Effekt og dokumentation af indsatser
|
|
- Ejvind Kjeldsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Effekt og dokumentation af indsatser Introduktion og konceptbeskrivelse
2 2
3 Indholdsfortegnelse Figurfortegnelse...3 Effekt og dokumentation af indsatser er vi på rette vej?...4 Baggrund...5 Strategisk afsæt...5 Organisatorisk afsæt...7 Teoretisk afsæt...8 Hvad kan Effektregnskabet?...9 Sådan arbejder du med Effektregnskabet Bilag 1: Effektregnskabet Vejledning til udfyldelse Effektregnskabet Skabelon med vejledning til udfyldelse Figurfortegnelse Figur 1: Niveauer af strategiske afsæt for sundhedsindsatser...5 Figur 2: Kerneopgave og ambitioner for sundhedsområdet i Frederikssund Kommune...6 Figur 3: Effektregnskabets ledestjerne...9 Figur 4: Opbygning af Effektregnskabet
4 Effekt og dokumentation af indsatser er vi på rette vej? Dette notat har til formål at beskrive udviklingen af arbejdet med effekt og dokumentation på Sundhedsområdet i Frederikssund Kommune. Arbejdet udspringer at et ønske om, at sætte fokus på den værdi, herunder effekt, vores indsatser skaber med henblik på løbende at udvikle og forbedre kvaliteten. Vi skal lære af de gode eksempler og blive bedre til at udbrede viden om, hvad der virker. Når vi siger at kommunens sundhedsindsatser skal skabe værdi så mener vi, at de skal gøre en forskel for borgerne. - Og at den forskel skal stå mål med de omkostninger, der er forbundet med indsatsen. Det er vigtigt at der er et samspil mellem de lokale udfordringer vi har i Frederikssund Kommune og de indsatser vi iværksætter, så der opnås løbende kvalitetsforbedringer og i sidste ende bedre sundhed for borgerne. I notatet beskrives et redskab vi kalder det Effektregnskabet. Redskabet kan bruges til planlægning, udvikling, implementering og opfølgning på projekter og indsatser. Ambitionen er, at Effektregnskabet på sigt indgår som en integreret del af sundhedsområdets årshjul og understøtter opfølgning af kommunens handleplaner/årsplaner på sundhedsområdet. 4
5 Baggrund Strategisk afsæt Det strategiske afsæt for prioriteringen af sundhedsindsatser i Frederikssund Kommune kan være nationale, regionale eller lokale målsætninger. I sundhedsvæsenet opsættes der løbende nationale krav og målsætninger for sundhedsområdet, som kommuner bør leve op til. Vi har ikke selv direkte indflydelse på målsætningerne, men har en forpligtelse til at følge op på om vi når målene, gennem vores lokale tilbud og indsatser. De indsatser, der skal hjælpe os til at nå målene har vi til gengæld indflydelse på og vi har mulighed for at justere dem, så vi øger sandsynligheden for at nå i mål. Figur 1: Niveauer af strategiske afsæt for sundhedsindsatser Den lokale forankring af de nationale mål for kvalitet på sundhedsområdet er vigtig og kræver et stærkt fokus på at integrere arbejdet med kvalitetsforbedringer og udvikling i de kommunale sundhedsindsatser. Frederikssund Kommunes sundhedspolitik udgør den politiske ramme for prioriteringerne på sundhedsområdet i årene Sundhedspolitikken er bygget op om fem temaer, der tilsammen medvirker til at borgerne i Frederikssund Kommune kan trives og leve et sundt liv: Bevægelse Rygning Trivsel Mad og måltider Alkohol 5
6 For hvert tema er der opsat en overordnet målsætning, som vi skal lykkedes med at indfri frem mod Hvert år udarbejdes en handleplan for arbejdet med sundhedspolitikken, som omsætter de politiske mål og visioner til konkrete handlinger og indsatser. Det er afgørende at vi bliver bedre til at måle på effekten af de handlinger og indsatser vi sætter i værk. Både for at vi ved om vi er på rette vej ift. at indfri de overordnede målsætninger i sundhedspolitikken, men også så vi hele tiden kan justere og udvikle vores indsatser ud fra den nyeste viden om, hvad der virker. Udover Sundhedspolitikken er der besluttet en række ambitioner og mål for udviklingen på Sundhedsområdet. De er bygget op som fire ambitioner, der understøtter den fælles kerneopgave. Figur 2: Kerneopgave og ambitioner for sundhedsområdet i Frederikssund Kommune Alle indsatser, der er planlægges eller allerede er i drift, bør have en relation til en eller flere af ambitionerne for Sundhedsområdet, med henblik på at udmønte disse. (Yderligere beskrivelse af ambitioner og mål findes i Bilag 7: Ambitioner og mål for sundhedsområdet). 6
7 Organisatorisk afsæt Skal kunne anvendes af både ledere og medarbejdere Udgangspunktet for udviklingen af Effektregnskabet har været, at det skulle være relativt enkelt at anvende samtidig med, at det skulle øge og ensrette arbejdet med effekt og dokumentation af sundhedsindsatser på tværs af kommunens sundhedsområde. Tanken er, at redskabet skal kunne anvendes af de medarbejdere, der har ansvaret for de enkelte indsatser. I andre kommuner, hvor man arbejder med lignende tværgående tiltag har løsningen enten været opfølgning på handleplansniveau eller virkningsevaluering foretaget af kommunale eller eksterne konsulenter. Effektregnskabet er et forsøg på at lægge sig et sted imellem disse to niveauer. Styrken er i, at de overvejelser og drøftelser som medarbejderne vil have når der arbejdes med Effektregnskabet giver større ejerskab, forståelse og en bedre målretning af indsatserne. Skal tage udgangspunkt i dét niveau der giver mening Når man begynder at arbejde med Effektregnskabet kan man komme ud i drøftelser om, hvad en indsats er. Ofte kan en indsats brydes ned i mindre delindsatser og på hvilket niveau skal man så begynde? Det må være op til den enkelte medarbejder at definere i samarbejde med nærmeste leder. Indsatser skal beskrives på et niveau, hvor det giver mening. Som udgangspunkt er det dog mest hensigtsmæssigt at begynde med at beskrive en indsats eller en gruppe af indsatser helt overordnet så kan man altid udspecificere enkelte indsatser på et senere tidspunkt. Det samme gælder med hensyn til valg af indikatorer og målemetoder. Når man arbejder med Effektregnskabet vil man med al sandsynlighed begynde at stille spørgsmålstegn ved om den måde man har evalueret på indtil nu er den rigtige eller om den er tilstrækkelig. Begynd med at beskriv, hvordan effekten af indsatsen evalueres i dag, og tag dernæst snakken med leder og kollegaer om, hvorvidt det er relevant at gøre noget andet eller mere. Skal spille sammen med andre metoder til evaluering og kvalitetsforbedring I Frederikssund Kommune arbejder vi på sundhedsområdet også med Forbedringsmodellen. Forbedringsmodellen er en metode til løbende kvalitetsudvikling. Forbedringsmodellen tager udgangspunkt i små datadrevne tests af forandringer, så man hele tiden sikrer at en forandring også fører til en forbedring. Effektregnskabet har også til formål at føre til kvalitetsforbedring af vores sundhedsindsatser, og det er også en målsætning at disse kvalitetsforbedringer i højere grad skal ske på baggrund af data. I Forbedringsmodellen arbejder man med løbende kvalitetsforbedringer og implementering af arbejdsgange, hvor man i Effektregnskabet arbejder med planlægning og evaluering af sundhedsindsatser. Arbejdet med forbedringsmodellen kan således fint spille sammen med arbejdet med Effektregnskabet. Og de to koncepter udelukker således ikke hinanden. 7
8 Teoretisk afsæt Navnet Effektregnskab er lånt fra Odense Kommune [1;2], ligesom andre kommuners evaluerings- og dokumentationstiltag har tjent som inspiration [7-9]. Effektregnskabet erstatter ikke en egentlig evaluering af et projekt, men skal ses som en løbende evalueringsform, der også understøtter sundhedsindsatser i drift. Teoretisk er Effektregnskabet inspireret både af programteori virkningsevaluering samt elementer af traditionel projektledelse [3-6]. Den terminologi, der er anvendt i Effektregnskabet er valgt ud fra, en vurdering af, hvad der er lettest at forstå. Men nogle af begreberne kaldes noget andet i andre sammenhænge. I hjælpeværktøjet (se bilag 5) finder du derfor en lille parlør, der giver et overblik over de anvendte begreber og deres sammenhæng med beslægtede begreber. Liste over inspirationskilder 1. Odense Kommune fokuserer på effekten. Andersen SB; Gaarde S. Kronik. Danske Kommuner 2;2017: Odense Kommunes Effektregnskab En del af årsberetningen. Odense Kommune En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori. Danmarks Evalueringsinstitut Vejledning om at evaluere innovative tiltag. Dahler-Larsen P. COI - Center for offentlig innovation Den logiske model et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser. Krevi Mikkelsen M. Få styr på projektlederrollen. Væksthus for ledelse Grib livet Hold dig på toppen. Slutevaluering af 4 pilotprojekter. Konklusioner og anbefalinger. Gribskov Kommune Guide til Evaluering inspiration til det praktiske arbejde. Esbjerg Kommune Indsatsteoretisk grundlag. Aarhus Kommunes Kræftrehabilitering. Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
9 Hvad kan Effektregnskabet? For at have en berettigelse bør indsatser skabe værdi for nogen. For at vi kan følge op på, om de indsatser vi har (eller iværksætter) skaber den ønskede værdi, er det nødvendigt at arbejde systematisk med at opstille mål for hver enkelt indsats samt at måle, hvornår indsatsen er lykkedes. Brugen af Effektregnskabet skal ses som meget mere end en hjælp til blot at dokumentere effekten af indsatser på sundhedsområdet. Effektregnskabet kan bruges af medarbejdere i de enkelte fagområder, af ledere og chefer samt politikere. Redskabet kan bruges strategisk indenfor og på tværs af fagområder. Inden for projektledelse taler man om at lede i alle retninger: opad mod styregruppen, indad mod sig selv, udad mod interessenterne osv. Den samme tankegang kan bruges i forbindelse med Effektregnskabet, der har 360-graders anvendelse, som det illustreres i Effektregnskabets ledestjerne (figur 3). Figur 3: Effektregnskabets ledestjerne 9
10 Opad: Udad: Fremad: Nedad: Indad: Opad kan Effektregnskabet bruges til at dokumentere effekten af indsatsen overfor ledelse og politikere, der fx kan anvende Effektregnskabet til (at kvalificere) prioritering af eller mellem indsatser. Udad kan Effektregnskabet bruges til at kommunikere til indsatsens interessenter det er fx borgere i målgruppen, praktiserende læger, øvrige samarbejdspartnere mv. Effektregnskabet kan også bruges til at målrette rekruttering af borgere til indsatsen. Fremadrettet kan Effektregnskabet bruges til kvalitetsudvikling af eksisterende indsatser, samt som støtte til planlægning af nye indsatser. Nedadtil i organisationen kan Effektregnskabet både anvendes som afsæt for planlægning og implementering af indsatsen. Indadtil kan Effektregnskabet bruges til løbende refleksion over indsatsen. Arbejdet med Effektregnskabet kan afføde udviklende diskussioner fx: - Er målgruppen er den mest relevante? - Understøtter aktiviteterne målopfyldelsen? - Hvilke mekanismer gør at indsatsen virker? Bagud: Bagudrettet anvendes effektregnskabet til evaluering af indsatsen og årlig opfølgning på målopfyldelse. I ledestjernen er der en flydende overgang mellem retningerne og alle anvendelsesmulighederne spiller naturligvis sammen på tværs. 10
11 Sådan arbejder du med Effektregnskabet Effektregnskabet består af tre hovedelementer (punkt 1-3) samt en opfølgningsdel (punkt 4). Til at begynde med er det de tre hovedelementer, der udfyldes. Opfølgningsdelen udfyldes en gang om året. Figur 4: Opbygning af Effektregnskabet Tanken er, at alle større indsatser på sigt beskrives og monitoreres i effektregnskabet, og at der følges op på effektmålene årligt i forbindelse med opfølgning på sundhedsområdets prioriterede handleplaner. Derved bliver effektregnskabet en indbygget del af sundhedsområdets årsplan og kontinuérlige arbejde med kvalitetsforbedring af indsatser. 11
12 Trin Handling 1 Udfyld Effektregnskabet i den tomme skabelon. Bilag 1 Udfyld Effektregnskabet som indsatsen fungerer nu. Undervejs vil i måske komme til at få gode idéer til, hvordan I kan videreudvikle og forbedre indsatsen, rekruttering af målgruppe mv. Det er idéer som det er vigtigt at I tager stilling til senere. Notér dem i Bilag 4: Handleplan. Husk at skrive hvornår I vil drøfte idéerne, hvem der skal være med og hvem der har ansvar for at det sker. 2 Brug vejledning til udfyldelse 2 Til udfyldelse af Effektregnskabet kan du bruge bilag 2, hvori der er en vejledning til udfyldelse. 3 Brug hjælpeværktøjer 5-8 Hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde nogle af elementerne i Effektregnskabet kan du hente inspiration i Bilag Gennemgå Tjeklisten 3 Når du har udfyldt Effektregnskabet, så brug Tjeklisten i Bilag 3. Den sikrer at du er kommet hele vejen rundt i Effektregnskabet og har tænkt alle elementer igennem. Hvis Tjeklisten afslører mangler eller uhensigtsmæssigheder i Effektregnskabet, så brug Støttematerialerne i bilag Udfyld Handleplanen 4 Udfyld Handleplan til Effektregnskabet i bilag 4. Handleplanen er en hjælp til, at I får samlet op på eventuelle mangler i Effektregnskabet, får gennemført den evaluering I har sat jer for, og kommer i mål med den årlige udfyldning af målopfyldelse. 12
13 Bilag 2: Effektregnskabet Vejledning til udfyldelse I dette bilag finder du en vejledning i, hvordan du udfylder Effektregnskabet. Udfyld Effektregnskabet i Bilag 1. Kig i Bilag 5-8, hvis du har brug for yderligere hjælp til udfyldelse. 13
14 Baggrunden for indsatsen Effektregnskabet Skabelon med vejledning til udfyldelse Navn på indsatsen og eventuelt kort beskrivelse eller link til beskrivelse af indsatsen Navn på indsats Organisatorisk placering af indsatsen Navn på det fagområde der har ansvaret for at levere indsatsen. Hvis der er tilstødende indsatser, der hører ind under samme emne som den beskrevne indsats, så beskriv dem kort, så man kan se, hvilke andre indsatser kommunen har på samme område. Hvad er begrundelsen for at vi har indsatsen? Beskriv kort udfordringen, som indsatsen skal løse. Strategisk afsæt Er indsatsen iværksat på baggrund af: Lovgivning Nationale mål for sundhedsvæsenet Sundhedsaftalen Sundhedspolitikken Lokale målsætninger 14
15 Hvad skal indsatsen føre til for hvem og hvordan? Formål Formålet beskriver den ønskede værdi, som indsatsen skal bidrage til. Formålet skulle gerne vise, at indsatsen gør en forskel for nogen. Formålet er ikke altid målbart og det kan være at indsatsen blot bidrager til at nå formålet i samspil med andre indsatser. Hjælpespørgsmål: Hvilken problemstilling skal indsatsen være med til at løse? Hvad vil vi gerne opnå med indsatsen? Hvorfor gennemfører vi indsatsen? Målgruppen handler om hvilke borgere eller medarbejdere der er målgruppe for indsatsen. Der kan være flere målgrupper. Målgruppe Hjælpespørgsmål: Hvem skal indsatsen skabe værdi for? Hvem har et særligt behov, som indsatsen kan hjælpe med? Aktiviteter Aktiviteterne er alle de trin på vejen, som skal sørge for at indsatsen skaber den ønskede værdi. Det kan både være aktiviteter der er borgerrettede, men også aktiviteter der er medarbejderrettede fx kompetenceløft af personalet eller ændring i arbejdsgange. Hjælpespørgsmål: Hvilke aktiviteter gennemføres for at opnå effektmålene? Hvilke aktiviteter skal der til for at vi kan opnå de ønskede effektmål? Hvilke trin på vejen består indsatsen af? 15
16 Det vil vi måle og sådan vil vi måle det! Effektmål Effektmål (kaldes også resultatmål) er en beskrivelse af de ønskede resultater eller leverancer for indsatsen. Effektmålene er nødvendige for at nå indsatsens formål. Gode effektmål bør skrives som SMART-mål, dvs. at målene bør være Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsbestemte. Hjælpespørgsmål: Hvordan vil vi nå indsatsens formål? Hvad vil indsatsen levere for at opnå formålet? Effekten af indsatsen måles ved at.: Hvilke resultater ønsker vi at indsatsen skal opnå? Indikatorer beskriver hvordan vi måler om vi har opnået den ønskede effekt. Indikatorer Hjælpespørgsmål: Hvordan kan vi måle at indsatsen har skabt den ønskede værdi? Hvilke data kan måle om indsatsen når effektmålene? Målemetode Målemetoder handler om hvilke metoder, redskaber eller datakilder vi bruger til at indsamle viden om indsatsens effekt. Det kan være noget data vi allerede registrerer i omsorgssystemet eller melder ind til myndigheder. Det kan også være data som vi skal samle ind særskilt. For eksempel: Data fra centrale undersøgelser, registre eller databaser (KØS, Esundhed, rygestopdatabasen, sundhedsprofilen etc.), Data fra omsorgssystem eller egne registreringssystemer Data fra spørgeskemaer, interviews, optællinger, deltagerlister, tilfredshedsundersøgelser mv. 16
17 Målopfyldelse Refleksioner over opfølgning på effektmål Kort refleksion over målopfyldelse: Hvilke effektmål blev nået? Hvilke effektmål blev ikke nået? Hvilke forklaringer er der på at effektmål hhv. blev/ikke blev nået? Hvilke justeringer er der eventuelt behov for i indsatsen? 17
18 Målopfyldelse for hvert enkelt effektmål Målopfyldelse Nuværende effektmål: Skriv det nuværende effektmål Indikator Status sidst Aktuel Status Tendens Skriv de indikatorer, der knytter sig til effektmålet Skriv det forrige resultat, fx fra sidste år Skriv det nuværende resultat, fx fra i år Vælg den pil, der beskriver om der har været en positiv, neutral eller negativ udvikling i resultatet Målopfyldelse Kommende effektmål: På baggrund af den aktuelle status kan du overveje at justere på næste periodes effektmål eller opstille nye. Indikator Status sidst Aktuel Status Tendens Skriv de indikatorer, der knytter sig Skriv det forrige resultat, Skriv det nuværende til effektmålet fx fra sidste år resultat, fx fra i år
19 19
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereIDENTIFIKATION AF RELEVANTE OG MÅLBARE INDIKATORER
IDENTIFIKATION AF RELEVANTE OG MÅLBARE INDIKATORER Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Indikatorer
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs merePDSA-cirklen som implementeringsredskab
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Læs mereOpfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen skal betragtes som fase 1 i en 2-faset model, der giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljø og trivsel i Syddjurs
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereKL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereGodkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016
Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016 2016-040894 Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016. Mads
Læs mereKoncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER
Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereOm at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi
Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi Olga Trolle, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU & NEUC 12-06-2018 2 Formål: At øve
Læs mereFOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN
FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN Temadag med inspiration til at sætte forebyggelse på dagsorden i kommunen Forebyggelsen er kommet godt fra start i 2018 KL s sundhedskonference havde forebyggelse som hovedtema
Læs mereByg bro mellem aktiviteter og resultater
Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mereVidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg
Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereUdkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2
Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2 01. november 2007 Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune 1 Introduktion Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 3. juli 2007 en overordnet sundhedspolitisk
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereDen Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Fokus på målet i løsningen af kerneopgaven. Definition af målet med kerneopgaven og den enkelte medarbejders ansvarsområde. Leder af ledere: Tydelige mål, rammer, retning for og evaluering af opgaveløsningen.
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereStressforebyggende flere retninger
REDSKAB Stressforebyggende ledelse i flere retninger - Lederteamet Målgruppe: Lederteamet Ledergruppen er et særligt vigtigt knudepunkt, når det handler om at forebygge stress hos lederne selv og i organisationen
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereResultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N SIP-børn Hvad er SIP-børn? Den korte version SIP-børn (det sociale indikatorprogram for børn og unge anbragt eller i behandling
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: zaz@ikas.dk Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereNOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,
Bilag 1. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen NOTAT Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, behandling Dato: 19. december 2017 Af: Trine Wulff Larsen og Michael Jensen Formål
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereSkabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning
Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereAarhus Kommunes sundhedspolitik De gode erfaringer
s sundhedspolitik De gode erfaringer Eva Dalum Olsen Sundhedsstrategisk konsulent oec@aarhus.dk Opgaven Hvad er det med de briller der? Hvordan kommer I igennem med prioritering af sundhedsområdet? Hvordan
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereDen korte version. Resultatansvar. Kommunikere tydeligt. Være fagligt stærk. Være rollemodel. Arbejde strategisk.
Den korte version innovativ e fagligt stærk innovativ Fokus på målet i løsningen af kerneopgaven. Tydelige mål, rammer, retning for og evaluering af opgaveløsningen. Definition af målet med kerneopgaven
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereSTYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs mereGodkendt: 16/
Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereOm projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009
Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereEFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE
EFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Det gør du som effektleder... Hvad er effektledelse? De politiske effektmål 4 6 8 Konkret sker effektledelse igennem: Narrativer Data (Tvær)faglighed
Læs mereSkal I akkrediteres? Januar 2015
Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.2 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereEvaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk
Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereAnbefalinger til processtøtte og selvevaluering. På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser
Anbefalinger til processtøtte og selvevaluering På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser Temaer Processtøtte og selvevaluering Opstart af bestyrelser behov for processtøtte
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereIntroduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs mereSkole med vilje En højtpræsterende og skabende skole
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereEvaluering af ICF-projektet kvalitetsprojekt på det sociale område
Evaluering af ICF-projektet kvalitetsprojekt på det sociale område Et kvalitetsprojekt under Danske Regioner v. Konsulent Jette Schjerning, Innovation & Samarbejde Staktoften 20, 2950 Vedbæk Baggrunden
Læs mere