Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

Transkript

1 Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1

2 Hvad er markvildtprojektet? Markvildtet tilbage på marken!

3

4 Markvildtprojektets faser Her er vi nu Fase 1: Konceptudvikling for dannelse af markvildtlav Fase 2: Dannelse af lav i storskala Fase 3: Levedygtig drift af markvildtlav

5 Bredt samarbejde om fælles naturinteresser! Medlemmer af den nationale markvildtgruppe:

6 Bredt samarbejde om fælles naturinteresser! Medlemmer af koordineringsgruppen: Plantning og landskab Danmarks Biavlerforening Landboforeningerne De stående Jagthundeklubber (FJD) Skov og Landskab Spaniel Klubben Klubben for FT spaniels SEGES Institut for agroøkologi, AU Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) Bærdygtigt Landbrug Økologisk landsforening (ØL)

7 Markvildtprojektteamet Anders Rishøj Markvildtrådgiver kreds 1 & 2. Jakob B. Nielsen Markvildtrådgiver kreds 4 & 5. Lene Midtgaard Markvildtrådgiver kreds 6,7 & 8. Jens Pedersen Markvildtrådgiver kreds 7. Thomas Iversen Projektleder & Markvildtrådgiver kreds 4. Sebastian Behnke GIS-ekspert & Markvildtrådgiver kreds 3. Bent O. Rasmussen Jagtkonsulent Sabina Rohde Biologi-formidler, kommunikation, nyheder mv.

8 Markvildtprojektet Markvildtprojektet fokuserer på følgende principper: Fokus på natur og levesteder Løbende bestandsoptælling Frivillighed Gratis rådgivning Samarbejde og synergi

9 56 aktive lav flere på vej 9

10 Eksempel på et markvildtlav Interesseområde: ca ha Deltagerområde: ca. 520 ha 10

11 Markvildtlav på landsplan Interesseområde: ca ha Deltagerområde: ca ha Interesseområde gens.: ca ha Deltagerområde gens.: ca ha 11

12 Aktiviteter Aktiviteter i et markvildtlav Tællinger af harer og agerhøns. Terrængennemgang med en markvildtrådgiver. Årligt vintermøde, hvor der følges op på årets gang. 12

13 Vildttælling

14 14

15 AGERHØNE Forårspar pr. 100 ha. 30 Optællingsresultater Ingen 0,4-1,0 1,0-3,0 over 3,0 HARE - Anbefalet jagtudbytte PR. 100 HA. 25 AGERHØNE - Anbefalet jagtudbytte PR. 100 HA. 20 over 17, ,5-17, ,0-4, HARE Individer pr. 100 ha. Ingen 15

16 Tiltag 2015 Linjeformede tiltag: Fladetiltag: 645 km 237 ha Linjeformede tiltag Vinterbiotoper: 25 km Soleksponerede arealer: 327 km Lysåben vegetation: 178 km Kantvegetation: 50 km Beplantning: 65 km Fladetiltag Vinterbiotop: 16 ha Flerårig vegetation: 175 ha Beplantning: 44 ha Søer 2 ha 16

17 Økologiske rum Markvildtprojektet udvider det økologiske rum i det åbne land betydeligt. Fordelt på to forskellige elementer: Permanente biotoper, hvor en intensiveret pleje og beskyttelse vil udvide det økologiske rum i og omkring disse biotoper: Levende hegn, småbeplantninger, fortidsminder, sten- og jorddiger mv. Plus nye permanente strukturer i landskabet som en del af projektet. Midlertidige tiltag på dyrkningsfladen vil medvirke til at udvide det økologiske rum på markerne. Disse tiltag kan fx omfatte vildtstriber, barjordsstriber, insektvolde, lærkepletter, reduceret udsædsmængde mv. 17

18 Styrker Øger naturindholdet. Det økologiske rum fundament for biodiversitet Ressourcer til at faciliteter akilleshæl Tillid til DJ vi er ikke en konkurrerende rådgivning eller myndighed Brandmandslov tilgang Monitering, som ikke er sket før DN, DOF er med i nogle geografier 18

19 Svagheder Tålmodighed hos interessenter Svært af få lodsejere med på at inddrage andre Manglende forventningsafstemning ift. tilskud (Sjælland og Øerne) Tillidsforholdet mellem rådgiver og lodsejer er altafgørende for den fremtidige deltagelse i markvildtprojektet 19

20 Muligheder Øget efterspørgsel hos landmænd Adgang til bred og uforpligtende dialog om natur Flere lodsejere ønsker rådgivning knyttet til skov og naturområder Målrettet inddrage hedehøg, kirkeugle, birkemus, hasselmus, løgfrø, markfirben Koncept, der kan overføres til andre arter Unik kortlægning af landbrugsnatur 20

21 Trusler Ingen finansiering fra 2017 (ca. 5 mio. årligt) Kan ikke imødekomme efterspørgsel Rigide og ændringer i regler for Landbrugsstøtte Nyhedens interesse daler Reduceret jagttid hare og agerhøne 21

22 Økonomien Hvad koster et markvildtlav? Pr. lav kr pr. lav Pr. ha deltagerområde kr. 75 pr. ha Pr. ha interesseområde kr. 22 pr. ha Planteproduktion DB ll ca. kr Grundbetaling + grøn støtte ca. kr Resultat ca. kr

23 Pris på landbrugsfødekæden Pr. ha deltagerareal? Markvildt/Landbrug 75/4.000*100 2 pct. Markvildt/landbrugsstøtte 75/1.890*100 4 pct. Markvildtprojektet koster til sammenligning ca. 2% af den samlede indtægt pr. ha eller 4% af den samlede landbrugsstøtte. 23

24 Værdi af frivillig indsats Den frivillige indsats er bærende for projektet, og det estimeres at det frivillige arbejde udgør ca timer om året pr. lav, svarende til en anslået værdi på ca. 5 mio. kr. årligt. 24

25 Målet på lang sigt er At lavene er sort set selvkørende ift. tællinger vil dog altid kræve en rådgiver At lavkonceptet er dynamisk At konceptet indbefatter flere arter At øge biodiversiteten - vi skaber et økologisk rum, der giver mulighed for biodiversitet At der opstår korridorer for spredning af flora og fauna 25

26 Spørgsmål 26