KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN 2017

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i klasse 6.2. Trivsel i klasse 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. FORÆLDRETILFREDSHED 9. HANDLEPLANER 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

4

5 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

6 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018

7 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering.

8 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Skovvangskolen ligger i det nordlige Hammel tæt på kanten af Frijsenborgsskoven og Hammel Skov. Vores nærmeste nabo og en tæt samarbejdspartner er Hammel Idrætscenter med særdeles gode faciliteter. Skovvangskolen er en skole med traditioner og plads til fornyelse. Der går omkring 700 elever på skolen, der ud over almenklasserne og et 10. klasse center, også huser store dele af Favrskov kommunes tilbud til elever med særlige behov. Skolen har hjemme på 3 matrikler hovedskolen på Minervavej, 10 klasse centeret på Nørreport 5 og A klassen på Klintholm på Vadstedvej i Hammels udkant Skolen er afdelingsopdelt i 3 afdelinger. Skolens specialklasser indgår i den afdeling, hvor de aldersmæssigt hører hjemme, og vi bestræber på et tæt samarbejde mellem almenklasser og specialklasser. Specialklasserne er derfor også fysisk placeret sammen med almenklasserne, således at børn, der er jævnaldrende, har mulighed for at spejle sig i hinanden. Undervisningen i indskolingen er aldersblandet, og der er tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger om hele barnets dag. Aldersblandingen betyder, at elever undervises på aldersblandede hold og den almindelige årgangsdelte klasse er erstattet af stamhold. Der benævnes med trænavne f.eks. Ask og Birk. På mellemtrinnet er undervisningen årgangsdelt i klasser, og der arbejdes en del på tværs på årgangen. Udskolingen tilbyder ved siden af muligheden for et helt almindeligt udskolingsforløb også mulighed for at vælge mellem forskellige linjer. I indeværende skoleår har vi en idrætslinje med ca.120 elever og en håndværk og designlinje med 13 elever. Linjerne og valgfagene er aldersblandede, medens den resterende undervisningstid foregår årgangsdelte klasser. Der er et tæt samarbejde mellem almenklasser og specialklasser i afdelingen. De senere års mange undersøgelser af trivsel og præstationer har vist, at eleverne trives og lærer på Skovvangskolen. Skovvangskolen er et godt sted at lære og at være.

9 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Det efterfølgende er en kort gennemgang af tendenser i de nationale test i dansk og matematik Læsning: når man generelt ser på læsningen tegner der sig den tendens, at læsning er et opmærksomhedsområde for de kommende år. Tendensen viser faldende præstationer og for lidt progression for de dygtigste og de svageste elever. Der er en række årgange der bliver genstand for nærmere opmærksomhed i de kommende skoleår. Matematik: Tendensen for matematikken er væsentligt anderledes end tendensen for læsning. Generelt udviser elevernes præstationer god vækst inden for matematikken. Der er dog det opmærksomhedspunkt, at progressionen først og fremmest rammer mellemgruppen af elever. Det ser ud til, at der skal ske en indsats for at udvikle såvel de dygtigste som de svageste elever. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen De senere års resultater ved afgangsprøverne for Skovvangskolens elever har vist markante resultater set i forhold til socioøkonomiske forudsætninger. Skolen har gennemgående ligget væsentligt højere i gennemsnit en den socio økonomiske reference. Der er endnu ikke en reference til resultaterne ved afgangsprøver maj/ juni 2017, men resultaterne lever op til Skovvangskolens mål om præstationer på eller over det kommunale gennemsnit i skolens prøvefag. Det ser dog ud til, at pigerne generelt klarer sig bedre en drengene ved prøverne. Det er meget tilfredsstillende, at stort set alle elever klarer sig på en måde så de er i stand til at opfylde adgangskravene til en ungdomsuddannelse. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse Der er et fald i overgangen til ungdomsuddannelser efter både 3 måneder og 15 måneder. I begge årgange havde en stor procentdel af årgangen der var i specialklasse. Faldet i overgangen til ungdomsuddannelser efter 3 måneder, i 2016, kan tilskrives en almen årgang på 60 elever og en stor flok specialelever fra hele kommunen på 29 elever. Dermed er andelen af specialelever oppe på 32%. De fleste af specialeleverne fortsætter ikke i ordinære ungdomsuddannelser, men tager oftest et 10. skoleår i en af vore specialklasser. 10. klasse ikke tæller med i statistikken. Derudover er der en stigende andel af vores almene afgangselever der tager et 10. skoleår på efterskole. Faldet i overgangen til ungdomsuddannelse efter 15 måneder, dvs. 9. årgang fra 2015, er knap så stort. Her var procentdelen af specialbørn 27,4%. 81% i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter deres 9. klasse. Kommunens gennemsnit er 90%, så set i forhold den store gruppe sårbare unge vi har, konkluderer vi, at vi stadig lykkes med, at få mange af vores unge i ungdomsuddannelse.

10 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen En generel tendens er at Skovvangskolens elever trives og har det godt. Vi har været meget stolte over den fine placering skolen har indtaget blandt de 10% af skolerne i hele landet, hvor eleverne trives bedst. Forårets trivselsundersøgelse viser dog en tilbagegang i trivslen på skolen. Det er derfor et opmærksomhedspunkt for det kommende år. 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer De digitale læremidler og dermed også de digitale læringsmiljøer er gradvist kommet til at fylde mere og mere på Skovvangskolen. Skolen er således forsynet med it udstyr så der er muligheder for én elev pr. device. Dette er et resultat af en aktiv indsats i forhold til digitalisering gennem de sidste 5 år. Vi kan konstatere en udvikling der gennem skoleforløbet startere med at være mest analog og lidt digital i indskolingen over lige meget analog og digital til mest digital og lidt analog i udskolingen. En væsentligt støtte til denne proces er LMS systemet Meebook og anvendelsen af Google Drev. Vi kan også konstatere at skolens satsning med Chromebooks til alle elever på mellemtrinnet nu også slår igennem på kommunalt plan vores antagelse om sammenhængen mellem tilgængelighed for udstyr og vækst i de digitale læringsmiljøer er blevet kommunal budgetpolitik Forældretilfredshed Det er dejligt at konstatere, at der er god overensstemmelse mellem elevernes oplevelse af deres skole og den skole som deres forældre oplever. Skovvangskolen er et godt sted at være - og at lære.

11 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Kommunen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint

12 sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Ja Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

13 4.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Ja Nej Ja Kommunen Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

14 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Tabel 4. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 7,2 7,4 7,3 Skolen, 15/16 7,1 7,8 7,4 Skolen, 14/15 8,5 8,0 8,0 Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 6,2 8,3 7,1 7,7 6,6 8,0 Skolen, 15/16 6,9 7,4 8,2 7,4 7,4 7,5 Skolen, 14/15 8,0 8,9 8,5 7,6 7,9 8,1 Kommunen, 16/17 6,5 8,1 7,4 7,2 6,9 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

15 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Tabel 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 15/16 7,4 7,0 Skolen, 14/15 8,0 7.2* Skolen, 13/14 7,6 7.0* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Figur 7. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

16 Figur 8. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

17 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Uddannelsesstatus Figur 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

18 6. TRIVSEL 6.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 10.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

19 Figur 10.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.4 Er du glad for dine lærere? Figur 10.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig?

20 Figur 10.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 10.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

21 6.2 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Figur 11. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

22 6.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Figur 12.1 Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.2 Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

23 Figur 12.3 Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.4 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

24 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

25 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

26 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

27 8. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse

28 9. HANDLEPLANER Handleplan for læsning og 80% målsætningen Sammenhæng/status Skolen ser ud til at være udfordret på læsningen. Resultaterne viser en faldende tendens i præstationer over de seneste år. En faktor, der dog skal indregnes, er at frekvensen af elever fra specialklasseområdet, der tager nationale test har været stigende over de seneste år. Området kræver under alle omstændigheder opmærksomhed. Det ser tilsyneladende ud til at der ikke automatisk er en sammenhæng mellem resultaterne ved de nationale test og resultaterne i dansk og matematik ved afgangsprøverne. Mål Indsatsen i forhold til læsning forholder sig til 3 parametre. Der er brug for at udvikle den generelle indsats i forhold til at forebygge læsevanskeligheder. Der er brug for særlige indsatser rettet mod enkeltklasser og enkeltelever og her have den tilgang, at progression er målet Vi ønsker at fastholde specialklasselevernes deltagelse i de nationale test og her i høj grad fokusere på den enkelte elevs progression. Tiltag Proaktive indsatser i punktform: Særlige arrangementer med læsefokus Læseuger - hvor læsning indgår i alle fagene litteraturlæsning og faglig læsning Læsebånd med tilpassede indsatser i forhold til alle elever Databasering som grundlag for beslutninger - test, screening mv. Læsekursus rettet mod klasser som del af årsplan Forældre som ressource i læseprocessen. Tidligt fokus på læseudviklingen hos 0. årgang. Understøtte kultur for læsning i hele skoleforløbet. Vi skal sikre os, at eleverne i de yngste klasser er fortrolige med testsystemet, idet det har vist sig i nogle tilfælde at de ikke havde den fornødne fortrolighed med teknikken i at foretage en test.

29 Reaktive indsatser i punktform Afkodning af test - screening mv Læsevejleder og PLC vejledning til teams Fagfordeling - Fokus på udvalgte klasser/stamhold VAKS og andre særligt tilrettelagte forløb. Læsevejleder indgår i mellemtrinnets lektiecafe Særlig fokus på klasser med lav score på læsning Skemastruktur med læsebånd i indskolingen Tegn Vi ønsker at se progression i de frivillige test til efteråret progressionen vedrører den enkelte elev og den enkelte klasse. På længere sigt ønsker vi at udviklingen fortsætter, og at vi får løftet såvel bund som top. Evaluering PLC og ledelse følger udviklingen tæt og arbejder sammen om at støtte klasserne. Tidsplan for evalueringsforløbet udarbejdes i samarbejde mellem ledelse og PLC systematiske årgangskonferencer/læringssamtaler

30 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Vi kan konstatere i forhold til handleplan for kvalitetsrapport 2015/16, at vi er lykkes med at løfte resultaterne i matematik nuværende 9. årgang således at 80% målsætningen opfyldes. Hvad angår læsningen er udviklingen desværre ikke vendt endnu. I den forløbne periode har der været udskiftninger på læsevejlederfunktionen og reduktioner i tolærer-lektioner grundet et driftsunderskud. Vi vurderer, at dette har haft indflydelse på målsætningerne i handleplanen for 2015/2016. Ovenfor ses ny handleplan i forhold til læsning.

31 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolerapporten og kommunerapporten Bestyrelsen har gennemgået kvalitetsrapporten og kan konstatere, at på trods af at niveauet ikke er lige så højt som ved sidste måling, er det stadig nogle yderst tilfredsstillende resultater, som Skovvangskolen kan fremvise. Dette bekræfter os i, at skolen har et ekstremt kompetent personale, som formår at få eleverne til at trives og dygtiggøre sig. Dette ses også i det faktum, at skolens 9. klasses afgangselever klarer sig bedre end det kommunale gennemsnit. Vi kan dog konstatere, at eleverne ved 10. klasses eksamen klarer sig dårligere end kommunens gennemsnit, og vi foreslår, at skolen har særlig fokus på dette område. Vi er enige med skolen i, at der skal sættes ind over for elevernes læseevner, og ser med tilfredshed på, at der er lavet en handlingsplan på dette område. Bestyrelsen påpeger vigtigheden af, at den ekstra indsats for at sikre og højne elevernes læsevner skal foregå som et samarbejde mellem forældre og skole. Bestyrelsen anser et tæt samarbejde mellem skole og forældre for at være den rette måde at sikre det bedste resultat, og vi er derfor meget tilfredse med, at skolen også har taget dette med i deres overvejelser. Kvalitetsrapporten viser også en faldende tendens for drenges resultater inden for matematik. Denne tendens ses også på kommune- og landsplan. Forskning viser, at drenge ofte føler sig intimideret af de dygtige pigers evner og derfor ikke selv formår at komme op på samme niveau. Da dette er en tendens der ses over hele kommunen, anbefaler bestyrelsen, at kommunen går ind og laver en overordnet handlingsplan for dette område. Dette ville så også støtte Skovvangsskolen. På trods af at rapporten viser et fald i trivslen blandt eleverne, er tendensen stadigvæk, at eleverne generelt har en høj trivsel på Skovvangsskolen. Dog bemærker bestyrelsen, at faldet i trivsel især ses i indskolingen, som generelt ligger under kommunalt niveau. Bestyrelsen er tidligere gjort bekendt med og har fulgt de udfordringer, der i skoleåret 16/17 har været i indskolingen, og er tilfredse med, at der fra skoleåret 17/18 har været lavet nogle nye tiltag til at højne trivslen både blandt personale og elever. Bestyrelsen forventer derfor, at den lavere score vil være vendt i næste kvalitetsrapport. Alt i alt ser bestyrelsen kvalitetsrapporten som værende tilfredsstillende dog med ønsket om, at skolen vender tilbage til tidligere års meget høje niveau.