VÆKST OG UDVIKLING DI RANDERS-NORDDJURS

Transkript

1 Anbefalinger fra DI Randers-Norddjurs: VÆKST OG UDVIKLING i vores område DI RANDERS-NORDDJURS 1

2 Lad os styrke erhvervslivet Randers-Norddjurs er begunstiget af et internationalt, stærkt, varieret og vækstorienteret erhvervsliv. Samtidig er et af områdets styrker tilstedeværelsen af en række uddannelsesinstitutioner, hvilket sikrer et godt vidensniveau i området og ikke mindst tilstedeværelsen af veluddannede medarbejdere. Området drager i særlig grad nytte af at ligge tæt på Aarhus og Aalborg og nyder godt af veluddannede medarbejdere fra universitetsbyerne samt den udveksling, der sker af virksomheder og borgere på kryds og tværs. Vi er stolte af at være del af to produktionskommuner. Vi er også stolte af at være en del af vores lokalsamfund i Randers, Auning eller Grenaa. I Kronjylland og Djursland. I Danmark. Vi konkurrerer med andre regioner i hele Europa og verden om vækst og arbejdspladser. Derfor skal vi konstant forbedre virksomhedernes muligheder for at trække ordrer, job og skattekroner ind i Kronjylland og Djursland. Tilsammen er der for de to kommuner i DI Randers-Norddjurs stadig plads til forbedringer i DI s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse. Derfor er det vigtigt, at de to kommuner fortsætter arbejdet med at forbedre de lokale rammer for vækst og udvikling. Godt samarbejde er helt centralt. Når det går godt for virksomhederne i én kommune, gavner det også nabokommunerne. Derfor har kommuner, virksomheder og borgere en fælles interesse i at løfte hele vores område. Når en virksomhed henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Det gælder f.eks. miljø- og sygedagpengesager. Det er også vigtigt, at kommunerne holder afgifterne på et niveau, der er konkurrencedygtigt med andre kommuner. Det gælder dermed også for Randers at få afskaffet dækningsafgiften. Mange af vores virksomheder har den meget konkrete udfordring, at de ikke kan finde nok kvalificerede medarbejdere. Hver gang en virksomhed må opgive at besætte en stilling, koster det vækst og job for hele området. En anden høj prioritet er bedre veje og offentlig transport, så medarbejdere lettere kan flytte sig længere både til og fra arbejde og i deres fritid og så virksomhederne kan flytte varer hurtigt og effektivt. I dette hæfte præsenterer DI Randers-Norddjurs 22 konkrete forslag, der vil skabe flere lokale arbejdspladser og mere vækst og udvikling i vores område. Bestyrelsen, DI Randers-Norddjurs April 2018 DI Randers-Norddjurs DI Randers-Norddjurs er DI s regionalforening for Randers og Norddjurs kommuner. 2

3 Vækst og job i hele vores område 10 mia. kr. i løn Mere end mennesker. Så mange beskæftiger virksomhederne i Randers og Norddjurs kommuner tilsammen. De medarbejdere, der arbejder i en privat virksomhed i de to kommuner, tjener tilsammen 10 mia. kr. Dem betaler de kommuneskat af, som lokalpolitikerne kan investere i at gøre vores lokalområder endnu bedre at leve, arbejde og drive virksomhed i. Investeringer i for eksempel ældrepleje, busforbindelser, sportsfaciliteter og i de 52 grundskoler, der tilsammen ligger i vores to kommuner. Hver eneste medarbejder også dem, der pendler ind i Randers-Norddjurs for at arbejde er med til at løfte hele området. Både gennem det arbejde, de udfører på virksomhederne, når de handler i lokale butikker på vej til eller fra job og gennem deres bidrag til nabokommunernes vækst og udvikling. Væksten breder sig som ringe i vandet - også på tværs af kommune- og regionsgrænser. Virksomhederne i Randers og Norddjurs Sammenlignet med resten af Danmark har vi flere industrivirksomheder. 20 pct. af de beskæftigede i private virksomheder i Randers og Norddjurs er ansat inden for industri, mens det kun er 15 pct. på landsplan. Men den største branche er alligevel handel og transport. Tre ud af 10 beskæftigede i private virksomheder i Randers og Norddjurs er beskæftiget inden for handel og transport, hvilket er nogenlunde det samme, når man ser på hele landet. Til gengæld har vi færre servicevirksomheder end landsgennemsnittet. På landsplan tegner servicebrancherne sig for 17 pct. af beskæftigelsen, mens tallet kun er 11 pct. i Randers-Norddjurs. Industri udgør en større andel i kommunerne i DI Randers-Norddjurs end i hele Danmark 11 pct. 17 pct. 6 pct. 20pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri Bygge og anlæg handel og transport Privat beskæftigelse fordelt på brancher, nov Anm: Tallene i figuren er afrundet til nærmeste hele tal. Derfor bliver summen 101 pct. 5 pct. 32 pct. 10 pct. Hoteller og restauranter Service Øvrige Kilde: Danmarks Statistik 3

4 Vores virksomheder har brug for flere dygtige medarbejdere Den største udfordring for virksomhederne i DI Randers-Norddjurs er at få de rigtige medarbejdere. Fra erfarne ufaglærte over faglærte til højtuddannede specialister. Baggrunden er en god nyhed: Virksomhederne i vores kommuner ansætter flere og flere medarbejdere. De beskæftiger flere medarbejdere i dag end for tre år siden. Problemet er, at manglen på kvalificerede medarbejdere gør det svært for virksomhederne at rekruttere de medarbejdere, de har behov for. En udfordring, som virksomheder over hele landet kender til, men som er et lidt større problem i vores område Det betyder, at mange virksomheder må takke nej til ordrer eller opgive at udvide produktionen, fordi de ikke kan finde de rigtige medarbejdere. Og hver gang koster det vækst, arbejdspladser og skattekroner for hele området. Elektrikere, måleoperatører/måleteknikere, værktøjsmagere, industriteknikere, industrioperatører, klejnsmede, svejsere, maskinsnedkere, VVS-ere og finmekanikere. Det er nogle af de faglærte grupper, vi mangler i virksomhederne i Randers og Norddjurs. Problemet ville være langt større, hvis virksomhederne ikke kunne ansætte medarbejdere fra udlandet. Mere end medarbejdere i vores to kommuner har et andet statsborgerskab end dansk. Det svarer til 5 pct. af de beskæftigede. Virksomhederne oplever dog, at udenlandske medarbejdere rejser hjem, da mulighederne derhjemme er blevet bedre end før. Eksempelvis er antallet af job og lønningerne steget i Polen. Det har skærpet udfordringen i Randers og Norddjurs med at skaffe nok dygtige hænder og hoveder. Flere i arbejde Ingen løsning kan med ét slag løse alle virksomhedernes udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Men der kan gøres meget både lokalt og på landsplan. På landsplan bør politikerne enes om at få flere hænder og hoveder i arbejde. Det er nødvendigt, hvis vi skal forlænge det opsving, Danmark oplever lige nu. Folketinget bør prioritere uddannelser af høj kvalitet og bidrage til, at endnu flere unge og voksne vælger de fag, hvor virksomhederne har behov for medarbejdere. Der bør være lettere adgang for udenlandske medarbejdere til at arbejde i Danmark. Og politikerne på Christiansborg bør gøre det mere attraktivt for den enkelte dansker at arbejde lidt flere timer eller blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Der er ikke kun én løsning på virksomhedernes udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Der skal mange forskellige initiativer til. Lokalt bør kommunalpolitikerne samarbejde om at skabe stærke lokale vækstområder også på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne kan fastholde og tiltrække indbyggere ved at skabe gode rammer for at arbejde og leve. De kan fremme vækst og jobskabelse ved at give virksomhederne gode muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence. Bedre beskæftigelsesindsats og muligheder for uddannelse Beskæftigelsesindsatsen er et konkret område, hvor kommunerne kan samarbejde mere og lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, så endnu flere borgere bliver klar til job, og virksomheder og kandidater bedre kan finde hinanden. Vi skal have en tæt dialog med jobcenteret om de udfordringer, vi har med at finde de rette medarbejdere. Eksempelvis kan Randers kigge til nabokommunen, Norddjurs, og lave et samarbejde virksomheder og jobcenteret imellem, der sikrer, at medarbejdere bliver opkvalificeret, og at der findes nye medarbejdere med den rigtige profil. For at skaffe flere af de rette medarbejdere kræver det også efteruddannelse af de nuværende medarbejdere. Derfor er DI Randers-Norddjurs i tæt dialog med erhvervsskolerne. Det kræver også, at virksomhederne kan tiltrække højtuddannede specialister fra andre steder i landet, herunder unge fra Aarhus og Aalborg samt fra udlandet. Derfor arbejder DI Randers-Norddjurs for at gøre området endnu mere attraktivt at flytte til - takket være muligheden for at arbejde på gode arbejdspladser. 4

5 DI Randers-Norddjurs anbefalinger til kommunerne: > > Vurdér, om flere kontanthjælpsmodtagere kan visiteres som jobparate. > > Udbyg samarbejdet mellem jobcentrene på tværs af kommunegrænserne om at matche kandidater og virksomheder. > > Lad bosætningskoordinatorerne, der hjælper tilflyttere med mange praktiske spørgsmål, samarbejde hen over kommunegrænserne om at hjælpe udenlandske medarbejdere og deres familier med at finde sig hurtigt til rette i vores område. DI Randers-Norddjurs anbefalinger til Folketinget: > > Gør det muligt at vurdere unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år som jobparate, hvis de ikke er klar til uddannelse. > > Sænk kravet til, hvad medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene for at måtte tage job i Danmark, til kr., så flere faglærte og it-uddannede fra lande uden for EU kan tage job i de virksomheder, der mangler medarbejdere. > > Justér jobkortordningen, så også faglærte kan skrives på positivlisten over faggrupper, som virksomhederne kan rekruttere fra lande uden for EU, uden at de opfylder lønkravet i beløbsordningen. > > Ryd op i de regler og administrative krav, som gør det uforholdsmæssigt besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. 5

6 Polakker vender næsen hjemad Antallet af job og lønningerne er steget markant i Polen, hvilket får flere og flere dygtige faglærte fra det store land øst for Tyskland til enten at vende næsen hjemefter eller blot at blive hjemme. På metalvirksomheden Prodan i Randers er der allerede problemer. For et år siden var der omkring 20 polske ansatte - i dag er antallet mere end halveret. - Lønningerne i Polen er endnu så langt fra lønniveauet herhjemme. Men de er steget tilstrækkeligt til, at man som polak tøver med at søge arbejde i lande som Danmark med de afsavn, der kan være af hjem og familie, siger adm. direktør Per Hastrup. medarbejdere fra andre lande, end dem vi hidtil har benyttet os af, siger Per Hastrup. Prodan A/S er en maskinfabrik, hvor man bearbejder metal og plast. Virksomheden er gearet til både komplekse og simple opgaver inden for spåntagning, svejsning, pladebearbejdning og sværgodsbearbejdning. Virksomheden beskæftiger 140 medarbejdere. Foto: Prodan A/S Grundlæggende oplever han, at det er meget svært at finde dygtige medarbejdere i Danmark. - Det betyder, at vi løbende må sige nej til ordrer. Det er jo katastrofalt, for mange af vores større kunder er i vækst. Og hvis de først mærker, at vi ikke kan følge med, så vil de være stærkt fristet til at lægge deres ordre hos en anden underleverandør eksempelvis i udlandet, siger Per Hastrup. På Prodan er polske medarbejdere en del af nøjagtigt det samme lønsystem, som danske medarbejdere. Gennemsnitslønnen blandt både danskere og polakker ligger omkring 190 kroner/timen, og to af de polske medarbejdere, som fortsat arbejder i Randers, er blandt top-ti over højeste lønninger i faggruppen. - Men som det er nu, er der ubesatte stillinger til 2. og 3. skift altså aften- og nathold. Det er ganske fortvivlende, og derfor har vi brug for, at der snarest muligt åbnes for at kunne hente dygtige udenlandske Det er jo katastrofalt, for mange af vores større kunder er i vækst. Og hvis de først mærker, at vi ikke kan følge med, så vil de være stærkt fristet til at lægge deres ordre hos en anden underleverandør eksempelvis i udlandet Adm. direktør Per Hastrup, Prodan 6

7 Fælles indsats for at uddanne flere faglærte Virksomhederne har et ansvar for at være med til at uddanne de faglærte, som de har brug for. Nogle virksomheder går foran og ansætter mange lærlinge og elever. Andre bør tage flere, end de gør i dag. Men det er ikke nok, at virksomhederne opretter praktikpladserne. Der skal også være elever og lærlinge, der kan og vil tage dem. I dag er der virksomheder, der ikke kan få deres praktikpladser besat. Hvis vi skal løse problemet og få uddannet flere faglærte, så kræver det en dedikeret indsats fra både virksomhederne, skolerne og uddannelsesstederne, kommunerne, Folketinget og de unge og voksne selv. Kloge hænder-uddannelsesmesse Et godt lokalt eksempel på en sådan indsats er Kloge hænder-uddannelsesmesse i Randers, hvor flere hundrede unge møder op på virksomheden Prodan A/S. Her får de indblik i karrieremuligheder med erhvervsuddannelse gennem konkrete praktikpladser hos deltagende lokale industrivirksomheder placeret på messen ved caféborde. Arrangementet har ført til øget interesse for erhvervsfaglige uddannelser og andelen af unge, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse er steget med 5,6 pct. point fra 2016 til Messen førte også til konkrete aftaler om praktikpladssamtaler, hvoraf flere allerede har ført til ansættelser. Succesen med messen skete netop takket være samarbejde mellem lokale aktører (DI Randers-Norddjurs, Metal-Østjylland, 3F, Tradium, Erhverv Randers, Jobcenter Randers Erhverv, UU Randers og Randers Amtsavis). Og arrangørerne bag har nu besluttet at gøre det til en permanent begivenhed hvert år. Flere og mere synlige praktikpladser Virksomhederne skal etablere flere praktikpladser, end de gør i dag, og de skal blive bedre til at gøre opmærksom på dem. Bl.a. ved at slå alle ledige praktikpladser op på praktikpladsen.dk. De virksomheder, der kan, bør også oprette flere fritidsjob til unge, så flere kommer ud og oplever faglærte arbejdspladser, mens de overvejer, hvilken uddannelse de skal vælge. Bedre vejledning til de unge Den enkelte unge skal allerede fra folkeskolen have bedre vejledning om, hvilke muligheder der ligger i forskellige erhvervsuddannelser. På den baggrund skal de unge også bedre kunne vælge de uddannelser og praktikforløb, hvor de er mest efterspurgte. Kommunerne bør sikre, at skoleeleverne møder erhvervslivet og det omkringliggende samfund som en naturlig del af undervisningen. Få flere til at vælge erhvervsuddannelser Kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal arbejde sammen om at rekruttere flere unge og voksne til erhvervsuddannelser, hvor virksomhederne enten har ledige praktikpladser eller kan oprette flere. Samarbejdet skal bl.a. styrke indsatsen for at få flere unge og voksne, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, vælger erhvervsuddannelsesvejen. Nogle kommuner har allerede gode erfaringer med erhvervsplaymakere, der skaber forbindelse mellem uddannelser og virksomheder. Og i Randers har Kloge hænder-messen først på året også vist vejen frem til at få flere unge med på erhvervsuddannelsesholdet. 7

8 DI Randers-Norddjurs anbefalinger til kommunerne: > > Formuler målsætninger for inddragelse af eksterne fagpersoner fra virksomheder og erhvervsskoler i undervisningen. > > Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen, og gør den obligatorisk. > > Arbejd systematisk med at skabe kontakt mellem virksomheder og skoleelever i folkeskolen gennem de nye kommunale ungeindsatser. > > Flyt 10. klasse til erhvervsskolerne, så den bliver starten på en ungdomsuddannelse frem for endnu et år i grundskole. > > Hold fast i tværgående samarbejder som eksempelvis Kloge Hænder-messen. DI Randers-Norddjurs anbefalinger til Folketinget: > > Styrk fokus på de praksisfaglige kompetencer i alle skolens fag særligt gennem faget håndværk og design og i udskolingens valgfag. > > Forpligt erhvervsskolerne til at koordinere formidlingen af ledige lærepladser skolerne imellem, så de synliggøres og tilbydes til elever fra hele landet. > > Afskaf omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne og erstat det med en flerårig økonomisk aftale, så erhvervsskolerne får ro til at koncentrere sig om at udvikle uddannelsernes kvalitet, sikre praktikpladser og rekruttere kvalificerede elever. Virksomhederne mangler medarbejdere Fire ud af 10 virksomheder i vores to kommuner har inden for det seneste år måttet opgive at ansætte medarbejdere, som de havde brug for. Det er især faglærte, som virksomhederne spejder forgæves efter. Men de savner også både lærlinge, ufaglærte og højtuddannede. Størst mangel på faglærte i DI Randers-Norddjurs Andel forgæves rekrutteringer fordelt på uddannelsesniveau Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Anm: Antal af forgæves rekrutteringer for hvert uddannelsesniveau sat i forhold til antal af forgæves rekrutteringer i alt. Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima 2017 Lærlinge/elever Pct. 8

9 Bedre veje, tog og busforbindelser Med gode veje og muligheder for at tage tog og bus kan borgerne pendle længere i hverdagen, og virksomhederne kan bedre modtage varer og levere til deres kunder. Både ind og ud af Randers- og Norddjurs kommuner. For eksempel er det et stort fremskridt, at der i aftalen om finansloven for 2018 er afsat penge til at komme i gang med at få udvidet E45 hele vejen op til Randers Nord. Det vil gøre det muligt at rejse og flytte varer langt hurtigere og give gode muligheder for ny forretning og industri i Randersområdet. På længere sigt vil det også gavne virksomhederne i Grenaa, når letbanen på et tidspunkt åbner med strækningen fra Aarhus til Grenaa. Borgerne får dermed mere frihed både til at vælge job og til at bevæge sig rundt i deres fritid. Og virksomhederne får bl.a. mulighed for at rekruttere medarbejdere fra et større område. Langsigtet planlægning og investering Derfor bør kommunerne sikre, at der løbende bliver investeret i at forbedre infrastrukturen. Både i egen kommune og ved at påvirke landspolitikerne til at sætte penge af til betydelige investeringer i veje, tog og busforbindelser, der binder landet bedre sammen. Her er det vigtigt, at kommunen holder en tæt dialog med erhvervslivet om, hvor der er størst behov for forbedringer. Der er brug for et højt investeringsniveau, der sikrer bedre fremkommelighed og øget tilgængelighed og skaber gode rammer for vækst. Virksomhederne har brug for sikkerhed om planerne for udbygningen af den trafikale infrastruktur. Og det kræver langsigtet prioritering at finde finansieringen til projekterne. DI Randers-Norddjurs anbefalinger til kommunerne: > > Skab bedre offentlige transportmuligheder til erhvervsområder. Eksempelvis skal vi have udbygget den kollektive trafik med bedre sammenhæng mellem busser og tog, så det bliver til et reelt alternativ til bilkørsel. Det kan ske gennem et tættere samarbejde omkring køreplaner og billettering mellem de forskellige operatører på transportområdet. > > Investér løbende i at vedligeholde og forbedre kommunale veje, cykelstier og anden infrastruktur. DI Randers-Norddjurs anbefalinger til Folketinget: > > Læg en masterplan for udbygning af den trafikale infrastruktur i fremtiden. > > E45 skal udbygges op til Randers > > Folketinget og lokalpolitikerne skal undersøge, hvordan man på længere sigt kan udbygge infrastrukturen yderligere i området: Der skal undersøges muligheder for at etablere højklasset trafikforbindelser mellem de større byer i området og Aarhus Lufthavn. Der skal undersøges, hvordan man kan aflaste Randersbro, hvor hovedvej 180 krydser, f.eks. en ny østlig forbindelse over fjorden 9

10 Adgang til kvalificerede medarbejdere og velfungerende infrastruktur er vigtig for virksomhederne DI har spurgt virksomhederne i DI Randers-Norddjurs, hvad de ønsker kommunerne skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Godt halvdelen af virksomhederne ønsker, at kommunerne prioriterer infrastruktur, f.eks. veje, cykelstier og kollektiv transport. Hver tredje virksomhed ønsker, at kommunerne prioriterer arbejdskraft. Virksomhederne i DI Randers-Norddjurs ønsker kommunerne prioriterer infrastruktur og arbejdskraft Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet (mulighed for at sætte to krydser) Kilde: DI - Lokalt Ervervsklima 2017 Arbejdskraft Infrastruktur og transport Sagsbehandling Kommunens image Skatter og afgifter Brug af private leverandører Information og dialog Fysisk planlægning Velfærdsservice Pct

11 Lars Thomas Kristensen, Thortrans A/S Anbefalinger fra DI Randers-Norddjurs: Vækst og udvikling Når vejen frem slår knuder Forsinkelser på de danske veje koster, hvad der svarer til udgifterne til to fuldtidsstillinger om året for transportvirksomheden Thortrans A/S i Randers. Så for direktør Lars Thomas Kristensen er det et lille plaster på såret med den kommende udvidelse af E45-motorvejen op til og med Randers Nord. - Selvfølgelig betyder den udvidelse noget for os, selv om vi knapt nok kan vente til, at det rent faktisk sker. For os er det jo ikke kun et spørgsmål om de forsinkelser, vi som virksomhed oplever, men også den forsinkelse vores kunder oplever. Det koster samfundet voldsomt dyrt, siger Lars Thomas Kristensen. Familievirksomheden har over 40 år på bagen inden for transportbranchen. Firmaet blev startet af faderen, Thorbjørn Kristensen, i 1972 og ledes i dag af sønnerne Henrik og Lars Thomas Kristensen. For Lars Thomas Kristensen er der tale om en konstant stigende konkurrenceforringelse med de mange forsinkelser, køerne på det danske vejnet koster. - Hvis vores chauffører er tilpas uheldige, så sidder de i kø både på udturen og hjemturen. Vi oplever forsinkelser hver eneste dag. Og for os er overtimer ekstra dyre i og med, at vi har timelønnede medarbejdere, siger Lars Thomas Kristensen. Thortrans beskæftiger over 160 ansatte, heraf 100 chauffører, og servicerer virksomheder i alle brancher. Foto: Thortrans A/S For os er det jo ikke kun et spørgsmål om de forsinkelser, vi som virksomhed oplever, men også den forsinkelse vores kunder oplever. Det koster samfundet voldsomt dyrt, 11

12 Kontakt DI Randers-Norddjurs Gordon Trier Holm Regionalforeningskonsulent Direkte Mobil