Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer"

Transkript

1 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold til på fem grundlæggende indikatorer, der tilsammen giver en bred indikation af, hvordan det står til med forebyggelsen i. er placeret middelmådigt som nummer 16 af 34 -lande. Den relativt lave placering skyldes især høje forsikringserstatninger og høje offentlige udgifter til førtidig tilbagetrækning. Forebyggelsesbarometeret er konstrueret under hensyn til de kriterier, som (28) definerer som vigtige. Indikatorerne er udvalgt, så de beskriver status på en række faktorer, hvor forsikrings- og pensionsbranchens forebyggelsesindsatser kan påvirke udviklingen på centrale områder. Men samtidig er indikatorerne også valgt, så de er brede nok til at beskrive status for den generelle forebyggelsesindsats i forhold til befolkningens levevilkår. Forebyggelsesbarometeret består overordnet af fem indikatorer, der favner hhv. befolkningens sundhedstilstand og tilknytning til arbejdsmarkedet, tryghedsfølelsen, risiko for skader og ulykker samt risiko for økonomisk fattigdom. Forsikrings- og pensionsbranchen spiller en rolle på alle områder, men kan ikke alene påvirke indikatorerne væsentligt. Omvendt ønsker forsikrings- og pensionsbranchen at bidrage til at forbedre alle fem områder. Det vil både være til glæde for forsikrings- og pensionsbranchen, danskerne og samfundet i almindelighed. De fem indikatorer er: Middelevetid. Det mest generelle mål for en befolknings sundhedstilstand er middelevetiden. Middelelevtiden er den forventede levetid for en nyfødt. Indikatoren samler information om dødelighed i alle aldersklasser. En bedre forebyggelsesindsats skal sikre et længere og sundere liv. Det vil sige højere middellevetid. Selvopfattelse af tryghed. Hvor stor en del af befolkning føler sig trygge, når de færdes i deres nærmiljø? En bedre forebyggelsesindsats skal øge trygheden. Forsikringserstatninger relativt til BNP. Indikatoren beskriver både sandsynligheden for at blive udsat for en ulykke og omkostningerne ved skader og ulykker. En bedre forebyggelsesindsats skal reducere antallet af skader og ulykker og reducere omkostningerne herved. Andel af befolkningen, hvis indkomst er under 5 pct. af medianindkomsten. Indikatoren er s officielle fattigdomsindikator, der beskriver, hvor stor en del af befolkningen der er i risiko for fattigdom i det pågældende land. Økonomisk fattigdom kan have en række konsekvenser, der påvirker livskvaliteten negativt. En bedre forebyggelsesindsats skal sikre, at færre er i risiko for fattigdom. Offentlige udgifter til førtidig tilbagetrækning i pct. af BNP. Indikatoren beskriver omfanget af og omkostningerne ved de personer i den er- Side 1

2 Slovakiet Tjekkiet Storbritanni hvervsaktive alder, der står uden for arbejdsmarkedet. En bedre forebyggelsesindsats skal sikre en højere grad af fastholdelse på arbejdsmarkedet. s placering i På tværs af de fem indikatorer er s gennemsnitlige rangering nummer 16 blandt de 34 -lande. er det -land, der samlet set klarer sig bedst målt på de fem indikatorer. Scoren er et gennemsnit af landenes placering på hver af de fem indikatorer, der indgår i barometeret. s middelmådige placering dækker over, som det fremgår i det følgende, at på nogle områder er helt i top og på andre områder helt i bund. Indikatorerne hjælper således også til at illustrere, hvor der er størst behov for yderligere indsatser. Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer Score Anm.: Scoren er beregnet som en gennemsnit af rangeringen på de fem indikatorer. Kilde: Factbook, Stat, Insurance Europe, Forsikring & Pension og egne beregninger. I det følgende vises s placering på hver af de fem indikatorer. Side 2

3 Storbritannien Tjekkiet Slovakiet Levetid Middelevetiden er den forventede levetid for en nyfødt. I er middellevetiden 79 år. For mænd er den 77 år og for kvinder er den 81 år. Det placerer under gennemsnittet i som nummer 25. Levetiden er længst i med 83 år og kortest i med 74 år. Middellevetid År Kilde: Factbook. Side 3

4 Storbritannien Tjekkiet Tryghed Tryghed er målt som den del af befolkningen, der føler sig trygge, når de færdes i deres nærområde. I er der 8 pct., der føler sig trygge. Det er den tredjehøjeste tryghed i. Tryghedsopfattelse Pct Anm.: Der er ikke data for Slovakiet. Kilde: (211) og egne beregninger. Side 4

5 Slovakiet Tjekkiet Storbritannien Erstatninger Forsikringserstatninger i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for risikoen for at blive udsat for skader og ulykker og omkostningerne herved. En del af variationen mellem lande dækker over risikoen for naturkatastrofer herunder storme og skybrud, som afhænger af landenes geografiske placering. Hertil kommer erstatninger i forbindelse med kriminalitet, personulykker og sygdom. For de lande, der har de højeste erstatninger i pct. af BNP, er en del af forklaringen, at velfærdsydelser i højere grad er forsikringsfinansierede, hvorimod ydelserne i fx er skattefinansierede. I de lande, hvor erstatningerne i pct. af BNP er lavest, er udbredelsen af forsikringsordninger typisk mindre som følge af lavere indkomst, hvilket medfører lavere erstatninger. 1 Endelig kan placeringen af store genforsikringsselskaber i enkelte lande, især, og Storbritannien, påvirke landenes rangering, uden at det er et udtryk for risiko knyttet til det enkelte land. er nummer 23 målt på erstatninger i forhold til BNP. Forsikringserstatninger i forhold til BNP Pct. af BNP Anm.: For at tage hensyn til ekstreme hændelser i et enkelt år er der anvendt 3-årigt glidende gennemsnit. Erstatningerne i forhold til BNP dækker også over forskelle landene imellem i udbredelsen af forsikringsdækning. Kilde: Stat, Insurance Europe, Forsikring & Pension og egne beregninger. 1 Udbredelsen af forsikringsordninger udtrykkes ofte ved præmier i forhold til BNP og benævnes penetration. De lande med en lav penetration har også relativt lave erstatninger. Side 5

6 Tjekkiet Slovakiet Storbritannien Risiko for fattigdom Fattigdom måles af som den andel af befolkningen, der har mindre end 5 pct. af medianindkomsten. er det land, hvor den næstlaveste andel er defineret som fattige. Det placerer som nummer 2 i. En jævn uddannelsesfordeling, der mindsker forskellen i indkomster, er en af forklaringerne på s gode placering. Hertil kommer, at omfordelingen af indkomster via skattesystemet og offentlige overførsler udjævner forbrugsmulighederne. Sidst men ikke mindst er det omfattende og robuste pensionssystem medvirkende til høje dækningsgrader som pensionist. Risiko for fattigdom Pct Kilde: Factbook og egne beregninger. Side 6

7 Germany Turkey France Greece Italy United States Poland Slovenia Slovak Republic Ireland Estonia Czech Republic Hungary Spain Australia Austria Belgium Switzerland Iceland Netherlands Sweden Denmark United Kingdom Norway Førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Udgifterne til førtidig tilbagetrækning er et mål for den andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der står uden for arbejdsmarkedet, og omkostningerne herved for de offentlige finanser. Muligheden for at få førtidspension samt størrelsen af ydelserne varierer på tværs af landene. Men det er ikke det samme som, at rangeringen ikke giver en indikation af, i hvilke lande udfordringerne ved førtidigtilbagetrækning er størst. er placeret som nummer 31 blandt de 34 -lande. er dårligst placeret, som nummer 34. De skandinaviske lande ligger lavest, netop fordi en relativt høj andel af befolkningen er berettiget til førtidspension, samtidig med at ydelserne er relativt høje. Det viser, at udfordringen med at fastholde flere på arbejdsmarkedet er størst i lande, som også har behov for relativt mange skatteydere for at finansiere velfærden. Udgifter til førtidigtilbagetrækning i pct. af BNP Pct. af BNP 3, 2,5 2, 31 1,5 1,,5, Anm.: Udgifterne er opgjort brutto. I nogle lande er ydelserne skattepligtige, mens de i andre lande er skattefrie. Kilde: Stat og egne beregninger. Side 7

8 i forhold til på alle fem indikatorer er nummer 16, når der ses samlet på alle fem indikatorer. Men som det fremgår ovenfor, er placeret både i toppen og i bunden, når der ses på de enkelte indikatorer. Nedenfor er s rangering på hver af de fem indikatorer vist sammen med og, som er det land, der samlet klarer sig bedst. Det ses, at ligger dårligere end og på 3 af de 5 indikatorer, men er bedre end både og på indikatoren for risiko for fattigdom. Mens og er lige godt placeret på tryghed. i forhold til og (nummer 1 i ) Førtidig tilbagetrækning Middellevetid Tryghed Risiko for fattigdom Skader/ulykker Anm.: Canda er samlet set nummer 1 i. Figuren viser rangeringen på hver indikator. s placering er et gennemsnit af scoren for alle landene. Kilde: Stat, Insurance Europe, Forsikring & Pension og egne beregninger. Side 8

9 Baggrund og metode Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer er konstrueret med det formål at måle forebyggelsen i set fra outputsiden. Generelt skelnes der mellem indikatorer, der belyser input, output eller proces, jf. (28). Forebyggelsesindsatserne, som blandt andet finder sted i forsikrings- og pensionsbranchen, skal ofte klassificeres som input-indikatorer. Det er imidlertid på outputsiden, at resultaterne af en given indsats bør måles. Der er tilmed bedre datagrundlag for at måle output. Data er fra, som sikrer, at det er valide og sammenlignelige tal, der anvendes. Data opdateres årligt af. Der er i alle tilfælde anvendt data for senest tilgængelig år, hvilket vil sige Forebyggelsesbarometeret er konstrueret under hensyn til de kriterier, som (28) definerer som vigtige for af få et relevant og dækkende indeks. Forebyggelsesbarometeret søger at beskrive status for den forebyggelse i, der medvirker til, at danskerne kan leve et sundt og virkefuldt liv i økonomisk tryghed samt i trygge og sikre omgivelser. De fem indikatorer er udvalgt med henblik på at belyse alle disse facetter af danskernes hverdag. Samtidig er der taget hensyn til, at indikatorerne skal omfavne de forebyggelsesindsatser, som er en del af forsikrings- og pensionsbranchens arbejde. Det er ikke et mål, at forsikrings- og pensionsbranchens forebyggelsesindsatser direkte skal kunne måles og evalueres på baggrund af forebyggelsesbarometeret. Barometeret favner som nævnt bredere for at beskrive den hverdag som danskerne oplever. For hver indikatorer er s placering blandt de 34 -lande anvendt som indikator for, hvor godt klarer sig i forhold til de øvrige lande. Ved at anvende s placering opnås en enkel og gennemskuelig score for hver indikator, som også gør det nemt at sammenligne s placering på tværs af indikatorerne og dermed forebyggelsen i samlet set. I det samlede mål vejer hver indikatorer lige meget. Litteratur (28), Handbook on constructing composite indicators. (211), How s life? Measuring well-being. Kontakt Andreas Østergaard Nielsen, konsulent, cand.polit, aon@forsikringogpension.dk, Side 9

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven. Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Oplæg ved KL s partnerskabsprojekt om God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Nina Eg Hansen, kontorchef, Indenrigs- og Socialministeriet Jeg vil komme

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste internationalt Danmark får med statsminister Lars Løkke Rasmussens udkast til en efterlønsreform den højeste internationale allerede i 2030, mens forskellen mellem

Læs mere

Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning?

Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus University OECONKONFERENCE 2013 Offentlig sektor og vækst Betydning af offentlige sektor for den private

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?

BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI? BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI? Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse KIGHOSTEEPIDEMI I 2016/17 SPÆDBØRN RELATIVT MINDRE

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

European Social Survey. Introduktion til ESS

European Social Survey. Introduktion til ESS European Social Survey Den europæiske samfundsundersøgelse Introduktion til ESS Torben Fridberg National Coordinator tf@sfi.dk 1 Formål med ESS 1. At følge ændringer i de europæiske befolkningers holdninger,

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011 Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Internationale regler for certificering af frø

Internationale regler for certificering af frø Internationale regler for certificering af frø Sektorchef Grethe Tarp, Frø og Sædekorn DanSeed Symposium 2008 OECD regelsættene for sortscertificering og kontrol af frø i international handel Et globalt

Læs mere

Nøgletal for sundhed November 2006

Nøgletal for sundhed November 2006 Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

En ny regerings udfordringer

En ny regerings udfordringer En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80

Læs mere

Dagens program. Svend Aage Madsen

Dagens program. Svend Aage Madsen Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter

Læs mere

Indbrud i Danmark og vores nabolande

Indbrud i Danmark og vores nabolande Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres. Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2.

Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres. Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2. Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2. august 2014 Den nordiske velfærdsstat 1. Hvad er det nordiske ved den nordiske model?

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Udenlandske vandringer. External migration

Udenlandske vandringer. External migration Udenlandske vandringer External migration 144 - Udenlandske vandringer Tabel 75. Indvandrede husstande fordelt efter flytte- og husstandstype 2001 Households immigrated, by type of movement and type of

Læs mere

Eksporten i 2009 og 2010

Eksporten i 2009 og 2010 Eksporten i 2009 og 2010 Kompetanceudvikling Væksthus Midtjylland 5. november 2009 Freya Petersen Danmarks Eksportråd Emner: Finanskrisen og global økonomi Status for dansk eksport Vigtigste danske eksportmarkeder

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

CLM Temadag d. 10/03 2015. Velkommen

CLM Temadag d. 10/03 2015. Velkommen CLM Temadag d. 10/03 2015 Velkommen Program 1. Måletekniske udfordringer ved måling af fjernkøling med fjernvarmemålere 2. Hvilken vej går udviklingen for varmeenergimålere? 3. Hvilken vej går udviklingen

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde

Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde 31,0 30,3 28,8 27,4 27,1 26,8 25,9 24,1 23,1 21,1 21,0 20,5 20,4 19,2 19,0 18,1 16,7 15,8 15,6 14,5 13,6 13,3 13,1 37,4 Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde 23. marts 2017 Michel

Læs mere

Rød, blå eller lilla?

Rød, blå eller lilla? Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere

9. Internationale sammenligninger

9. Internationale sammenligninger 181 9. Internationale sammenligninger I dette kapitel er beskatningen i Danmark sammenlignet med forholdene i en række andre lande. De udvalgte lande i sammenligningstabellerne er de OECD-medlemslande,

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Flemming Gertz Definitioner af god kvalitet Biologiske miljømål i vandløb Vandrammedirektivet (planter) Den akvatiske floras

Læs mere

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd.

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd. 1 UNGE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser unges alkoholvaner i forhold til alkoholforbrug, debutalder, alkoholrelateret sygehuskontakt, alkoholrelateret død og de unges angivelse af negative oplevelser med

Læs mere

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt? Alkohol Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Hvad er alkohol? Et organisk opløsningsmiddel

Læs mere

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible

Læs mere

Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene?

Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene? samfundsøkonomen nr. 2 juni 216 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse...? 49 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene? I årene siden årtusindskiftet og fortsat under

Læs mere

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene. Hold alle løfter om udviklingshjælp.

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene. Hold alle løfter om udviklingshjælp. Verdensmål 17 Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene. DELMÅL 17.3 Mobiliser finansielle ressourcer for udviklingslande. DELMÅL 17.4 Assister

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

DANMARK I TAL. september 2014

DANMARK I TAL. september 2014 DANMARK I TAL september 2014 DANMARK I TAL 1. Demografi Europa og Danmark 2. Det politiske system 3. Det politiske perspektiv 4. Økonomiske nøgletal 5. Pris og mængdeindeks 6. Europa fødevareandel 7. Europa

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING Nina Smith OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING - HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? AARHUS UNIVERSITET PROFESSOR NINA SMITH 2011 1 Offentlig saldo i pct. af BNP: Underskud så langt øjet rækker... 3-4% Uden efterlønsreform

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Maintenance Documentation for maintenance

Maintenance Documentation for maintenance Dansk standard DS/EN 13460 3. udgave 2009-12-15 Vedligehold Dokumentation for vedligehold Maintenance Documentation for maintenance DS/EN 13460 København DS projekt: M245239 ICS: 01.110; 21.020 Første

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Walkie Talkie APMP100. Brugsanvisning

Walkie Talkie APMP100. Brugsanvisning Walkie Talkie APMP100 Brugsanvisning Indholdsfortegnelse 1. Sikkerhed 1.1 Anvendelsesområde 1. Mærker i denne håndbog 1. Almindelige sikkerhedsanvisninger. Klargøring til brug.1 Udpakning. Pakkens indhold

Læs mere

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019 Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om

Læs mere

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010 Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010 Agenda: 1. Hvordan arbejder DI med klimapolitik? 2. DI s COP15 program 3. Forhandlingerne og aftalen 4. Konsekvenser for erhverv De 3 hoved konklusioner Der

Læs mere

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents Dansk standard DS/EN ISO 5912 2. udgave 2011-11-22 Campingtelte Camping tents DS/EN ISO 5912 København DS projekt: M245636 ICS: 97.200.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN ISO, hvilket

Læs mere

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen A/S Totalleverandør af damparmaturer ARI Armaturen Albert Richter GmbH & Co.KG grundlagt i 1952 ca.1000

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere