Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Transkript

1 Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor, Ph.d. Institut for Sygepleje 4. juni 2018

2 Formålet med uddannelsen (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2016) Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at udføre sygepleje for og med patient og borger i alle aldre. Den uddannede skal selvstændigt kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i sygepleje og intervenere med afsæt i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet under hensyntagen til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje og omsorg samt sundhedsfremme og forebyggelse. Den uddannede skal selvstændigt kunne varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patient, borger og pårørende om sygepleje samt indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på individ-, gruppe- og samfundsniveau såvel nationalt som internationalt. Den uddannede skal kunne forvalte sygeplejefagets og professionens værdier, teorier, begreber og metoder og integrere viden fra sundheds-, natur- og samfundsvidenskab samt humaniora og opnå kompetence til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

3 Institut for Sygepleje Gitte K. Jørgensen Hvad er det samme/hvad er nyt? Stadig 3½ år professionsbachelor 210 ECTS fordelt således 90 klinik: somatik (kirurgi og medicin, psykiatri og primær (herunder børn)) 110 teori 10 tværprofessionelt forløb Ikke længere national studieordning Semestre frem for moduler Hvert semester afsluttes med udprøvning Eksterne prøver: efter 2., 5. og 7. semester Klinisk udprøvning: 6. semester Fokus på tværprofessionelt samarbejde samt (10 ECTS) Nye begreber: Sundhedsudfordringer sygdomssammenhænge Klinisk beslutningstagen klinisk lederskab

4 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 1. sem 2. sem Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje og behandlings-forløb Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårø- rende og fagprofes-sionelle i og på tværs af sektorer 3. sem. 4. sem. Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Sygepleje: akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge 5. sem sem Sygepleje: kompleks klinisk praksis + Kundskabs-baseret praksis

5 Principper for opbygning Professionsfaglige strukturerende bånd Klinisk beslutningstagen Klinisk lederskab Følgende elementer indgår på forskelligt niveau i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab: Sygdomsfaglighed og patient-/borgerforløb Personcentreret pleje patient-/borgerinvolvering Teknologi, dokumentation og kvalitetsudvikling/-sikring Det samlede sundhedsvæsen Forskning, metodologi og vidneskabsteori

6 4. Semester: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb (Studieordning 2016) Temaet retter sig mod patient/-borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, sektorer og institutioner Formålet er at opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Valgfrie elementer (10 ECTS) Tværfaglighed (5 ECTS) Internationalt fokus

7 Efteråret overgangsordning

8 6. Semester: sygepleje Kompleks klinisk praksis (Studieordning 2016) Temaet retter sig mod selvstændig varetagelse af kliniske beslutninger og klinisk lederskab i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger og pårørende Fokus er at opnå kompetencer i at forholde sig kritisk reflekterende i sygeplejesituationer i det samlede sundhedsvæsen med prioriteringer af interesser i og på tværs af sektorer ud fra patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden

9 Klinik Fra krav om 80 % tilstedeværelse til 90 % tilstedeværelse Fra FSA (fastlagt studieaktivitet) til OSA (obligatorisk studieaktivitet)

10 Klinisk lederskab klinisk beslutningstagen Overlappende elementer Klinisk beslutningstagen: fokus på viden i samspil med pt/borger til fx systematisk at observere, vurdere, prioritere og justere Klinisk lederskab en måde at udføre klinisk beslutningsproces ift mikro-, meso- og makroniveauet Klinisk beslutningstagen ses som en forudsætning for klinisk lederskab

11 Progression: Klinisk beslutningstagen (Haase et al 2016)

12 Progression: Klinisk lederskab (Haase et al 2016)

13 Uddrag af praksisbeskrivelse (FSA, modul 6, gammel studieordning) Borgeren er en 64-årig mand, som bor alene i eget hjem. Han har været diagnosticeret med diabetes mellitus type 2 siden 2008 og har en livsstil præget af rygning og dårlig ernæring. Den stud. kommer hos borger for at udføre den visiterede sårpleje. Sårhelingsprocessen har været et længerevarende forløb pa ca. et år. Inden selve sårplejen observerer den studerende såret/huden for at sikre sig, at der ikke er gået infektion i såret. Herefter udfører den studerende selve sårplejen, ud fra den handleplan, der er opgivet og med overholdelse af de infektionshygiejniske retningslinjer. Den studerende slutter af med, at anlægge kompressionsbind med langstræk, for at fremme et højere hviletryk.

14 Hvilke overvejelser/refleksioner giver praksisbeskrivelsen anledning til set i forhold til den studerendes læring/refleksion ift.: - klinisk beslutningstagen? - klinisk lederskab?

15 Klinisk beslutningstagen (Haase et al, 2016) grundlag - systematik tagen Beslutningsprocessen Vidensformer Klinisk Beslutnings- Konteksten Refleksivitet 23. maj 2017

16 Klinisk beslutningstagen Beslutningsprocessen Systematisk proces (sygeplejeprocessen, ABCDE-systematik, screening) Intuitiv proces (det faglige skøn, det kliniske blik) Kan foregå som fælles beslutning Forudsætter samarbejde med borger, pårørende o.a. sundhedsprofessionelle Viden Patient/borger viden (borgers oplevelser og viden, bidrag fra pårørende og samarbejdspartnere, observationer og data) Erfaringsbaseret (egne erfaringer samt kende: egne kompetencer, styrker, begrænsninger, værdier, formodninger, fordomme, egen profession, andre professioners erfaringer, praksisser Forskningsbaseret viden Sundheds-, natur-, human og samfundsvidenskab

17 Klinisk beslutningstagen Konteksten Mikroniveau Sygepl.s relation med pt./borger og pårørende Etik, omsorg Mesoniveau Relationer, samarbejde mellem sygepl. og andre på klinikstedniveau Ressource eller barriere? Afhænger af: Kultur, kommunikation, organisering og evne til kommunikation Makroniveau Bestemmes af: Professionens rammer Samfundsmæssige vilkår Refleksivitet Kritisk tænkning evne til at identificere og udfordre antagelser og normer Systematisk tænkning evne til at indsamle, analysere og organisere information mhp. intervention og evaluering Kreativ tænkning En forudsætning i en klinisk hverdag, der kræver løsninger, der virker, men som ikke nødvendigvis er beskrevet i litteraturen Fremadrettet tænkning Evne til at være på forkant med situationen

18 Klinisk lederskab (Haase et al, 2016) Varetage og uddelegere opgaver - overblik planlægning - samarbejde Organisatorisk fokus Klinisk lederskab Klinisk fokus Fokus på team og samarbejde

19 Klinisk lederskab Klinisk fokus Kræver viden, færdigheder og kompetencer indenfor klinisk praksis og klinisk beslutningstagen Fokus på team og samarbejde Fordrer kompetence til effektiv kommunikation, at være rollemodel, at støtte og samarbejde med andre sundhedsprofessionelle i forhold til patientforløb og i forhold til sygeplejekvaliteten i klinikken

20 Klinisk lederskab Organisatorisk fokus Indebærer analytiske kompetencer, som kræver Indsigt i og forståelse af organisationens værdier, mål, strategier og prioriteringer Relationelle og handleorienterede kompetencer, at kunne lede sig selv og andre både i forhold til koordination, kommunikation, planlægning og uddelegering af arbejdsopgaver Klinisk lederskab kræver desuden en række individuelle karakteristika: At være dynamisk, ansvarsfuld og målrettet At være modig At være fleksibel At kende sig selv Det viser sig i engagement, kritisk vurdering af sygeplejepraksis og visioner for sygeplejeprofessionen

21 Referencer Diakonissestiftelsen & Professionshøjskolen Metropol, Studieordning 2016, Professionsbachelor i Sygepleje, august 2016 (rev ). Kan hentes på: Haase et al, Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Uddannelsesnyt 3 (27), s Uddannelses- og Forskningsministeriet, Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygeplejerske, nr. 804 af 17. juni Kan hentes på: b0f2-2ece6d901690