Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient

Transkript

1 R E F E R A T Emne Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient Mødedato Fredag den 30. november 2012 kl Sted, mødelokale 501 (Indgang 2, Islands Brygge 67) Deltagere Ann Christine Bodilsen, Danske Fysioterapeuter Birthe Stenbæk Hansen, Kliniske Diætister Elizabeth Rosted, DASYS Gitte Rohde, Professionshøjskolerne Jens Kondrup, Dansk Selskab for klinisk ernæring Jonas Holsbæk, Ergoterapeutforeningen Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Louise Filt, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maj-Britt Laursen, Danske Regioner Mirjana Saabye, Ældresagen Helle Hilding-Nørkjær, Danske Regioner, deltog i stedet for Pernille Breum Peter Torsten Sørensen, DSAM Troels Busk Hoff, Danske Patienter Vibeke Høy Worm, Socialstyrelsen j.nr /4 LJO Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Axel Heides Gade København S Tlf E-post ljo@sst.dk Web sst.dk Dir. tlf E-post fobs@sst.dk Seniorforsker, ph.d., Anne Marie Beck Seniorforsker, ph.d., Nina Beyer Fra : Bente Møller, Jette Blands, Louise Dybdal, Lars Buch Hansen Afbud Eva Bjerregaard, Dansk Geriatrisk Selskab Lena Wivel, Kommunernes Landsforening Lis Wagner, Syddansk Universitet Ulla Rosenkvist, FOA Mette Bjerre Christensen, Kommunernes Landsforening Punkt 1. Punkt 2. Velkomst og præsentation Godkendelse af dagsorden

2 Dagsorden blev godkendt med bemærkning om, at punkterne 6 og 7 omhandlende værktøjerne for underernæring og nedsat fysisk funktionsniveau tages før punkt 4 om tidlig opsporing af sygdomstegn Side 2 Punkt 3. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient og identifikation af værktøjer til tidlig opsporing. Kort orientering om baggrunden herunder s faglige oplæg satspuljen og udmøntningsplanen med initiativ 2.1.7: Værktøjer til identifikation af nedsat funktionsniveau, underernæring og sygdomstegn i kommuner og almen praksis. Arbejdsgruppen ønskede at vide, hvorvidt de forskellige initiativer i udmøntningsplanen bliver sammentænkt. Det kunne bekræfte, da de forskellige aktører løbende koordinerer indsatserne på tværs af initiativer. Det blev efterspurgt, om man kunne inddrage Det Nationale Indikatorprojekt, hvilket ikke vil være relevant eftersom dette er udenfor denne opgave. Punkt 4. Evt. kommentarer til / godkendelse af kommissorium Vedhæftes som Bilag 1. Ingen bemærkninger. Punkt 5. Rapport om Systematisk identifikation af ernæringstilstand (underernæring) - kommentarer og diskussion har på baggrund af tilbud på opgaveløsning bedt Seniorforsker, ph.d. Anne Marie Beck om på basis af en litteraturgennemgang at identificere værktøjer til systematisk identifikation af underernæring. Denne har i regi af en arbejdsgruppe sammensat af øvrige eksperter på området udarbejdet en rapport med anbefalinger til brug af værktøjer. Rapporten vedhæftes som Bilag 3. ønsker Følgegruppens kommentarer til den samlede rapport, herunder de konkrete anbefalinger.

3 Anne Marie Beck orienterede om det arbejde, der er foregået forud for rapporten. spurgte til, hvad definitionen af et uplanlagt vægttab er. Definitionen dækker alle vægttab, der ikke er planlagt, graden af vægtabet er således uvæsentligt. Dertil blev spurgt, hvor ofte der skal vejes, hvortil Anne Marie Beck svarede, at borgere, der er i kontakt med hjemmeplejen, bør vejes én gang om måneden. Problematikken skal tænkes sammen med fysisk funktionsniveau fordi de to ting hænger sammen, hvilket er vigtigt at sundhedspersoner er opmærksomme på. Sammenhængen er dog ikke alene sådan som algoritmen på s. 4 viser. Her skal pilen mellem fysisk funktionsniveau og vægttab nemlig gå begge veje. I den forbindelse uddeltes også en videre bearbejdelse af en fælles algoritme for områderne. Det blev påpeget at sygdom skal være en del af algoritmen. Der vil i s rapport og med assistance fra de faglige eksperter blive arbejdet videre med denne algoritme (se også referat under nedsat fysisk funktionsniveau). Side 3 Der blev desuden påpeget en mulig etisk udfordring ved systematisk vejning af ældre medicinske patienter. Punkt 6. Rapport om Værktøjer til systematisk identifikation af funktionsniveau hos ældre borgere - kommentarer og diskussion har på baggrund af tilbud på opgaveløsning bedt Seniorforsker, ph.d. Nina Beyer om på basis af en litteraturgennemgang at identificere værktøjer til systematisk identifikation af nedsat eller faldende funktionsniveau. Denne har udarbejdet en rapport med anbefalinger til brug af værktøjer. Rapporten vedhæftes som Bilag 4. ønsker Følgegruppens kommentarer til den samlede rapport, herunder de konkrete anbefalinger. Nina Beyer orienterede om baggrund for rapporten. Rapporten peger på brug af en stole-(rejse-sætte-sig)-test, eventuelt suppleret med en måling af ganghastigheden. spurgte, om der i anbefalingerne blev differentieret mellem alder. Anbefalingerne er baseret på 90 årige, så hvis man er yngre bør ens resultater ligge over anbefalingerne. Det blev i Følgegruppen diskuteret, hvorvidt det var nødvendigt også at måle ganghastigheden, sådan som anbefalingerne lægger op til, eftersom denne kan være svær at gennemføre i praksis. Gangtesten foreslås anvendt for at hvis borgeren klarer mere end 5, men mindre en 9 oprejsninger på 30 sek. Man drøftede i den forbindelse en cutt-off værdi på 6. Ifølge Nina Beyer, ved man ikke meget om mellemkategorien og det er derfor svært at vurdere om sådan en løsning vil være optimal. Testen skal foretages hvert halve år, hvis der ikke har været sygdom. I tilfælde af sygdom eller indlæggelse skal testen foretages. Hvis der er en ændring på mere end to sæt, skal man

4 reagere. Testen er ikke afprøvet på sosu assistenter (men fungerer bredt i hele verden). Gladsaxe vil sandsynligvis godt hjælpe, hvis testen skal pilottestes i en kommune. Der blev derudover bemærket, at der bør være et større samspil mellem kommunerne og regionerne, så kommunerne bliver bevidste om de borgere, der har været indlagt på hospitalet. Det blev ligeledes bemærket, at i en stikprøve fra Bispebjerg Hospital takkede 40 % nej til genoptræningsplan, hvilket betyder, at mange borgere får hjælpen for sent. Side 4 Punkt udkast til rapport om værktøjer til tidlig opsporing af sygdom kommentarer og diskussion har nedsat en arbejdsgruppe, der skal bistå styrelsen i udvælgelsen af værktøjer, der kan anvendes til systematisk løbende hverdagsobservationer/ tidlig opsporing af sygdomstegn. I arbejdsgruppen sidder repræsentanter for almen praksis, kommuner og Dansk Sygeplejeselskab. Der har været afholdt to møder. På sidste møde ( ) gennemgik arbejdsgruppen en række værktøjer, som kommunerne på foranledning havde fremsendt. Derudover er der planlagt en litteratursøgning med henblik på afdækning af international litteratur om værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn. På baggrund heraf har udarbejdet et 1. udkast til rapport indeholdende redskaber arbejdsgruppen ved en første gennemgang kunne pege på. Udkastet har endnu ikke været behandlet i arbejdsgruppen. Rapporten vedhæftes som Bilag 2. ønsker særligt Følgegruppens kommentarer til den foreslåede disposition for rapporten. Følgegruppen gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at overveje, hvilken terminologi der anvendes. Fx bør hjemmesygeplejen skrives mere klart ind i materialet idet der bør gøres opmærksom på, at organisationen af hjemmeplejen er forskellig fra kommune til kommune. Desuden skal være opmærksom på, at rapporten ikke peger på for mange værktøjer og derved mister muligheden for at kunne arbejde ensartet på området kommunerne imellem. Samtidig må rapporten heller ikke blive for snæver og kun fokusere på undervægt og fysisk funktionsniveau, da sygdomme ikke nødvendigvis relaterer sig til dem. Almen praksis skal også tænkes ind i opsporingen, da det ikke er alle borgere/patienter der i starten af deres sygdomsforløb har kontakt til kommunens hjemmepleje.

5 Punkt 8. Den videre proces Følgegruppens kommentarer og forslag vil blive indarbejdet i en samlet rapport for initiativet. Der udestår endnu (mindst) et møde i arbejdsgruppen for tidlig opsporing af sygdomstegn (3. møde planlagt 13. december 2012). Resultaterne heraf vil tillige blive indarbejdet og enten fremsendt til kommentarer i følgegruppen eller blive drøftet ved et 2. møde i følgegruppen. ønsker Følgegruppens stillingtagen til, om der skal afholdes yderligere et møde i følgegruppen, eller om yderligere kommentering kan ske pr. mail. vil gerne afholde et møde i januar med følgegruppen, hvilket Følgegruppen mener, vil være relevant. Til næste møde vil have udarbejdet et samlet rapportudkast, som vil blive udsendt med henblik på kommentarer og diskussion. Side 5 Følgegruppen spurgte, om Danske Regioner på et møde vil kunne præsentere, hvordan de har tænkt sig at implementere værktøjerne. Danske Regioner svarede, at det kan de ikke udtale sig om, før de ved hvilke værktøjer det vedrører. Næste møde afholdes onsdag den 23. januar kl Punkt 9. Evt. Bilag til dagsordenen Bilag 1. Kommissorium Bilag 2. Rapport vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom - første udkast Bilag 3. Systematisk identifikation af ernæringstilstand (underernæring) Bilag 4. Værktøjer til systematisk identifikation af funktionsniveau hos ældre borgere Bilag 5. Oversigt over medlemmer i arbejdsgruppen vedr. tidlig opsporing