Endnu bedre skole i Varde Kommune
|
|
- Line Madsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Endnu bedre skole i Varde Kommune Status for implementeringen af skolereformen Dok.nr
2 Program Skolebestyrelsesformandens årsberetning Folkeskolereformens mål Reformens fase 1 og 2 på Alslev Skole En længere og mere varieret skoledag på Alslev Skole Den åbne skole ForeningsSFO i Alslev KAFFE Lærere og pædagogers arbejdstid Kompetenceudvikling til 2020 Skolebestyrelsens rolle.
3 Folkeskolereformens tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
4 LOVGRUNDLAG Folkeskolereformen er udmøntet i tre lovforslag. To af lovforslagene er allerede vedtaget af Folketinget, mens det tredje fortsat er under behandling i Folketinget. Lov nr af 26. december 2013 (pdf): kster/140321%20lov% ashx Lov nr af 26. december 2013 (pdf), som først skal træde i kraft efter et folketingsvalg: kster/140321%20lov% ashx Lov nr. 406 af 28. april 2014 (pdf): 30%20Lov%20406.ashx
5 Processen i Varde Kommune Endnu bedre skole i Varde Kommune : For at understøtte implementeringen af den nye folkeskolereform og sikre involvering af centrale parter, er projektet Endnu bedre skole sat i værk. Der er udarbejdet en drejebog for projektet og nedsat 23 arbejdsgrupper, som har haft til opgave, at udarbejde inspirationsmateriale, beslutningsoplæg mm. til forskellige dele af reformen. Arbejdsgrupperne har været i gang siden oktober 2013 og de fleste arbejdsgrupper har på nuværende tidspunkt afsluttet deres arbejde, som har været til behandling i Udvalget for Børn og Undervisning og Byrådet i foråret Samtidig har skolerne haft egne processer i skolebestyrelsen, i ledelsen, med personalegrupper og blandt eleverne hvormed den lokale implementering er understøttet af de fælles kommunale indsatser. Visionsstrategi for folkeskolerne: Sideløbende med Endnu bedre skole er der i foråret 2014 udarbejdet en visionsstrategi for Varde Kommunes folkeskoler. I processen har elevråd, skolebestyrelsesformænd, skoleledere, tillidsrepræsentanter samt Partnerskabet for Børn og Unge været involveret. Den endelige vision er godkendt Byrådet d. 1. april 2014.
6 Den gode skole ifølge eleverne - En del af visionsprocessen
7 Visionsstrategi for Varde Kommunes folkeskoler Elever i Varde Kommunes folkeskoler skal: lære mere - hver enkelt elev lærer så meget han/hun kan i en mere varieret skoledag, som inddrager det omkringliggende samfund trives bedre hver elev møder en mangfoldig skole, der satser på glade og motiverede elever og en skole, som elever, forældre og medarbejdere er stolte af møde større chancelighed den negative sociale arv skal brydes, så alle elever får lige muligheder. Eleverne skal møde en skoledag, der tager afsæt i viden om, hvad der virker, som stiller høje forventninger til alle, og som styrker den enkeltes muligheder.
8 Elever med særlige forudsætninger/særlige talenter Arbejdsgruppen har udarbejdet et inspirationskatalog, som er starten på en fælles pædagogisk værktøjskasse. Heri skelnes mellem: a) Børn med særlige kognitive forudsætninger b) Børn med særlige specifikke talenter Det er sejt at være klog! Lokale indsatser skal skabe en kulturforandring, hvor det er sejt at være klog. Det sker bl.a. ved at styrke: - Differentieringen af undervisningen, med fokus på alle elevers læreprocesser - Inklusionen, hvor man udnytter styrkerne ved børn og unges forskelligheder Det er besluttet: At der oprettes særlige toninger og profillinjer i Varde Kommune og der skal oprettes en toning med naturfaglig science på en overbygningsskole.
9 Indskoling og samarbejde med dagtilbud Med fokus på den gode og sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole, er der udarbejdet et inspirationskatalog, med eksempler på overgange både udenfor og fra Varde Kommune, som skal sættes i spil i institutioner og på skolerne. For at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole er det besluttet, at: de gældende rammer for overgange mellem tilbud i kommunen revideres og opdateres. der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en fælles ramme for sammenhængen mellem pædagogiske læreplaner i dagtilbud og elevplaner i indskolingen
10 Indskoling og samarbejde med dagtilbud Der er udarbejdet en række prioriterede anbefalinger. På den baggrund er det besluttet, at: Mål- og indholdsbeskrivelserne for SFO skal revideres Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder anbefalinger til engelsk i dagtilbud og indskoling, samt metoder for engelsk i 1. klasse. Gruppen planlægger en fælles workshop i foråret 2015.
11 Elever på mellemtrinnet Der er udarbejdet inspirationsmateriale til udvikling af gode læringsmiljøer for elever på mellemtrinnet, som skal bringes i spil på skolerne. Materialet indeholder inspiration til: De nye fag Håndværk og Design samt Madkundskab Tysk i 5. klasse Understøttende undervisning Lektiehjælp - hos os ( Fut i fagene ) Det er besluttet, at: kompetenceudvikling i faget tysk prioriteres de tværgående temaer at sætte tydelige mål og feedback samt mulighederne for øget holddannelse og niveaudeling videreudvikles på skolerne.
12 FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP og UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Alslev Skole 2014/2015. Fra skoleåret 2014/2015 indføres en række nye ting i folkeskolen bl.a. Faglig fordybelse og lektiehjælp samt Understøttende undervisning (UU). På Alslev Skole omdøber vi Faglig fordybelse og lektiehjælp til Fut i fagene (FIF). I klasse vælger vi i et vist omfang at knytte Fut i fagene og Understøttende undervisning sammen. I klasse er der stort set kun tid til Fut i fagene. Den Understøttende undervisning tillægges faget dansk i skoleåret på disse årgange. Disse aktiviteter kommer i 2014/2015 til at ligge sidst på skoledagene. Eksempler på, hvordan vi i grove træk organiserer det, kunne se sådan ud: klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fag (f.eks dansk) UU 30 min UU 30 min UU 30 min 3. kl. = fag Fut i fagene Fut i fagene kl. = UU i 30 min klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fag (f.eks dansk) Fag Fag Fag Fag Fut i fagene Fut i fagene Fut i fagene UU
13 FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP og UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Alslev Skole 2014/2015. Pr arbejder vi for at blive en skole med lektieintegreret undervisning. Dvs. at der som udgangspunkt ikke længere gives opgaver for, som skal være lavet til en senere lektion. Arbejdet i de fagopdelte lektioner kan følges op af træning og fordybelse, som enten kan foregå i lektionerne med fut i fagene, den øvrige Understøttende Undervisning eller hjemme. I Fut i fagene og UU organiserer vi børnene i klasser, men også i hold. Lektioner med FUT I FAGENE. Lektionerne indeholder træning og faglig fordybelse (da lektier jo som udgangspunkt er integreret i den fagopdelte undervisning). Som udgangspunkt deltager både pædagoger og lærere i klasse og lærere i klasse. Den/de, som har opgaven, tilrettelægger indholdet i lektionerne. Forud for tilrettelæggelsen opsøges informationer om, hvad klassen/klasserne arbejder med i de fagopdelte lektioner (kan f.eks. ske på teammøder), og der vælges et indhold, som har sammenhæng med den fagopdelte undervisning og elevernes målsætninger. Eleverne skal have mulighed for at være med i drøftelserne af indhold. Holdene beskæftiger sig med forskellige emner, som ændrer sig hen over skoleåret. Ud over emnerne vil der fast være et tilbud om træning, som børnene kan vælge, eller som de voksne vælger for børnene, hvis der er behov for det. I en overgangsperiode (indtil der har været folketingsvalg) er Fut i fagene frivillig herefter bliver det obligatorisk. Skolebestyrelsen og skolen opfordrer til, at alle elever deltager, fordi det giver bedst sammenhæng i aktiviteterne. Hvis nogen fravælger fut i fagene opfordres der til, at det sker for en periode, så skolen kan planlægge med faste hold. Som udgangspunkt regner vi med, at børnene deltager, så der skal ikke ske tilmelding. Evt. framelding skal foretages af forældrene ved besked til klasselæreren.
14 Målstyret undervisning og læring Alle børn skal blive bedre fagligt. Derfor iværksættes en fokuseret indsats for at udvikle kvaliteten af undervisningen og forbedre elevernes læring og trivsel. Et vigtigt redskab til at bakke op om bedre læring er at arbejde målstyret med undervisning og med elevernes læring. Elevernes progression, arbejdet med mål og dokumentation er centrale områder. Folkeskolen tre mål er operationaliseret ved følgende: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste lever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Dette betyder, at vi går fra de nuværende relative test til kriteriebaserede test: Varde Kommune (forvaltningen og Alslev Skole) deltager i nationalt pilotprojekt for udvikling af de nye kriteriebaserede test.
15 Elevernes trivsel skal øges Løbende målinger i Varde Kommune: DCUM-undersøgelser gennemføres i dag hvert andet år på alle skoler. Skolesundhedsprofiler - Fremover vil der være et endnu bedre værktøj til måling af elevernes sundhed og trivsel (både mentalt og fysisk) i form af Skolesundhedsprofiler. Nationale målinger på vej: Trivselsmålinger - I efteråret 2014 gennemfører Undervisningsministeriet en spørgeskemaundersøgelse på alle landets skoler, hvor eleverne skal svare på spørgsmål om trivsel/tilfredshed.
16 Kvalitetsudvikling evaluering og dokumentation Brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) blandt forældre i efteråret 2014 (Brugeroplevet kvalitet): Tilmeldt KLs Tilfredshedsportal KLs spørgeskema + lokale spørgsmål om aftalestyringens 3 mål Målgruppe: Forældre til elever i folkeskoler (inkl. Tippens interne skole) klasse. Eleverne spørges ikke (national undersøgelse). Resultater: Kommuneniveau sammenlignes med andre kommuner Skoleniveau bør ikke rangordnes, men anvendes til intern læring i MED-udvalg og bestyrelser/forældregruppen NB: Efterbehandling af resultaterne lokalt er afgørende, hvis de skal anvendes til udvikling og forbedring Fordele: Afprøvede spørgsmål Sammenligning med andre kommuner Netværks- og videndeling mellem kommuner
17 Kvalitetsudvikling evaluering og dokumentation Projekt i samarbejde med revisionsfirmaet BDO: Udvikling af effektbaseret styringsmodel på skole og dagtilbudsområdet Proces: Valg og udvikling af effektmål (fx brydning af den negative sociale arv) Målnedbrydning og forandringsteori (hvilke tiltag virker?) Dokumentationsmodel hvilke målepunkter/indikatorer skal vi måle på? Inddragelse af medarbejdere og ledere samt forskning. Støtte ved Dansk Clearinghouse for læring.
18 45 minutters bevægelse Der er udarbejdet et inspirationskatalog, Mere bevægelse i skolen, Varde Kommune, som skal bringes i spil på skolerne. Kataloget er opdelt i to dele: 1. del indeholder konkrete ideer og henvisninger til, hvordan skolerne kan leve op til målet om, at alle elever skal bevæge sig mindst 45 min. hver dag. 2. del beskriver skolernes nuværende status for bevægelse Afviklingen af 45 minutters bevægelse om dagen planlægges lokalt på skolerne. Motion og bevægelse kan indgå både i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning ved at integrere motion, bevægelse og leg i undervisning. Motion og bevægelse kan således tilrettelægges som særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter, hvor bevægelse og fagligt indhold kobles.
19 Den åbne skole Der er arbejdet med følgene emner under temaet den åbne skole: Formaliseret samarbejdsaftale med Musik & Billedskolen Samarbejde med lokale idræts- og fritidsforeninger Samarbejde med erhvervslivet Samarbejde med NaturKulturVarde, Museet og Biblioteket
20 Formaliseret samarbejdsaftale med Musik & Billedskolen Der er udarbejdet et samarbejdsgrundlag, som det er besluttet danner baggrund for samarbejdet mellem folkeskolerne og Musikskolen. Der er også udarbejdet forskellige modeller til inspiration for etablering af samarbejdet. Det er besluttet, at: Samarbejdet skal udmøntes inden for det vedtagne budgets rammer det vil sige skolernes og musikskolernes budget. Forvaltningen skal igangsætte et arbejde omkring harmonisering af musikundervisningen på skolerne, så budgetmidlerne kommer alle elever til gode. Fælles samarbejdsaktiviteter mellem skolen og Musikskolen er som den øvrige undervisning i folkeskolen gratis. Den nuværende individuelt forældrebetalte musikundervisning kan foregå sidst på skoledagen, som en del af den understøttende undervisning.
21 Samarbejde med lokale idræts- og fritidsforeninger Der er udarbejdet et samarbejdsgrundlag, som danner rammen om samarbejdet mellem folkeskoler og foreningslivet. Det er besluttet, at: Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanterne for interessenter på området i skoleåret 2014/2015 Der afholdes et stormøde for de implicerede foreninger og skoler ved udgangen af skoleåret 2014/2015 til erfaringsudveksling Der udarbejdet 4 konkrete modeller for etablering af forenings-sfo: Nr. Felding-modellen Paraply-modellen Gæste-aktivitets-modellen SFO-profil-modellen Modellerne skal godkendes i Byrådet d. 6. maj 2014.
22 Samarbejde med erhvervslivet Der er udarbejdet mål og rammer for samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet samt inspirationsmateriale, som danner rammen for samarbejdet Det er besluttet, at: Der i skoleåret 2014/2015 nedsættes en følgegruppe med repræsentanterne for interessenter på området, til at understøtte og følge implementeringen af arbejdet med den åbne skole. Der udarbejdes budgetforslag om, hvordan dette kan boostes gennem bistand til skolerne for således at optimere samarbejdet.
23 Samarbejde med NaturKulturVarde, Museet og Biblioteket Der er udarbejdet en beskrivelse af hvad NaturKulturVarde, Museet for Varde og Omegn og Varde Bibliotek kan bidrage med i folkeskolen. Dette skal bringes i spil på skolerne og yderligere udvikles. Kultur-Sundhed.aspx Det er besluttet, at: Arbejdet med udviklingen af Den naturfaglige rygsæk skal fortsætte og at denne skal videreudvikles.
24 Fase 1 Første fase Fra august 2014: En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag. Flere timer til dansk og matematik fra klasse. Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse. Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse. Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemkundskab fornys til madkundskab. Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv. Flere valgfag fra 7. klasse. Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Øget forældreindflydelse og elevinddragelse. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen. Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen. Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen.
25 Fase 1 Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Eleverne vil dog hvis de fravælger lektiehjælp kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i klasse og 33 timer i klasse. Dette gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. Ny tid til understøttende undervisning. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen. Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af Fælles Mål med videre. Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser
26 Fase 2 efter folketingsvalg En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden.
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereSkolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereDialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program
Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober 2017 Program Introduktion - Kim Funk Johannessen Ny Struktur - Anders Thingholm USU - Britta Degnbol Co-teaching - Allan Buchholt Høj Klub og SFO - Anette Lægaard Sørensen
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereInstitutions- og Skolecentret 21-08-2013
NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereSkolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereInformation til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereSKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereMødet blev holdt torsdag den 20. juni 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 17:30 og sluttede kl. 20:00.
ALLERØD KOMMUNE Udvalg til udarbejdelse af sammenhængende børne- og ungepolitik Møde nr. 20-06-2013 Mødet blev holdt torsdag den 20. juni 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 17:30 og sluttede
Læs merefolkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereSkolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014
Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mere