Udviklingssporene for 2018

Transkript

1 Udviklingssporene for 2018 Udviklingskontrakter og aftaler - helt kort: Hvert år i uge 43 fremlægger direktionen den fælles retning for organisationens udvikling. Vi beder alle ledere om, at de tre udviklingsspor kommer til at præge den lokale udviklingsindsats og præge udviklingskontrakterne/aftalerne for Sporene er de samme som sidste år. Det er den enkelte kontrakt- og aftaleholder, der laver udkast til sin kontrakt/aftale med direktionen. Det sker i naturligt samspil med de parter, der senere skal være med til at realisere den. Hver enkelt kontrakt/aftale viser, hvad der skal til på arbejdspladsen, for at Byrådets politikker og arbejdspladsens egne visioner kan gøres til virkelighed. Aftaler og kontrakter godkendes af direktionen op mod jul. I første kvartal af 2019 er der en mundtlig dialog mellem direktion og kontrakt/aftaleholdere om, hvordan kontrakterne /aftalerne for 2018 er ført ud i livet. Ledertræf

2 Nyt byråd ny dialog Det snart afgående byråd gav på sit oktober-møde en anbefaling til det kommende byråd: Tag vilkårene for kontrakt- og aftaleholderne op til drøftelse, lyder anbefalingen. Sidste efterår mødtes alle kontraktholdere med Byrådet til dialog om det at være kontraktholder, og sådan et dialogmøde er også planlagt for i år. Det er den 14. december Skanderborgmodellen bygger på klare holdninger til kontrakt- og aftaleholdernes vilkår; der skal være tillid og handlerum. Det var en del af visionen, da organisationen blev skabt i Men i dag er det de færreste kontraktholdere, chefer, direktører og politikere, der har gjort hele rejsen med fra kommunens dannelse. Så måske går vi i stigende grad rundt med hvert vores billede af, hvad værdierne fra dengang egentlig indebærer. Så det bliver godt med en dialog i den nye byrådsperiode om samspillet mellem den politiske ledelse og organisationen. Det nye byråd afgør, hvordan processen skal være. Men det er svært at forestille sig andet end en bred involvering. Det er også svært at forestille sig andet, end at tillid og frihed fortsat vil blive prioriteret højt samtidigt med, at Byrådet præger organisationen gennem politikformulering. Gå til indhold Ledertræf

3 Kontrakt- og aftaleprocessen i dag Ethvert byråd står over for afvejningen af 1) ønsket om frihedsgrader til ledere og medarbejdere og 2) ønsket om at sætte sit eget politiske præg på udviklingen. Den model, vi bruger i vores kommune, har både elementer af top-down-styring og lokal styring. Som i andre kommuner er det Byrådet, der tager initiativ til og vedtager nye politikker og forandringer. Men når kontrakterne/aftalerne skal skrives, skifter processen til nede-fra-og-op. Det er kontraktholderen/aftaleholderen, der omsætter de politiske beslutninger i udviklingsmål, der giver mening og ejerskab lokalt. Det er også kontraktholderens/aftaleholderens ansvar, at frihedsgraderne udnyttes, og at arbejdspladsens egne visioner kommer med i kontrakten/aftalen i form af udviklingsmål. Kontrakten/aftalen skal i princippet skrives med flere hundrede Byrådsbeslutninger in mente. Det kan virke uoverskueligt. Derfor hjælpes kontraktholderne/aftaleholderne typisk ad, i fag-grupper og med støtte fra fagsekretariatet, med at finde gode måder at omsætte Byrådets fagspecifikke politikker. Desuden gør direktionen opmærksom på nogle overordnede tendenser i Byrådets politikker, som vi alle skal være loyale over for. Vi kalder det udviklingsspor og beder alle arbejdspladser om, at udviklingssporene, direkte og indirekte kommer til at præge udviklingsarbejdet lokalt. Ledertræf

4 Folkestyre-sporet Alle medarbejdere i vores store organisation arbejder for lokalsamfundet og for en folkevalgt ledelse, Byrådet. Byrådets ledelse skal slå igennem. Det skal kunne ses i kontrakter og aftaler, hvordan arbejdspladsen gør politikkerne til sine egne og giver dem liv. Der skal være en rød tråd fra Byrådets politikker til det arbejde, der gøres i det enkelte team på den enkelte arbejdsplads, og videre til det, som borgeren oplever. Alle de retningsgivende politiske beslutninger kan læses i Politikerhåndbogen. De fleste arbejdspladser vil være forpligtet af et antal politiske beslutninger, som skal med ind i kontrakten/aftalen, - både beslutninger på eget politikområde og på tværgående eller tilgrænsende politikområder. Når vi taler om Fremtidens Folkestyre, er det fordi Byrådet er optaget af nye politiske arbejdsformer og godt samspil med borgerne. Fx rummer budgetaftalen for en forandring om mere synlig dialog i de politiske processer. Kontrakt- og aftaleholdere kan bl.a. bakke op om fornyelsen af de politiske arbejdsformer ved at udvikle samspillet med borgerrepræsentanterne og motivere til deltagelse i de større fællesskaber. Ledertræf

5 Kommunen 3.0-sporet Byrådets store velfærdspolitikker er præget af den grundopfattelse, at enhver har resurser, og at alle mennesker bliver mere robuste og trives bedre, når vi får mulighed for at bruge egne kræfter og tage ansvar, gerne i fællesskab med andre. Dermed bliver det kerneopgaven for medarbejderne at leve sig ind i borgerens situation og hjælpe med at finde de resurser, der får det enkelte menneske til at kunne udvikle sig og mestre livet. Fx står der i Byrådets socialpolitik: Vi mener, at alle har noget at bidrage med. Derfor starter vores indsats med at tage udgangspunkt i borgernes egne ressourcer. I Sundhedspolitikken står der: Der tages afsæt i borgernes ressourcer og handlekompetencer, og den enkelte borger og borgerens netværk er nødvendige og aktive medspillere. I Den-bedste-start-på-livet-politikken står der: [vi] vil tage udgangspunkt i og understøtte forældrenes egne kompetencer [og] fremme frivillige fællesskaber og udvikle samspillet mellem de frivillige og de professionelle. I integrationspolitikken står der: at sikre borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund muligheden for at udnytte evner og ressourcer til at indgå i de mange forskellige fællesskaber. Og i Kulturpolitikken står der: Kultur er et fælles ansvar for os alle. Vi har med sporet Kommunen 3.0 valgt at sætte et særligt spotlys på dette menneskesyn, fordi det fører til en lidt anderledes forståelse af kerneopgaven end den, som mange os har med fra vores læretid. Vi er nået langt, men kan stadig komme endnu længere i retning af at udvikle arbejdspladsernes visioner og medarbejdernes kompetencer i dette lys. Ledertræf

6 Det Fælles Vi-sporet Selv om Byrådet har formuleret politikker på mange forskellige fagområder, så er det samtidigt en klar ambition, at organisationen fungerer som en sammenhængende helhed. Enhver borger, der møder en medarbejder, skal opleve at møde hele kommunens ansigt. Det Fælles Vi kom med som et nyt spor sidste år efter dialog med kontrakt- og aftaleholderne. Det rummer en forpligtelse til at tænke på tværs. For helhedens skyld. Men også som en vigtig vej til at skabe de krævede, løbende effektiviseringer. At have tillid, skabe relationer, dele resurser og tænke nyt er en formulering, som vi nu bruger i hele organisationen for at understrege, at vi bedre kan finde smartere og billigere løsninger, hvis vi arbejder sammen. På tværs af fag. På tværs af arbejdspladser. Det Fælles Vi er kodeordet for endnu en vigtig indsats: Vi har i mange år brugt en del økonomiske resurser på at hjælpe kolleger, der er blevet ramt af stress. Lige nu prøver vi at flytte indsatsen fra behandling til forebyggelse af menneskelige grunde og af økonomiske grunde. I dette arbejde er fællesskabet og vores øje for hinanden som kolleger afgørende. Vi stræber mod bæredygtige arbejdskulturer. Det vil sige en kultur på arbejdspladsen, hvor de menneskelige resurser ikke bruges op, men udvikles, så hver enkelt medarbejder har mindst de samme resurser i morgen som i dag. Ledertræf

7 Det handler om ledelse ikke om administration At skrive en kontrakt eller en aftale må ikke blive opfattet som en administrativ opgave. Det er et stykke ledelsesarbejde. Opgaven går ud på at få andre med sig medarbejdere, borgerrepræsentanter, andre arbejdspladser og andre partnere sådan at udviklingsmålene engagerer dem, der senere skal stå for den praktiske implementering. Fordi det handler om ledelse og at få andre med sig, beder vi om, at det kan ses af kontrakten/aftalen, hvordan lederteam, MEDudvalg, borgerrepræsentanter, faglige fællesskaber, lokale fællesskaber osv. har været aktive i den lokale kontrakt-/ aftaleproces. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at kontrakten/aftalen ikke alene skal rumme de udviklingsmål, der skal til for at få de politiske beslutninger implementeret. Arbejdspladsens egne udviklingsmål skal også med. Frihedsgraderne er til for at blive brugt. Det er den samlede udviklingsindsats, der skal synliggøres i kontrakten. Som noget nyt er der ikke noget formkrav til kontrakter og aftaler. Der bliver lavet en fælles skabelon, men det er frivilligt at bruge den. Dokumentet skal blot have form af en fil. Formen skal overvejes i lyset af ledelsesopgaven. Det vil sige, at dokumentet skal være velegnet til at bruge i den lokale dialog og den løbende opfølgning på arbejdspladsen. I direktionen er vi glade for enhver lejlighed til dialog ansigt-til-ansigt, så vi siger ja-tak, når vi bliver inviteret på arbejdspladsbesøg, fx for at forklare de tre innovationsspor nærmere. Det er også den mundtlige dialog, vi vil benytte os af, når vi følger op på kontrakterne. Når kontraktperioden er gået, i begyndelsen af 2019, kommer vi på arbejdspladsbesøg og hører om resultaterne af udviklingsarbejdet, - lige som i 2017 og Og gerne med deltagelse af både kontraktholderen og repræsentanter for de andre parter, der har været med til at sikre, at der er en rød tråd fra politik over kontrakt til virkelighed. Skanderborg i uge 43, 2017 Lisbeth Binderup Frederik Gammelgaard Lone Rasmussen Ledertræf

8