Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram

Transkript

1 December 2012 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob?

2 Indhold INDLEDNING 3 1. HVEM ER DE LEDIGE? 4 2. HVAD ER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER OG BEHOV? 5 3. HVAD ER BARRIERERNE FOR FLEKSJOB? 6 4. HVORDAN BRUGES VIRKSOMHEDSPRAKTIK BEDST? 8 KONKLUSION - HVORDAN SKABES NYE FLEKSJOB? 10 Kort om Nyfleks Formålet med forsøget er at opnå mere viden om, hvilken indsats, der virker for ledige, nyvisiterede til fleksjob. Målgruppen er ledige nyvisiterede til fleksjob og ledige fra et fleksjob med maksimalt 13 ugers ledighed. De deltagende jobcentre har selv fastlagt sammensætningen af indsatsen for målgruppen inden for rammen for forsøget. I projekterne er der igangsat en eller flere af følgende aktiviteter: 1. intensive samtaleforløb, der i gangsættes tidligt efter visitering til fleksjob 2. jobsøgningstilbud, der klæder deltagerne på til selv at blive mere aktivt jobsøgende 3. tidlig aktiv virksomhedsrettet indsats, der bidrager til, at den ledige får et fleksjob 4. eventuelt en parallel indsats af mere sundhedsfaglig eller behandlingsmæssig karakter Forsøget består af i alt 13 projekter i 14 jobcentre fordelt i store, mellemstore og mindre jobcentre i alle fire Beskæftigelsesregioner og er samlet på ca. 20 millioner kr. Ca borgere deltager i projekterne. Gennemsnitsprisen pr. deltager (forsøgsmidler)er kr. Projektperioden er fra 1. maj 2011 til 31. januar 2013, hvorefter forsøget slutevalueres

3 Indledning Dette er 2. delnotat i Nyfleks forsøget under Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Emnet for notatet er, hvordan nye fleksjob skabes. Alle 13 projekter i Nyfleks har udviklet jobsøgningsforløb, der klæder de ledige på til at opsøge virksomheder og gå i dialog om fleksjob. Sideløbende har jobcentrene udviklet den opsøgende fleksjobformidling og det lokale virksomhedssamarbejde. Nogle af de deltagende jobcentre har derudover gennemført særlige initiativer målrettet virksomhedssamarbejdet. Notatet præsenterer jobcentrenes erfaringer med skabelsen af nye fleksjob indenfor disse rammer. Siden Nyfleks blev igangsat i foråret 2011, er der fremlagt en reform af fleksjobordningen, som træder i kraft i januar Reformen betyder bl.a., at fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Dermed ændres rammerne for fleksjob for både borgere, der visiteres til ordningen eller bliver ledige fra et fleksjob, for virksomheder, der ansætter medarbejdere i fleksjob - samt for jobcentrene. Resultaterne fra Nyfleks er relevante i implementeringen af den nye fleksjobordning, idet der i den nye ordning stilles krav til jobcentrene om tilbud til ledige, der skal finde fleksjob, og krav til ledige om aktiv søgning efter fleksjob. Netop dette er der gjort erfaringer med i Nyfleks ligesom der er gjort erfaringer med, hvordan fleksjob skabes i virksomhederne. Vidensgrundlag Notatet er udarbejdet på baggrund af viden og erfaringer fra indsatsgruppemøder i hvert af de 13 projekter, fra fælles workshops og seminarer for jobcentrenes ledelse og medarbejdere samt fra webregistreringen i Nyfleks. Der er supplerende gennemført interviews med såvel arbejdsgivere, ledige og nyansatte i fleksjob samt med jobkonsulenter som et led i evalueringen samt som led i udviklingen af Guide til at finde dit eget fleksjob. Den indsamlede viden er udbygget med en mindre survey blandt de deltagende jobcentre om deres oplevelser af virksomhedernes behov i forbindelse med etablering af nye fleksjob. Læsevejledning Delnotatet består af fire korte afsnit og en konklusion på notatets tema hvordan skabes fleksjob. De fire afsnit er: 1. Hvem er de ledige? 2. Hvad er virksomhedernes behov og ønsker? 3. Hvad er barriererne for fleksjob? 4. Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst? - 3 -

4 1. Hvem er de ledige? Der er knap deltagere i Nyfleks forsøget, heraf har indtil videre 1 deltaget i en aktiv indsats (80 % af samtlige deltagere), og har været i virksomhedspraktik (60 % af samtlige deltagere). 824 deltagere er ansat i fleksjob, svarende til 69 % af de i alt deltagere, der har afsluttet deres projektdeltagelse på nuværende tidspunkt 2. Deltagerprofil Hovedparten af deltagerne i Nyfleks forsøget er over 40 år, har uddannelse og en del års erfaring på arbejdsmarkedet afklaret til fleksjob efter længerevarende forløb på sygedagpenge visiteret til fleksjob primært pga. en fysisk lidelse Halvdelen af deltagerne forventer ikke at kunne arbejde indenfor samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som i det seneste job. Mange nyvisiterede og nyledige har således erfaringer og kompetencer fra tidligere jobs eller uddannelse, som de kan anvende i deres nye fleksjob. De har dog meget forskellige forudsætninger for selv at søge og finde fleksjob. Nyvisiterede og nyledige kan i forbindelse med jobsøgning opdeles i tre hovedgrupper: 1. Selvfindere Deltagere, som primært har brug for viden om fleksjobordningen og fleksjobsøgning, samt for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads - og kan ellers selv søge og finde et fleksjob. 2. Samspillere Deltagere, som ofte har brug for at afklare, hvilke kompetencer de har, og hvilke opgaver de kan løse, og som har brug for viden om fleksjobsøgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt. 3. Støttekrævende Deltagere, der enten ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet og har ønske om førtidspension, eller som ønsker fleksjob, men ikke har tilstrækkelig stor arbejdsevne indenfor den nuværende ordning til at kunne opnå ansættelse i fleksjob. Indenfor den nuværende ordning har der været behov for at arbejde med disse barrierer for fleksjob og udvikle arbejdsevne og kompetencer til at løse nye typer arbejdsopgaver - og øge den mulige arbejdstid. Der er også en lille gruppe deltagere, der ønsker fleksjob og har en stabil arbejdsevne, men som ikke selv er i stand til at finde eller aftale et fleksjob (fx sent udviklede). Denne gruppe har brug for, at jobcentret både finder og aftaler fleksjobbet for dem 3. 1 Forsøgsprogrammet afsluttes endeligt den 31. januar Data fra forsøgets webregistrering 3 Opdelingen af målgruppen er baseret på erfaringer i forsøget - 4 -

5 2. Hvad er virksomhedernes ønsker og behov? Hvad vil virksomhederne gerne vide om ansøgere til fleksjob Virksomhederne efterspørger primært viden om ansøgeres faglige og personlige kompetencer. Dernæst viden om, hvor mange timer ansøgeren kan arbejde, ansøgerens motivation for at søge job i virksomheden - og hvilke skånehensyn, der er nødvendige. Virksomhederne foretrækker, at informationerne kommer fra de ledige selv. Virksomhedernes Top 5 Viden om ansøgere til fleksjob 1. Faglige kompetencer 2. Personlige kompetencer 3. Mulig arbejdstid 4. Motivation for at søge job 5. Skånehensyn Lavere prioriteret er information om de lovgivningsmæssige rammer for ansatte i fleksjob, ansøgeres helbredsproblemer, mulighederne for støtte fra jobcentret og ansøgerens ønsker til arbejdsopgaver 4. Kan de ledige informere om deres egen ansøgerprofil? Jobcentrene i Nyfleks har forskellige tilgange til at lade de ledige selv opsøge virksomhederne og søge job eller praktikplads. I nogle jobcentre bliver hovedparten af de ledige klædt på til selv at kontakte og gå i dialog med virksomhederne, både selvfindere, samspillere og i nogen grad de støttekrævende. I andre jobcentre er det udelukkende en mindre gruppe ledige, primært selvfinderne, eller slet ingen af de ledige, der selv opsøger virksomhederne. Denne forskel vil blive yderligere undersøgt og belyst i slutevalueringen af forsøget. De foreløbige resultater i Nyfleks indikerer, at jobcentrenes indsats har stor betydning for, hvor aktive ledige selv kan blive i jobsøgningsprocessen. Selvaktivitet understøttes bedst ved at jobcentrene ikke informerer for og om de ledige, men klæder de ledige på til selv at informere, eller støtter de ledige og informerer i samarbejde med dem, når de ikke kan alene. Hvad vil virksomhederne gerne vide om fleksjobordningen? Virksomhederne efterspørger først og fremmest viden om fastsættelse af løn og ansættelsesvilkår. Højt prioriteret er også viden om, hvordan et fleksjob kan designes. Det vil sige, hvordan man kan få øje på og sammensætte opgaver, der kan udgøre et konkret fleksjob. Endelig ønsker de viden om, hvordan skånehensyn konkret kan aftales. 4 Survey blandt Nyfleks jobcentre - 5 -

6 Virksomhedernes Top 4 Viden om fleksjobordningen 1. Hvordan fastsættes lønnen 2. Ansættelsesvilkår i øvrigt 3. Hvordan designes fleksjob 4. Hvordan aftales hensyn Lavere prioriteret er viden om mulighederne for kompenserende ordninger og mentorordning samt viden om muligheder for generel støtte fra jobcentret, om fagforeningens og jobcentrets rolle - samt generelle oplysninger om fleksjobordningen 5. Kan de ledige selv informere virksomhederne om fleksjobordningen? Der er som nævnt markant forskel på jobcentrenes erfaringer med at lade de ledige opsøge virksomhederne. Nogle jobcentre prioriterer at lade så mange som muligt af de ledige selv informere virksomhederne om fleksjobordningen. De ledige kan så henvise til jobcentret (og gerne give virksomheden et visitkort fra en jobkonsulent), hvis de ikke selv kan svare på et spørgsmål. Andre jobcentre vurderer, at det er jobcentrets opgave at informere virksomhederne om ordningen. Fælles for jobcentrene i Nyfleks er dog, at de gennem informationsmøder, fleksjobklubber, undervisning og udarbejdelse af informationsmateriale målrettet virksomhederne - som ledige kan medbringe til virksomhederne - klæder de ledige på ift. at kunne informere om fleksjobordningen. Som nævnt tyder de foreløbige erfaringer på, at jobcentrets valg af indsats har stor betydning for, hvad ledige selv kan klare i jobsøgningsprocessen. 3. Hvad er barriererne for fleksjob? Den største barriere for fleksjob (i den nuværende ordning) er virksomhedernes oplevelse af, at der er for store administrative omkostninger forbundet med ansættelser i fleksjob. Desuden er situationen på arbejdsmarkedet, at mange virksomheder ikke aktuelt mangler arbejdskraft, hvilket naturligt påvirker mulighederne for at ansætte en medarbejder i fleksjob. Endelig er der en opfattelse af, at der generelt er et højt sygefravær forbundet med fleksjob, samt at lønudgiften er for høj ift. den arbejdsindsats, som fleksjobansatte kan levere. Halvdelen af de 13 projekter oplever, at tilpasning af opgaver og skånehensyn tit kræver flere ressourcer, end virksomhederne generelt er villige til at bruge. Virksomhederne har ikke altid arbejdsopgaver, der kan matche de lediges skånebehov. Eller der er et misforhold mellem ansøgernes erhvervserfaring/uddannelse og arbejdsopgaverne i virksomheden. 5 Survey blandt Nyfleks jobcentre - 6 -

7 Virksomhedernes Top 7 Barrierer for fleksjob 1. Administrative omkostninger 2. Mangler aktuelt ikke arbejdskraft 3. Højt sygefravær 4. Lønudgift matcher ikke arbejdsindsats 5. Jobdesign kræver ressourcer 6. Skånebehov matcher ikke opgaver 7. Kompetencer matcher ikke opgaver Enkelte jobcentre oplever, at virksomhederne ikke ønsker at ansætte flere medarbejdere på særlige vilkår, og at manglende forståelse blandt kolleger for fleksjobansattes skånehensyn er en barriere for oprettelsen af nye fleksjob 6. Ifølge jobcentrene er virksomhederne delte i holdningen til fleksjob. Nogle virksomheder er meget negative, og nogle er meget positive. Det afhænger af, om virksomheden alene tænker i økonomi, eller om den har en positiv holdning til mangfoldighed og et rummeligt arbejdsmarked/ virksomhedernes sociale ansvar. Holdningen er afgørende for muligheden for at skabe nye fleksjob. Jobcentrene ser den økonomiske krise og mange virksomheders økonomiske situation som den største barriere for fleksjob. Samtidig vanskeliggør den nuværende fleksjobordning mulighederne for ledige med en meget lav arbejdsevne at komme i betragtning til et fleksjob. Visitationen til fleksjob er strammet betydeligt op i mange jobcentre, hvilket betyder, at de nyvisiterede har væsentligt flere begrænsninger, end virksomhederne har været vant til tidligere. Endelig oplever nogle jobcentre en aktuel barriere for skabelsen af nye fleksjob, da virksomhederne afventer de nye regler. Der er således væsentlige barrierer for skabelsen af nye fleksjob. Men en del af barriererne kan der gøres noget ved. Jobcentrene har arbejdet med at flytte barriererne via dialog med virksomhederne om fleksjobordningen, om virksomhedens situation og mulige arbejdskraftbehov. De klæder også de ledige på til selv at kunne gå i dialog med virksomhedslederne, når de søger job, så den ledige ikke altid tager et indledende nej for gode varer. Barriererne kan flyttes Jobcentrenes favoritter Information til virksomhederne om mulighederne for fleksjob, social ansvarlighed og et rummeligt arbejdsmarked kan udbrede kendskabet til fleksjob og gøre det mere almindeligt at ansætte en i fleksjob. Beskrivelser af borgere, der er ansat i fleksjob succeshistorier kan skabe sneboldeffekt Målrettet anvendelse af virksomhedspraktik: når først en ansøger er i virksomhedspraktik, ser virksomhederne, hvad ansøgeren kan, og hvad virksomheden kan bruge det til. Samtidig opdager virksomheden både kompetencer og personligt drive, og at de ofte får en stabil arbejdskraft Administration kan afhjælpes via overskuelige blanketter og en hjælpelinje til jobcentret 6 Survey blandt Nyfleks jobcentre - 7 -

8 4. Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst? Knap 2/3 af deltagerne er kommet i fleksjob efter virksomhedspraktik. Det har helt overvejende været én - og ikke flere virksomhedspraktikker, og ansættelse er oftest sket i praktikvirksomheden. Hvad kan virksomhedspraktik bruges til? Top 5 i Nyfleks forsøget 1. Designe fleksjob inden ansættelse 2. Prøve nyt arbejdsområde 3. Få foden indenfor og udvide netværk 4. Prøve job af uden risiko 5. Udvikle kompetencer og arbejdsevne Men praktik kan bruges til andet og mere end at få jobbet på plads. I stort set alle de 13 projekter bruges virksomhedspraktik også til, at ledige kan prøve et nyt arbejdsområde, og til at de kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet og udvide deres netværk. I hovedparten af jobcentrene bruger ledige også virksomhedspraktik til at prøve et muligt jobmatch af, uden risiko for tab af forsørgelse, hvis matchet er forkert. Desuden bruger en gruppe af ledige virksomhedspraktik til at udvikle nye kompetencer og større arbejdsevne. Kun i enkelte jobcentre har man oplevet, at virksomhedspraktik misbruges som gratis arbejdskraft. Erfaringerne indikerer, at praktik kan og bør anvendes bredt med et klart mål for praktikken, der sættes ud fra den enkelte lediges behov. Og at praktik også kan føre til job, selvom praktikvirksomheden ikke på forhånd kan love job efter praktikken. Individuelt tilrettelagt praktik eller faste pladser? I Nyfleks er der gode erfaringer med, at jobcentret - med tidlig intensivt samtaleforløb og et målrettet jobsøgningstilbud evt. kombineret med en sundhedsmæssig indsats kan klæde den ledige på til at være aktiv i jobsøgningsprocessen og sætte mål for virksomhedskontakten. Det overordnede mål er selvfølgelig ansættelse i fleksjob, men ofte er en virksomhedspraktik med et bestemt defineret formål et skridt på vejen. Nogle jobcentre har forsøgt at bringe ledige i kontakt med virksomheder fra dag ét med start i en virksomhedspraktik, der sammen med sideløbende samtaler og jobsøgningstilbud skulle klæde den ledige på til aktivt at søge fleksjob eller virksomhedspraktik i andre virksomheder. Der er også gjort forsøg med brug af faste praktikpladser, bl.a. i virksomhedscentre, som en vej ind i virksomhederne. De bedste resultater for selvfindere og samspillere kommer via korte, individuelle og målrettede virksomhedspraktikker. For ledige, der har brug for at udvikle deres arbejdsevne - fx erhverve sig nye kompetencer, som kan øge deres jobmuligheder inden for nye brancher - er der gode erfaringer med lidt længerevarende praktikker. En meget hurtig virksomhedspraktik allerede få dage efter afklaring til fleksjob har vist sig at være vanskelig at få til at lykkes. Det skyldes, at der skal være et mål med praktikken, at matchet mellem ledig og virksomhed er altafgørende, og at ledige i målgruppen som hovedregel har brug for en - 8 -

9 (kort) afklaring af kompetencer og jobønsker i det kommende fleksjob, inden de er klar til at kontakte virksomhederne. Virksomhedscentre og andre former for partnerskabsaftaler/faste pladser egner sig generelt bedst, når målet med en praktik er erhvervelse af nye kompetencer, afprøvning af et nyt arbejdsområde/branche, vedligeholdelse eller optræning af arbejdsevne mv. Virksomhedscentre har vist sig ikke at være en direkte vej i fleksjob. Og det har vist sig, at der kan være brug for at udvikle eller tilpasse pladserne og mentorhjælp i virksomhedscentrene til netop denne målgruppe, nemlig ledige, der skal finde fleksjob. Kan ledige selv finde praktikmuligheder eller skal jobcentret? Der er stor forskel på, om det er jobcentret eller de ledige selv, der finder praktikplads I 6 af de 13 projekter er det næsten ingen ledige, der selv finder deres praktik I 4 af de 13 projekter finder en lille gruppe ledige selv praktik I 3 af de 13 projekter finder næsten halvdelen af de lediges selv deres praktik Et helt centralt omdrejningspunkt i Nyfleks er, i hvilken grad jobcentrene kan klæde ledige på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen. En forsigtig konklusion er, at med den rigtige påklædning, kan op mod halvdelen af de ledige selv finde en praktik, mens de resterende har brug for jobcentrets hjælp. 7 7 Survey blandt Nyfleks jobcentre - i slutevalueringen vil der blive sat spot på metoderne bag surveyresultaterne

10 Konklusion - hvordan skabes nye fleksjob? Jobcentrene har arbejdet i to spor i nedbrydning af barrierer: Dels via generel information og kommunikation til virksomhederne om fleksjob, og dels ved at skabe kontakt og dialog mellem konkrete ansøgere og virksomheder. Opskriften på nye fleksjob De 6 vigtigste ingredienser 1. Egnede opgaver i virksomheden 2. Brug af virksomhedspraktik 3. Ansøger er selv aktiv 4. God forventningsafstemning 5. God information om ansøger og fleksjob 6. Tæt samarbejde om ansættelse Virksomheden skal først og fremmest have opgaver, der egner sig til at blive løst af medarbejdere i fleksjob. Andre vigtige faktorer for succes er god information til virksomheden om både ansøgeren og fleksjob - og en god forventningsafstemning. Brug af mentorordning og kompenserende ordninger kan også være vigtige redskaber, når døren til virksomhederne skal åbnes for de støttekrævende ledige med meget få ressourcer 8 Der bør fremover især være fokus på: hvordan der kan formidles præcis og klar viden om reformen, så virksomhederne ved, hvordan den nye fleksjobordning vil fungere for dem. Her er det økonomiske aspekt fastsættelse af løn/effektiv arbejdstid vigtigt hvordan der kan skabes positive billeder af fleksjob og af, at en ansat i fleksjob kan bidrage og skabe værdi for virksomheden at opdyrke et nyt jobmarked for fleksjob med job på få timer, så fleksjobtilkendte med lav arbejdsevne og lavt timetal kommer i job at alle parter (det offentlige system, arbejdsmarkedets parter, ledige der skal finde et fleksjob og fleksjobansatte) bakker op om det det nye grundlag for fleksjob. Kun få fleksjob bliver opslået på samme måde som ordinære jobs. Et fleksjob er typisk ikke designet på forhånd, men skabes først, når den ledige og en virksomhed kommer i kontakt med hinanden og får en dialog om, hvilke opgaver virksomheden kan have behov for at få løst, og hvad fleksjobansøgeren kan bidrage med. Derfor skal ledige og virksomheder i kontakt med hinanden og i dialog om muligheder for fleksjob. De ledige - specielt de støttekrævende, men også de ledige med behov for samspil med jobcentret om jobsøgning - har brug for at blive klædt på til at være aktive i jobsøgningsprocessen. De skal forberede sig på at kontakte virksomheder, at opsøge virksomheder og komme i dialog om fleksjobmuligheder og at få et fleksjob helt på plads. Jobcentrene i Nyfleks har afprøvet intensive samtaleforløb og jobsøgningskurser målrettet fleksjobsøgning. Erfaringen er, at der kan etableres et godt samspil og samarbejde mellem ledige og jobcenter om jobsøgningsprocessen, så det lykkes at skabe fleksjob. 8 Survey blandt Nyfleks jobcentre

11 Virksomhedspraktik er et vigtigt redskab. Under en praktik flyttes holdninger og fordomme hos virksomheden - fx opfattelsen af at om at fleksjobansatte altid har større sygefravær, eller at der ikke findes opgaver i virksomheden, der kan løses af en ansat i fleksjob, fordi virksomheden ikke kan få øje på uløste opgaver eller ikke mener, at de uløste kan tilpasses en medarbejder med skånebehov. Via praktikken kan den ledige både få foden indenfor og få et fleksjob på plads. Praktik er navnlig vigtig for de ledige, der har behov for at skifte opgaver og/eller branche i det nye fleksjob. I Nyfleks har halvdelen af de, der har fået job, skiftet branche og arbejdsopgaver, og derfor er det vigtigt, at ledige kan afprøve og erobre nye arbejdsområder via virksomhedspraktik, eventuelt støttet af korte målrettede opkvalificerende kurser. En social indsats eller en indsats i sundhedssystemet har ifølge jobcentrenes vurdering ikke meget betydning for, om ledige ansættes i fleksjob. Men det ser ud til at kunne være et første skridt mod arbejdsmarkedet for støttekrævende deltagere, der har brug for yderligere afklaring, efter de er visiteret til fleksjob (et tema, der undersøges nærmere i slutevalueringen af forsøget). I forbindelse med fleksjobreformen i 2013 ændres målgruppen, og flere med en arbejdsevne på få timer visiteres til ordningen. Så kan der blive behov for i større grad at koordinere med sociale og sundhedsmæssige indsatser for at skabe udvikling for de borgere, for hvem de beskæftigelsesrettede tilbud ikke rækker alene. Anbefalinger til jobcentrets indsats Selvfindere, samspillere og støttekrævende har brug for forskellige grader af støtte fra jobcentret til at få kontakt med virksomhederne, til at komme i dialog om fleksjob - og når job åbningen er fundet, til at få fleksjobbet på plads. Derfor skal indsatsen målrettes den enkeltes behov for støtte: Anbefalinger til en indsats for de ledige: Så tidligt som muligt at få etableret et godt samarbejde mellem jobcentret og den ledige, hvor den ledige gør mest muligt selv og jobcentret hjælper med resten. De bedste resultater skabes, når jobcentret og de ledige samarbejder om jobsøgningsprocessen Udarbejd informationsmateriale, som den ledige kan tage med, når han/hun opsøger virksomheder og vedlæg jobkonsulentens visitkort, så den ledige kan henvise til en konkret konsulent, der kan svare på de spørgsmål, som virksomheden måtte have om fleksjob, som den ledige ikke selv kan svare på Stå klar med hurtig hjælp, hvis virksomheder og/eller ledig har behov. I Nyfleks er der blevet afprøvet metoder til rådgivning af virksomhed og ledig/nyansat om tilpasning af opgaver og arbejdsplads, bl.a. med inddragelse af sundhedsfaglige specialister (fx ergoterapeuter). Understøt netværksdannelse mellem de ledige og bidrag til at formidle jobåbninger, som ledige selv finder i kontakten til virksomhederne, men ikke selv kan bruge. De kan formidles til andre ledige. Vær opmærksomme på personlig assistance/mentor som redskaber, der kan hjælpe ledige med de færreste ressourcer ind i virksomhederne

12 En bred og varierende anvendelse af virksomhedspraktik, hvor der altid er et klart mål for praktikken. Målet med en praktik kan være afsøgning af nye opgaver og brancher, oplæring og/eller kompetenceudvikling eller at erobre arbejdsmarkedet (igen) og opbygge selvtillid og arbejdsidentitet. Anbefalinger til en indsats overfor virksomhederne: Direkte og målrettet kontakt til virksomheder om konkrete ledige, der søger job eller praktik Deltagelse i aktive erhvervsnetværk (fx partnerskaber med sportsklubber med aktive erhvervsnetværk for deres partnere - eller med andre lokale betydningsfulde erhvervsnetværk) for at skabe kendskab til fleksjob, udvide virksomhedsnetværket og skabe konkrete jobåbninger Generelle informationstiltag over for virksomhederne (fyraftensmøder, websites om fleksjob o.a.) Opkvalificering af jobcentermedarbejdere i fleksjobformidling (salg) Analyse af det lokale arbejdsmarked (fx hvilke virksomheder har fleksjobansatte og hvilke har ikke) Udarbejdelse af salgsstrategi (målrettet virksomhedskontakt), indføring af salgsstyringssystem Internt at understøtte et godt netværk mellem jobkonsulenter, så der er et hurtigt/ smidigt match af ledige og jobåbninger Formidle succeshistorier, der giver virksomhederne et positivt billede af fleksjob, inspiration til hvordan opgaver, der kan udgøre fleksjob, kan findes, samt et billede af hvem medarbejdere i fleksjob kan være Fokus på at udskifte og udvide jobcentrets virksomhedsnetværk, så man ikke kører fast og får mættet markedet