelse af både 1- og 2-kimbladet ukrudt blev sprøjtet i tiden fra den 4. april til den 11. maj; afgrødestadiet var her BBCH 30,5-31,2; 2-kimbladet ukrudtsstadie var BBCH >16-60; 1- kimbladet ukrudtsstadie var BBCH Det 1-kimbladede ukrudt i forsøgene var enårig rapgræs, vindaks og agerrævehale. Vækstbetingelserne var optimale til gode og afgrøderne i god vigør. Vårsæd Der udførtes forsøg i vårhvede og vårbyg. Forsøgene blev etableret fra den 15. til den 30. april under tilfredsstillende såbedsforhold og vækstbetingelser. Forsøg med bekæmpelse af 2- kimbladet ukrudt blev sprøjtet i perioden fra den 19. til den 31. maj under gode vækstbetingelser; afgrødestadiet var BBCH og ukrudtsstadie BBCH Forsøg med bekæmpelse af 1-kimbladet ukrudt blev sprøjtet i perioden fra den 17. maj til den 1. juni; afgrødestadie var BBCH 24-30,5; ukrudtsstadiet var BBCH Det var udelukkende enårig rapgræs, der blev sprøjtet på. Vækstbetingelserne var stadig gode og vårsæden i god vigør. Ærter Forsøgsarealerne med ærter blev etableret fra den 28. til den 30. april ved tilfredsstillende såbedsforhold. Sprøjtning mod 2-kimbladet ukrudt blev udført som engangsbehandling den 24. maj til den 2. juni. Afgrødestadie var BBCH 13-31, og 2-kimbladet ukrudtsstadie var BBCH Vækst- og sprøjteforhold var gode ved sprøjtning. Majs Forsøgene blev etableret fra den 25. til den 28. april. Såbedsforhold og vækstforhold var gode; behandling mod 2-kimbladet ukrudt blev udført som splitbehandling. Første sprøjtning blev foretaget under gode vækstforhold fra den 7. til den 9. juni, hvor afgrøden var i BBCHstadie 12-13, og 2-kimbladet ukrudt var i BBCH-stadie Anden sprøjtning blev udført 19

21 den 20. juni, hvor afgrøden var i BBCH-stadie 16, og 2-kimbladet ukrudt var i BBCH-stadie > Vækstforholdene var tilfredsstillende. Bederoer og rødbeder Forsøgene blev etableret fra den 5. april til den 8. maj, hvor såbedsforhold var tilfredsstillende. Bekæmpelse af 2-kimbladet ukrudt blev foretaget som splitbehandlinger. Første sprøjtning blev udført fra den 11. til den 26. maj, hvor afgrødestadiet var BBCH 10-12, 2-kimbladet ukrudt var i BBCH-stadie 10-12, og vækstbetingelserne var gode. Anden sprøjtning blev udført fra den 26. maj til den 7. juni, hvor afgrøden var i BBCH-stadie 12-14, og 2-kimbladet ukrudt var i BBCH-stadie 12 16; vækstbetingelserne var stadig gode. Sidste sprøjtning blev udført fra den 16. til den 19. juni, hvor afgrødestadiet var BBCH og 2-kimbladet ukrudtsstadie var i >16 60, stadig under gode vækstbetingelser. Kartofler Forsøgene blev etableret fra den 25. april til den 7. maj, og der blev bekæmpet 2-kimbladet ukrudt med en enkelt behandling fra den 17. til den 26. maj. Afgrøden var i BBCH-stadie 08-09, og 2-kimbladet ukrudt var i stadie BBCH Der var tilfredsstillende vækstbetingelser ved sprøjtning. 20

22 Pesticidafprøvning 2006 II Bekæmpelse af svampesygdomme i korn Lise Nistrup Jørgensen Indledning I dette afsnit er redegjort for forsøg, som er udført i 2006 med fungicider i korn. Hovedresultaterne fra midlernes effekt er medtaget. Der er medtaget resultater fra planer, som danner baggrund for nye godkendelser såvel som resultater fra forsøgsplaner, der har til formål at teste mere strategiske og anvendelsesorienterede spørgsmål. I forlængelse af effektresultaterne bringes nogle få kommentarer, der er relevante for de enkelte planer. En liste over de testede midlers aktivstoffer fremgår af kemikalieoversigten bag i bogen. Metode Alle afprøvningsforsøgene er udført som markforsøg, udstationeret hos landmænd eller på forsøgsstationer. Forsøgene har været placeret på Sjælland, ved Vejle og i Sønderjylland. Forsøgene er udført som blokforsøg med tilfældig parcelfordeling og 4 gentagelser. Parcelstørrelsen varierer fra 7 til 35 m 2. Forsøgene er søgt placeret i forskellige kornsorter, der repræsenterer forskellig grad af sygdomsmodtagelighed. Generelt tilstræbes der situationer, hvor man kan forvente betydelige angreb for bedst muligt at få midlernes effekt belyst. Sprøjtningerne er udført med håndbetjente bomsprøjter og selvkørende parcelsprøjter drevet af atmosfærisk trykluft eller kvælstoftrykluft. Sprøjtninger er foretaget med l vand pr. ha og et dysetryk på 1,7-2,2 bar. Sygdomsangreb er bedømt med ca. 10 dages interval i vækstsæsonen. Procent grønne plantedele angrebet af de enkelte sygdomme er bestemt. Forsøgene er høstet, og kerneudbyttet er korrigeret til 15% vand. Der er foretaget kvalitetsbestemmelser (hektolitervægt, proteinindhold, stivelse m.m.) på alle kerneprøver, og tusindkornsvægten er bestemt i alle forsøgene, og i vårbyg er der udført størrelsessortering af kernerne. Ved opgørelserne er der beregnet en LSD 95 -værdi, eller leddene er mærket med et bogstav. Led med samme bogstav er ikke signifikant forskellige. Hvor der er udregnet nettoudbytte, er brugt kemikaliepriser, jævnfør Oversigt over Landsforsøgene, 65 kr. pr. udbringelse og 85 kr. pr. hkg korn. Forsøgsenheden i Flakkebjerg er anerkendt til at udføre GEP-forsøg. 21

23 1. Bekæmpelse af sygdomme i korn med nye fungicider BAS 562F og BAS 565F Igen i 2006 blev der udført forsøg med 2 nye formuleringer af Opus iblandet henholdsvis metrafenon (BAS 562F) eller metrafenon plus fenpropimorph (BAS 565F). Hvert af midlerne er afprøvet i 3 doseringer. Resultater fra hvede Resultaterne fremgår af tabel 1, hvor der er sammenlignet med standardproduktet Opus Team. Effekten på septoria har været på niveau med eller bedre end for Opus Team. I et forsøg forekom meget kraftige angreb af meldug (Jyndevad). Dette forsøg viste en klar fordel til de behandlinger, som indeholdt metrafenon. Merudbytterne var signifikante for alle behandlinger. Især i forsøget med meget meldug var der en meget klar fordel efter behandlingerne med de 2 nye formuleringer. Samlet set adskilte BAS 562 F og BAS 565 F sig ikke markant fra hinanden, hverken med hensyn til effekt eller udbytte. Tilsvarende resultater blev fundet i De sammenstillede resultater fra de 2 forsøgsår er vist i figur 1. Tabel 1. Svampebehandling med forskellige doseringer i vinterhvede. 3 forsøg 2006 (06327). Behandling på vækststadium % meldug % septoria Udbytte og merudbytte TKV g/1000 L/ha Vs Vs blad 1. blad 2. blad 1. blad hkg/ha vs. 55 vs. 75 vs. 73 vs Ubehandlet - 18,8 50,0 48,8 65,0 74,6 38,4 2. Opus Team 1,5 Opus Team 1,5 4,3 5,0 18,2 9,9 18,8 41,9 3. Opus Team 0,75 Opus Team 0,75 7,5 5,0 26,2 22,6 15, Opus Team 0,375 Opus Team 0,375 9,0 15,0 36,1 30,3 9,3 37,8 5. BAS 562 F 1,5 BAS 562 F 1,5 0,7 1,0 17,9 8,9 23,2 42,2 6. BAS 562 F 0,75 BAS 562 F 0,75 2,0 3,0 24,9 16,6 19,7 41,2 7. BAS 562 F 0,375 BAS 562 F 0,375 3,3 5,0 36,6 26,6 13,5 40,1 8. BAS 565 F 2,0 BAS 565 F 2,0 0,6 1,0 15,3 6,8 24,5 42,6 9. BAS 565 F 1,0 BAS 565 F 1,0 1,3 2,0 24,4 15,9 22,0 41,2 10. BAS 565 F 0,5 BAS 565 0,5 3,5 5,0 37,4 30,0 13,7 39,8 Antal forsøg LSD 95 1,8 0,5 14,2 4,6 8,4 1,4 22

24 Septoria vs forsøg % bekæmpelse Opus team BAS 562F BAS 565F 0 0,25 0, meldug i hvede vs forsøg % bekæmpelse Opus team BAS 562F BAS 565F 0 0,25 0,5 1 merudbytte i hvede - 6 forsøg hkg/ha 12 8 Opus team BAS 562F BAS 565F 4 0 0,25 0,5 1 Figur 1. Resultater fra 2 års forsøg med Opus Team, BAS 562F, BAS 565F afprøvet i 3 forskellige dosering i hvede, i alt 6 forsøg. 23

25 Resultater fra vårbyg BAS 562F og BAS 565F gav god bekæmpelse af relevante sygdomme i vårbyg (tabel 2). Ved bekæmpelse af meldug var BAS 562F og BAS 565F bedre end Opus Team, mens der mod øvrige sygdomme blev opnået meget ligeværdig effekt. Merudbytterne var ikke signifikant forskellige fra hinanden. Resultaterne fra meldugbekæmpelse i de 2 forsøgsår er vist i figur 2. Tabel 2. Procent angreb af bygbladplet, meldug og rust samt merudbytte i vårbyg efter 1 sprøjtning med 3 forskellige fungicider afprøvet i 3 doseringer. 3 forsøg i 2006 (06363). Behandling Vs. 32 Ubehandlet Opus Team Opus Team Opus Team BAS 562 F BAS 562 F BAS 562 F BAS 565 F BAS 565 F BAS 565 F Antal forsøg Vækststadium LSD 95 Dosis L/ha 1,5 0,75 0,375 1,5 0,75 0,375 2,0 1,0 0,5 % bygbladplet 12,3 5,4 7,1 7,4 6,0 7,2 7,4 5,4 6,0 7, ,4 % meldug 6,6 0,9 1,5 2,9 0,1 0,5 0,5 0,1 0,1 0, ,6 % bygrust 1,6 0,3 1,1 0,2 0,5 0,8 0,1 0,2 0, ,8 Udbytte og merudbytte hkg/ha (netto) 53,5 6,4 (0,7) 5,3 (2,1) 2,5 (0,5) 5,3 3,6 3,4 7,6 5,5 3,8 3 2,3 TKV G/ ,1 45,6 45,7 44,0 46,1 44,4 44,1 46,1 45,2 44,1 4 1,3 100 meldug i vårbyg % bekæmpelse Opus team BAS 562F BAS 565F 0 0,25 0,5 1 Figur 2. Resultater fra 2 års forsøg med Opus Team, BAS 562F, BAS 565F i 3 doseringer i vårbyg. 4 forsøg med 5,4% angreb i ubehandlet. 24

26 Prosaro Prosaro er et nyt blandingsprodukt fra Bayer, som indeholder de 2 triazoler, som indgår i henholdsvis Folicur og Proline. Midlets normaldosering er 1 liter pr. ha, som indeholder 125 g tebuconazol g prothioconazol pr. liter. Tidligere har det generelt ikke været vurderet særligt værdifuldt at blande midler, som har samme virkemekanisme. De senere års forsøg og resistensundersøgelser peger dog på, at populationer af bl.a. septoria godt kan have varierende følsomhed over for forskellige triazoler, og at denne følsomhed kan ændre sig i forskellig retning over tid. Blanding af 2 triazoler kan således samlet set medvirke til en forbedret effekt vurderet i forhold til den stærkeste af komponenterne, som i dette produkt uden tvivl vil være prothioconazol. Resultater fra hvede I 2006 blev der udført 3 forsøg i hvede med Prosaro, som blev sammenlignet med Opus Team. De 2 grundprodukter, Folicur og Proline, blev ligeledes afprøvet hver for sig i den dosering, som indgår i den fulde Prosarodosering. Resultaterne fremgår af tabel 3. Effekten på septoria har været på niveau med eller lidt dårligere end for Opus Team. I et forsøg forekom meget kraftige angreb af meldug (Jyndevad). Dette forsøg viste stort set sammenlignelige effekter på meldug fra Opus Team og Prosaro. Merudbytterne i de 3 forsøg var signifikante for alle behandlinger, og der blev set en meget tydelig doseringsrespons for både Opus Team og Prosaro. Effekten af Folicur var generelt svag over for septoria, hvilket afspejlede sig i, at de lavest merudbytter blev opnået i dette led. Proline gav derimod både gode effekter og merudbytter og er uden tvivl den vigtigste komponent i Prosaro. Især i forsøget med meget meldug blev der opnået meget store merudbytter og en klar doseringsrespons. Tabel 3. Procent angreb af septoria, rust og meldug samt merudbytte i hvede efter 2 sprøjtninger med forskellige fungicider afprøvet i 3 doseringer. 3 forsøg i 2006 (06324). Behandling Dosis Vs & L/ha 1. Ubehandlet 2. Opus Team 3. Opus Team 4. Opus Team 5. Prosaro 6. Prosaro 7. Prosaro 8. Proline 9. Folicur 250EC Antal forsøg Vækststadium LSD 95 2 x 1,5 2 x 0,75 2 x 0,375 2 x 1,0 2 x 0,5 2 x 0,25 2 x 0,5 2 x 0,5 % septoria 2. blad 24,0 6,7 10,0 13,3 5,8 8,3 12,0 7,9 12, ,0 % septoria 1. blad 91,3 9,0 20,9 57,5 19,3 26,9 68,8 24,8 78, ,0 % meldug 2.blad 38,5 2,0 5,0 15,0 1,0 4,3 10,0 2,5 3, % gulrust alle blade 10,0 0,5 0,5 0,5 0,3 0,5 0,5 0,5 0, ,3 Udbytte og merudbytte hkg/ha 7 22,3 15,8 10,3 23,0 15,9 9,2 19,1 7,4 3 5,4 Nettomerudbytte hkg/ha - 10,9 9,3 6, ,1 2,9 3 5,4 25

27 Resultater fra vinterbyg Der var kun moderate til svage angreb af sygdomme i de 2 vinterbygforsøg i 2006 (tabel 4). Effekten af Prosaro var i alle forsøgene fuldt ud på højde med standardmidlet Opus Team, og der var ikke signifikante forskelle imellem de 2 produkter. Merudbytterne efter 2 sprøjtninger var signifikante, men der blev ikke målt signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabel 4. Svampebehandling med forskellige doseringer i vinterbyg. 2 forsøg 2006 (06333). Behandling på vækststadium L/ha % skoldplet Vs. 31 Vs Alle blade vs. 71 Alle blade vs. 71 % bygrust Alle blade vs. 75 Udbytte og merudbytte hkg/ha 1. Ubehandlet - 7,1 7,0 33,8 61,4 % bygbladplet Nettomerudbytte hkg/ha 2. Opus Team 1,5 Opus Team 1,5 0,2 1,9 0,3 8,7-2,7 3. Opus Team 0,75 Opus Team 0,75 0,3 3,4 0,3 6,6 0,1 4. Opus Team 0,375 Opus Team 0,375 0,5 5,8 0,6 7,2 3,2 5. Prosaro 1,0 Prosaro 1,0 0,2 1,8 0,1 6,6-6. Prosaro 0,5 Prosaro 0,5 0,2 2,7 0,5 7,9-7. Prosaro 0,25 Prosaro 0,25 1,7 4,3 0,6 5,8-8. Proline 0,5 Proline 0,5 0,2 2,9 0,5 8,1 0,1 9. Folicur EC 250 0,5 Folicur EC 250 0,5 1,3 4,4 4,1 - Antal forsøg 2 2 4,0 1 0,5 2 3,1 LSD 95 5,0 Resultater fra vårbyg Der var især i det ene af de 2 forsøg meget kraftige angreb af bygbladplet, og ingen af de testede løsninger gav tilstrækkelig effekt (tabel 5). Effekten på meldug var generelt god fra alle de testede løsninger. Proline gav bedre effekt på både meldug og bygbladplet end Folicur. For visse af behandlingerne var merudbytterne signifikante, og der var tendens til bedre merudbytter fra Prosaro sammenlignet med Opus Team. Der var i forsøgene signifikant forskel i merudbyttet mellem fuld og kvart dosering af Prosaro. Fusarium i vårbyg I et forsøg blev der kunstigt smittet med Fusarium under byggens blomstring (tabel 6). Der udviklede sig efterfølgende kun relativt svage angreb af aksfusarium til trods for, at forsøget også blev vandet for at stimulere til angreb. Prosaro og Proline blev afprøvet på to sprøjtetidspunkter. Alle behandlinger reducerede angrebet af Fusarium signifikant, men der kunne ikke ses klare forskelle i de opnåede effekter, hvad angår middel, dosering eller timing. Der var dog svag tendens til bedst effekt fra behandlingerne på vs. 65. Kerneprøverne viste generelt 26

28 lave værdier af mykotoksin. I forsøget blev der opnået signifikante effekter på både bygbladplet og Ramularia, men også her var der stor jævnbyrdighed. Merudbytterne for sprøjtning var generelt lave, og der var ikke signifikante forskelle imellem de behandlede led. Tabel 5. Svampebehandling med forskellige doseringer i vårbyg. 2 forsøg 2006 (06340). Behandling på vækststadium L/ha % meldug % bygbladplet % bygrust Vs Vs. 65 Vs. 71 Vs. 65 Vs. 71 Vs. 83 Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettomerudbytte hkg/ha TKV g/ Ubehandlet 6,6 7,5 28,8 31,3 2,0 44,9 41,0 2. Opus Team 1,5 0,1 1,3 10,0 16,5 0,7 5,8 0,1 42,0 3. Opus Team 0,75 0,3 1,9 16,9 20,3 0,8 3,5 0,3 40,7 4. Opus Team 0,375 0,3 2,3 23,8 24,1 0,8 2,5 0,5 40,9 5. Prosaro 1,0 0,1 1,5 10,7 15,3 0,7 7,0-42,1 6. Prosaro 0,5 0,1 2,1 17,5 20,6 1,0 4,7-42,0 7. Prosaro 0,25 0,3 3,3 22,5 25,5 1,2 2,7-41,9 8. Proline 0,5 0,0 1,8 11,3 16,5 0,8 6,7 2,7 42,3 9. Folicur EC 250 0,5 0,3 2,4 20,0 26,5 1,2 3,5 1,3 41,5 Antal forsøg LSD 95 2,3 2,1 7,0 8,0 0,6 3,8 ns Tabel 6. Bekæmpelse af Fusarium i vårbyg. 1 forsøg 2006 (06342). Behandling på vækststadium L/ha % bladplet % Ramularia Aksfusarium Vs Vs. 61 Vs. 75 Vs. 75 Antal/m række Vs. 75 Udbytte og merudbytte hkg/ha TKV g/1000 Toksin ppb DON NIV HT-2 1. Ubehandlet - 10,0 5,5 2,8 44,4 45, Proline 0,8-2,0 3,3 0,9 4,8 45,1 < Proline - 4,5 3,3 0,8 4,0 46, Prosaro 1,0-2,5 2,3 1,0 4,2 45,5 < Prosaro 0,5-4,3 2,4 0,7 2,3 44, Proline 0,8 5,0 1,5 0,5 2,9 45, Proline 7,3 2,3 1,1 2,6 45, Prosaro 1,0 5,3 1,3 0,6 5,7 46, Prosaro 0,5 7,3 3,0 0,7 2,7 45, Antal forsøg LSD ,5 1 1, ,6 1 ns

29 Fusariumangreb i vårbyg. Fusarium kan i visse år give angreb i vårbyg. Angrebene er normalt af mindre betydning end i hvede. Et forsøg i 2006 viste, at Prosaro og Proline godt kan reducere et angreb af Fusarium, når der sprøjtes lige efter skridning og frem til blomstring. Bygbladplet var den mest udbredte sygdom i vårbyg i Det fugtige vejr i maj gav anledning til en kraftig udvikling i bl.a. sorten prestige. 2 sprøjtninger er normalt nødvendigt, hvis der forekommer tidlige og kraftige angreb, som dem der ses på billedet. 28

30 Bridgingforsøg med epoxiconazol I forbindelse med at Opus i flere europæiske lande er ved at løbe ud af patent, har der været en interesse i at udvikle og afprøve nye formuleringer af epoxiconazol. I 2006 er udført en række forsøg i korn, hvor en ny formulering (CHA 5910) fra Cheminova er sammenlignet med Opus. Resultaterne fra forsøgene i vinterhvede, vinterbyg, vårbyg og havre er sammenstillet i tabel Ved sammenvejning af forsøgene er der generelt ikke fundet statistiske forskelle imellem den nye formulering og Opus. Tabel 7. Svampebehandling med forskellige doseringer og på forskellige tidspunkter i vinterhvede. 8 forsøg 2006 (06317). Behandling på vækststadium L/ha Vs & % meldug Vs. 75 Vs blad Vs blad Vs blad Vs. 77 Vs. 73 grønne blade Vs. 77 % septoria % Antal Udbyt- TKV gulrust g/1000 te og merudbytte hkg/ha 1. Ubehandlet 20,8 3,4 18,7 64,3 66,2 18,1 0,3 68,9 35,4 2. Opus 1,0 2 x 1,0 3,9 1,2 2,6 19,8 8,8 1,1 1,0 14,7 39,9 3. Opus 0,5 2 x 0,5 7,7 1,4 3,9 30,8 21,5 1,6 0,8 1 37,6 4. Opus 0,25 2 x 0,25 10,3 1,8 7,5 46,1 40,0 2,8 0,6 6,5 37,9 5. CHA ,0 2 x 1,0 3,9 1,1 2,9 20,3 8,4 2,0 1,0 15,8 39,5 6. CHA ,5 2 x 0,5 7,7 1,4 4,1 33,8 21,1 2,9 0,7 12,1 39,8 7. CHA ,25 2 x 0,25 10,3 1,7 7,1 45,1 38,3 3,8 0,5 7,6 37,8 Antal forsøg LSD ,1 8 0,5 6 2,8 8 11,0 7 12,9 2 6,4 7 0,2 8 2,7 8 1,4 Tabel 8. Svampebehandling med 2 formuleringer af epoxiconazol i vinterbyg. 7 forsøg 2006 (06338). Behandling på vækststadium L/ha % bygbladplet % bygrust % fysiologiske skold- og mer- g/1000 % Udbytte TKV vs. 75 pletter plet udbytte vs. 73 vs. 75 hkg/ha Vs & Vs. 65 Vs Ubehandlet - 4,6 17,7 12,5 17,9 15,3 66,3 41,2 2. Opus 1,0 2 x 1,0 0,9 5,0 1,5 14,2 1,1 6,6 42,6 3. Opus 0,5 2 x 0,5 1,3 6,8 1,8 14,6 1,8 6,0 41,9 4. Opus 0,25 2 x 0,25 1,7 9,6 3,2 16,7 2,4 4,1 40,6 5. CHA ,0 2 x 1,0 1,0 5,4 1,8 15,8 1,3 7,0 42,4 6. CHA ,5 2 x 0,5 1,4 7,6 2,6 15,4 1,4 6,8 42,4 7. CHA ,25 2 x 0,25 1,9 9,8 3,7 17,1 2,4 5,2 42,1 Antal forsøg LSD 95 1,7 4,4 6,8 2,6 2,2 1,4 ns 29

31 Tabel 9. Svampebehandling med 2 formuleringer af epoxiconazol i vårbyg. 7 forsøg 2006 (06346). Behandling på vækststadium L/ha % meldug % bygbladplet % Udbytte og bygrust merudbytte vs. 75 hkg/ha Vs Vs. 55 Vs. 71 Vs. 41 Vs Ubehandlet 3,7 22,1 5,0 28,0 2,4 51,9 40,0 2. Opus 1,0 0,8 7,6 1,4 12,4 0,5 5,2 41,3 3. Opus 0,5 1,1 1 1,8 15,6 3,1 40,6 4. Opus 0,25 1,6 14,9 2,4 19,4 0,5 3,2 40,6 5. CHA ,0 0,7 7,3 1,8 12,5 4, CHA ,5 1,2 10,1 2,1 16,3 0,5 3,2 40,3 7. CHA ,25 1,8 12,2 2,4 19,4 0,6 3,1 40,5 TKV g/1000 Antal forsøg LSD 95 1,2 3,7 1,0 5,2 0,9 1,4 0,7 Tabel 10. Svampebehandling med 2 formuleringer af epoxiconazol i havre. 3 forsøg 2006 (06349). Behandling på vækststadium L/ha % meldug % havrebladplet Udbytte og merudbytte hkg/ha Vs Vs. 59 Vs. 59 TKV g/ Ubehandlet 3,8 3,2 52,3 30,1 2. Opus 1,0 0,7 0,2-0,1 29,9 3. Opus 0,5 0,6 0,0 30,0 4. Opus 0,25 1,1 0,7 1, CHA ,0 0,1-0,1 30,1 6. CHA ,5 0,7 0,3 0,0 30,1 7. CHA ,25 1,0 0,5 0,2 30,7 Antal forsøg LSD 95 0,5 1,4 ns ns 30

32 2. Bekæmpelse af septoria med triazoler Ændring i følsomheden over for triazoler I de seneste år er der observeret en reduceret effekt af flere triazoler over for septoria under markforhold. Dette gælder i udlandet såvel som i Danmark. I Danmark er det specielt over for Tilt og Folicur, at effekten er blevet reduceret, når man sammenligner med, hvilken effekt man opnåede i markforsøg, da midlerne først blev introduceret og så den effekt, som opnås i dag (figur 3). Senest i 2006 blev der afprøvet en række triazoler i Danmark (figur 4), som viste betydelig variation i de opnåede effekter. Udenlandske forsøg fra England og Frankrig har tilsvarende vist store forskelle, ligesom der er sket en omfordeling af styrkeforholdet midlerne imellem. % bekæmpelse Folicur Tilt Opus (1N) (1N) (½N) Figur 3. Sammenligning af markeffekten overfor septoria i forsøg udført med fulde doseringer i perioden og effekten, som den ses i perioden Der er varierende antal forsøg og år bag de enkelte opgørelser. Folicur Tilt Impact 2 blad faneblad Proline Opus %bekæmpelse Figur 4. Rangordning af 5 fungicider over for bekæmpelse af septoria i hvede. 1 forsøg 2006, hvor der er anvendt fulde doseringer og sprøjtning på vs

33 Tabel 11. Svampebehandling med forskellige triazoler i vinterhvede. 1 forsøg 2006 (06311). Behandling på vækststadium L/ha % septoria Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettomerudbytte hkg/ha TKV g/1000 Vs blad 2. blad 1. blad AUDPC vs. 75 vs. 75 vs. 77 vs Ubehandlet 36,3 82,5 25,8 225,3 83,0 2. Opus 1,0 1,6 21,3 6,8 51,8 13,0 8,1 40,7 3. Proline 0,8 2,3 27,5 7,7 74,2 11,0 5,1 38,4 4. Folicur EC 250 1,0 16,3 62,5 17,3 139,2 5,5 1,8 39,1 5. Tilt 250 EC 0,5 11,8 52,5 15,8 127,2 3,8 38,6 6. Impact 1,0 9,5 50,0 12,9 102,8 6,4-39,7 LSD 95 5,0 12,0 6,0 36 3,8 1,1 Resistensudvikling over for triazoler Selvom triazolerne virker på samme sted i svampens ergosterolsyntese, så viser erfaringen, at flere resistensmekanismer er involveret, og at svampen kan opdeles i flere genotyper. Der er fundet specielle resistensmekanismer i CYP51-genet, hvor adskillige mutanter er fundet. Traditionelt har man vurderet, at der findes krydsresistens imellem triazoler, men de seneste års undersøgelser peger på, at der til trods for krydsresistens er flere mekanismer involveret i resistensopbygning, og at disse ikke nødvendigvis rammer alle triazoler ligeligt. Under laboratorieforhold er der set store forskelle i midlernes EC 50 -værdier, og specielt for Folicur er der på linie med udlandet udviklet en ny subpopulation af septoria, som er mindre følsom, og som har en specifik mutation (I137V). Dette fremgår bl.a. af figur 5, som viser følsomheden af 34 forskellige isolater fra Resultaterne er del af Kim Skov Jensens speciale, hvor effekten af 5 triazoler blev vurderet under såvel laboratorieforhold som semifield- og markforhold. Frequency Epoxiconazole Epoxiconazole CHA Prothioconazole Propiconazole Flutriafol Tebuconazole 0-5 0,0-0,01 0,01-0,03 0,03-0,1 0,1-0,316 0,316-1,0 1,0-3,16 3,16-10,0 Concentrations intervals (ppm) Figur 5. Fordelingen af 34 septoriaisolaters følsomhed over for 5 forskellige triazoler. EC 50 - værdierne er målt i mikrotitterskåle. 32

34 Revurdering af propiconazol To forsøg fra 2006 viste endvidere en betydelig styrkeforskel i den opnåede effekt af Opus sammenlignet med Tilt 250EC/Bumper 25EC (tabel 12). Forsøgene var en del af ny dokumentation, som skal foreligge i forbindelse med revurdering af propiconazol. Af forsøgene fremgår det bl.a., at kvart dosering af Opus giver en effekt, der er på niveau med fuld dosering af Tilt/Bumper. Som resultat af forsøgene vil brugsanvisningsteksten på etiketter med propiconazol blive justeret, således at det fremgår, at aktivstoffet kun bidrager med en moderat effekt. Tabel 12. Svampebehandling med forskellige doseringer af Opus Team, Bumper 25 EC og Tilt 250 EC i vinterhvede. 2 forsøg 2006 (06315). Behandling på vækststadium L/ha Vs blad vs. 73 % septoria 1. blad vs blad vs. 77 Antal grønne blade vs. 75 Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettomerudbytte hkg/ha TKV g/ Ubehandlet 68,8 10,6 18,8 0,9 63,7 36,3 2. Opus Team 1,5 21,3 0,5 2,9 1,7 9,9 4,2 37,7 3. Opus Team 0,75 33,8 1,7 3,8 1,5 7,8 4,6 37,2 4. Opus Team 0,375 41,9 3,5 5,9 1,3 4,4 2,4 36,4 5. Tilt 250 EC 0,5 46,9 4,6 6,9 1,2 4,2 0,8 36,2 6. Tilt 250 EC 0,25 47,5 5,3 10,5 1,1 3,1 1,0 36,2 7. Tilt 250 EC 0,125 48,8 5,5 9,5 1,1 3,0 1,6 35,7 8. Bumper 25 EC 0,5 45,0 4,4 8,6 1,2 4,4 2,5 35,6 9. Bumper 25 EC 0,25 46,3 4,5 8,1 1,2 2,6 1,2 36,5 10. Bumper 25 EC 0,125 56,3 6,8 10,0 1,0 4,1 3,0 36,3 Antal forsøg LSD 95 6,6 1,6 5,4 0,2 3,6 1,6 Timing af Opus og Proline Såvel i Danmark som i udlandet har man set, at Opus og Proline er de mest effektive triazoler til bekæmpelse af septoria. Proline synes at have et lille fortrin ved præventive behandlinger, mens Opus er stærkest, når det bruges kurativt. I et enkelt forsøg i 2006 blev halv dosering af Opus og Proline sammenlignet på 4 forskellige sprøjtetidspunkter (tabel 13). Forsøget viste generelt god effekt fra de 2 produkter. Ved den tidligste behandling var der tendens til, at effekten var bedst efter Proline, mens der ved de 3 senere bekæmpelsestidspunkter generelt blev opnået bedst effekt med Opus. Dette indikerer, at Opus har en bedre kurativ effekt, mens Proline synes at have en bedre præventiv effekt. Dette forhold blev bekræftet i et semifieldforsøg, se afsnit 9. 33

35 Forsøget viste, at de bedste merudbytter blev opnået ved behandlingen på vs Til trods for de synlige forskelle i effekt imellem Opus og Proline blev der ikke set forskelle i de merudbytter, som de 2 produkter gav. Tabel 13. Procent angreb af septoria, rust og meldug samt merudbytte i hvede efter 1 eller 2 sprøjtninger med 3 forskellige fungicider afprøvet i 3 doseringer. 2 forsøg i 2006 (06313). Behandling Dosis L/ha % septoria 2. blad % septoria 1. blad % septoria 1. blad Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettomerudbytte hkg/ha 1. Ubehandlet 2. Opus vs Proline vs Opus vs Proline vs Opus vs Proline vs Opus vs Proline vs. 65 Antal forsøg Vækststadium LSD 95 0,5 0,5 0,5 0,5 37,5 4,5 3,5 9,8 12,5 11,0 10,0 15,0 23, ,2 25,0 13,8 15,0 13,8 13,8 1,5 5,5 5,8 6, ,6 55,0 38,8 40,0 40,0 40,0 10,0 22,5 28,8 30, ,8 80,2 4,0 5,3 3,6 3,6 9,4 9,6 4,2 5,7 1 2,2-1,2 1,9 0,8 0,2 6,6 6,2 1,4 2,3 1 Septoria dominerede igen i år sygdomsbilledet i hvede. Især det fugtige vejr i maj måned i kornets strækningsfase gav anledning til betydelige angreb. Det forholdsvis tørre vejr i juni og juli bevirkede dog, at angrebene ikke blev så betydningsfulde som først antaget. Især den hurtige afmodning i juli bevirkede, at merudbytterne for sprøjtning ikke blev så store som antaget ud fra de visuelle forskelle. 34

36 3. Forskellige strategibehandlinger i hvede Forskellige meldugbehandlinger ved første sprøjtning i hvede I 2 forsøg er forskellige løsninger til bekæmpelse af meldug afprøvet. Bekæmpelse på to forskellige tidspunkter (vs eller vs. 32) samt bekæmpelse ved en dobbeltbehandling (vs & 32) er sammenlignet. Angrebene af meldug udviklede sig meget kraftigt i det ene af de 2 forsøg, mens der overhovedet ikke kom meldug i det andet forsøg. Resultaterne fra det ene forsøg (Jyndevad) med kraftige angreb er vist i tabel 14. Resultaterne falder meget i tråd med opnåede resultater fra et tilsvarende forsøg i Sammenfattende kan følgende udledes af forsøget. En kvart dosering af Flexity, Tern og Opus Team gav alle god effekt på meldug. Den bedste effekt blev opnået efter sprøjtning med Flexity, og Tern var bedre end Opus Team. Tern og Opus Team har givet de bedste effekter, når de er brugt ved den tidligste sprøjtning (vs ). Flexity synes derimod at være mere uafhængig af, om sprøjtningen udføres på vs. 31 eller 32. Hvor der var udført 2 sprøjtninger (både vs. 31 og 32), er der generelt opnået de bedste effekter. Også ved 2 sprøjtninger har Opus Team været lidt dårligere end Tern og Flexity løsninger. En blanding af Opus Team og Flexity anvendt 2 gange har givet den bedste bekæmpelse og det højeste merudbytte. Der blev ligesom i 2006 høstet meget store merudbytter for bekæmpelse af meldug på Jyndevad, som er en sandjordslokalitet (Jb. nr. 1). En enkelt sprøjtning med Flexity + Opus gav et merudbytte på hkg/ha, mens en dobbelt sprøjtning mod meldug øgede merudbyttet med i alt hkg/ha. Merudbyttet for en enkelt sprøjtning med Tern + Opus gav 8-9 hkg/ha, mens Opus Team tilsvarende gav 5-6 hkg/ha. Merudbyttet for dobbeltsprøjtning med henholdsvis Tern + Opus og Opus Team var 14,5 og 11,7 hkg/ha. I tidligere års forsøg er også set et øget merudbytte fra Flexity sammenlignet med øvrige meldugløsninger. Årsagen til denne fordel er noget uklar men kan bl.a. skyldes, at Flexity har sideeffekt på knækkefodsyge, ligesom produktet også har givet gode effekter på aksmeldug. Proline, Bell eller Opus Team ved første sprøjtning I 2 forsøg (06329) blev forskellige kombinationer af Bell, Opus Team og Proline afprøvet ved såvel en tidlig som en senere bekæmpelse (tabel 15). Resultaterne viste et meget jævnbyrdigt forløb mellem de 3 produkter. Dette var gældende både, hvor de var brugt ved en tidlig sprøjtning og ved en aksbehandling. Ved de første bedømmelser var det ikke muligt at se signifikante forskelle i de opnåede effekter på septoria. På vs. 71 blev der set signifikante forskelle på 2. blad, hvor Bell gav den bedste effekt på septoria. Udbyttemæssigt var der kun få signifikante forskelle. For en tidlig sprøjtning blev der opnået merudbytter imellem 1 og 3,6 hkg/ha. 35

37 Bell, Bravo, Opus og OperaN til septoriabekæmpelse I 3 forsøg (06325) var sprøjtestrategierne med 2 sprøjtninger (vs & 51-55) mindst lige så gode som 3-sprøjtestrategierne (vs. 31, vs & vs ) med hensyn til effekt og merudbytte (tabel 16). Bravo (chlorotalonil) gav en god effekt på septoria ved en tidlig sprøjtning på vs. 31, mens effekten var stærkt aftagende ved senere sprøjtetidspunkter. Disse resultater er i overensstemmelse med udenlandske erfaringer, som også har vist, at Bravo er bedst ved tidlige præventive behandlinger. Efter udviklingen af strobilurinresistens har man i udlandet haft et meget stort forbrug af chlorothalonil. I Danmark er Bravo ikke godkendt længere, og det forventes heller ikke, at det vil kunne godkendes igen. Bell gav i såvel 2- som 3-sprøjtestrategier en effektmæssig fordel på septoria. Effektforbedringerne var ved flere bedømmelser signifikant bedre end effekten af Opus. Ved en 2- sprøjtestrategi gav Bell også signifikant bedre merudbytter sammenlignet med Opus. Strobilurin + Opus til septoriabekæmpelse i hvede I både 2004 og 2005 blev der udført forsøg for at klargøre, om der fortsat er fordele ved at anvende strobiluriner til septoriabekæmpelse efter, at der er udviklet strobilurinresistens. I forsøgene har det bl.a. været vigtigt at observere, om strobilurinernes forgrønnende effekt har holdt sig, således at behandling med disse midler stadig er rentabel. Tre forsøg i 2006 viste på linje med resultaterne fra , at der kun er marginal eller ingen gevinst ved at tilsætte strobiluriner til Opus. Ved at sammenligne Amistar og Comet var der også i 2006 en tendens til, at Comet var lidt bedre til at forbedre effekten på septoria end Amistar. I forsøgene indgik også Proline og Bell. Proline har generelt givet en lidt lavere effekt på septoria sammenlignet med Opus og også et lidt mindre merudbytte. Bell har givet den bedste effekt på septoria og også de bedste merudbytter. I forhold til flere løsninger har Bell øget merudbyttet signifikant (tabel 17). Samlet set har danske resultater fra både Landsforsøgene og Danmarks JordbrugsForskning vist en meget begrænset fordel ved fortsat at anvende strobiluriner, efter at strobilurinresistensen er blevet almindelig udbredt. Målt på både sygdomsbekæmpelse og nettomerudbyttet har tilsætning af en lav dosis strobilurin (0,1 l/ha) givet en marginal forbedring. Forbedringen har været på niveau med anvendelsen af en øget dosering af triazol. I danske forsøg har man ikke efter resistens-udviklingen over for strobiluriner kunnet set nogen klar forgrønnende effekt fra brugen af strobilurin. Opus eller Proline er fortsat grundstammen i septoriabekæmpelsen til den kommende sæson. Vælger man at tilsætte strobilurin, bør det kun være en lille mængde (0,1-0,15 l/ha). Forsøgene har generelt vist et svagt fortrin til Comet sammenlignet med Amistar. 36

38 Substitution af Opus med Zenit I 2 forsøg er det undersøgt, i hvor stor udstrækning Opus kan substitueres med Zenit, der er kendt som et lidt svagere septoriamiddel (tabel 18). Zenit har det fortrin, at midlet samtidig har en god effekt på tidlige meldugangreb. Forsøgsresultaterne peger generelt på, at det er muligt at bruge Zenit ved en tidlig sprøjtning uden, at det går ud over bekæmpelsen og udbyttet, mens det ser lidt mere usikkert ud ved en aksbehandling. Substitution med Amistar var i forsøgene på linje med Zenit. Forskellene imellem behandlingerne var dog ikke signifikante, hverken når det gælder effekt eller udbytter. Også i disse forsøg var der generelt de bedste effekter og merudbytter efter en 2- sprøjtestrategi på vs og 41-51, mens effekterne var svagere fra behandlinger på vs og Gulrust forekommer kun sjældent med naturlige og kraftige angreb i forsøgene. For at sikre muligheden for at vurdere fungicidernes effekt smittes kunstigt. Billedet viser potter med planter smittet med gulrust. Markforsøgene smittes i april måned. 37

39 38 Tabel 14. Sammenligning af forskellige svampemidlers effekt på meldug og merudbytte ved forskellig timing i vinterhvede. 1 forsøg 2006 (06320). Behandling Vs. 31 tidlig april L/ha Vs dage efter 2. sprt. Vs. 55 Alle blade % meldug 2. blad 1. blad 1. blad % septoria Antal grønne blade Udbytte og merudbytte hkg/ha Merudbytte for 1. sprt. (netto) hkg/ha 1. Ubehandlet - - 3,0 13,8 20,0 35,0 10,0 0,8 54,9-2. Tern + Opus 0,25 + 0,1 Tern + Opus 0,25 + 0,1 Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,1 3,0 0,5 1,0 1,0 2,0 26,0 14,5 (10,6) 3. Opus Team 0,375 Opus Team 0,375 Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,1 3,3 3,0 2,0 1,0 1,8 23,2 11,7 (7,7) 4. Flexity + Opus 0, ,1 Flexity + Opus 0, ,1 Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,1 1,1 0,0 0,3 1,0 2,0 28,9 17,4 (13,5) 5. Tern + Opus 0,25 + 0,1 - Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,1 4,5 1,0 1,0 2,0 1,8 20,6 9,1 (7,2) 6. Opus Team 0,375 - Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,1 4,3 2,0 3,0 2,0 1,3 18,0 6,5 (4,5) 7. Flexity + Opus 0, ,1 - Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,1 3,8 1,0 2,0 2,0 1,8 23,6 12,1(10,1) 8. - Tern + Opus 0,25 + 0,1 Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,5 4,5 3,0 2,0 2,0 1,5 20,1 8,6 (6,7) 9. - Opus Team 0,375 Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,5 6,0 5,0 5,0 2,0 1,5 17,4 5,9 (3,9) Flexity + Opus 0, ,1 Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,5 1,5 1,0 1,0 2,0 1,8 25,7 14,2 (12,2) 11. Flexity + Opus Team 0, ,19 Flexity + Opus Team 0, ,19 Opera + Opus 0,25 + 0,3 0,1 0,6 0,0 1,0 0,0 2,0 29,8 18,3 (14,0) Opera + Opus 0,25 + 0,3 3,0 10,0 7,0 8,0 4,0 1,3 11,5 Antal forsøg Vækststadium LSD ,1 55 1,4 71 0,1 75 0, ,0

40 Tabel 15. Svampebehandling med Bell, Proline og Opus i vinterhvede. 2 forsøg 2006 (06329). Behandling på vækststadium L/ha Vs Vs Alle blade % meldug % septoria Antal grønne blade 2. blad 2. blad 1. blad Vs. 77 Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettomerudbytte hkg/ha TKV g/1000 Vs Vs. 61 Vs. 71 Vs Ubehandlet - 9,3 2,8 40,0 29,4 0,3 80,7 39,0 2. Opus Team 0,375 Opus 0,5 4,3 17,4 5,7 0,9 6,9 2, Opus Team 0,375 Proline 4,5 21,9 9,3 0,8 9,4 4,0 40,7 4. Opus Team 0,375 Bell 0,75 5,0 0,7 15,3 2,2 1,0 7,5 1, Bell 0,375 Opus 0,5 3,8 12,0 5,5 1,0 8,9 3, Bell 0,375 Proline 4,0 0,3 16,4 8,1 0,8 6,7 0,9 40,1 7. Bell 0,375 Bell 0,75 5,5 11,9 5,0 0,9 8,3 1,8 40,8 8. Proline 0,2 Opus 0,5 5,5 0,8 15,4 7,0 0,9 7,4 2,5 39,7 9. Proline 0,2 Proline 4,0 14,1 5,2 0,8 6,7 1,3 39,9 10. Proline 0,2 Bell 0,75 3,8 0,5 11,6 2,9 1,0 9,3 3,2 40, Opus 0,5 4,5 1,1 21,3 5,9 0,9 5,8 3,0 39,9 Antal forsøg LSD 95 2,3 1,0 4,9 15,5 0,3 5,1 0,7 39

41 40 Tabel 16. Svampebehandling med forskellige midler og doseringer på forskellige tidspunkter i vinterhvede. 3 forsøg 2006 (06325). Behandling på vækststadium L/ha % meldug Vs Vs Vs Vs Vs blad Vs. 65 % septoria Antal grønne blade 2. blad Vs blad Vs. 77 Vs. 77 Udbytte og merudbytte hkg/ha 1. Ubehandlet ,3 35,0 95,0 41,7 0,6 75,6-39,4 2. Opus Team 0,375 Opus 0,5 4,3 15,4 58,3 8,0 1,1 8,6 3,8 41,4 3. Opus Team 0,375 Bell 0,75 3,9 13,8 51,3 4,7 1,2 10,3 4,2 42,9 4. Bell 0,375 Opus 0,5 3,7 10,5 58,3 4,2 1,2 10,6 5,4 42,6 5. Bell 0,375 Bell 0,75 4,3 10,8 44,0 5,7 1,2 12,0 5,5 42,1 6. Opus Team 0,375 Opus 0,25 Opus 0,25 4,3 10,2 72,3 11,0 0,9 8,1 2,5 40,9 7. Opus Team 0,375 OperaN 0,5 OperaN 0,5 3,7 8,3 65,6 5,3 1,1 10,0-41,4 8. Opus Team 0,375 Bell 0,375 Opus 0,25 3,7 8,7 52,9 5,9 1,1 9,7 3,5 42,3 9. Bravo 0,75 Opus 0,25 Opus 0,25 4,8 4,5 55,8 6,7 1,1 9,6-42,4 10. Opus Team 0,375 Bravo 0,75 Opus 0,25 5,1 12,1 63,8 10,8 0,9 7,0-4 Nettomerudbytte hkg/ha TKV g/ Opus Team 0,375 Opus + Bravo Antal forsøg LSD 95 0,25 + 0,75 0,25 Opus 5,2 8,3 63,3 4,6 1,0 9,6-42, ,1 4,4 14,6 13,9 0,2 2,8 1,5

42 Tabel 17. Svampebehandling med forskellige fungicider i en 3-sprøjtestrategi i vinterhvede. 3 forsøg 2006 (06328). Behandling på vækststadium L/ha Vs Vs Vs Alle blade % meldug % septoria Antal grønne blade Vs blad Vs blad Vs. 77 Vs. 77 Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettomerudbytte hkg/ha TKV g/ Ubehandlet - - 1,6 57,9 41,3 0,8 84,1 35,9 2. Opus Team 0,25 Opus 0,3 Opus 0,3 1,0 30,1 7,4 1,4 10,9 5,3 38,8 3. Opus Team 0,25 Proline 0,24 Proline 0,24 0,8 35,8 11,6 1,4 9,1 2,9 38,3 4. Opus Team 0,25 Amistar + Opus 0,1 + 0,2 Opus 0,3 1,2 3 9,1 1,4 1 4,7 38,8 5. Opus Team 0,25 OperaN + Opus 0,3 + 0,15 Opus 0,3 0,8 31,3 5,4 1,4 11,8 6,1 39,0 6. Opus Team 0,25 Bell 5 Opus 0,3 0,9 28,6 4,9 1,5 12,0 5,7 39,0 7. Opus Team 0,25 Comet + Bell 0,1 + 0,3 Opus 0,3 0,7 29,3 5,6 1,5 12,9 6,7 38,7 8. Bell 0,25 Bell 5 Opus 0,3 1,2 26,6 4,7 1,4 12,8 6,2 38, Opus 0,3 Opus 0,3 0,9 32,0 7,1 1,4 10,0 6,0 37,9 Antal forsøg LSD ,6 3 9,8 3 11,7 3 0,2 3 1, ,3 41

43 42 Tabel 18. Svampebehandling med forskellige kombinationer af Opus, Zenit og Amistar på forskellige tidspunkter i vinterhvede. 2 forsøg 2006 (06313). Behandling på vækststadium L/ha Vs Vs Vs Vs blad Vs % septoria Antal Udbytte og grønne merudbytte blade hkg/ha 2. blad Vs blad Vs blad Vs. 75 Vs Nettomerudbytte hkg/ha TKV g/ Ubehandlet ,0 68,8 7,5 29,5 0,9 81,2 0,0 38,4 2. Opus 0,25 - Opus 0,5-13,8 28,8 1,0 4,4 1,4 7,4 2,8 41,5 3. Zenit 0,25 - Opus 0,5-16,4 37,5 0,8 4,3 1,4 7,2 2,9 41,5 4. Zenit 0,25 - Zenit + Opus 0,25 + 0,25 5. Zenit 0,25-5. Zenit + Opus + Amistar 0,25 + 0,25 + 0,2 6. Zenit 0,25 - Opus + Amistar 0,3 + 0,2-14,4 39,4 1,4 6,0 1,5 4,8 0,9 40,5-13,9 36,3 1,1 5,1 1,5 5,1 1,7 4-12,4 36,9 0,9 6,5 1,4 6,4 3,4 41, Opus 0,25 - Opus 0,25 14,5 45,0 3,0 8,5 1,4 2,3-1,3 39, Opus + Zenit 0,1 + 0, Opus + Zenit + Amistar 0,1 + 0,15 + 0, Opus + Zenit 0,1 + 0,15 Antal forsøg LSD 95 - Opus + Zenit 0,1 + 0,15 - Opus + Zenit 0,1 + 0,15 - Opus + Zenit + Amistar 0,1 + 0,15 + 0,2 13,8 53,8 3,0 11,5 1,4 1,2-2,0 41,1 13,8 48,1 2,9 10,8 1,4 4,6 0,5 40,5 12,6 48,8 2,6 10,7 1,4 3,4-0,7 39, ,0 21,1 2,8 7,4 0,2 5,1 1,9

44 4. Resultater med bekæmpelse af hvedebladplet I 2006 blev der udført forskellige forsøgsaktiviteter med hvedebladplet (DTR) ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg. 1. To forsøg med vurdering af effekten af Prosaro og Proline på DTR. 2. To forsøg med vurdering af effekt og langtidsvirkning af forskellige fungicider over for hvedebladplet. 3. Forsøg med rangordning af godt 50 hvedesorters modtagelighed over for DTR. For at sikre angreb af hvedebladplet var forsøgene placeret i marker med reduceret jordbehandling og hvede som forfrugt eller i marker, hvor der blev udlagt halm for at sikre angreb af svampen. Svampen var moderat i sin udvikling. Dette vurderes bl.a., at skyldes det forholdsvis kølige vejr i maj måned. Først i slutningen af juni og i begyndelsen af juli måned kom der for alvor gang i svampens udvikling. Der var en del blandede septoria og DTR angreb i forsøgene. Effekt af Prosaro og Proline i 3 doseringer I 2 forsøg i henholdsvis Ritmo og Robigus blev det afprøvet, hvordan Prosaro klarede sig sammenlignet med Proline ved en sprøjtning på vs. 39 (tabel 19). Effekten af de to løsninger var meget jævnbyrdig og kunne ikke umiddelbart adskilles. Effekten på DTR faldt fra 81% til 56% ved at gå fra fuld til ¼ dosis. Tilsvarende faldt merudbyttet fra godt 10 hkg/ha til ca. 6 hkg/ha. Tabel 19. Svampebehandling med forskellige doseringer og på forskellige tidspunkter i vinterhvede. 2 forsøg 2006 (06326). Behandling på vækststadium L/ha Vs. 31 Vs blad % hvedebladplet % septoria Udbytte og merudbytte hkg/ha Vs blad Vs blad Vs. 69 Netto- merudbytte TGV g/ Ubehandlet - 11,5 28,1 11,6 69,9 31,8 2. Zenit 0,25 Proline 0,8 1,9 5,4 1,3 10,7 4,8 34,2 3. Zenit 0,25 Proline 2,9 8,0 3,8 11,1 7,7 34,0 4. Zenit 0,25 Proline 0,2 5,0 12,3 5,1 6,0 3,9 32,4 5. Zenit 0,25 Prosaro 1,0 2,3 4,8 1,6 12,6-34,9 6. Zenit 0,25 Prosaro 0,5 3,3 9,5 3,3 9,4-34,2 7. Zenit 0,25 Prosaro 0,25 5,3 12,9 5,4 6,5-34,1 Antal forsøg LSD 95 3,1 11,5 5,0 2,6 1,5 43

45 Sammenligning af forskellige midler mod DTR I 2 forsøg blev forskellige midler afprøvet til bekæmpelse af hvedebladplet (tabel 20). Effekten af de forskellige midler var generelt meget jævnbyrdig. I forsøgsmarken på Flakkebjerg blev der stadig opnået ret godt effekt af strobiluriner. Løsninger med Comet og OperaN gav høje effekter. Specielt blev der afprøvet en række kombinationsprodukter med propiconazol (Zenit, Armure, Menara). Disse løsninger gav sammen med rene Bumperløsninger og Proline gode effekter. Bravo blev tilsat flere behandlinger for at vurdere, om chlorothalonil kunne bidrage til at forbedre effekten. Det var ikke muligt i årets forsøg at se en tydelig effektforbedring fra tilsætning af Bravo. Generelt blev der opnået den laveste effekt fra Opus Team og Bell, der dog stadig gav henholdsvis 76 og 66% effekt. Udbyttemæssigt adskilte behandlingerne sig ikke signifikant fra hinanden. Billedet viser typiske angreb af hvedebladplet. Hvedebladplet udviklede sig tidligt på vækstsæsonen (vs ) med fine angreb. Det kolde og fugtige vejr i maj var dog meget favorabelt over for septoria, som udviklede sig betydeligt i forsøgene i juni måned. Først i slutningen af juni og begyndelsen af juli kom der igen for alvor gang i DTR-angrebene. 44

46 Tabel 20. Sammenligning af forskellige svampemidlers effekt på hvedebladplet og udbytte i vinterhvede. 1 forsøg 2005 (06322). Behandling på vækststadium % hvedebladplet % septoria Vs. 31 Vs blad 2. blad 1. blad 1. blad Antal grønne blade Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettomerudbytte hkg/ha 1.Ubehandlet Ubehandlet 6,7 9,0 25,0 30,0 0,8 68,9 2. Zenit 0,25 OperaN 1,0 2,5 1,0 2,3 4,3 1,1 13,3 7,6 3. Zenit 0,25 Proline 1,5 2,4 4,5 6,5 0,9 11,8 8,4 4. Zenit 0,25 Bumper 0,25 0,8 2,3 4,8 8,5 1,0 8,8 7,4 5. Zenit 0,25 Opus Team ,3 2,5 6,0 5,5 1,0 10,1 6,9 6. Zenit 0,25 Bell 0,75 1,3 3,8 8,0 5,0 0,9 10,5 6,4 7. Zenit 0,25 Bumper + Opus 0,15 + 0,2 3,3 2,5 4,3 7,8 1,0 7,8 5,9 8. Zenit 0,25 Zenit 0,5 0,6 2,6 4,0 6,5 1,0 8,6 6,5 9. Zenit 0,25 Zenit + Bravo 0,5 + 1,0 0,5 2,0 4,3 4,3 1,1 11,9 10. Zenit 0,25 Menara 0,25 2,2 2,4 4,1 5,3 1,0 13,5 11. Zenit 0,25 Menara + Bravo 0,25+ 1,0 1,8 1,7 2,5 4,6 1,1 12,5 12. Zenit 0,25 Armure 1,2 1,3 1,9 5,0 0,9 8,1 13. Zenit 0,25 Armure + Bravo + 1,0 1,6 2,8 3,8 1,0 11,2 14 Zenit 0,25 Comet 0,5 0,3 1,0 2,0 7,5 1,1 10,8 7,7 Vækststadium Dage efter behandling LSD ,2 31 1,1 31 2,2 31 2,8 0,2 5,2 45

47 Strobilurinresistens hos DTR Fra en række lokaliteter er DTR populationen undersøgt for resistens over for strobiluriner. Tallene fra PCR-undersøgelser udført i samarbejde med Syngenta i Basel viste, at der findes en betydelig udbredelse af de to resistente mutanter F129L og G143A. Lokaliteter med dominans af G143A forventes generelt at give svigtende effekt fra strobiluriner, mens man stadig kan forvente tilfredsstillende effekter, hvor F129L dominerer. Resultatet fra 9 lokaliteter er vist i tabel 21. Da der var meget svingende angreb (flere steder under 1%), og strobiluriner ikke var afprøvet på alle lokaliteter, har det ikke været muligt at få et entydigt billede af sammenhængen mellem resistens og opnået effekt på hvedebladplet. Tabel 21. Frekvens af strobilurinresistente mutanter i populationen af hvedebladplet fra 9 danske lokaliteter. Lokalitet % G143A % 129L Jellinge Høve Slagelse Ringsted Allingåbro Viborg Nykøbing F Hadsund Horsens ns Mikrotitter skål, hvor isolater af hvedebladplet testes for deres følsomhed over for fungicider. A-H dækker over forskellige koncentrationer af fungicidet (H= kontrol, G= laveste dosering, A= højeste dosering). Væksten fra de forskellige isolater udviser forskellig følsomhed. Nogle stopper væksten ved en lav koncentration, mens andre først påvirkes ved høje koncentrationer. 46

48 5. Bekæmpelse af Fusarium med fungicider I 2006 blev udført 1 forsøg, hvor forskellige fungicider blev afprøvet for deres evne til at bekæmpe aksfusarium i hvede. Hele forsøget var behandlet med 0,375 l Opus Team på vs. 37 for at give en generel beskyttelse imod bladsygdomme. Forsøget blev kunstigt smittet på vs. 65 med en sporeopløsning indeholdende både Fusarium graminearium og Fusarium culmorum. For at stimulere til angreb blev der kunstvandet 1 gang før inokulering. Efter inokulering var det forholdsvist tørt, og angrebene udviklede sig også kun moderat, selv om der var kunstigt smittet. Ca. 14 dage efter inokulering kunne de første tegn på angreb af aksfusarium observeres. Angrebene var tydelige og jævnt fordelte, men udviklede sig aldrig til meget kraftige angreb. Aksangreb blev vurderet i marken ved en generel bedømmelse ved at tælle angrebne aks pr. parcel. Resultaterne ses i tabel 22. Der blev opnået nogen effekt på Fusarium (68-83%) ved en behandling på vs. 65. Septoriaangrebene i forsøget var lave, og der var kun begrænsede forskelle mellem de testede midler. Merudbytterne for behandling var relativt små. De bedste merudbytter blev opnået af Proline, som både gav god effekt på septoria og Fusarium. Kornprøverne er analyseret for toksiner (kun én gentagelse). Niveauet af DON, NIV og ZEA var lavt i alle led; dog var der tendens til de laveste niveauer i led med Juventus, Folicur og Prosaro. Tabel 22. Bekæmpelse af Fusarium i hvede samt merudbytter for bekæmpelse i forsøg med kunstig inokulering ( ). Alle led blev behandlet med 0,375 l Opus Team på vs. 37. Behandling Vs. 65 Ubehandlet Juventus 1,0 Folicur 250 1,0 Prosaro 0,8 Prosaro 1,2 Swing Gold + Juventus 0,75+0,5 % Fusarium DON ZEA % septoria Udbytte og merudbytte hkg/ha Vs. 77 PPB Vs ,5 4,5 5,8 8,5 4,0 4, ,0 0,1 0,5 0,25 0,2 0,15 LSD 95 5,6 0,1 2,2 74,8 1,5 3,1 2,5 3,8 3,2 47

49 6. Hvedesorters modtagelighed over for Fusarium og DTR I 2006 blev der gennemført 1 small plot-markforsøg med screening af ca. 50 hvedesorters modtagelighed over for Fusarium. Sortsforsøg udført ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg over de sidste 6 år har vist betydelig forskel imellem sorternes modtagelighed over for Fusarium. Resultaterne fra forsøgene i 2006 fremgår af figur 7. Som det fremgår, har mange af de dyrkede sorter en forholdsvis dårlig resistens over for Fusarium, men forædlerne arbejder intensivt på at indbygge god resistens i nye sorter. Metodikkerne omkring sorternes test for Fusariummodtagelighed er ofte diskuteret. To forskellige metoder dominerer. Den ene anvender direkte inokulering med en sporeopløsning i aksene under blomstring, mens den anden anvender naturlig smitte fra udlagte majsstubrester. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Den første metode har risiko for at overestimere angrebene og kan betragtes som en worst case metode men er samtidig meget afhængig af, at man smitter alle sorter under blomstring. Majsmetoden har ofte vist sig at være mere usikker med hensyn til at få tilstrækkelige angreb, som kan danne basis for en rangordning. Majsmetoden giver dog - hvis den lykkes - mulighed for, at sorternes morfologiske resistenskarakterer kommer til deres fulde ret (inklusiv højde, aksbygning m.m.). Begge metoder har været forsøgt afprøvet i Danmark, men indtil videre har angrebsgraderne fra majsmetoden generelt været for svage. Nedenstående rubricerer sorterne efter modtagelighed på baggrund af de forsøg, der er udført igennem de senere år. De mest modtagelige sorter kan nævnes: Ritmo, Perfector, Deben, Glasgow. Til mellemgruppen af sorter hører: Hattick, Smuggler, Biscay, Solist, Robigus, Opus. Blandt de mest resistente sorter kan nævnes: Petrus, Skalmeje, Olivin, Naturastar. Der er en vis sammenhæng mellem Fusariumangreb og toksinproduktion, men sammenhængen er ikke altid entydig. Visse sorter kan godt få visuelle angreb uden, at de får højt indhold af toksiner, og det modsatte kan også være tilfældet. Figur 6 viser sammenhængen mellem angreb og målte niveauer af DON og ZEA for 20 af de afprøvede sorter. 48

50 R2= 0, R2= 0, ppb DON don Lineær (don) ppb ZEA zea Lineær (zea) % fusarium % angreb Figur 6. Sammenhæng mellem % angrebne aks og indholdet af DON og ZEA i kornprøverne fra 20 forskellige sorter. Markforsøg hvor sorter screenes for modtagelighed over for Fusarium. Forsøget vandes flere gange om dagen for at sikre gode angreb. 49

51 Perf ector Tritex Glasgow Hanseat Legron Deben Patrel Robigus Smuggler Opus Schamane Ritmo Samyl Abika Ellvis Hattrick Terra Flair Ambition Biscay Samurai Frument Hereford Solist Tommi Audi Skalmeje Naturastar Olivin Petrus Figur 7. Resultater fra sortsforsøg i 2006, hvor sorternes modtagelighed over for Fusarium er bestemt i forsøg, hvor der er kunstigt smittet. I EU er der vedtaget grænseværdier for fusariumtoksiner i korn til humanernæring. Disse er trådt i kraft 1. juli 2006 og er for DON på 1250 ppb og 100 ppb for ZEA. Snart kan brødhvede således ikke anvendes til brød, hvis indholdet af fusariumtoksiner overskrider disse fastsatte 50

52 grænseværdier for fusariumtoksinerne DON (deoxynivalenol) og ZEA (zearalenon). For hvede beregnet til foder er der endnu ikke fastsat grænseværdier, men der arbejdes også her på indførelse af grænseværdier. Rangordning af sorternes modtagelighed Resistente sorter kan være med til at holde angrebene af hvedebladplet nede. I et small plotforsøg med godt 50 sorter (almindeligt dyrkede sorter plus sorter i 2. års afprøvning) blev deres modtagelighed over for hvedebladplet vurderet på et forsøgsområde, hvor der var udlagt DTR-smittet halm. De første symptomer udviklede sig i maj, og forsøget blev efterfølgende bedømt flere gange. Forsøget var domineret af hvedebladplet, men der forekom også nogle angreb af septoria i forsøget. I figur 8 er angivet angrebet af hvedebladplet i sorterne som gennemsnit af 3 bedømmelser bestående af bedømmelsen fra vs. 33. samt bedømmelsen på 2. blad og fanebladet på henholdsvis vs. 65 og 75. Som det fremgår, er der betydelige forskelle i modtagelighed, men mange sorter har et forholdsvist højt modtagelighedsniveau, og der er kun få sorter med markant lave angreb. Her kan især fremtrækkes Penta og Legron, som har udvist høj resistens. I løbet af sæsonen kan der være tale om, at sorternes placering i rangfølgen kan ændres lidt. Sidst på vækstsæsonen udjævner angrebsgraderne sig typisk imellem de forskellige sorter. Baseret på flere års forsøg vurderes følgende inddeling som det bedste bud på sortsmodtagelighed over for DTR. Blandt de mest resistente sorter kan nævnes: Penta, Tulsa, Legron, Robigus Blandt de moderat modtagelige sorter kan nævnes: Smuggler, Solist, Patrel, Symbol, Hattrick, Tommi, Ambition, Skalmeje Blandt de mest modtagelige sorter kan nævnes: Ritmo, Tritex, Grommit, Biscay Som det tidligere er set, kan visse af sorternes indplacering afvige noget i forhold til tidligere års forsøgsresultater. Dette skyldes bl.a., at indblanding af angreb af septoria på bladene kan være med til forstyrre udviklingen og sygdomsbilledet. 51

53 Ritmo Biscay Tritex Abika Smuggler Glasgow Fastnet Hattrick Vip Tommi Deben Samyl Frument Patrel Olivin Ambition Naturastar Solist Complet Terra Opus Alchemy Skalmeje Robigus Schamane Ellvis Penta Legron % angreb af DTR Figur 8. Forskellige hvedesorters modtagelighed over for hvedebladplet. Resultaterne er fra et small plotforsøg, hvor der var udlagt halm med smitstof af hvedebladplet mellem rækkerne. Sorterne er rangordnet efter modtagelighed. LSD 95 værdien i forsøget var på 3,8. 52

54 7. Strategiforsøg i vårbyg I 3 vårbygforsøg blev forskellige fungicidløsninger med samlet set 1/3 dosering sammenlignet. Resultaterne fremgår af tabel 23. Der forekom moderate angreb af meldug i 2 af forsøgene, mens der forekom betydelige angreb af bygbladplet i alle 3 forsøg (Power, Prestige, Power). Som det ses, har mange kombinationer givet en jævnbyrdig og god bekæmpelse af meldug og bygrust. Over for bygbladplet gav strobilurinholdige løsninger igen de bedste effekter, mens Zenit og Proline var svagest i effekt over for denne sygdom. Planteværn Online udløste 1 sprøjtning i alle 3 vårbygforsøg. Som det fremgår, har bekæmpelseseffekterne være acceptable i forhold til de andre løsninger. Nettomerudbyttet har været lidt lavere end for de bedste løsninger. Dette skyldes formodentlig i 2 af forsøgene nogle lidt senere bekæmpelsestidspunkter. Tabel 23. Procent angreb af bygbladplet, meldug og bygrust med forskellige midler i vårbyg. Samlet er brugt 1/3 normal dosis i hvert led. 3 forsøg 2006 (06343). Behandling på vækststadium L/ha Vs % meldug Alle blade Vs. 65 % bygbladplet Alle blade Vs. 65 % bygrust Udbytte og merudbytte hkg/ha Alle blade Vs. 73 Netto hkg/ha 1. Ubehandlet 5,6 10,8 2,7 50,8 45,5 2. Zenit 575 EC 0,33 1,8 6,2 0,3 5,9 4,2 47,8 3. Amistar + Chip 0,17 + 0,25 1,0 2,5 0,2 6,8 4,5 48,3 4. Amistar + Stereo 0,17 + 0,26 1,4 3,0 0,1 8,3 6,2 47,6 5. Proline 0,27 0,8 4,6 0,6 6,2 3,7 48,1 6. OperaN 0,66 0,9 1,9 0,3 8,7 5,6 47,3 7. Bell 0,5 1,2 2,9 0,2 8,6 5,6 46,4 8. Bell + Comet 0,25 + 0,17 0,8 1,4 0,2 8,5 5,8 48,5 9. Acanto Prima 0,5 0,7 2,2 0,2 9,4 6,8 47,7 10. PVO 2,1 3,8 0,2 4,5 2,6 46,1 TKV g/1000 Antal forsøg LSD 95 1,7 3,9 1,8 3,4 1,7 Chip - en ny formulering af cyprodinil I 2 forsøg (06341) blev en ny flydende formulering af cyprodinil (300 g/l) afprøvet alene og i blanding med Amistar (tabel 24). 0,75 l Chip (A14325E) er effektmæssigt sammenlignelig med 0,5 kg Unix 750WG. Dette svarer til, at 225 g cyprodinil i Chip svarer til 375 g cyprodinil i Unix 750WG. I forsøgene var der meget jævnbyrdige effekter fra de testede løsninger. 53

55 Dette gælder for både Chip alene og blandinger af Amistar plus Chip. Merudbytterne for bekæmpelse var lave, og der var ikke signifikante forskelle imellem behandlingerne. Tabel 24. Svampebehandling med forskellige midler og doseringer i vårbyg. 2 forsøg 2006 (06341). Behandling på vækststadium % meldug % bygbladplet % bygrust Udbytte og merudbytte hkg/ha TKV g/1000 Vs Alle blade Vs. 65 Alle blade Vs. 71 Alle blade Vs. 73 Alle blade Vs Ubehandlet 6,6 2,6 6,6 7,5 57,3 46,8 2. Acanto Prima 0,65 kg/ha 0,1 0,1 1,7 3,9 3,1 47,7 3. Chip 1,5 l/ha 0,2 0,3 2,9 5,4 3,5 48,0 4. Chip 0,75 l/ha 0,9 0,6 3,9 5,4 3,0 47,7 5. Chip 0,75 l/ha + Amistar 0,25 l/ha 6. Unix 75 WG 0,5 kg/ha + Amistar 0,25 l/ha 0,1 0,1 2,8 4,5 2,5 47,3 0,2 0,1 2,7 4,0 4,1 47,4 7. Proline l/ha 0,3 3,5 4,4 2,9 47,2 Antal forsøg LSD 95 3,4 2,1 3,3 1,5 1,5 0,6 Tabel 25. Bekæmpelse af Ramularia med Bell på forskellige tidspunkter i vårbyg. 1 forsøg 2006 (06376). Behandling på vækststadium L/ha Vs % bygbladplet % Ramularia Udbytte og merudbytte Netto hkg/ha Alle blade 2. blad hkg/ha Vs. 65 Vs. 75 Vs. 73 Vs Ubehandlet 4,0 2,5 10,8 27,5 41,1 2. Bell 0,5 l vs ,1 1,5 3,0 13,8 3,8 0,8 3. Bell 0,5 l vs ,3 0,3 0,5 3,8 4,9 1,9 4. Bell 0,5 l vs. 55 3,0 1,0 0,6 2,3 3,2 0,2 5. Bell 0,5 l vs. 65 3,5 1,1 0,7 5,5 5,0 2, x Bell 2 x 0,75 l vs & 65 0,7 0,6 0,3 2,0 6,2-1,9 LSD 95 0,6 0,9 1,1 2,3 3,3 54

56 Bekæmpelse af Ramularia i vårbyg Bell, som i tidligere forsøgsår har vist sig effektiv til bekæmpelse af Ramularia, blev i et enkelt forsøg i sorten Braemer afprøvet på 4 forskellige sprøjtetidspunkter (tabel 25). Ramularia udviklede sig først sent i sæsonen, som det også er set i tidligere år. Den bedste effekt blev opnået ved sprøjtning fra vs. 37 og frem til 61. Generelt blev der opnået fine bekæmpelseseffekter. Bedst var effekten efter en dobbeltbehandling. Merudbytterne for bekæmpelse var for de fleste behandlinger signifikante, men stadig yderst moderate, hvilket formodentlig kan tilskrives den meget hurtige afmodning i juli måned. Angrebene af Ramularia var meget fine sidst på vækstsæsonen, efter vs. 65. På grund af den hurtige nedvisning var angrebene kun synlige i mindre end 14 dage. 55

57 8. Strategiforsøg i vinterbyg I 2006 er der afprøvet forskellige ergosterolhæmmere og strobiluriner i korn, som er sammenlignet alene eller i kombination med en dosering svarende til det halve af en normaldosering (tabel 26). Tidligere års forsøg har vist, at ½ dosering af de forskellige fungicider ved en enkelt sprøjtning oftest giver det bedste nettoudbytte for en bekæmpelse. Resultaterne fra disse forsøg har endvidere vist sig gode til at rangordne midlernes effekt og viser såvel deres svage såvel som deres stærke sider. Resultaterne danner bl.a. baggrund for dosisberegningerne i Planteværn Online. De forskellige løsninger i 2006 viste generelt meget ensartet effekt over for de aktuelle sygdomme i forsøgene. Der forekom moderate angreb af bygrust, skoldplet og bygbladplet. Der forekom ikke Ramularia i forsøgene men derimod fysiologiske pletter, som udviklede sig sidst på vækstsæsonen. Kun over for bygbladplet, som var den mest dominerende sygdom i forsøgene, var der markante forskelle imellem de afprøvede midler (figur 9). Strobilurinløsningerne og Bell gav de bedste effekter, mens de rene triazolløsninger var svagest. Merudbytterne for behandling var generelt lave til moderate og varierede ikke signifikant fra hinanden. Som det også er fundet i tidligere år, var der tendens til lavere merudbytter fra de rene triazolløsninger sammenlignet med strobilurinholdige løsninger. Planteværn Online gav tilfredsstillende anbefalinger i alle 3 forsøg. Amistar+Stereo Opera N Amistar+Chip Bell Amistar+Proline Acanto prima Opus team Proline % bekæmpelse Figur 9. Bekæmpelse af bygbladplet i 3 vinterbygforsøg, hvor der er anvendt ½ dosering af forskellige fungicidløsninger på vs Ca. 12% angreb i ubehandlet på vs

58 Tabel 22. Svampebehandling med forskellige midler i vinterbyg. Alle led er behandlet med ½ dosis totalt. 3 forsøg 2006 (06335). Behandling på vækststadium L/ha Vs. 39 % meldug Alle blade Vs. 71 % bygbladplet Alle blade Vs. 77 % skoldplet % bygrust Udbytte og Netto merudb. hkg/ha Alle blade Vs. 65 Alle blade Vs. 83 hg/ha TKV g/ Ubehandlet 0,9 12,0 8,0 9,1 66,5 39,8 2. OperaN 1,0 0,3 3,1 0,2 0,9 6,4 2,1 41,0 3. Bell 0,75 0,3 4,1 0,3 1,3 4,6 0,5 41,5 4. Amistar + Stereo 0,25 + 3,3 0,3 0,8 4,7 1,9 40,9 5. Amistar + Chip 0,25 + 0,375 0,5 3,8 0,2 1,1 7,2 4,2 40,3 6. Amistar + Proline 0,25 + 0,2 0,3 4,4 0,2 0,9 5,6 2,3 41,0 7. Proline 0,2 7,7 0,2 1,5 4,3 0,9 40,1 8. Acanto Prima 0,75 0,3 6,5 0,2 3,1 5,3 1, Opus Team 0,75 0,3 7,3 0,2 1,8 3,4 0,2 40,2 10. PVO 0,3 5,5 0,2 1,5 3,9 1,6 40,6 Antal forsøg , ,8 3 LSD 95 0,3 Bekæmpelse af fysiologiske pletter Igen i 2006 blev det undersøgt, hvad sprøjtetidspunktet betyder for effekten på Ramularia/fysiologiske pletter. Forsøget blev udført i vinterbygsorten Vanessa. Forsøget udviklede, som det også var tilfældet i 2004, ikke angreb af Ramularia, men derimod klare angreb af fysiologiske pletter. Resultaterne er vist i tabel 27. Bell og Proline viste i årets forsøg generelt gode, reducerende effekter på de fysiologiske pletter, mens OperaN var det svageste produkt til bekæmpelse af disse pletter. Dette passer overens med resultaterne, som blev opnået i Resultaterne pegede også på en betydelig fleksibilitet med hensyn til bekæmpelsestidspunktet. Der var tendens til ringere effekt ved bekæmpelsen på vs. 55. Dette vurderes muligvis at skyldes, at det lige umiddelbart efter sprøjtningen blev regnvejr. Et timing -forsøg blev også udført i Der var forsøget domineret af fysiologiske pletter mere end af Ramularia. I forsøget fra 2004 var der bedst effekt af Bell og blandingen Amistar + Unix, mens effekten af Opera var væsentlig lavere. I andre forsøg er der tilsvarende set god effekt på fysiologiske pletter af løsninger, som indeholder boscalid (Bell) og cyprodinil (Unix 750WG). Forsøgene fra har vist, at Bell er den af de testede løsninger, der har vist bedst effekt på både Ramularia og fysiologiske pletter. 57

59 58 Tabel 27. Sammenligning af forskellige svampemidlers effekt på Ramularia og andre sygdomme samt udbytte i vinterbyg ved sprøjtning på 3 forskellige tidspunkter omkring skridning. 1 forsøg 2006 (06332). Behandling på vækststadium (l/ha) % bygrust % bygbladplet % skoldplet % fysiologiske pletter Vs Vs Vs Vs. 71 Vs. 71 Vs. 77 Vs. 73 Vs. 77 Ubehandlet 8,3 7,5 6,3 31,3 45,0 Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettomerudbytte hkg/ha Proline 0,3 0,6 0,6 4,8 11,3 6,9 3,6 OperaN 0,75 0,3 0,6 0,8 13,8 21,3 6,0 2,6 Bell 0,75 0,9 0,6 0,6 5,5 8,7 4,6 Proline 1,6 2,5 0,8 12,0 13,8 4,1 0,7 OperaN 0,75 0,6 1,3 1,1 12,0 27,5 5,6 2,2 Bell 0,75 1,6 2, ,5 10,0 5,1 1,0 Proline 1,6 3, ,1 5,5 5,9 2,5 OperaN 0,75 1,5 3,5 1,1 14,5 22,5 7,6 4,2 Bell 0,75 3,1 5,0 1,2 1,5 5,8 5,8 1,7 LSD 95 0,8 1, ,4 5,7 3,2

60 9. Resultater fra semifieldforsøg Under semifieldforhold blev der udført ét forsøg, hvor den præventive og kurative effekt på Septoria tritici i vårhvede blev sammenlignet. Opus, Proline, Cantus, Bell, OperaN og BAS565F indgik med 3 doseringer (3/4 N, ¼ N, 1/8 N). I forsøget blev der kunstigt smittet med en sporeopløsning af Septoria tritici og efterfølgende dækket med plast i 2 døgn for at sikre høj luftfugtighed. Der blev sprøjtet præventivt (1 dage før smitten) og kurativt (5 og 11 dage efter inokulering). Forsøget blev befugtet flere gange om dagen for at stimulere angreb af Septoria tritici. Latenstiden i forsøget var lang (ca. 21 dage). Hovedresultaterne er vist i figur Alle de testede midler gav signifikant effekt på septoria i forhold til ubehandlede led. Forsøget viste signifikant doseringsrespons for alle de testede midler. Generelt var effekten aftagende, jo længere inde i latentstiden sprøjtningen blev udført. Opus og andre formuleringer med epoxiconazol var i gennemsnit af alle faktorer de mest effektive midler. Proline og Cantus var de mindst kurative, mens der var tendens til, at Proline var den mest præventive. 12 Angreb på tværs af tider og doseringer 10 % angreb Cantus Proline Opera N Opus Bell BAS 565 Figur 10. Samlet effekt af 6 midler på Septoria tritici under semifieldforhold. Angrebet er vurderet på tværs af 3 doseringer og 3 sprøjtetidspunkter. 59

61 100 Opus - 3 forskellige timing % Bekæmpelse Opus -1 Opus +5 Opus ,125 0,25 0,75 dosering Proline - 3 forskellige timing % bekæmpelse Proline -1 Proline +5 Proline ,125 0,25 0,75 dosering Figur 11. Procent bekæmpelse af septoria med Proline og Opus med 3 doseringer og 3 sprøjtetidspunkter. 100 % bekæmpelse Opus BAS 565F Bell Opera N Cantus Proline tidspunkt i relation til inokulering Figur 12. Samlet bekæmpelse af Septoria tritici med 6 fungicider under semifieldforhold. Angrebet er vurderet på tværs af ¾ dosering og 3 sprøjtetidspunkter. 60

62 Inokulering af planter under semifieldforhold med efterfølgende plastdækning i 2 dage for at sikre optimale infektionsforhold. Planterne sprøjtes i en kabinesprøjte og placeres derefter under semifieldforhold, som er en åben voliere, hvor vandtilførslen er sikret. 61

63 10. Bekæmpelsesstrategier i forskellige hvedesorter Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet 5 forskellige middelløsninger med fungicider. Der blev desuden fortaget en behovsbestemt vurdering af bekæmpelsesbehovet i alle sorterne via Planteværn Online. Følgende strategier er afprøvet: 1. Ubehandlet 2. 2 x 0,25 l Opus på vs og vs x 0,2 l Proline på vs og vs x (0,3 OperaN + 0,1 l Opus) på vs og vs ,375 l Bell vs og 0,25 l Opus på vs Planteværn Online Der blev udsået 2 forsøg, et på Flakkebjerg og et hos LRØ ved Horsens. Septoriaangrebene i forsøgene var forholdsvis moderate, men der kunne stadig observeres betydelige forskelle imellem de dyrkede sorters modtagelighed (tabel 28). Lavest angreb udviklede sig i Ambition, Smuggler og Robigus. Septoriaangrebene bevirkede, at de ubehandlede parceller nedvisnede lidt før de behandlede. Men forskellen var begrænset i forhold til tidligere år. På grund af tørre forhold i juli skete afmodningen generelt hurtigt. Ingen af sorterne udviklede kraftige angreb af meldug eller gulrust. De 4 splitbehandlingsstrategier viste generelt en god og meget sammenlignelig effekt. Effekten af Proline og Opus på septoria var ikke signifikant forskellig. I begge forsøg var der bedst effekt i led 4 og 5. I det ene forsøg var denne effekt signifikant bedre end de rene Proline- og Opusløsninger. Planteværn Online udløste 1-2 sprøjtninger i sorterne afhængig af resistensniveauet. BI i PVO-leddene varierede i de forskellige sorter fra 0,3 til 0,68. Højeste indsats blev udløst i Biscay og den laveste i Ambition. Merudbyttet var relativt lavt for alle behandlinger og i alle sorter. I de mest resistente sorter var der en del negative nettomerudbytter. Størrelsen af merudbyttet afspejlede kun i nogen grad sorternes septoriamodtagelighed. De laveste merudbytter blev høstet i Ambition og Skalmeje. Tusindkornsvægten blev hævet i gennemsnit med under 5% efter de forskellige fungicidbehandlinger. Robigus havde de mindste kerner i de ubehandlede led og også de største forøgelser i TKV efter fungicidbehandling. 62

64 Forskellen mellem septoriaangreb i sorten Ambition og Biscay var meget stor. Ambition ses til venstre og er en af de meste resistente sorter, vi længe har set, mens Biscay til højre havde kraftige angreb. Denne forskel havde stor betydning for udbyttet i ubehandlede led. Ubehandlede led med Biscay gav 81,4 hkg/ha, mens ubehandlede led med Ambition gav 106,1 hkg/ha svarende til en forskel på 24,7 hkg/ha. gennemsnit Skalmeje Ambition Biscay Smuggler Bell/Opus 2 x (OperaN+Opus) 2 x Proline 2 x Opus ubehandlet Robigus Samyl hkg/ha Figur 13. Udbytte i 6 hvedesorter med 4 forskellige fungicidbehandlinger. Sprøjtning er udført på vs og vs

65 64 Tabel 28. Bekæmpelse af septoria og meldug i 2 forsøg med 6 vinterhvedesorter samt merudbytte for forskellige svampebehandlinger. ubeh. = Ubehandlet; Alle behandlinger er udført på vs og vs. 65; PVO = Planteværn Online. Sorter % septoria (1. blad) vs % septoria (2. blad) vs Ubeh. 2 x 0,25 2 x 0,2 2 x (0,3 0,375 Bell PVO Ubeh. 2 x 0,25 2 x 0,2 2 x (0,3 0,375 Bell PVO Opus Proline OperaN + 0,1 Opus) /0,25 Opus Opus Proline OperaN + 0,1 Opus) /0,25 Opus Samyl Robigus Smuggler Biscay Ambition Skalmeje 8,0 2,8 5,7 17,0 0,0 3,8 4,2 1,2 3,2 7,2 0,0 1,2 3,3 1,1 2,1 8,5 0,0 1,2 3,3 1,0 2,1 7,2 0,0 1,2 3,0 1,0 2,1 3,8 0,0 1,3 3,6 1,0 1,9 4,1 0,0 1,1 40,0 41,7 37,5 62,5 3,8 36,7 25,8 13,8 16,0 44,2 1,8 15,7 19,5 16,5 19,2 44,2 2,2 18,2 18,3 12,2 13,7 44,2 2,4 12,3 14,7 10,2 10,2 35,8 1,3 14,7 20,3 14,8 15,7 40,8 2,1 15,8 Gns. 6,2 2,8 2,7 2,5 1,9 2,0 37,0 19,6 20,0 17,2 14,5 18,3 Sorter Ubeh. 2 x 0,25 Opus % septoria vs (1. blad) % septoria vs (2. blad) 2 x 0,2 2 x (0,3 0,375 Bell PVO Ubeh. 2 x 0,25 2 x 0,2 2 x (0,3 0,375 Bell Proline OperaN + /0,25 Opus Opus Proline OperaN + /0,25 Opus 0,1 Opus) 0,1 Opus) Samyl 26,7 18,5 18,0 12,0 10,3 16,2 75,0 60,8 60,0 57,5 51,7 65,8 Robigus 22,0 8,5 7,2 6,2 6,3 10,8 70,8 46,7 41,7 42,2 33,7 46,7 Smuggler 27,5 11,2 12,0 9,5 8,8 13,7 70,3 50,0 56,7 43,3 32,5 59,2 Biscay 44,2 24,8 21,8 20,3 16,3 20,7 88,3 83,3 80,0 75,8 70,0 74,2 Ambition 5,0 1,8 2,5 2,7 0,8 2,8 37,5 22,5 20,3 18,3 18,3 22,2 Skalmeje 17,5 8,3 6,8 7,7 7,2 7,7 67,5 52,5 45,0 42,5 36,0 52,5 Gns. 23,8 12,2 11,4 9,7 8,3 12,0 68,2 52,6 50,6 46,6 4 53, PVO-behandlinger PVO-behandlinger Samyl: 24/5 vs. 37: Opus 0,25 20/6 vs. 55: Opus 0,26 Robigus: 24/5 vs. 37: Opus 0,25 20/6 vs. 65: Opus 0,26 Smuggler: 7/6 vs. 51: Opus 0,3 Biscay: 24/5 vs. 37: Opus 0,29 20/6 vs. 65: Opus 0,31 Ambition: 7/6 vs. 51: Opus 0,3 Skalmeje: 7/6 vs. 37: Opus 0,3.fortsættelse af tabel 28. Samyl: 26/5 gs. 37: Opus 0,28 23/6 gs. 65: Opus 0,3 Robigus: 26/5 gs. 37: Opus 0,25 23/6 gs. 65: Opus 0,3 Smuggler: 6/6 gs. 41: Opus 0,3 23/6 gs. 65: Opus 0,24 Biscay: 26/5 gs. 37: Opus 0,33 23/6 gs. 65: Opus 0,35 Ambition: 6/6 gs. 51: Opus 0,3 23/6 gs. 65: Opus 0,24 Skalmeje: 6/6 gs 41: Opus 0,3 23/6 gs 65 Opus 0,25 PVO

66 Tabel 28 fortsat Sorter Udbytte og merudbytte hkg/ha Ubeh. 2 x 0,25 2 x 0,2 2 x (0,3 Opus Proline OperaN + 0,1 Opus) Opus Samyl 88,0 6,9 7,9 12,6 Robigus 89,7 6,9 6,5 12,6 Smuggler 92,0 6,3 6,7 8,2 Biscay 81,4 5,3 9,0 7,0 Ambition 106,1 3,3 3,1 0,5 Skalmeje 97,9 3,1 4,1 1,4 2 x 0,375 Bell /0,25 PVO Ubeh. 2 x 0,25 Opus Antal grønne blade 2 x 0,2 2 x (0,3 Proline OperaN + 0,1 Opus) 2 x 0,375 Bell /0,25 Opus 0,8 1,0 0,9 0,6 1,3 1,0 8,7 10,6 12,2 10,7 4,5 4,4 5,8 11,5 5,9 6,3 2,6 0,0 0,6 0,5 0,3 1,1 0,7 0,7 0,9 0,8 0,6 1,3 0,9 0,7 1,0 0,9 0,6 1,4 1,1 0,8 1,1 0,9 0,6 1,3 1,0 0,7 1,0 0,8 0,5 1,3 1,0 Gns. 92,5 5,3 6,2 7,1 8,5 5,4 0,6 0,9 1,0 1,0 0,9 0,9 Sorter Samyl Robigus Smuggler Biscay Ambition Skalmeje BI i PVO 0,54 0,53 2 0, x 0,25 Opus 3,3 3,3 2,7 1,7-0,3-0,5 Nettomerudbytte hkg/ha 2 x 0,2 2 x (0,3 Proline OperaN + 3,8 2,4 2,6 4,9 1,1 0,0 0,1 Opus) 7,0 7,0 3,0 1,8-1,4-3,8 2 x 0,375 Bell /0,25 Opus 4,5 6,4 8,0 6,5 0,3 0,2 PVO Ubeh. 2 x 0,25 Opus 2,1 7,8 3,6 2,4 0,3-2,9 36,7 31,9 33,9 36,2 37,2 36,8 38,5 33,7 36,7 38,1 38,8 38,1 2 x 0,2 Proline 38,0 34,2 38,5 38,4 37,9 37,9 TKV (g) 2 x (0,3 OperaN + 0,1 Opus) 39,8 33,9 37,5 38,9 38,1 2 x 0,375 Bell /0,25 Opus 40,0 35,2 39,5 38,9 38,2 37,5 37,8 Gns. 1,7 2,5 1,7 4,4 2,2 35,5 37,3 37,5 37,6 38,3 37,5 Ubeh. = Ubehandlet; 2 x 0,25 Opus vs. 37 og (omk. 3,6 hkg/ha); 2 x 0,2 Proline vs. 37 og (omk.= 4,1 hkg/ha); 2 x (0,3 l OperaN + 0,1 l Opus) på vs og vs. 65 (omk. = 4,5 hkg/ha); 0,375 Bell vs. 37 og 0,25 Opus vs (omk.= 4,2 hkg/ha); PVO = Planteværn Online. PVO PVO 39,6 34,7 36,9 38,0 38,1 37,8 65

67 11. Bekæmpelsesstrategier i forskellige sorter af vinterbyg og vårbyg Bekæmpelse af sygdomme i 6 vårbygsorter med forskellige strategier I en årrække har der været foretaget bekæmpelse i flere sorter af vårbyg med forskellige fungicidstrategier inklusiv Planteværn Online. Resultaterne fra de 2 forsøg i 2006 er samlet i tabel 29. Følgende strategier er afprøvet: 1. Ubehandlet. 2. 0,75 l Acanto Prima (vs ). 3. 0,25 Amistar + 0,25 Unix 750WG (vs ). 4. 0,75 Bell (vs ). 5. 0,375 l Acanto Prima (vs ) & 0,375 l Bell (vs. 51). 6. Planteværn Online. Generelt var sygdomstrykket forholdsvist moderat i forsøgene. I forsøget hos LRØ forekom stort set kun angreb af Ramularia. Meldug forekom kun i sorten Power. Alle de testede behandlinger gav god effekt på denne sygdom. Angrebene af bygbladplet var lave, og alle løsninger gav jævnbyrdige effekter. Dog gav 2 behandlinger det laveste sygdomsniveau. Alle sorter fik lave angreb af bygrust mod slutningen af sæsonen. Også her gav alle løsninger jævnbyrdige løsninger. I forsøget hos LRØ forekom flotte angreb af Ramularia ved sidste bedømmelse. Bell gav langt den bedste effekt, men også 2-sprøjtestrategien gav god bekæmpelse. Merudbytter for behandling var generelt lave. De laveste merudbytter blev høstet i Troon og Simba. En behandling var lige så god som en splitbehandling også i de mest modtagelige sorter. PVO udløste ingen behandlinger i forsøget ved LRØ, hvilket var en rigtig anbefaling, da der ikke blev opnået positive nettomerudbytter. I vårbyg på Flakkebjerg har Planteværn Online ikke udløst sprøjtning i 2 af sorterne (Braemer og Barabas), da der ikke var visuelle angreb, som berettigede til en behandling. Sammenlignet med standardbehandlingerne var dette korrekte anbefalinger. 66

68 Tabel 29. Sammenligning af forskellige strategier til sygdomsbekæmpelse i vårbyg. 2 forsøg Sort % meldug vs % bygbladplet vs Power Scandium Braemer Simba Barabas Troon Ubeh. 1,8 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,75 Acanto Prima 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,25+0,25 Amistar + Unix 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,75 Bell 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 x 0,375 Acanto Prima/Bell 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 PVO 0,9 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Ubeh. 2,2 1,1 0,8 2,1 0,3 1,5 0,75 Acanto Prima 1,6 0,8 0,7 1,8 0,3 1,5 0,25+0,25 Amistar + Unix 1,7 0,7 0,7 2,0 0,3 1,5 0,75 Bell 1,6 0,9 0,7 2,0 0,6 0,5 2 x 0,375 Acanto Prima/Bell 0,5 0,2 0,1 0,1 Gennemsnit 0,3 0,0 0,1 0,1 0,0 0,2 1,3 1,1 1,2 1,0 0,3 1,2 Antal 2 2 Sort Power Scandium Braemer Simba Barabas Troon Ubeh. 0,3 0,5 0,75 Acanto Prima 0,1 0,0 0,1 0,2 0,0 0,25+0,25 Amistar + Unix 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 0,1 % rust vs ,75 Bell 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 2 x 0,375 Acanto Prima/Bell 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 PVO 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Ubeh. 5,2 2,5 8,2 4,2 3,5 11,7 0,75 Acanto Prima 5,2 1,8 7,5 3,8 2,7 % Ramularia vs ,25+0,25 Amistar + Unix 2,7 1,8 7,2 3,3 1,8 8,7 0,75 Bell 2 x 0,375 Acanto Prima/Bell 2,5 0,9 2,9 1,5 1,2 0,1 0,1 8,7 4,0 Gennemsnit 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 5,9 5,0 4,3 1,1 2,2 6,0 Antal 2 2.fortsættelse af tabel 29. 1,7 0,3 0,9 1,3 0,5 2,0 PVO 1,9 0,8 0,8 1,8 0,3 1,5 PVO 5,2 3,0 8,2 4,2 3,5 11,7 67

69 68 Tabel 29 fortsat Sort Power Scandium Braemer Simba Barabas Troon Ubeh. 59,6 60,1 59,4 59,0 56,1 55,4 0,75 Acanto Prima 2,1 2,3 2,6 6,2 3,2 Udbytte og merudbytte Hkg/ha 0,25+0,25 0,75 Amistar + Bell Unix 3,9 3,3 5,0 2,8 8,4 2,3 3,1 4,8 5,4 0,5 3,8 1,4 2 x 0,375 Acanto Prima/Bell 4,3 4,2 2,6 1,0 5,0 3,1 PVO 5,3 3,3 0,1 0,3 1,4 1,2 BI. 0,18 0,13 0 0,11 0 0,11 0,75 Acanto Prima -1,4-1,2-0,9 2,7-0,3 Nettomerudbytte Hkg/ha 0,75 Bell 0,25+0,25 Amistar + Unix 0,8 0,2 1,9-0,3 5,3-0,8-1,0 0,7 1,3-0,3-3,6-2,7 2 x 0,375 Acanto Prima/Bell -0,3 - -2,0-3,6-0,3-3,8-1,5 Gennemsnit 58,3 2,7 4,3 3,2 3,4 2,0-0,8 0,9-0,9-1,2 1,0 Antal 2 2 Omkostning til 0,75 kg Acanto Prima = 3,5 hkg/ha; omkostning til 0,25 l Amistar + 0,25 kg Unix 750WG = 3,1 hkg/ha; omkostning til 0,75 Bell = 4,1 hkg/ha; omkostning til 0,375 kg Acanto prima/ 0,375 Bell = 4,6 hkg/ha; PVO 4,1 2,3 0-0,6 0 0,3 Tildelinger i Planteværn Online-led: Flakkebjerg LRØ (der blev ikke udløst nogen behandling) Power: 23/6 vs. 41: 0,18 Amistar + 0,18 Unix Scandium 23/6 vs. 41: 0,13 Amistar +0,13 Unix Braemer; ingen Simba 29/6 vs.59: 0,11 Amistar + 0,11 Unix Barabas ingen Troon 29/6 vs. 59: 0,11 Amistar + 0,11 Unix

70 Bekæmpelse af sygdomme i 5 forskellige vinterbygsorter med forskellige strategier I 5 vinterbygsorter blev følgende 5 strategier afprøvet: 1. Ubehandlet. 2. 1,0 l OperaN (vs ). 3. 0,75 l Acanto Prima (vs ). 4. 0,25 Amistar + 0,23 Unix 750 (vs ). 5. Planteværn Online. Resultaterne fra forsøgene ses i tabel 30. I det ene forsøg var der betydelige angreb af bygbladplet og skoldplet samt sene rustangreb, mens der i det andet forsøg var bygbladplet og skoldplet. Alle bekæmpelsesstrategier gav acceptabel og meget ligeværdig bekæmpelse af bygbladplet, skoldplet og bygrust. Dog var Acanto Prima det svageste af de testede midler til bekæmpelse af bygrust. Alle det testede kombinationer havde ligeværdig effekt på de fysiologiske pletter, som især optrådte i Escape og Carola. Overordnet set var det Chess, som fik de kraftigste angreb af sygdomme og også de højeste merudbytter for bekæmpelse. Alle løsninger gav moderate og ligeværdige merudbytter og meget lave nettomerudbytter. Planteværn Online udløste i forsøgene afhængigt af sorten ingen, 1 eller 2 behandlinger. Input varierede fra 0 til 0,82 afhængigt af lokalitet og sort. Generelt var indsatsen på BI=0,37, hvilket ligger inden for det område, der generelt er aktuelt i vinterbyg. Der blev på ingen af de 2 lokaliteter udløst en behandling i sorten Lonni, hvilket var en rigtig anbefaling. Nettomerudbyttet efter PVO var på niveau med eller lidt bedre end nettomerudbyttet efter standardbehandlingerne. Især i sorten Escape forekom der kraftige angreb af fysiologiske pletter. Angrebene var kraftigst på de dele, som fik den kraftigste solindstråling. 69

71 70 Tabel 30. Bekæmpelse af bladsygdomme i vinterbygsorter behandlet efter 4 forskellige strategier. Gennemsnit af 2 forsøg fra % bygbladplet % bygrust % skoldplet Behandling Vs Vs. 75 Vs Ubeh. OperaN PVO PVO Acanto Prima Amistar + Unix PVO Ubeh. OperaN Acanto Prima Amistar + Unix Ubeh. OperaN Acanto Prima Amistar+ Unix 1. Carola 8,9 1,7 1,5 1,8 2,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,4 0,6 0,7 2. Escape 30,6 15,3 19,8 12,7 12,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,1 0,3 0,2 0,1 0,6 3. Jeopardy 2,3 0,3 1,2 10,0 2,0 4,0 3,3 2,7 1,0 0,0 0,0 0,1 4. Lonni 1,0 0,2 0,2 0,6 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 5. Chess 4,8 0,8 0,7 0,7 3,3 0,3 1,7 1,0 0,3 10,5 2,6 2,4 2,9 3,6 Gennemsnit 9,5 3,7 4,5 3,2 3,5 2,7 0,5 1,1 0,9 0,6 3,2 0,7 0,6 0,8 0,9 Antal forsøg % fysiologiske pletter Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettoudbytte hkg/ha Behandling Vs. 71 PVO PVO Ubeh. Opera N Acanto Prima Amistar + Unix Ubeh. OperaN Acanto Prima Amistar + Unix BI PVO OperaN Acanto Prima Amistar + Unix PVO 1. Carola ,4 4,0 2,4 3,6 5,7 0,57-0,3-1,1 0,5 2,0 2. Escape ,0 4,9 4,4 6,5 7,4 0,7 0,6 0,9 3,4 2,7 3. Jeopardy ,2 4,8 3,1 4,3 2,6 0,38 0,5-1,2 0,1 4. Lonni ,9 4,4 1,1 2,7 0 0,1-2,4-5. Chess ,8 8,0 7,2 5,9 4, ,7 3,5 2,8 3,0 Gennemsnit 15 10,8 11,8 11,4 12,8 56,3 5,2 3,6 4,6 4,2 0,37 0,9 0,1 1,1 1,6 Antal forsøg Ubeh.= Ubehandlet; OperaN= 1,0 l OperaN vs (omk. = 4,3 hkg/ha); Acanto Prima = 0,75 l Acanto Prima vs (omk.=3,5 hkg/ha); Amistar + Unix = 0,25 l Amistar + 0,25 l Unix vs (omk.= 3,1 hkg/ha). PVO= Planteværn Online: PVO-behandlinger: Carola: vs. 47: 0,16 Amistar + 0,16 Opus; Carola: vs. 33 0,16 Amistar + 0,16 Opus: vs. 55: 0,25 Amistar + 0,25 Unix Escape: vs. 37: 0,17 Amistar + 0,17 Unix; vs. 53: 0,11 Amistar + 0,11 Opus Escape: vs. 37: 0,17 Amistar + 0,17 Unix; vs. 53: 0,25 Amistar + 0,25 Unix Jeopardy: vs. 53 0,13 Amistar + 0,13 Unix; Jeopardy: vs. 53 : 0,25 Amistar + 0,25 Unix Lonni: ingen Lonni: ingen Chess: vs. 53: 0,11 Amistar + 0,11 Opus Chess: vs. 53: 0,11 Amistar + 0,11 Unix

72 Pesticidafprøvning 2006 III Bekæmpelse af svampesygdomme i roer Lise Nistrup Jørgensen & Helene Saltoft Kristjansen Der blev i 2006 udført 4 forsøg i sukkerroer. I den ene plan indgik Tilt 250EC, Bumper 25EC og Opus (tabel 1). I den anden forsøgsserie indgik bl.a. 3 doseringer af Opus, hvorfra resultaterne er vist i tabel 2. Forsøgene blev sprøjtet midt i august. Angrebene af sygdomme udviklede sig gradvist henover efteråret. Som det kan ses i tabellerne, var der kraftige angreb af både meldug og Ramularia, mens rustangrebene forblev mere moderate. Fungiciderne viste god effekt over for både bedemeldug, bederust og Ramularia. Opus var generelt bedre end propiconazolprodukterne over for alle 3 sygdomme. Der var kun meget begrænset doseringsrespons fra de testede midler. Der var i forsøgene en god langtidsvirkning af behandlingen, hvor der stadig kunne spores god effekt 2 måneder efter sprøjtning. Der blev ikke opnået sikre merudbytter i de behandlede led fra nogen af sprøjtningerne. Optagelsen fandt sted i sidste halvdel af november. Tabel 1. Procent angreb af Ramularia, meldug og rust i roer efter 1 sprøjtning i august måned. Gennemsnit af 2 forsøg Behandling Dosis (l/ha) Ubehandlet Tilt 250EC Tilt 250EC Bumper 25EC Bumper 25EC Opus 0,50 0,25 0,50 0,25 0,50 Vækststadium Dage efter sprøjtning LSD 95 2,1 0,5 0,8 0,6 0, % Ramularia % Bedemeldug % Bederust 8,1 3,9 4,0 4,6 5,3 2, ,2 26,9 20,3 20,6 21,6 21,3 14, ,7 9,3 4,6 5,3 5,4 7,0 1, ,8 24,4 25,0 2 26,9 24,1 15, ,3 2,3 0,7 1,3 0,9 1,7 0, ,6 11,1 8,6 7,8 9,1 8,3 4,5 Udbytte & merudb. tons/ha 57,0 +4,8 +1,9 +2,0 +1,5 +2, ,8 ns Tabel 2. Procent angreb af Ramularia, meldug og rust i roer efter 1 sprøjtning i august måned. Gennemsnit af 2 forsøg Behandling Dosis (l/ha) Ubehandlet Opus Opus Opus 1,0 0,5 0,25 Vækststadium Dage efter sprøjtning LSD 95 1,6 0,5 0, % Ramularia % Bedemeldug % Bederust 6,9 2,3 3,5 3, ,1 30,9 11,9 17,8 19, ,8 16,9 1,1 2,6 4, ,0 26,6 14,4 19,8 23, ,0 3,1 0,1 0,1 0, ,5 10,9 0,5 0,2 0,5 Udbytte & merudb. tons/ha 58,4-1,1 0,1 1, ,6 ns 71

73 Ramularia i roer Bederust i roer Meldug i roer I Danmark er Ramularia, bederust og bedemeldug forholdsvis almindelige i sukkerroedyrkningen. Opus er et bredtvirkende og effektivt middel til alle 3 sygdomme. 72

74 Pesticidafprøvning 2006 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) og kartoffelbladplet (Alternaria solani & A. alternata) Bent J. Nielsen Indledning I 2006 er der afprøvet forskellige sprøjtestrategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel og kartoffelbladplet samt forsøg med stigende dosering af Shirlan. Metode Kartoffelforsøgene er anlagt på Forskningscenter Flakkebjerg (JB 5-6) samt på Jyndevad Forsøgsstation (JB 1). Et enkelt forsøg har været anlagt ved LandboNord, Flauenskjold (Try). Forsøgene er udført med tilfældig parcelfordeling og 4 gentagelser. Parcelstørrelse er på Flakkebjerg: 36 m 2 (brutto)/21 m 2 (netto) og på Try: 40 m 2 (brutto)/24,8 m 2 (netto). Kartoflerne blev lagt den maj og spirede frem den juni. Sprøjtning blev startet ved rækkelukning og gentaget med 7 dages intervaller i de fleste forsøgsplaner. Den anvendte sprøjteteknik er 300 l vand/ha, Hardi ISO LD 025 dyse og 3 bar. Der er foretaget høst af hver parcel enkeltvis og bestemt indhold af tørstof (vægt i vand). Stivelsesprocenten er beregnet som tørstofprocenten -5,75. Angreb af knoldskimmel er bedømt på 100 knolde pr. parcel efter lagring ca. 1måned. Der blev udbragt kunstig smitte (sporangiesuspension) af kartoffelskimmel i skimmelforsøgene den 27. juni og den 4. juli (Flakkebjerg) og den 5. juli (Jyndevad) i smitterækker midt i forsøget. I det ene forsøg med kartoffelbladplet ( , Kuras) blev der udbragt smitte med sporeopløsning af Alternaria solani den 27. juli i alle forsøgsparceller. Kartoflerne blev vandet i sæsonen på Flakkebjerg 3 gange (i alt 90 mm), Jyndevad 6-7 gange (i alt mm) og Try 3 gange (i alt 40 mm). I forsøgene med kartoffelskimmel er der anvendt sorterne Dianella, Saturna, Kuras og Producent. I forsøg med bekæmpelse af kartoffelbladplet er anvendt sorterne Kuras og Kardal. Behandlingerne blev startet på forskellige tidspunkter afhængigt af sted og sort, det vil sige startet 23. den juni (Jyndevad), den 28. juni (Flakkebjerg), den 6. juli (Try) og afsluttet den 22. august (kraftige angreb i Saturna) til den 21. september (Kuras) med i alt 8-12 behandlinger. Udvikling af kartoffelskimmel 2006 Forsøgene på Flakkebjerg blev smittet kunstigt med kartoffelskimmel om aftenen den 27. juni og igen den 4. juli. På Jyndevad blev der smittet den 5. juli. Det meget tørre og varme vejr i juli var ikke favorabelt for skimmel, og selv om der kunne konstateres enkelte læsioner på Flakkebjerg, var betingelserne ikke gunstige for infektion. Først da regnen kom i slutningen af juli, skete der for alvor en udvikling i angrebet, og i begyndelsen af august udviklede det sig meget kraftigt. I sorten Saturna på Flakkebjerg kunne de første svage angreb således ses i begyndelsen af august, og den 11. august var 80% af bladene ødelagt af skimmel. Sorten Ku- 73

75 ras blev angrebet ca dage senere, og skimmelangrebet forløb ellers med samme hastighed som i Saturna (figur 1). Angreb af kartoffelskimmel kom lidt senere på Jyndevad (figur 2) og ved Try (figur 3). I forsøgene med bekæmpelse af kartoffelbladplet blev sorterne undergødet for at fremme angreb, og symptomer kunne ses i august, men det var kun på Jyndevad, at der kom angreb og først i sidste halvdel af august (figur 2). 100 % angreb af kartoffelskimmel DIANELLA FOLVA SATURNA KURAS BINTJE OLEVA Figur 1. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel 2006 i ubehandlede forsøgsparceller i sorterne Dianella, Folva, Saturna, Kuras, Bintje og Oleva på Flakkebjerg % angreb af kartoffelskimmel DIANELLA KURAS ALTERNARIA (KURAS) Figur 2. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller i sorterne Dianella og Kuras samt udvikling af kartoffelbladplet (Alternaria solani) i sorten Kuras på Jyndevad Forsøgsstation

76 100 % angreb af kartoffelskimmel Figur 3. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller i sorten Kardal på Try (Dronninglund) Resultater 2006 I det følgende bringes resultaterne af forsøg 2006 med forskellige sprøjtemidler. Ved forsøg over flere år henvises der til tidligere publicerede resultater af afprøvningerne ved Danmarks JordbrugsForskning 1. Forskellige strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel I 2006 er der afprøvet forskellige strategier med anvendelse af de nye midler Electis (zoxamid + mancozeb), Revus (mandipropamid), Ridomil Gold (metalaxyl + mancozeb) samt Ranman (cyazofamid), Shirlan (fluazinam) og Dithane NT (mancozeb). Der er udført tre forsøg (Saturna og Kuras på Flakkebjerg samt Producent på Jyndevad) og sprøjtet med ugeinterval. Sprøjteplanen fremgår af tabel 1, hvor der i led 2 og led 3 er anvendt Shirlan ( l/ha) og Dithane NT (2 kg/ha). I led 4 er der anvendt Shirlan ( l/ha) med en enkelt behandling med Ridomil Gold ved 3. sprøjtning (før forventet begyndende angreb). I led 5 er der fire blokke med tre sprøjtninger af henholdsvis Shirlan og Revus. Forsøgsled 6 er som led 4, men med 1 Nielsen BJ & Højby M Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 85 (2003), Markbrug, Nielsen BJ Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 101 (2004), Markbrug, Nielsen BJ Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning 2004 Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 112 (2004), Markbrug, Nielsen BJ Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning 2005 Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 118 (2005), Markbrug,

77 Electis i stedet for Shirlan, og der afsluttes med Ranman. I forsøgsled 7 kommer der efter en blok med Shirlan en blok med ½ Ranman + ½ Dithane efterfulgt af en blok med Shirlan og afsluttende med fuld dosering af Ranman (tabel 1). Sprøjtning C (se tabel 1) var planlagt til begyndende angreb, men på grund af meget tør juli udviklede angreb sig først fra slutningen af juli. På grund af det voldsomme angreb i august, som ødelagde meget af bladene, kunne de sidste behandlinger efter planen i tabel 1 kun udføres i Kuras på Flakkebjerg (tabel 4), mens der i Saturna (tabel 3) og Producent (tabel 5) var færre sprøjtninger. Detaljer er angivet under de respektive tabeller 3-5. Tabel 1. Forskellige sprøjtesystemer afprøvet 2006 mod kartoffelskimmel. I tabellen er angivet en cirka dato for sprøjtning. Cirka sprøjtetidspunkt (ugeinterval) 28-jun 6-jul 19-jul 28-jul 3-aug 9-aug 16-aug 22- aug 31- aug 6-sep 13- sep 21-sep SPRØJTNING A B C D E F G H I J K L S S S S S S S S S S S S 3 D D D D D D D D D D D D 4 S S RG S S S S S S S S S 5 S S S PM PM PM S S S PM PM PM 6 E E RG E E E E E E E E R 7 S S ½R+½D ½R+½D ½R+½D S S S S R R R D Dithane NT 2 kg/ha S Shirlan l/ha RG Ridomil Gold 2,5 kg/ha PM Revus 0,6 l R Ranman 0,2 l/ha E Electis 1,8 khg/ha ½R+½D Ranman 0,1 l + Dithane NT 1 kg Ca. sprøjtetidspunkter er angivet for Flakkebjerg. På Jyndevad blev der sprøjtet ca. en uge tidligere. Generelt er der en bedre virkning af de forskellige behandlinger i forsøget på Jyndevad (tabel 5) end i forsøgene på Flakkebjerg, hvor angrebet udviklede sig tidligere og kraftigere. Det er således i forsøgene på Flakkebjerg, at de forskellige behandlinger skiller sig mest ud. Tidligere år ( ) er afprøvet det nye middel Revus (MP 2004), og der blev opnået en lidt bedre bekæmpelse end efter standard Shirlan ( l/ha ugentligt). Revus blev afprøvet med tre doseringer, og selv med kvart dosering blev der opnået en god bekæmpelse. I 2006 er Revus afprøvet sammen med Shirlan (led 5 samt tabel 3-5), og der er generelt opnået en god bekæmpelse (77-84% gennemsnitlig effekt mod skimmel). Der blev også opnået god virkning med kombinationen Shirlan og Ranman (69-78 % gennemsnitlig effekt, led 7 samt tabel 3-5). Her er der i anden blok anvendt ½ Ranman + ½ Shirlan, som i tidligere forsøg har vist sig at være en rentabel blanding (Pesticidafprøvning 2005, Rapport nr. 118 (2005), Mark- 76

78 brug, 77-91). I led 4 og led 6 er der behandlet med kontaktfungicid (hhv. Shirlan og Electis), og der er så i tredje sprøjtning anvendt en enkelt Ridomilbehandling. I led 6 er der afsluttet med en Ranmanbehandling (knoldskimmel). Den gennemsnitlige effekt på bladskimmel af Electis/Ridomilbehandlingerne (led 6) var 59-84%, mens Shirlan/Ridomilbehandlingerne (led 4) kom ud med en noget lavere generel effekt (tabel 3-5). Forskellen her må tilskrives den generelt lavere virkning af Shirlan, som i 2006 blev set på Flakkebjerg ved bekæmpelsen af kartoffelskimmel i slutningen af juli under de meget varme forhold, og som resulterede i de første, kraftige epidemier i begyndelsen af august. Den svagere virkning af Shirlan (led 2, tabel 3) i forhold til f.eks. Dithane NT (led 3), ses i Saturna (tabel 3) og til dels i Producent på Jyndevad (tabel 5), mens der i Kuras (med lidt senere angreb, tabel 4) ses en bedre virkning i forhold til Dithane NT. Forskellene i behandlingseffekterne mellem de forskellige strategier afspejler sig tydeligt i de høstede merudbytter. Der kom kun svage angreb af knoldskimmel i forsøgene. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria solani og A. alternata) og kartoffelskimmel I er der afprøvet forskellige sprøjtesystemers virkning på kartoffelbladplet. I de forskellige sprøjteled indgår forskellige midler og forskellige kombinationer. Sprøjtesystemerne er tilrettelagt sådan, at der også skulle være god virkning mod kartoffelskimmel. Tabel 2. Forskellige sprøjtesystemer afprøvet 2006 mod kartoffelbladplet og kartoffelskimmel. I tabellen er angivet en cirka dato for sprøjtning. Cirka sprøjtedato (ugeinterval) 23-jun 28-jun 6-jul 12- jul 20-jul 26- jul 3-aug 9-aug 16-aug 23- aug 31- aug 7-sep SPRØJTNING A B C D E F G H I J K L S S S PM PM PM A+S S A+S PM PM PM 3 E E RG E E E E E E E E R 4 S S S R R R Si+S S Si+S R R R 5 D D D D D D D D D D D D 6 S S S R R R S S S R R R 7 S S S S S S S S S S S S D Dithane NT 2 kg/ha S Shirlan l/ha RG Ridomil Gold 2,5 kg/ha PM Revus 0,6 A+S Amistar 0,5 + Shirlan R Ranman 0,2 l/ha E Electis 1,8 khg/ha Si+S Signum 0,5 l/ha + Shirlan l/ha Ca. sprøjtetidspunkt er angivet for Jyndevad. På Try blev der sprøjtet ca. 2 uger senere. 77

79 Sprøjteplanen for 2006 fremgår af tabel 2, og der arbejdes med samme blokmodel som i tabel 1. Tredje blok (sprøjtning G-I) forventes at ligge, hvor angrebet af kartoffelbladplet udvikler sig. I led 2 er der sprøjtet Shirlan afvekslende med Revus, hvor der i tredje blok er sprøjtet to gange med Amistar+Shirlan. I led 4 er der sprøjtet Shirlan afvekslende med Ranman, hvor der i tredje blok er sprøjtet to gange med Signum+Shirlan. Led 3 er samme strategi som led 6 i tabel 1 med Electis-Ridomil Gold og afsluttende med Ranman. Led 5 er ren mancozeb (Dithane NT), led 7 er ren fluazinam (Shirlan), mens led 6 er Shirlan afvekslende med Ranman. Ud fra virkning mod kartoffelbladplet fungerer led 6 og 7 med Shirlan og Ranman næsten som en ubehandlet. Forsøgene blev undergødet for at fremme angreb af kartoffelbladplet. Der kom angreb i Kuras og Kardal på Jyndevad (Kuras blev smittet med en sporeopløsning af kartoffelbladpletsvampen (Alternaria solani) den 27. juli), og i løbet af august udviklede der sig et moderat angreb i sorterne med det største angreb i Kuras (tabel 7, figur 2). Der kom ingen angreb af kartoffelbladplet på Try (tabel 8). Der blev opnået god bekæmpelse med de sprøjtesystemer, hvor der indgår Amistar eller Signum (tabel 6-7). Som i tidligere forsøg ses der også en relativt god virkning efter sprøjtning med mancozeb (Dithane NT, led 5) og lidt lavere virkning af Electis (led 3). I blev der opnået god effekt i de forsøgsled, hvor der indgik Amistar, Tanos, Sereno og Signum og en rimelig effekt med Dithane NT. I modsætning til 2003, hvor Electis gav en god bekæmpelse, så var der i 2004 og 2005 kun moderat effekt med dette produkt. Udbyttetallene i forsøgene viser, at der ikke er det store merudbytte at hente ved en behandling målrettet specifikt mod kartoffelbladplet. Kartoffelskimmel Der kom kraftige angreb af kartoffelskimmel i Alternariaforsøgene. Generelt blev der opnået en meget god bekæmpelse i forsøgsled med Shirlan/Revus/Amistar (led 2), Electis/Ridomil/Electis/Ranman (led 3) og Shirlan/Ranman/Signum/Ranman (led 4). Der er også god effekt af Dithane NT (led 5), Shirlan (led 7) samt Shirlan/Ranman (led 6) i Kuras (tabel 7) og Kardal (Try, tabel 8), hvor angrebene kom lidt senere. I Kardal på Jyndevad (tabel 6), med de lidt tidligere angreb, er virkningen af Shirlan svagere. Virkning af trinvis stigende dosering af fungicid I 2006 er der på Flakkebjerg udført et forsøg i sorten Dianella, hvor der hen gennem sæsonen blev anvendt stigende dosering af Shirlan. Planen fremgår af tabel 9. I led 2-5 er der anvendt fra 0,1 til l Shirlan hver uge. I de øvrige led er første behandling startet på forskellige tidspunkter, og der er sket en gradvis øgning af doseringen. Angreb af kartoffelskimmel i de enkelte sprøjteled er angivet over doseringskurven. BI, gennemsnitlige angreb og gennemsnitlige effekt (baseret på det gennemsnitlige angreb) er angivet i tabellens højre side. 78

80 Som det fremgår af tabel 9, er der opnået en stigende virkning mod kartoffelskimmel ved øget dosering af Shirlan ved ugentlig behandling (led 2 til 5). Den højeste effekt blev opnået med en BI på 9 ved anvendelse af 9 x l (figur 5). Samme virkning blev imidlertid også opnået med lavere BI som i led 7 og led 8 (hhv. 6,3 og 7,7). Her er der anvendt 0,3- l Shirlan på det tidspunkt i juli (sprøjtning E-F), hvor det første angreb af kartoffelskimmel kom. Der er opnået en øget bekæmpelse med stigende fungicidmængde (figur 4). Generelt må det forventes, at fuld dosering af Shirlan giver en bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel, end hvad der er opnået i forsøget (maks. 54% effekt ved BI 9), og det må antages, at den lavere effekt af Shirlan, som blev set i de øvrige forsøg ved behandlingerne sidst i juli, også har været medvirkende her. Forsøget viser, at der kan opnås en god bekæmpelseseffekt ved at spare på indsatsen i begyndelsen af sæsonen, hvor infektionstrykket er lavt samtidigt med, at sortens resistens er høj, og så øge doseringen senere i sæsonen, hvor planterne også er mere modtagelige. 60 % Effekt mod kartoffelskimmel Behandlingsindex (BI) af Shirlan Figur 4. Sammenhæng mellem behandlingsindeks (BI) af Shirlan i forsøget med anvendelse af forskellige doseringer af Shirlan og den opnåede bekæmpelseseffekt mod kartoffelskimmel. Sort Dianella. Flakkebjerg

81 Behandlingsindeks og bekæmpelseseffekt Bekæmpelseseffekt Behandlings indeks Behandlings nr. % Effekt Behandlings indeks 0 Figur 5. Sammenhæng mellem behandlingsindeks (BI) af Shirlan og bekæmpelseseffekt ved de forskellige behandlinger i forsøget med anvendelse af forskellige doseringer af Shirlan. Sort Dianella. Flakkebjerg

82 Tabel 3. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) med forskellige strategier. 1 forsøg ( ), sort: Saturna, Flakkebjerg l-kg pr. ha Behandling 2) % angreb af kartoffelskimmel AUDPC 3) Gns. angreb 4) % bekæmpelse 5) % knold- skimmel 11/8 22/8 1/9 hkg fht Udbytte og merudbytte hkg/ha % 1 Ubehandlet 80,0 100,0 100,0 3078,1 95,5 0,0 2,0 280,2 100,0 22,15 2 Shirlan ABCDEFGH 4,3 83,8 100,0 1793,8 71,5 41,7 1,5 59,3 121,2 23,04 3 Dithane NT 2,0 ABCDEFGH 0,8 35,8 98,0 1328,5 57,6 56,8 6,5 108,9 138,9 22,73 4 Shirlan Ridomil Gold 68 MZ Shirlan 5 Shirlan Revus Shirlan 6 Electis 75 WG Ridomil Gold 68 MZ Electis 75 WG 7 Shirlan Ranman 1) Dithane NT Shirlan 2,5 0,6 1,8 2,5 1,8 0,1 1,0 AB C DEFGH ABC DEF GH AB C DEFGH AB CDE CDE FGH 1,1 75,0 100,0 1659,6 67,9 46,1 0,5 71,1 125,4 23,04 0,7 1,1 83,8 720,7 35,2 76,6 1,3 139,2 149,7 23,99 0,5 3,8 88,0 932,8 43,8 69,7 2,0 114,9 141,0 24,33 0,9 6,8 87,5 949,9 44,1 69,1 2,5 136,2 148,6 23,77 LSD (P=.05) 1,0 10,5 5,9 84,8 2,2 3,4 23,7 1,1 tørstof 1) + additiv 0,075 l. 2) Antal og rækkefølge af behandlinger. 3) Areal under sygdomskurven. 4) Gennemsnit af alle bedømmelser. 5) Fungicideffekt beregnet ud fra AUDPC. Sprøjtning med ugeinterval. Første sprøjtning A 28/6, sidste sprøjtning H 22/8. Sprøjtning C (19/7) var planlagt til begyndende angreb, men på grund af meget tør juli udviklede angreb sig først fra slutningen af juli. Det voldsomme angreb i august ødelagde al bladvæv, og de planlagte sidste sprøjtninger I til L (se tabel 2) kunne ikke udføres. 81

83 82 Tabel 4. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) med forskellige strategier. 1 forsøg ( ), sort: Kuras, Flakkebjerg l-kg pr. ha Behandling 2) % angreb af kartoffelskimmel AUDPC 3) Gns. angreb 4) % bekæmpelse 5) % knold- skimmel Udbytte og merudbytte hkg/ha 22/8 29/8 13/9 hkg fht 1 Ubehandlet 77,5 90,5 100,0 3957,8 68,3 3,3 386,8 100,0 21,6 2 Shirlan ABCDEFGHIJKL 0,6 15,8 30,0 1003,4 16,9 74,6 1,0 151,1 139,1 24,7 3 Dithane NT 2,0 ABCDEFGHIJKL 6,5 68,8 80,0 2646,8 45,8 33,1 1,5 96,4 124,9 23,8 4 Shirlan Ridomil Gold 68 MZ Shirlan 5 Shirlan Revus Shirlan Revus 6 Electis 75 WG Ridomil Gold 68 MZ Electis 75 WG Ranman 1a) 7 Shirlan Ranman 1b) Dithane NT Shirlan Ranman 1a) 2,5 0,6 0,6 1,8 2,5 1,8 0,2 0,1 1,0 0,2 AB C DEFGHIJKL ABC DEF GHI JKL AB C DEFGHIJK L AB CDE CDE FGHI JKL 0,7 12,8 25,0 993,3 16,2 74,9 0,8 152,7 139,5 24,5 0,7 5,8 17,5 653,0 10,7 83,5 0,3 194,0 150,2 25,0 2,3 32,5 60,0 1717,0 28,7 58,6 0,3 151,3 139,1 24,1 0,8 8,3 22,5 860,1 14,5 78,3 0,0 181,2 146,8 24,7 LSD (P=.05) 1,6 10,7 11,9 232,3 3,7 2,1 42,9 1,1 % tørstof 1a) + additiv 0,15 l. 1b) + additiv 0,075 l. 2) Antal og rækkefølge af behandlinger. 3) Areal under sygdomskurven. 4) Gennemsnit af alle bedømmelser. 5) Fungicideffekt beregnet ud fra AUDPC. Sprøjtning med ugeinterval. Første sprøjtning A 28/6, sidste sprøjtning L 21/9. Sprøjtning C (19/7) var planlagt til begyndende angreb, men på grund af tør juli udviklede angreb sig først fra slutningen af juli. Angreb i sorten Kuras udviklede sig kraftigt midt i august (senere end i sorten Saturna, tabel 1).

84 Tabel 5. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) med forskellige strategier. 1 forsøg ( ), sort: Producent, Jyndevad l-kg pr. ha Behandling 2) % angreb af kartoffelskimmel AUDPC 3) Gns. angreb 4) % bekæmpelse 5) % knoldskimmel Udbytte og merudbytte hkg/ha 21/8 28/8 4/9 hkg fht 1 Ubehandlet 78,8 96,5 100,0 1674,4 41,3 0,0 366,1 100,0 23,0 2 Shirlan ABCDEFGHIJK 6,0 26,3 68,8 486,3 14,8 71,0 0,0 30,2 108,3 24,0 3 Dithane NT 2,0 ABCDEFGHIJK 3,5 14,5 43,8 298,2 9,2 82,2 0, ,8 23,6 % tørstof 4 Shirlan AB 6,8 20,5 63,8 440,1 13,5 73,7 0,0 69,6 119,0 23,9 Ridomil Gold 68 MZ 2,5 C Shirlan DEFGHIJK 5 Shirlan ABC 3,0 16,3 50,0 328,8 10,3 8 0,0 33,6 109,2 23,7 Revus 0,6 DEF Shirlan GHI Revus 0,6 JK 6 Electis 75 WG 1,8 AB 2,3 10,5 42,5 261,1 8,4 84,4 0,0 50,5 113,8 24,4 Ridomil Gold 68 MZ 2,5 C Electis 75 WG 1,8 DEFGHIJK 7 Shirlan AB 5,5 20,3 56,3 396,2 12,1 76,3 0,0 35,1 109,6 23,8 Ranman 1b) 0,1 CDE Dithane NT 1,0 CDE Shirlan FGHI Ranman 1a) 0,2 JK LSD (P=.05) 2, 9 4,1 6,7 59,3 1,6 0,0 34,5 34,5 0,8 1a) + additiv 0,15 l. 1b) + additiv 0,075 l. 2) Antal og rækkefølge af behandlinger. 3) Areal under sygdomskurven. 4) Gennemsnit af alle bedømmelser. 5) Fungicideffekt beregnet ud fra AUDPC. Sprøjtning med ugeinterval. Første sprøjtning A 23/6, sidste sprøjtning K 31/8. Sprøjtning C (6/7) var planlagt til begyndende angreb, men på grund af tør juli udviklede angreb sig først fra slutningen af juli. Angreb i sorten Producent udviklede sig på Jyndevad først kraftigt i slutningen af august. 83

85 84 Tabel 6. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria solani & A. alternata) og kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). 1 forsøg ( ), sort: Kardal, Jyndevad % angreb AUDPC l-kg Behandling Kartoffelskimmel Kartoffelbladplet (Alternaria) Udbytte pr. ha % angreb 2) AUDPC Gns. % be- Gns. Udbytte og merudbytte, % tørstof 3) angreb 4) kæmpelse 5) 3) angreb 4) hkg/ha 21/8 28/8 21/8 4/9 hkg fht 1 Ubehandlet 82,5 98,8 1721,3 32, ,2 100,0 25,6 2 Shirlan Revus Amistar Shirlan Shirlan Amistar Shirlan Revus 0,6 0,5 0,5 0,6 ABC DEF G G H I I JK 3,0 17,0 430,2 11,0 75,0 2,0 3,3 43,2 1,6 43,0 110,8 26,6 3 Electis 75 WG Ridomil Gold 68 MZ Electis 75 WG 4 Shirlan Ranman 1) Signum Shirlan Shirlan Signum Shirlan Ranman 1) 1,8 2,5 1,8 0,2 0,5 0,5 0,2 AB C DEFGHIJK ABC DEF G G H I I JK 2,3 8,5 361,2 9,9 79,0 1,3 18,8 102,8 4,8 27,9 107,0 26,1 3,0 12,5 392,5 10,3 77,2 1,8 3,5 38,2 1,5 23,3 105,9 27,1 5 Dithane NT 2,0 ABCDEFGHIJK 2,8 24,5 520,1 13,0 69,8 3,0 15,0 102,6 3,9 36,6 109,2 26,4 6 Shirlan Ranman 1) Shirlan Ranman 1) 0,2 0,2 ABC DEF GHI JK 2,5 37,5 606,0 14,3 64,8 3,3 23,3 138,4 5,2 35,0 108,8 26,3 7 Shirlan ABCDEFGHIJK 12,5 76,3 994,4 21,2 42,2 2, ,9 105,8 26,1 LSD (P=.05) 5,8 19,7 176,5 3,2 1,5 7,5 4 2,0 21,9 0,7 1) + additiv 0,15 l. 2) Antal og rækkefølge af behandlinger. 3) Areal under sygdomskurven. 4) Gennemsnit af alle bedømmelser. 5) Fungicideffekt beregnet ud fra AUDPC. Sprøjtning med ugeinterval. Første sprøjtning A 23/6, sidste sprøjtning K 31/8. Sprøjtning C (6/7) var planlagt til begyndende angreb af kartoffelskimmel, men på grund af tør juli udviklede angreb sig først fra slutningen af juli. Angreb af kartoffelbladplet (Alternaria) udviklede sig i sidste halvdel af august. På det tidspunkt var al bladvæv i led 1 (ubehandlet) og led 7 (Shirlan) ødelagt af kartoffelskimmel, og der kunne ikke bedømmes for kartoffelbladplet.

86 Tabel 7. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria solani & A. alternata) og kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). 1 forsøg ( ), sort: Kuras, Jyndevad l-kg pr. ha % angreb AUDPC 3) Kartoffelskimmel Kartoffelbladplet (Alternaria) Udbytte Gns. angreb 4) % bekæmpelse 5) % angreb AUDPC 3) Gns. angreb 4) Udbytte og merudbytte, hkg/ha 18/8 28/8 14/8 21/8 4/9 hkg fht 1 Ubehandlet 15,0 98,5 637,6 20,0 3,1 25, ,7 100,0 24,6 2 Shirlan Revus Amistar Shirlan Shirlan Amistar Shirlan Revus 0,6 0,5 0,5 0,6 ABC DEF G G H I I JK 3,0 4,0 63,6 1,8 90,0 2,9 7,5 15,0 181,2 6,6 36,5 108,4 25,5 3 Electis 75 WG Ridomil Gold 68 MZ Electis 75 WG Ranman1) 4 Shirlan Ranman 1) Signum Shirlan Shirlan Signum Shirlan Ranman 1) 1,8 2,5 1,8 0,2 0,2 0,5 0,5 0,2 AB C DEFGHIJK L ABC DEF G G H I I JKL 2,8 7,5 84,6 2,4 86,7 0,3 2,5 25,0 218,0 7,5 29,0 106,7 25,1 2,8 4,5 66,4 1,9 89,6 2,3 6,0 14,3 146,5 5,5 55,4 112,7 25,5 5 Dithane NT 2,0 ABCDEFGHIJKL 3,0 13,0 105,6 3,2 83,4 0,1 4,3 17,5 154,8 5,4 55,8 112,8 25,0 6 Shirlan Ranman 1) Shirlan Ranman 1) 0,2 0,2 ABC DEF GHI JKL 3,8 18,8 144,3 4,4 77,4 3,4 15,0 35,0 483,8 16,2 15,2 103,5 25,2 7 Shirlan ABCDEFGHIJKL 2,8 8,5 89,7 2,6 85,9 5,5 26,3 284,3 9,4 44,2 110,1 24,9 LSD (P=.05) 3,5 5,4 49,1 1,4 4,2 4,7 56,6 1,7 30,6 0,63 1) + additiv 0,15 l. 2) Antal og rækkefølge af behandlinger. 3) Areal under sygdomskurven. 4) Gennemsnit af alle bedømmelser. 5) Fungicideffekt beregnet ud fra AUDPC. % tørstof Sprøjtning med ugeinterval. Første sprøjtning A 23/6, sidste sprøjtning L 7/9. Sprøjtning C (6/7) var planlagt til begyndende angreb af kartoffelskimmel, men på grund af tør juli udviklede angreb sig først fra slutningen af juli. Angreb af kartoffelbladplet (Alternaria) udviklede sig i sidste halvdel af august. Ved slutningen af august var al bladvæv i led 1 (ubehandlet) ødelagt af kartoffelskimmel, og der kunne ikke bedømmes for kartoffelbladplet. 85

87 86 Tabel 8. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria solani & A. alternata) og kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). 1 forsøg ( ), sort: Kardal, Try (Dronninglund) l-kg pr. ha Behandling 2) Kartoffelskimmel Kartoffelbladplet (Alternaria) Udbytte % angreb AUDPC 3) Gns. % beangreb4) kæmpelse 5) 19/8 8/9 14/8 hkg fht fht 1 Ubehandlet 62,5 100,0 2118,8 71,3 0,1 282,4 100,0 24,85 2 Shirlan Revus Amistar Shirlan Shirlan Amistar Shirlan Revus 0,6 0,5 0,5 0,6 ABC DEF G G H I I JK 0,3 2,5 21,2 0,7 99,0 0,1 177,9 157,3 24,86 3 Electis 75 WG Ridomil Gold 68 MZ Electis 75 WG 4 Shirlan Ranman 1) Signum Shirlan Shirlan Signum Shirlan Ranman 1) 1,8 2,5 1,8 0,2 0,5 0,5 0,2 AB C DEFGHIJK ABC DEF G G H I I JK 0,5 5,0 48,4 1,6 97,7 0,1 146,9 147,3 25,42 0,6 5,6 56,9 1,9 97,3 0,1 132,2 142,6 25,43 5 Dithane NT 2,0 ABCDEF- 15,9 120,2 4,1 94,2 0,1 86,6 127,9 25,15 GHIJK 6 Shirlan ABC 0,3 6,3 52,8 1,8 97,5 0,1 115,3 137,2 25,37 Ranman 1) Shirlan Ranman 1) 0,2 0,2 DEF GHI JK 7 Shirlan ABCDEFG- 37,5 262,3 9,1 87,2 0,1 108,3 134,9 24,9 HIJK LSD (P=.05) 2,9 12,7 89,4 3,2 0,0 78,9 2,0 1) + additiv 0,15 l. 2) Antal og rækkefølge af behandlinger. 3) Areal under sygdomskurven. 4) Gennemsnit af alle bedømmelser. 5) Fungicideffekt beregnet ud fra AUDPC. Sprøjtning med ugeinterval. Første sprøjtning A 6/7, sidste sprøjtning K 16/9. Sprøjtning C (21/7) var planlagt til begyndende angreb af kartoffelskimmel, men på grund af tør juli udviklede angreb af kartoffelskimmel i sorten Kardal sig på Try først fra midten af august. Der kom kun meget svage angreb af kartoffelbladplet.

88 Tabel 9. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) med forskellige doseringer af Shirlan. Sort: Dianella, Flakkebjerg Behandling A B C D E F G H I BI 3) Gns. Gns. % Dato 26-jun 04-jul 13-jul 19-jul 20-jul 27-jul 03-aug 08-aug 16-aug 22-aug angreb 4) effekt 5) 1 Dosis 1) % angreb 2) 0 0 0,35 18,8 77,8 98,8 32, Dosis 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0 2,25 % angreb 0,0 0,1 0,1 5,2 53,5 93,0 25,3 22,46 3 Dosis 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0 4,5 % angreb ,4 22,5 86,3 18,7 42,69 4 Dosis 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0 6,75 % angreb 0 0 0,05 1,9 27,8 82,5 18,7 42,69 5 Dosis 0 9 % angreb 0 0 0,03 3,1 15,3 71,3 14,96 54,15 6 Dosis 0 0 0,1 0,2 0,2 0,3 0 5 % angreb 0,1 0 0,08 1,8 25,8 82,5 18,38 43,67 7 Dosis 0 0,1 0,2 0,3 0,3 0 6,25 % angreb 0 0 0,01 2,5 22,5 70,3 15,89 51,3 8 Dosis 0,1 0,2 0,3 0 7,5 % angreb 0 0 0,03 3,6 24, ,49 52,52 9 Dosis 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0 5,5 % angreb 0 0 0,08 3, ,8 21,1 35,34 10 Dosis 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0 4,25 % angreb 0 0 0,03 4,3 35, ,52 34,05 1) Dosering af Shirlan l/ha. 2) % angreb af kartoffelskimmel i forsøgsparceller. 3) Behandlingsindeks af Shirlan. 4) Gennemsnitlige angreb af kartoffelskimmel i forsøgsparceller. 5) Effekt af sprøjtninger beregnet ud fra det gennemsnitlige angreb. 87

89 Pesticidafprøvning 2006 V Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Indledning I dette afsnit gives en gennemgang af de forsøg med insekticider, der er gennemført ved Danmarks JordbrugsForskning i løbet af I forhold til tidligere år har der været en stor stigning i antallet af forsøg inden for området. I tabel 1 er vist en oversigt over de gennemførte forsøg. Tabel 1. Forsøg med insektmidler i landbrugsafgrøder Afgrøde Produkt Aktivstof, indhold pr. kg/l Skadegørere Antal forsøg Hvede Decis EC 25 Deltamethin 25 g Bladlus 2 Decis EW 50 Deltamethrin 50 g Havre Decis EC 25 Deltamethin 25 g Fritfluer 2 Decis EW 50 Deltamethrin 50 g Raps Decis EC 25 Decis EW 50 Deltamethin 25 g Deltamethrin 50 g Biscaya Mavrik 2F Ærter Decis EC 25 Decis EW 50 Sukkerroer CHA 5770 Gaucho Kartofler EOS Oil Karate 100 CS Luxan Olie H Protex Thiacloprid 240 g Taufluvalinat 240 g Deltamethin 25 g Deltamethrin 50 g Imidacloprid 700 g Imidacloprid 700 g Mineralolie 99% Lambdacyhalothrin 100 g Mineralolie 92,5% Mineralolie 850 g Glimmerbøsser Skulpesnudebiller Skulpegalmyg Glimmerbøsser Glimmerbøsser Bladrandbiller 2 Runkelroebiller Bedefluer Bladlus Bladlus som vektor for virus Y Kartofler NEMguard Hvidløgsekstrakt 450 g Fritlevende nematoder Metode Forsøgene er gennemført som markforsøg på Forskningscenter Flakkebjerg, på Jyndevad Forsøgsstation eller som udstationerede forsøg hos landmænd. Bejdseforsøgene i sukkerroer er udført i samarbejde med Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Alstedgaard, og forsøget i kartofler med nematoder er udført i samarbejde med KMC Brande. Forsøgene anlægges som randomiserede blokforsøg, normalt med 4 gentagelser og parcelstørrelser, der afpasses efter skadevolder og placeringen i forsøgsværtens mark, typisk på m 2 pr. gentagelse. Sprøjtningerne er udført med cykelmonteret bomsprøjte med 25 cm dyseafstand og monteret med Hardi LD og 300 l vand/ha. 88

90 Tal i tabellerne efterfulgt af samme bogstav er ikke signifikant forskellige (P=.05, Student- Newman-Keuls). Bladlus i hvede Der er udført 2 forsøg, hvor en ny formulering af deltamethrin, Decis EW 50, er sammenlignet med den tidligere godkendte formulering, Decis EC 25. Formålet med dette og de andre forsøg med deltamethrin er at sammenligne de to formuleringer med henblik på ansøgning om godkendelse af Decis EW 50 i Danmark. Deltamethrin er i øjeblikket omfattet af et anvendelsesforbud. Angreb af bladlus kom ret sent i begge forsøg, og der er sprøjtet en gang efter afsluttet blomstring. I forsøg 1 udviklede angrebet sig ret kraftigt og alle behandlingerne reducerede angrebet, og for begge formuleringer var der ikke signifikant forskel mellem halv og hel dosering. Der er en tendens til, at den nye formulering virker lidt svagere end den gamle. Doseringen for Decis EW 50 på 0,3 l/ha er dobbelt dosering og medtaget for at vurdere eventuel risiko for fytotoksiske skader. Angrebet i forsøg 2 var kun svagt, men tendensen for midlernes virkning er den samme som i forsøg 1. Tabel 2. Bladlus i hvede, forsøg Behandling Dosering l/ha % planter med lus Antal lus/25 strå 4 dage efter sprøjtning 11 dage efter sprøjtning 4 dage efter sprøjtning 11 dage efter sprøjtning 1. Ubehandlet 24 a 82 a 47,5 a 204,3 a 2. Decis EC 25 0,15 6 b 38 b 10,0 a 41,0 b 3. Decis EC 25 0,30 7 b 20 b 13,0 a 16,3 b 4. Decis EW 50 0, b 41 b 13,8 a 60,5 b 5. Decis EW 50 0,15 7 b 23 b 15,8 a 36,5 b 6. Decis EW 50 0,30 2 b 24 b 0,8 a 22,5 b Tabel 3. Bladlus i hvede, forsøg Behandling Dosering l/ha % planter med lus Antal lus/25 strå 4 dage efter sprøjtning 11 dage efter sprøjtning 4 dage efter sprøjtning 11 dage efter sprøjtning 1. Ubehandlet 10 a 27 a 4,8 a 11,8 a 2. Decis EC 25 0,15 0 a 16 ab 0 a 12,0 a 3. Decis EC 25 0,30 6 a 5 b 1,5 a 2,3 a 4. Decis EW 50 0,075 8 a 19 ab 2 a 14,3 a 5. Decis EW 50 0,15 0 a 14 ab 0 a 11,8 a 6. Decis EW 50 0,30 0 a 5 b 0 a 2,8 a 89

91 Fritfluer i havre Der er udført 2 forsøg, hvor en ny formulering af deltamethrin, Decis EW 50, er sammenlignet med den tidligere godkendte formulering, Decis EC 25. I det ene forsøg, hvor der var græs til forfrugt, fandtes et svagt angreb, mens angreb i det andet forsøg, hvor forfrugten var hvede, udeblev helt. Men det er svært på forhånd at finde velegnede lokaliteter til forsøg med fritfluer. Alternativet er at lave forsøg i majs, men da frøene normalt er bejdset med et insekticid, var det ikke muligt. Tabel 4. Fritfluer i havre, forsøg og Behandling Dosering l/ha Antal planter med skade på 2 m række Forsøg dage efter sprøjtning 1. Ubehandlet 11,0 a 0 2. Decis EC 25 0,15 0 b 0 3. Decis EC 25 0,30 0,3 b 0 4. Decis EW 50 0,075 0 b 0 5. Decis EW 50 0,15 0,8 b 0 6. Decis EW 50 0,30 0 b 0 Forsøg dage efter sprøjtning Glimmerbøsser, skulpesnudebiller og skulpegalmyg i raps I raps er der ligeledes udført 2 forsøg, hvor en ny formulering af deltamethrin, Decis EW 50, er sammenlignet med den tidligere godkendte formulering, Decis EC 25. Det ene forsøg er udført i vinterraps, hvor der er sprøjtet 2 gange, første gang mod glimmerbøsser på knopstadiet og anden gang mod skulpesnudebiller under blomstring. Det andet forsøg er udført i vårraps, hvor glimmerbøsser normalt er et meget større problem end i vinterraps. I vinterrapsforsøget fandtes i ubehandlet et svagt angreb på 0,5 glimmerbøsse/skud ved første opgørelse før blomstring, og samme niveau ved opgørelserne efter begyndende blomstring. Begge formuleringer af Decis, uanset dosering, var lige effektiv. Angrebet af skulpesnudebiller var ligeledes svagt og blev bekæmpet 100% ved alle behandlinger. Der blev ikke sprøjtet specifikt mod skulpegalmyg, men da galmyggen ved æglægningen i vidt omfang anvender de huller, som skulpesnudebillens larve laver, er antallet af ødelagte skulper med skulpegalmyg et udtryk for, om skulpesnudebillen er bekæmpet effektivt. Antallet af ødelagte skulper skal vurderes i forhold til de totale antal skulper på 50 skud og er i dette forsøg på så lavt et niveau, at det ikke har nogen betydning for udbyttet. 90

92 Tabel 5. Skadedyr i vinterraps, forsøg Behandling Dosering l/ha Antal glimmerbøsser 3 dage efter sprøjtning på 50 skud 9 dage efter sprøjtning Antal skulpesnudebiller på 50 skud 2 dage efter sprøjtning Antal skulper på 50 skud ødelagt af skulpegalmyg 42 dage efter sprøjtning 1. Ubehandlet 21,5 a 22,5 a 11,0 a 23,5 a 2. Decis EC 25 0,15 0,5 b 2,8 b 0 b 6,8 b 3. Decis EC 25 0,30 1,8 b 2,3 b 0 b 6,8 b 4. Decis EW 50 0,075 0,8 b 2,3 b 0 b 10,5 b 5. Decis EW 50 0,15 1,5 b 1,8 b 0 b 6,3 b 6. Decis EW 50 0,30 1,0 b 1,3 b 0 b 7,5 b Tabel 6. Glimmerbøsser i vårraps, forsøg Antal glimmerbøsser Dosering på 50 skud Behandling l/ha 4 dage efter sprøjtning 1. Ubehandlet 187 a 2. Decis EC 25 0, a 3. Decis EC 25 0, a 4. Decis EW 50 0, a 5. Decis EW 50 0, a 6. Decis EW 50 0, a I forsøget i vårraps fandtes der på vækststadium 56 et ret kraftigt angreb på ca. 3 glimmerbøsser pr. plante, før sprøjtningen blev udført. Ved opgørelsen 4 dage senere, som ses i tabel 6, blev det konstateret, at alle behandlingerne var uden virkning, uanset dosering. For at undersøge om årsagen hertil skulle være resistens mod pyrethroider, blev der i forsøget indsamlet glimmerbøsser, der efterfølgende blev undersøgt ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg af Lars Monrad Hansen. Testen er en såkaldt dip-test, hvor glimmerbøsserne dyppes i koncentrationen i 10 sekunder der er således tale om worst case. På den baggrund må man regne med, at selv ved et niveau som svagt resistente vil der være problemer med bekæmpelse af glimmerbøsserne i marken med en normaldosering. Resultatet af testen ses i tabel 7, og for pyrethroiderne Decis og Mavrik er der kun 50% dødelighed ved fuld dosering og det var nødvendigt med 5 x fuld dosering for at opnå 100%. Derimod er der for fosformidlerne malathion og dimethoat 100% dødelighed ved laveste dosering. Tabel 7. Følsomhedstest af glimmerbøsser ved dip-test. Anvendt koncentration ½ dosis Fuld dosis 2 x fuld dosis 5 x fuld dosis 10 x fuld dosis Taufluvalinat (Mavrik 2F) Deltamethrin (Decis 50 EW) Malathion (Maladan 44 EW) Dimethoat (Danadim Progress) Thiacloprid (Biscaya)

93 Resistens mod pyrethroider hos glimmerbøsser rapporteres fra flere lande som et stigende problem, og tidligere undersøgelser i Danmark, udført af Lars Monrad Hansen i 2003, viste ret høje niveauer for resistens mod Karate (lambda-cyhalothrin), mens der fandtes mindre resistens over for Mavrik (taufluvalinat). Et alternativ til pyrethroider er aktivstoffet thiacloprid, som er søgt godkendt i Danmark under navnet Biscaya, og for at undersøge virkning af dette middel mod pyrethroidresistente glimmerbøsser blev der gennemført et nyt forsøg på samme lokalitet. Her blev Biscaya sammenlignet med Decis og Mavrik i 5 x normaldosering, som var nødvendig i dip-testen for at opnå 100% dødelighed. Forsøget blev sprøjtet kort før begyndende blomstring, og resultatet ses i tabel 8. Ved første opgørelse, hvor ca. 20% blomster var udsprunget, var der god virkning af Biscaya med en doseringsforskel mellem 0,15 og 0,3 l/ha, hvilket også skulle forventes, da Biscaya forventes godkendt med en dosering på 0,3 l/ha mod glimmerbøsser. Derimod var virkningen af Mavrik forbavsende høj, godt 91% og dobbelt så god som med Decis, men for Mavrik skal det understreges, at den anvendte dosering er 5 gange højere end den tilladte maksimaldosering og det samme for Decis, hvis det bliver godkendt igen i Danmark. Tabel 8. Pyrethroidresistente glimmerbøsser i vårraps, forsøg Antal glimmerbøsser Behandling Dosering l/ha 3 dage efter sprøjtning på 50 skud 9 dage efter sprøjtning 3 dage efter sprøjtning % bekæmpelse 9 dage efter sprøjtning 1. Ubehandlet 89,0 a 44,0 a Biscaya 0,15 28,5 bc 29,3 a 67.9 ab 38,0 a 3. Biscaya 0,30 20,3 bc 27,0 a 79,6 ab 42,8 a 4. Biscaya 0,60 14,5 c 17,0 a 83,8 a 59,4 a 5. Decis EW 50 0,75 47,8 b 21,0 a 49,8 b 49,9 a 6. Mavrik 2F 1,50 7,5 c 19,3 a 91,5 a 56,4 a Bladrandbiller i ærter Der er udført 2 forsøg, hvor en ny formulering af deltamethrin, Decis EW 50, er sammenlignet med den tidligere godkendte formulering, Decis EC 25. Forsøgene er sprøjtet på kimbladstadiet og igen 7-10 senere. Opgørelse er foretaget ved at optælle antal bid pr. plante og opdele i angrebsklasser 1-5, hvor 1 = ingen bid, 2 = 1 bid, 3 = 2-4 bid, 4 = 5-8 bid og 5 = 9 eller flere bid pr. plante, hvorefter angrebsgraden er beregnet efter Townsend & Heubergers formel, og % bekæmpelse er beregnet på angrebsgraden. Opgørelser er foretaget 4-7 dage efter sidste sprøjtning. Efterfølgende opgørelser var ikke muligt, da duer var et stort problem i forsøgene, især forsøg

94 Bekæmpelsen i forsøg var klart utilstrækkelig, kun 27% med Decis EW 50, mens der i forsøg blev opnået godt 75% bekæmpelse. Tabel 9. Bladrandbiller i ærter, forsøg og Angrebsgrad Behandling Dosering l/ha Forsøg DA-2 Forsøg DA-2 Forsøg DA-2 % bekæmpelse Forsøg DA-2 1. Ubehandlet 65,3 a 79,5 a Decis EC 25 0,15 47,2 bc 38,8 b 22,7 b 49,9 b 3. Decis EC 25 0,30 40,5 c 26,6 bc 33,8 b 65,9 a 4. Decis EW 50 0,075 59,5 ab 34,1 bc 4,9 c 54,4 b 5. Decis EW 50 0,15 46,1 bc 18,4 c 27,2 b 75,7 a 6. Decis EW 50 0,30 29,6 c 17,9 c 52,1 a 76,4 a DA-2: dage efter 2. sprøjtning Runkelroebiller, bedefluer og bladlus i sukkerroer Anvendelse af roefrø, bejdset med Gaucho, har i dag stort set overflødiggjort sprøjtning mod skadedyr i roer. Bejdsningen med Gaucho virker under normale forhold indtil roernes vækststadium18, og det betyder, at kun i år med kraftige angreb af lus kan det være nødvendigt at komme i roemarken med insektsprøjtninger. CHA 5770 er en ny formulering af aktivstoffet imidacloprid som bejdsemiddel, og det er afprøvet i 5 forsøg i sammenligning med Gaucho. Normaldoseringen er 60 g aktivstof pr. unit, og de højere doseringer er medtaget for at se en eventuel doseringsrespons og at vurdere risikoen for skader på planten ved overdosering. Forsøgene er udført i samarbejde med Fondet for Sukkerroedyrkning Alstedgaard. I tabel 10 er vist optællingerne af plantetal, og der er ikke i nogen af forsøgene statistisk sikre forskelle mellem ubehandlet og behandlede led. Der kunne heller ikke konstateres nogen negative virkninger af de høje doseringer på 90 og 120 g aktivstof/unit. Fremspiring kan påvirkes af jordboende skadedyr og runkelroebiller og der fandtes ikke angreb i forsøgene efter jordboende skadedyr, men svage/moderate angreb af runkelroebiller. Skaderne fandtes som runde huller i kimstænglen og gnav i bladene. 93

95 Tabel 10. Plantetal ved fuld fremspiring. Behandling Dosering g as/unit Forsøg planter pr. ha ved fuld fremspiring, vs. 14, dage efter såning Forsøg 2 Alstedgård Forsøg 3, Ny Kirstinebjerg Forsøg 4 Vemmelev Forsøg 5 Flakkebjerg Gennemsnit 5 forsøg 1. Ubehandlet 91,9 a 96,8 a 109,3 a 91,8 a 90,3 a 96,0 2. Gaucho 30 90,3 a 91,1 a 113,6 a 92,1 a 104,6 a 98,4 3. Gaucho 60 90,0 a 98,6 a 112,5 a 9 a 101,8 a 98,6 4. Gaucho 90 88,8 a 96,4 a 112,9 a 88,9 a 96,8 a 96,8 5. CHA ,1 a 104,6 a 108,2 a 97,1 a 93,2 a 99,3 6. CHA ,8 a 102,5 a 113,9 a 88,2 a 97,1 a 98,9 7. CHA ,4 a 96,8 a 112,5 a 87,1 a 101,8 a 98,3 8. CHA ,9 a 103,9 a 111,4 a 77,5 a 99,6 a 96,7 LSD 95 ns Tabel 11. Angreb af runkelroebiller. Behandling Knuthenborg Dosering g as/unit Forsøg 1 Knuthenborg % planter med angreb af runkelroebiller på vs. 14 Forsøg 2 Alstedgård Fs. 3, Ny Kirstinebjerg Forsøg 4 Vemmelev Forsøg 5 Flakkebjerg Gennemsnit 5 forsøg 1. Ubehandlet 32,5 a 43,9 a 19,0 a 20,9 a 35,5 a 3 2. Gaucho 30 12,4 b 25,1 b 9,7 b 10,3 b 8,3 b 13,2 3. Gaucho 60 11,8 b 14,0 bc 9,7 b 6,5 bc 9,7 b 10,3 4. Gaucho 90 9,2 b 15,6 bc 8,2 b 1,5 d 10,1 b 8,9 5. CHA ,2 b 17,3 bc 11,9 b 8,9 b 12,2 b 11,5 6. CHA ,6 b 14,4 bc 9,7 b 4,0 cd 8,8 b 9,1 7. CHA ,7 b 9,3 c 7,3 b 2,1 d 9,3 b 6,1 8. CHA ,0 b 10,2 c 7,1 b d 7,0 b 6,0 LSD 95 4,5 I forsøgene kunne der ved opgørelsen af angreb af runkelroebiller sidst i maj findes mange æg efter 1. generations bedefluer, og det udviklede sig også til et meget kraftige angreb i alle 5 forsøg. Der blev foretaget en optælling af antal planter med angreb ca. 10 juni, og i gennemsnit var 73% angrebet. Effekten af bejdsningerne var meget tydelig og med en klar doseringsrespons. Med halv dosering, 30 g/unit, var virkningen kun 50%, mens den med normaldoseringen 60 g/unit var 90% og endnu bedre med højere dosering. Det var også tydeligt, at bladminerne var mindre i de tilfælde, hvor de fandtes i de bejdsende parceller, hvor doseringen var 60 g eller højere. 94

96 Tabel 12. Angreb af bedefluens larve primo juni. Behandling Dosering g as/unit Forsøg 1 Knuthenborg 13/6 % planter med angreb af bedefluens larve ca. 10. juni Forsøg 2 Alstedgård 13/6 Forsøg 3, Ny Kirstinebjerg 13/6 Forsøg 4 Vemmelev 9/6 Forsøg 5 Flakkebjerg 14/6 Gennemsnit 5 forsøg 1. Ubehandlet 27,1 a 91,5 a 7 A 86,7 a 91,4 a 73,4 2. Gaucho 30 9,3 b 67,3 b 38,7 B 19,5 b 40,8 b 35,1 3. Gaucho 60 2,5 bc 27,7 c 8,2 C 4,4 c 6,0 c 9,8 4. Gaucho 90 1,8 bc 10,9 de 3,2 C 0,3 c 2,1 c 3,6 5. CHA ,8 b 61,1 b 34,8 B 18,3 b 45,0 b 33,6 6. CHA ,4 bc 18,5 cd 4,3 C 1,2 c 7,5 c 7,2 7. CHA ,3 bc 9,4 de 2,9 C 0 c 2,4 c 3,4 8. CHA c 4,3 e 1,0 C 0 c 3,9 c 1,8 LSD 95 14,4 En ny optælling blev foretaget ca. 3 uger senere, hvor larverne af 1. generation var færdigudviklet. Her var forskellene mellem ubehandlet og behandlede parceller og mellem doseringerne af midlerne væsentligt reduceret, hvilket viser, at virkningen af bejdsningen er ophørt, inden æglægningen af 1. generation var afsluttet. Men der fandtes dog stadig en tydelig forskel i angrebsgraden ved vurdering af bladmassen, hvilket fremgår af vurderingen i tabel 14, hvor der på en skala 0-10, hvor 10 = bedst, er givet en vurdering af bladmassens sundhed. Tabel 13. Angreb af bedefluens larve primo juli. % planter med angreb af bedefluens larve ca. 4. juli Behandling Dosering g as/unit Forsøg 1 Knuthenborg 4/7 Forsøg 2 Alstedgård 4/7 Forsøg3, Ny Kirstinebjerg 4/7 Forsøg 4 Vemmelev 28/6 Forsøg 5 Flakkebjerg 28/6 Gennemsnit 5 forsøg 1. Ubehandlet 83,2 a 96,7 a 76,7 a 91,5 a 92,8 a 88,2 2. Gaucho 30 59,7 b 80,2 b 56,2 c 73,7 b 69,9 b 68,0 3. Gaucho 60 46,8 bc 47,2 c 46,2 d 67,0 bc 55,0 cd 52,4 4. Gaucho 90 47,8 bc 41,3 c 30,1 e 46,6 e 54,0 cd 43,9 5. CHA ,9 b 72,5 b 63,6 b 69,6 bc 86,2 a 70,8 6. CHA ,2 bc 49,9 c 36,2 e 60,3 cd 57,9 c 50,7 7. CHA ,9 bc 44,7 c 32,7 e 49,2 de 53,6 cd 45,0 8. CHA ,0 c 30,2 c 32,5 e 50,1 de 47,2 d 39,4 LSD 95 7,0 95

97 Tabel 14. Bedømmelse af bladkvalitet. Forsøg 3 Ny Kirstinebjerg Dosering Forsøg 1 Knuthenborg Forsøg 2 Alstedgård Karakter 0-10 hvor 10 = bedst Forsøg 4 Vemmelev Forsøg 5 Flakkebjerg Gennemsnit 5 forsøg Behandling g as/unit Ubehandlet 7,9 5,1 4,6 4,8 6,3 5,1 4,5 5,4 4,0 5,0 5,5 5,1 2. Gaucho 30 8,9 6,0 6,0 5,8 7,5 6,3 7,3 5,8 6,0 5,8 7,1 5,9 3. Gaucho 60 9,1 6,6 7,3 6,8 8,5 6,6 7,9 6,3 7,0 6,6 8,0 6,6 4. Gaucho 90 9,1 6,8 8,0 7,3 9,0 7,4 8,6 7,1 8,0 7,0 8,5 7,1 5. CHA ,0 5,6 6,0 6,4 7,1 6,0 7,3 5,6 5,9 5,5 7,1 5,8 6. CHA ,1 6,5 7,1 6,8 8,1 6,8 8,1 6,5 7,1 6,6 7,9 6,6 7. CHA ,3 6,8 8,3 7,3 8,9 7,3 8,6 7,1 8,0 7,1 8,6 7,1 8. CHA ,1 7,1 8,3 7,4 8,4 7,6 8,4 7,6 7,9 7,4 8,4 7,4 Med det kraftige angreb af 1. generation, var det frygtet, at 2. generation ville give endnu større skader, men der fandtes kun ganske få bladminer efter 2. generations larver. En mulig årsag hertil kan være, at det varme og meget tørre vejr i juli måned har medført, at størstedelen af 1. generations larver/pupper er gået til. For både runkelroer og bedefluens larve er konklusionen, at der ikke er nogen forskel i virkningen efter bejdsning med Gaucho og CHA Der blev høstet udbytte i de tre forsøg, og resultatet i form af tons sukker/ha er vist i figur 1. Udbyttet i ubehandlet var på Alstedgaard 12,2 tons/ha, på Ny Kristinebjerg 12,0 tons/ha og i Vemmelev 9,6 tons/ha. I ingen af forsøgene er der signifikante forskelle mellem ubehandlet og de behandlede led. De største merudbytter er opnået i forsøgene på Alstedgaard og i Vemmelev, hvor der tidligt var meget kraftige angreb af bedefluens larve. 96

98 Tons sukker/ha, realtivt Ubehandlet Gaucho 30 g Gaucho 60 g Gaucho 90 g CHA g CHA g CHA g CHA g Alstedgård Ny Kirstinebjerg Vemmelev Figur 1. Udbytte tons sukker/ha. Bladlus som virusvektor i kartofler Flere arter af virus i kartofler spredes med bladlus, og derfor er bladlusene uønskede i læggekartofler. I Danmark er kun pyrethroider godkendt til bekæmpelse af bladlus i kartofler, og i 2006 er der givet en off-label godkendelse til også at anvende Pirimor G. I flere lande bl.a. Holland og Belgien anvendes mineralolie mod bladlus i kartofler. Der er i 2006 gennemført 2 godkendelsesforsøg med EOS Oil, som er sammenlignet med andre mineralolier, der er godkendt til kartofler i Holland og Belgien og med et pyrethroid alene eller i blanding med mineralolie. Forsøgene er anlagt med 2 smitterækker på hver side af forsøgsparcellerne, hvor der er anvendt læggekartofler inficeret med kartoffelvirus Y. Virus Y er valgt, fordi det er en såkaldt ikke-persistens virus, hvor bladlusen kun skal suge ganske kort tid, før eventuel virus er overført til kartoffelplanten. Ved de persistente virusarter skal bladlusen suge i op til 24 timer, før virusen er overført til planten. Forsøg er udført på Forskningscenter Flakkebjerg i sorten Spunta, og til smitterækkerne blev anvendt læggemateriale med 7% virus Y. Forsøg blev udført på Jyndevad Forsøgsstation i sorten Bintje og her blev anvendt smittemateriale med 5% virus Y. Forsøgsbehandlingerne er påbegyndt medio juni måned og herefter udført ugentligt, indtil nedvisning er foretaget i begyndelsen af august måned. Forsøg er nedvisnet den

99 august og forsøg den 3. august. Bekæmpelse af kartoffelskimmel er sket ved regelmæssige sprøjtninger med Shirlan og Dithane NT. Forekomst af bladlus er registreret ved hjælp af vandfyldte gule fangbakker, der er tømt ugentligt, og antal lus, tæger og cikader bestemt, og på grundlag heraf er risikoindeks for virussmitte er beregnet. Umiddelbart før nedvisningen er der optalt antal bladlus og cikadenymfer på 10 blade pr. parcel samt foretaget en vurdering af skader forvoldt af cikader og tæger. I forsøg på Flakkebjerg blev der fanget bladlus fra uge 25 men først fra uge 27 i større tal, mens der kun er fanget enkelte på Jyndevad. Cikader blev kun fanget på Flakkebjerg og tæger kun på Jyndevad. På baggrund af bladlusfangster er risikoindeks, vist i figur 2, beregnet Risikoindeks for virus Flakkebjerg Jyndevad Uge Figur 2. Risikoindeks for virussmitte. 98

100 Tabel 15. Bedømmelser i forsøg Indeks for % angreb af Udbytte Antal bladlus skade af kartoffelskimmel 100 = 26,2 t/ha relativt Dosering cikader Behandling l/ha 11/8 11/8 11/8 7/9 1. Ubehandlet 0,8 c 2,0 a 18,8 abc 100 a 2. Luxan Olie H 12,5 0,3 c 0,8 ab 32,5 a 78,7 de 3. Luxan Olie H + Karate 100 CS 6,25 0,05 425,3 a 0,0 b 8,8 c 88,5 bcd 4. EOS Oil 12,0 0,7 c 0,1 b 30,0 ab 83,8 cde 5. EOS Oil + Karate 100 CS 6. EOS Oil +Karate 100 CS 6,0 0,05 4,5 0, ,5 b 0,0 b 15,0 bc 87,5 bcd 192,6 ab 0,1 b 14,6 bc 86,8 bcd 7. Protex 12,0 0,0 c 0,9 ab 28,8 ab 74,6 e 8. Karate 100 CS 0,05 227,6 ab 0,8 ab 6,5 c 97,9 ab 9. Karate 100 CS 0, ,8 ab 0,1 b 7,0 c 98,0 ab 10. EOS Oil 6,0 c 1,0 ab 19,4 abc 92,4 abc Tabel 16. Bedømmelser i forsøg % angreb af Udbytte Indeks for Antal bladlus kartoffelskimmel 100 = 37,2 t/ha relativt Dosering skade af tæger Behandling l/ha 1/8 1/8 1/8 7/9 1. Ubehandlet 4,3 c 2,5 ab 0,5 a 100 a 2. Luxan Olie H 12,5 0,9 c 2,5 ab ab 88,5 b 3. Luxan Olie H + Karate 100 CS 6,25 0,05 58,1 b 2,0 a-d 0,3 b 102,0 a 4. EOS Oil 12,0 1,7 c 2,3 abc ab 89,0 b 5. EOS Oil + Karate 100 CS 6. EOS Oil +Karate 100 CS 6,0 0,05 4,5 0, ,1 bc 1,3 cd 0,3 b 106,7 a 36,3 bc 1,3 bcd 0,3 b 103,8 a 7. Protex 12,0 1,2 c 3,0 a ab 89,2 b 8. Karate 100 CS 0,05 9 a 1,8 bcd 0,3 b 108,8 a 9. Karate 100 CS 0,075 51,5 b 1,0 d 0,3 b 108,1 a Bedømmelserne før nedvisning er vist i tabel 15 og 16 sammen med udbyttetal. I begge forsøg, men især i , er det bemærkelsesværdigt, at der er fundet lus i større tal i alle led, hvori der indgår Karate. På opgørelsestidspunktet fandtes der mange larver af bladluspredatorer, især svirrefluer, i ubehandlet og de forsøgsled, hvor der kun var behandlet med et oliepro- 99

101 dukt, mens der kun var ganske få i de led, hvor Karate indgik. Forsøgene er således en bekræftelse på, hvad man ved fra anvendelse af nyttedyr i væksthuse, at der efter anvendelse af et pyrethroid går langt tid, før nyttedyr kan leve og opformeres på plantevæv, der er sprøjtet med et pyrethroid. Den massive forekomst af bladluspredatorer gjorde det umuligt at vurdere virkningen af olieprodukter mod bladlus ud fra disse optællinger. Dette må derfor ske på baggrund af, hvorvidt behandlingerne har været i stand til at forhindre virussmitte og dermed har holdt bladlus væk. Prøver fra de enkelte led i forsøget er sendt til NAK i Holland for analyse for indhold af virus Y, og de foreløbige resultater fra de ubehandlede led viser 9% angreb i forsøg og 0% i forsøg , hvilket også kunne forventes ud fra risikoindekset i dette forsøg. Analyserne fra de behandlede led foreligger endnu ikke. Den begrænsede skade af cikader i forsøg er reduceret lige effektivt af alle olieprodukterne og af Karate. Derimod er der i forsøg en klar forskel i virkningen mod tæger, hvor Karate i den høje dosering har virket bedst. I forsøg var der ved nedvisningen et ret kraftigt angreb af kartoffelskimmel på trods af rutinemæssige behandlinger med Shirlan, især i led, hvori et olieprodukt indgår. Generelt har virkningen af Shirlan mod kartoffelskimmel i 2006 været utilstrækkelig i alle kartoffelforsøg på Flakkebjerg. Forklaringen herpå er p.t. ukendt, men det er samtidig observeret, at olieprodukterne medfører, at bladene er længere tid om at tørre op efter nedbør eller dug, hvilket øger risikoen for infektion af kartoffelskimmel. Forsøgsparceller Smitterækker Forsøgsparceller 100

102 I forsøgene blev det observeret, at olieprodukterne påvirker væksten af kartoffelplanterne. Symptomerne sås især sidst i forsøget i form af svagere stængler og krybende vækst. Fritlevende nematoder i kartofler Bekæmpelse af nematoder i Danmark er i øjeblikket kun muligt ved sædskifte, resistente sorter eller anvendelse af sanerende afgrøder. På visse lokaliteter rapporteres der om stigende problemer med fritlevende nematoder bl.a. i kartofler. I England arbejder firmaet ECOspray med et hvidløgsprodukt, som forsøges udviklet til bl.a. bekæmpelse af fritlevende nematoder, og som led i dette arbejde har firmaet fået udført dette forsøg i kartofler. Forsøget er anlagt på en lokalitet, hvor der i 2005 blev konstateret store skader under fremspiringen. Da avleren var villig til at have kartofler i samme mark i 2006, blev det vurderet som et ideelt sted at udføre et forsøg, som er udført i samarbejde med KMC i Brande. Billedet viser forsøgslokaliteten, som den så ud i juni (Foto: Christian Feder, KMC). Forsøgsproduktet er et granulat, der skal placeres i rækken, bedst i forbindelse med lægning, men dette var af tekniske årsager ikke muligt i forsøget. Derfor er forsøgsbehandlingerne udført efter lægning, hvor læggekartoflerne er frilagt manuelt, og forsøgsprodukter er fordelt i en stribe, hvorefter kammene er genetableret. Jordprøver til analyse for indhold af nematoder er udtaget ved etableringen af forsøget og igen ved høst. Prøverne er analyseret for indhold af nematoder ved Nematodelaboratoriet på SLU Alnarp i Sverige. 101

103 Der kunne i forsøget ikke konstateres nogen visuelle forskelle mellem ubehandlet og de behandlede parceller og heller ikke i den omgivende mark. Ved høst er der dog et signifikant merudbytte på knapt 17% efter behandlingen med referencemidlet Vydate men ingen påvirkning af udbyttet efter behandling med NEMguard uanset dosering. Vurderet ud fra dette, må der alligevel have været en negativ påvirkning af nematoderne på kartoflernes vækst. Tabel 17. Bedømmelser i forsøg Behandling Dosis kg/ha Fremspiring antal/2 rk. Vigør 0-10, 10 = bedst Relativt udbytte Ubehandlet 100 = 42,8 kg % stivelse 15/6 15/6 25/10 25/10 1. Ubehandlet 40,1 a 7,1 ab 100 b 19,8 a 2. Vydate 10G 40 41,3 a 7,9 a 116,8 a 2 a 3. NEMguard 10 39,1 a 6,7 ab 99,9 b 19,9 a 4. NEMguard 20 40,0 a 6,1 b 102,0 b 20,0 a 5. NEMguard 30 40,0 a 6,6 ab 102,2 b 20,3 a 6. NEMguard 40 40,3 a 7,9 a 102,1 b 20,3 a Resultatet af analysen af jordprøverne er vist i tabel 18. Mærkværdigvis er der i løbet af forsøget ikke sket nogen opformering af det samlede antal nematoder i ubehandlet. Forøgelsen i antallet af Pratylenchus modsvares i antallet af Tylenchorhinchus. Referencebehandlingen med Vydate har reduceret det samlede antal nematoder med 28%, og behandlingen har reduceret antallet med 22%, og for begge produkter er den bedste virkning opnået mod Tylenchorhinchus-arter. Ud fra dette forsøg er det ikke muligt at vurdere, om dette hvidløgsprodukt er et muligt alternativ til bekæmpelse af fritlevende nematoder. Tabel 18. Analyse af jordprøver for indhold af nematoder. Antal nematoder Trichodorus/ Pratylenchus Tylenchorhinchus spp. I alt Paratrichodorus spp. spp. Antal Relativt Antal Relativt Antal Relativt Behandling Antal 1. Ubehandlet - før behandling ved høst Vydate 40 kg NEMguard 10 kg NEMguard 20 kg NEMguard 30 kg NEMguard 40 kg

104 Pesticidafprøvning 2006 VI Resultater med forskellig sprøjteteknik 1. Kørehastighedens betydning for effekt af akssprøjtning i vinterhvede Peter Kryger Jensen & Lise Nistrup Jørgensen Ved marksprøjtning anbefales det at anvende en kørehastighed på 6-8 km/t til de fleste planteværnsopgaver. Kørehastigheden er en af de faktorer landmanden kan anvende for at opnå en større kapacitet med en given marksprøjte. Der findes meget begrænset dokumentation for, hvilken effekt kørehastigheden har på den biologiske effekt. Der er de seneste år gennemført flere forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning og ved Landsforsøgene, som har vist, at effekten ved såvel svampesprøjtning som ved ukrudtssprøjtning ikke har været påvirket af, at kørehastigheden blev hævet, eksempelvis fra 5 til 10 km/t, eller fra 6 til 12 km/t. Disse forsøg er imidlertid gennemført med små forsøgssprøjter, hvor bomudsving såvel vertikalt som horisontalt næsten elimineres. Forsøgene viser derfor primært, at den øgede fartvind som påvirker sprøjtedouchen ved højere kørehastighed ikke har haft nogen negativ indflydelse på den biologiske effekt af de prøvede fungicider og herbicider. Før højere kørehastighed kan anbefales i praksis er det derfor nødvendigt at undersøge, om den øgede kørehastighed har nogen negativ indflydelse på effekt og udbytte med de marksprøjter, der anvendes i praksis. Resultatet forventes primært at afhænge af, om bomophænget på den anvendte sprøjte er i stand til at opfange og modvirke de bomudsving, som variationer i markens beskaffenhed med hensyn til jævnhed ellers vil kunne medføre. Det vil således være nødvendigt med undersøgelser af bombredder og bomophæng, som er repræsentative for det danske marked, før der kan generaliseres om resultaterne. Udstationeret er der gennemført et forsøg, hvor den biologiske effekt ved svampesprøjtning, samt afsætning af sprøjtevæske på 3 bladsektioner er undersøgt ved 2 kørehastigheder. Forsøget blev gennemført med en trailersprøjte med 20 meter bom ved 6 henholdsvis 12 km/t. Ved 6 km/t blev der anvendt en 02 lavdriftdyse og ved 12 km/t en almindelig fladsprededyse størrelse 04. Gennem dysevalget var det tilstræbt at anvende tilnærmelsesvis samme forstøvning/dråbestørrelse ved de 2 kørehastigheder og samme væskemængde på ca. 160 l/ha. Forsøgsparcellerne var placeret 1 m fra bomenden, hvor de største variationer i bomudsving forventes. 103

105 Faneblad 20/6 Faneblad 30/6 % Septoria 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 System 1 0,5 Opus System 1 0,25 Opus System 2 0,5 Opus System 2 0,25 Opus Figur 1. Bedømmelse af septoriaangreb efter akssprøjtning i vinterhvede ved 2 kørehastigheder. I system 1 er der anvendt en kørehastighed på 6 km/t og en væskemængde på 160 l/ha med LD-02 lavdriftdyser. Med system 2 er der kørt 12 km/t og ligeledes en væskemængde på 160 l/ha, men ved anvendelse af F-04 fladsprededyse. Bedømmelserne er foretaget i parceller anlagt 1 m fra bomenden af en 20 m trailersprøjte. LSD 20/6 = 0,12. LSD 30/6 = 2. Ti steder i hver parcel blev der foretaget bedømmelse af septoriaangreb, og der blev foretaget måling af afsætning af sprøjtevæske på 1) faneblad, 2) 2. øverste blad samt 3) 3. øverste blad. Bedømmelserne af sygdomsangreb viste, at der blev opnået en dårligere bekæmpelse ved den høje kørehastighed. Forskellen var signifikant ved bedømmelse af angreb på fanebladet på to af bedømmelsestidspunkterne (figur 1). Højere kørehastighed kunne forventes at medføre en mere uensartet fordeling af sprøjtevæske og dermed sygdomsbekæmpelse. Der var imidlertid ikke væsentlig forskel i variation inden for parceller i hverken sygdomsangreb eller afsætning af sprøjtevæske mellem de 2 kørehastigheder. Ligeledes var der ikke nogen væsentlig forskel i afsætningsprofil mellem de 2 kørehastigheder, det vil sige afsætning af sprøjtevæske pr. arealenhed blad var ikke forskellig på 1., 2. og 3. blad ved de 2 kørehastigheder. I det første forsøg med fuldskalamarksprøjter er der således opnået et resultat, som ikke giver anledning til at revidere anbefalingen om at anvende en kørehastighed på 6-8 km/t. 104

106 2. Vinklet sprøjteteknik til bekæmpelse af græsukrudt Peter Kryger Jensen Forsøg i har vist en markant mereffekt ved bekæmpelse af græsukrudt med bladherbicider, når der blev anvendt vinklet sprøjtning. Ved vinklet sprøjtning forstås, at dyserne - og dermed sprøjtedouchen - vinkles i forhold til den normalt lodrette montering på sprøjtebommen. Teorien bag anvendelse af vinklet sprøjtning er, at græsukrudt i de tidlige stadier har en overvejende lodret bladstilling, som det er vanskeligt at få afsat sprøjtevæske på. Såfremt det er muligt at vinkle sprøjtedouchen og opretholde udgangsvinklen, skulle det teoretisk være muligt at få en større afsætning på sådan et sprøjtemål. Når bekæmpelse foretages med bladherbicider, er det afgørende for effekten at få en stor afsætning på græsukrudtet. Forsøgene har været gennemført på rajgræs udsået i renbestand, og forsøgene har haft det formål at undersøge den optimale dysevinkling og bomhøjde. I de hidtidige forsøg har virkningen af enten fremadrettet eller bagudrettet vinkling af dyserne været afprøvet, hvorimod en kombineret anvendelse af såvel fremad- som bagudrettet vinkling ikke har været undersøgt. Denne anvendelse har været afprøvet i 2006 i 2 forsøg. I det første forsøg blev der anvendt lavdriftdyse 015 i begge dysepostioner, og effekten blev sammenlignet med en enkelt standard, lodret monteret dyse. Resultaterne af dette forsøg er vist i figur 2. Relativ dosering 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,2 0 Lodret 30F - 30B 45F - 45B 60F - 60B 60F - 30B 30F - 60B Dysevinkling Figur 2. Bekæmpelse af rajgræs med Gallant med LD015 lavdriftdyse. Der er anvendt en enkelt lodret monteret dyse som standard ved en væskemængde på 120 l/ha. De øvrige 5 kombinationer er LD015-dysen anvendt såvel fremad- som bagudrettet med en væskemængde på 240 l/ha. Eksempelvis angiver 30F 30B, at den ene dyse er anvendt 30º fremadrettet, mens den anden er anvendt 30º bagudrettet. Generelt er der ikke fundet nogen effektforbedring ved at anvende de dobbeltvinklede dyser, hvorimod der er en tendens til svagere effekt. Der er generelt ikke opnået nogen effektforbedring ved de prøvede kombinationerne af fremad- og bagudvinkling af dyserne i forhold til en standard, lodret monteret dyse. I figur 3 er 105

107 vist resultatet af det andet forsøg. I dette tilfældet har der været anvendt en kompakt luftinjektionsdyse i den fremadrettede position og en lille lavdrift dyse i den bagudrettede position. Teorien var, at den grove luftinjektionsdyse i den fremadrettede position ville være mindre påvirket af fartvind og naturlig vind og dermed sikre, at udgangsvinklen på sprøjtedouchen blev opretholdt. Den fremadrettede sprøjtedouche vil også give læ for den bagudrettede sprøjtedouche for påvirkningen fra fartvind, og dermed kan der anvendes en finere forstøvning til den bagudrettede douche. Som det fremgår af figur 3, er der heller ikke i dette forsøg fundet mereffekt ved den kombinerede fremad- og bagudrettede vinkling i forhold til den standard lodretmonterede dyse. Relativ dosering 1,2 1 0,8 0,6 0,2 0 Lodret 30F - 30B 45F - 45B 60F - 60B 60F - 30B 30F - 60B Dysevinkling Figur 3. Bekæmpelse af rajgræs med Gallant med MD02 kompakt injektionsdyse i kombination med LD01 lavdriftdyse. Der er anvendt en enkelt, lodret monteret LD015-dyse som standard ved en væskemængde på 120 l/ha. De 5 kombinationer af dobbeltvinklede dyser er anvendt med en MD02 kompakt luftinjektionsdyse fremadrettet og en LD01 lavdriftdyse bagudrettet, alle ved en væskemængde på 240 l/ha. I figuren angiver 30F 30B, at MD02-dysen er anvendt 30º fremadrettet, mens LD01-dysen er anvendt 30º bagudrettet. Generelt er der ikke fundet nogen effektforbedring ved at anvende de dobbeltvinklede dyser. I de hidtidige forsøg med vinklet sprøjtning har der været mereffekt, både hvor der har været anvendt fremadvinkling af sprøjtedouchen, men også når der har været afprøvet bagudvinkling af sprøjtedouchen. Det er derfor lidt overraskende, at der ikke er opnået nogen mereffekt ved nogen af de afprøvede kombinationer af fremad- og bagudrettet vinkling af sprøjtedouchen. I forhold til den praktiske anvendelse af vinklet sprøjtning har dette dog ikke nogen betydning, da væskemængden med en kombineret fremad- og bagudvinkling ville blive forøget og dermed være kapacitetsbegrænsende. De kommende forsøg med vinklet sprøjtning vil derfor fokusere på effekten af enten fremadvinklet eller af bagudvinklet teknik. De hidtidige forsøg har været gennemført på rajgræs i renbestand, og et af de udestående spørgsmål er, hvorvidt de fundne mereffekter vil være opretholdt i en mere normal afgrødesituation. Der er gennemført et forsøg i 2006, hvis formål var at undersøge, om de mereffekter, 106

108 der er opnået ved vinklet bekæmpelse af græsukrudt i renbestand, kunne genfindes i en afgrødesituation. Forsøget var anlagt i efteråret 2005 i en vinterhvedeafgrøde, hvor der var etableret en bestand af rajgræs. Der blev sprøjtet med en doseringsrække af Topik på rajgræs med 1-2 blade. I forsøget indgik standard, lodret monterede dyser samt 3 af de vinklede indstillinger, som har givet markante mereffekter i de tidligere forsøg. Forsøget viste, at de mereffekter, der tidligere er fundet i renbestand også kunne opnås, selvom der var en afgrøde tilstede (figur 4). Faktisk er de opnåede effekter på højde med eller bedre, end det der er opnået tidligere. Med de 3 vinklede testindstillinger var det muligt at reducere dosis 25-50% i forhold til standard, lodret vinklet teknik. Med 60º fremadvinklede dyser og reduceret bomhøjde var mereffekten så stor, at det præcis svarede til, at Topikdoseringen kunne halveres og samtidig opnå samme effekt som med standard, lodret monterede dyser. Figur 4. Relativ dosering af Topik for at opnå samme effekt på rajgræs i vinterhvede på 1-2 bladstadiet med vinklet sprøjtning som med standard, lodret monterede dyser. Der er i alle tilfælde anvendt LD015 lavdriftdyse ved 120 l/ha og 6 km/t. Bogstaver angiver signifikans. Ofte foretages bekæmpelse af en- og tokimbladet ukrudt i en arbejdsgang i vintersæd. Der er derfor også gennemført et forsøg med vinklet teknik, som havde til formål at undersøge, hvordan effekten på tokimbladet ukrudt påvirkes, såfremt der anvendes en vinklet teknik. Der blev foretaget bekæmpelse af raps med Oxitril i vårbyg med samme dyse og med de samme indstillinger af vinkling og bomhøjde som i foregående forsøg. Forsøget viste, at der blev opnået samme effekt på raps med de vinklede teknikker som med standard, lodret monterede dyser. 107

109 Pesticidafprøvning 2006 VII Ukrudtsbekæmpelse 1. Effekt af herbicidblandinger Solvejg K. Mathiassen & Per Kudsk I praksis er anvendelse af herbicidblandinger en udbredt metode til at optimere bekæmpelse af den samlede ukrudtsbestand i den enkelte mark. Der er ikke længere tale om blot at tankblande herbicider til bekæmpelse af græs og bredbladet ukrudt, men også at anvende tankblandinger af flere græsherbicider med henblik på at bekæmpe flere græsukrudtsarter eller opnå en billigere bekæmpelse af den enkelte art. Der er udført 2 potteforsøg til belysning af effekten af blandinger af græsherbicider. I det ene forsøg er effekten over for vindaks af Boxer i blanding med stigende doseringer af DFF undersøgt. Resultaterne viste, at der opnås øget effekt ved tilsætning af selv meget små doseringer af DFF (figur 1). Dette indikerer, at blandingen er synergistisk, hvilket er i overensstemmelse med praktiske erfaringer. I et andet potteforsøg er effekten over for vindaks af to- og trevejsblandinger af Boxer, Stomp og Lexus undersøgt. Der blev fundet additiv effekt af blandinger af Boxer og Stomp. For blandinger af henholdsvis Boxer og Stomp med Lexus var der generelt en tendens til antagonisme. Dette skyldes sandsynligvis, at udsprøjtningen af herbiciderne alene og i blandinger blev udført ifølge anbefalingerne i praksis. Det vil sige, at når Lexus blev anvendt som eneste herbicid, blev det udsprøjtet i blanding med 0,1% spredemiddel, mens der ikke blev anvendt spredemiddel i tankblandingerne med Boxer og Stomp. Alle trevejsblandinger havde additiv effekt. I Planteværn Online optimeres sammensætningen af herbicidblandinger i øjeblikket med udgangspunkt i en antagelse om, at blandingerne er additive; det vil sige, at de ikke afviger signifikant fra den såkaldte Additive Dose Model (ADM). Det betyder, at man ved at følge PVOs doseringsanvisninger vil opnå en bedre effekt end forventet af blandinger af Boxer og DFF. Den nedsatte effekt af blandinger af Lexus og henholdsvis Boxer og Stomp vurderes at være i en størrelsesorden, som ikke vil registreres under markforhold, hvor en række andre faktorer vil påvirke effekten. 108

110 ED 90 (L/ha) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,3 0,2 0,1 0 * * * 0 0,031 0,063 0,125 0,25 DFF (L/ha) Figur 1. ED 90 -dosering (g a.s./ha) for Boxer alene og i blanding med stigende doseringer af DFF. En * angiver, at effekten er signifikant forskellig fra effekten af Boxer alene. 109

111 2. Additivers indflydelse på effekten af MCPA Solvejg K. Mathiassen & Per Kudsk I et tidligere forsøg med bekæmpelse af agerpadderok er der fundet øget effekt af MCPA ved udsprøjtning i blanding med forskellige additiver. Om tilsvarende gør sig gældende ved bekæmpelse af agertidsel og gråbynke er undersøgt i et potteforsøg. Sprøjtningerne blev udført på rodfremspirede skud af gråbynke (15-20 cm høje) og agertidsel (begyndende knopstadie). Der blev anvendt 4 doseringer af MCPA fra 0,25 til 2 l/ha, som blev udsprøjtet alene eller i blanding med 0,1% Contact, 0,25% Zipper, 2 kg/ha ammoniumsulfat, 0,5 l/ha Renol og 0,5 l/ha DASH. Udsprøjtning blev foretaget i ca. 200 l/ha. Effekten blev målt på biomasse af sprøjtede planter samt på genvækst (figur 2). Over for gråbynke blev der opnået 40-50% effekt på biomassen af de sprøjtede planter, men ingen effekt på genvækst. Additiverne havde ingen indflydelse på effekten af MCPA. Over for agertidsel blev der i blanding med Zipper opnået en øget effekt på biomassen af sprøjtede planter, mens alle øvrige blandinger gav samme effekt som MCPA alene. Effekten på genvækst var præget af en stor variation. Der er således opnået 30% effekt på genvækst ved anvendelse af 1 l/ha MCPA udsprøjtet alene, mens 2 l/ha ikke har givet nogen sikker effekt. Der er tendens til, at effekten på genvækst øges ved udsprøjtning i blanding med Zipper. Der bør udføres yderligere forsøg til belysning af optagelse og translokation af MCPA i blanding med Zipper. Resultaterne bekræfter dog endnu engang, at bekæmpelse af agertidsel og gråbynke ikke er tilendebragt ved et enkelt års bekæmpelse med MCPA. 110

112 Effekt på biomasse % effekt ,5 1 1,5 2 2,5 MCPA (L/ha) Effekt på genvækst % effekt ,5 1 1,5 2 2,5 MCPA (L/ha) Figur 2. Effekt over for agertidsel af MCPA i blanding med forskellige additiver. Øverst ses effekten på biomasse af sprøjtede planter, nederst ses effekten på genvækst. Ingen additiv, + 0,1% Contact, + 0,25% Zipper, 2 kg/ha ammoniumsulfat, + 0,5 L/ha Renol. 111

113 3. Herbicidresistens i Danmark Solvejg K. Mathiassen & Per Kudsk Vi forsøger til stadighed at følge situationen med hensyn til udvikling af herbicidresistens i Danmark. Dette gøres ved 3 tiltag: 1. Test af følsomhed af frøprøver fra Landsforsøgene 2. Baselinestudier i forbindelse med introduktion af nye herbicider 3. Test af følsomhed af frøprøver indsamlet af konsulenter og landmænd i marker, hvor der er opnået utilstrækkelig bekæmpelse Test af følsomhed af frøprøver fra Landsforsøgene Igennem et godt samarbejde med Landscentret og planteavlskonsulenterne modtager vi hvert år frøprøver indsamlet fra Landsforsøgene. Prøverne indsamles i de ubehandlede parceller i forsøg med bekæmpelse af agerrævehale og vindaks. Disse forsøg anlægges på arealer, hvor der forventes en stor bestand af de pågældende ukrudtsarter, og hvor der formodentlig er foretaget bekæmpelse med græsukrudtsmidler i de forudgående år og dermed kan være risiko for resistensudvikling. Følsomheden undersøges i potteforsøg ved at sammenligne relevante herbiciders effekt over for de indsamlede biotyper og en biotype med kendt følsomhed. For agerrævehales vedkommende er effekten af Primera Super, Lexus og aktivstoffet sethoxydim undersøgt. Sethoxydim er ikke markedsført i Danmark, men medtages i testen, fordi det ud fra følsomheden over for dette herbicid er muligt at afgøre, om der er tale om target site- resistens eller metabolisk resistens. Udfra resultaterne beregnes resistensfaktoren. Resistensfaktoren angiver, hvor mange gange det er nødvendigt at øge doseringen for at få samme effekt på den resistente som på den følsomme biotype (f.eks. ED 90 resistent/ed 90 følsom). Hvis resistensfaktoren er 2, betyder det, at doseringen skal fordobles på den resistente biotype for at opnå samme effekt som på den følsomme biotype. I figur 3 ses resultater af test af de indsamlede frøprøver af agerrævehale fra forsøgene i Som det ses af figuren, er der mindre variationer i følsomheden af de forskellige biotyper. For biotypen ID 411 er resistensfaktorerne for Primera Super og Lexus signifikant højere end 1. Forskellene er dog ikke så markante, at de kan karakteriseres som resistens, men et udtryk for den naturlige variation, der er imellem populationer af agerrævehale. På tilsvarende måde som beskrevet for agerrævehale er følsomheden af 11 biotyper af vindaks indsamlet i Landsforsøgene 2005 testet for følsomhed over for Primera Super, Hussar og Boxer. Der er ikke fundet tegn på nedsat følsomhed i nogen af de undersøgte biotyper. 112

114 1,6 1,4 1,2 * * Primera S Lexus Sethoxydim 1 0,8 0,6 0,2 0 ID 85 ID 411 ID 412 ID 413 ID 414 ID 415 Figur 3. Beregnede resistensfaktorer for biotyper af agerrævehale indsamlet i Landsforsøgene Resistensfaktoren angiver, hvor mange gange doseringen skal øges på de pågældende biotyper sammenlignet med den følsomme biotype for at opnå 90% effekt. Som angivet med * er resistensfaktorerne for Primera Super og Lexus signifikant højere end 1 for biotypen ID 411. Baselinestudier Når en plantebestand flere gange behandles med samme herbicid eller med herbicider med samme virkningsmekanisme, er der risiko for, at den ændrer sammensætning i retning af mindre følsomhed. For at vide om der sker ændringer i en plantearts følsomhed over for et herbicid, er det nødvendigt at kende variationen i den naturlige følsomhed på det tidspunkt, hvor herbicidet anvendes første gang. Dette karakteriseres som baselinefølsomheden og angives som et interval. Inden introduktionen af Hussar på det danske marked indsamlede planteavlskonsulenterne frøprøver af vindaks på forskellige lokaliteter. Det blev til i alt 24 biotyper, som blev testet for følsomhed over for Primera Super, Hussar og Boxer (se billede). Biotyperne opbevares i Forskningscenter Flakkebjergs frøbank og kan således anvendes i fremtidige studier til vurdering af, om vindakspopulationen ændrer følsomhed. 113

115 Inden introduktionen af Hussar på det danske marked blev der gennemført et baselinestudie, hvor følsomheden over for Hussar, Primera Super og Boxer af 24 indsamlede biotyper blev undersøgt. Test af indsendte frøprøver Vi modtager løbende henvendelser fra Landscentret, planteavlskonsulenter og landmænd om marker, hvor der er opnået utilstrækkelig bekæmpelse, og hvor der ikke umiddelbart er en naturlig forklaring herpå (dosering, klimaforhold, sprøjteteknik). I disse tilfælde opfordrer vi til, at der indsamles frø af de overlevende planter, som vi efterfølgende tester, som beskrevet for frøprøver fra Landsforsøgene. I 2005 har vi således testet 2 biotyper af kornvalmue og 1 biotype af fuglegræs for resistens over for sulfonylureamidler. I alle 3 tilfælde kunne der påvises resistens, idet doseringerne af Express skulle øges fra 40 til 100 gange for at opnå samme effekt på disse biotyper som på følsomme biotyper. Desuden er 2 indsendte biotyper af agerrævehale testet og fundet resistente over for Primera Super med resistensfaktorer på De to biotyper havde samme følsomhed over for sethoxydim som den følsomme biotype, hvilket indikerer, at der er tale om metabolisk resistens. I overensstemmelse hermed blev der fundet nedsat effekt over for de pågældende biotyper af såvel Lexus som Topik. Status over herbicidresistens i Danmark Resistens over for sulfonylureamidler Det første tilfælde af resistens over for sulfonylureamidler i Danmark blev fundet hos fuglegræs i Vi har i 2006 kendskab til 11 lokaliteter med resistent fuglegræs, hvilket kan 114

116 betegnes som en meget begrænset udvikling. Det må dog antages, at det reelle antal tilfælde af resistens er betydeligt større, men at mange af disse tilfælde af resistens ikke opdages, fordi sulfonylureamidler ofte anvendes i blanding med andre herbicider, som også har effekt over for fuglegræs. I 2003 blev det første tilfælde af sulfonylurearesistent kornvalmue fundet, og der er ved udgangen af 2006 registreret 7 lokaliteter med resistent kornvalmue. Kornvalmue er fremmedbestøver og producerer mange frø pr. plante. Potentielt er risikoen for en hurtig spredning af resistente biotyper over større arealer derfor større end for fuglegræs. I de resistente biotyper af fuglegræs og kornvalmue ligger resistensfaktorerne for Express fra 27 til 100. I praksis er det altså ikke muligt at bekæmpe de resistente planter med de tilladte doseringer af Express. Da der er krydsresistens til andre sulfonylureamidler, kan de resistente biotyper ikke bekæmpes med andre herbicider fra denne gruppe. Der er registreret 4 tilfælde af resistens hos agerrævehale over for Lexus (metabolisk resistens, se afsnittet nedenfor). Resistens over for fop/dim midler En undersøgelse af 31 indsamlede frøprøver af agerrævehale i 2001 og 2002 viste, at 9 af disse var resistente over for Primera Super. Vi har ved udgangen af 2006 registreret i alt 17 lokaliteter med agerrævehale, som er resistent over for Primera Super. Der er fundet resistensfaktorer i størrelsesordenen fra 15 til 25, hvilket betyder, at det ikke er muligt at bekæmpe planterne med de godkendte doseringer. Topik hører til samme herbicidgruppe som Primera Super, og generelt ses også en nedsat effekt af Topik på de resistente planter. Der er dog tale om langt mindre reduktion af effekten, og Topik kan de fleste steder stadig give tilstrækkelig bekæmpelse i de godkendte doseringer. På enkelte af biotyperne er der set nedsat effekt af Lexus, og i 4 af disse tilfælde har supplerende undersøgelser vist, at der er tale om metabolisk resistens. 115

117 4. Resultater fra afprøvningen med herbicider 2006 Kamilla Jentoft Fertin & Karen Eberhardt Henriksen Indledning I vækstsæsonen er der udført ca. 90 forsøg med ca. 15 forskellige produkter. Der har for næsten alle produkters vedkommende været tale om produkter med kendte aktivstoffer. Materialer og metoder Alle forsøg med afprøvning udføres som markforsøg, udstationeret hos landmænd. Forsøgene har hovedsagelig været placeret på Sjælland, men også på Langeland og i Jylland, for at imødekomme forskellige krav til sammensætning af ukrudtsfloraen. Forsøgene udlægges som 2-faktor forsøg med midler og doser. Der anvendes primært 3 forsøgsdesign, som er anført nedenfor. Forsøgene udføres med 4 blokke i både udbytte og effekt forsøg: 1. Udbytteforsøg med midlerne i normal og dobbelt dosering, primært med henblik på evaluering af eventuelle skader på kulturen. Samtidig måles desuden effekten på ukrudtet. Det tilstræbes ved anlæggelsen af forsøgene at undgå arealer med voldsomme ukrudtsbestande. 2. Effektforsøg, 3 doser med midlerne i henholdsvis 1/4, 1/2 og 1/1 normaldosering til belysning af midlernes effektivitet i relativt konkurrencestærke kulturer. 3. Effektforsøg, 2 doser med midlerne i henholdsvis 1/2 og 1/1 normaldosering til belysning af midlernes effektivitet i relativt konkurrencesvage kulturer. Det tilstræbes ved anlæggelsen af effektforsøg at ramme arealer med betydelige ukrudtsbestande i form af mange ukrudtsarter. Sprøjtninger er udført med en selvkørende sprøjte (se billede). Sprøjtetrykket er opnået med atmosfærisk trykluft. Sprøjtninger gennemføres standardmæssigt med Hardi fladsprededyser LD Syntal, med 150 l vand pr. ha, et dysetryk på 2,6 bar og en bomhastighed på 4,5 km/t. Midlernes effekt er opgjort ved bedømmelse og på de enkelte ukrudtsarter ved at tælle antal planter og måle friskvægt i 3 prøveflader á 0,25 m 2 (for græsser ofte 0,10 m 2 ) pr. parcel. Denne bedømmelse sker normalt 6 uger efter sprøjtning for forårssprøjtningerne. I de led, der sprøjtes om efteråret, sker optællingen om foråret 2-3 uger efter, at afgrøden er i vækst. Effektopgørelsen angives som forholdstal (procent effekt) på basis af de ubehandlede forsøgsparceller. 116

118 I forsøgene bedømmes endvidere for effekt og for skade på afgrøden ca. 2 og ca. 6 uger efter sprøjtning. I de led, der er sprøjtet om efteråret, bedømmes endvidere om foråret ca. 2-3 uger efter, at afgrøden er i vækst. I korn og frøgræs bedømmes derudover ved skridning og høst. I andre afgrøder bedømmes 1 2 gange; sidste bedømmelse i udbytteforsøgene er altid før høst. Resultater I de efterfølgende grafer vises de gennemsnitlige effektresultater for nogle af de midler, som har været tilmeldt afprøvning i 2005/2006. Resten af midlerne har været afprøvet under fortrolighed. Bekæmpelseseffekterne er illustreret som søjlediagrammer for hver enkelt ukrudtsart ved en given dosering. Søjlerne viser den gennemsnitlige bekæmpelseseffekt over for de ukrudtsarter, som har været repræsenteret i forsøgene. Figurerne er ordnet alfabetisk efter midlernes navne. For tokimbladede ukrudtsarter er effektangivelserne baseret på opgørelser af friskvægt. For de fleste græsukrudtsarter er effektangivelserne baseret på en tælling af antallet af planter. I nogle af søjlediagrammerne er græsukrudt også vist som en bedømmelse af biomasse ved skridning/høst. Tallene i parentes under ukrudtsnavnene refererer til det antal forsøg, der ligger bag effekten af de enkelte doseringer. Den selvkørende sprøjte i funktion. 117