Årlig beretning om magtanvendelse Seniorområdet Velfærdsstaben ved Lis Linow

Transkript

1 Årlig beretning om magtanvendelse Seniorområdet 2016 Velfærdsstaben ved Lis Linow

2 Indhold Årlig beretning om magtanvendelse på seniorområdet Resume...3 Hvad er magtanvendelse...3 Der findes 3 slags magtanvendelsessager:...4 Oversigt over samlede magtanvendelser...4 Tolkning og kommentarer...4 Evaluering af mål og indsats i Konklusion...6 Kvalitetsmål for Bilag 1: Hvad er magtanvendelse...7 Bilag 2: Mere information om magtanvendelse...9

3 3 Årlig beretning om magtanvendelse på seniorområdet 2016 Den årlige beretning for magtanvendelse indeholder lovgrundlag for området, oversigt for magtsager, tolkning og kommentarer til udviklingen i magtanvendelse, konklusion, evaluering af indsats for 2016 og kvalitetsmål for Resume Kommunen skal følge udviklingen i anvendelse af magt og andre indgreb i den personlige frihed. Dette skal gøres med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. En årlig beretning skal forelægges Byrådet. Dette er jævnfør Bekendtgørelsen om Magtanvendelse 14. Derfor har Velfærdsstaben udarbejdet denne årlige beretning om magtanvendelse 2016, for at Ældrerådet, Seniorudvalget og Byrådet kan følge udviklingen om anvendelse af magt og vurdere behovet for opfølgning. Konklusion: Antallet af magtanvendelser og antallet af borgere, hvor der er brugt magtanvendelse, er faldet markant fra 2015 til Resultatet viser, at personalet er blevet bedre til at give den nødvendige hjælp uden at bruge magtanvendelse. Hvad er magtanvendelse Grundloven giver alle borgere ret til selvbestemmelse og ret til at sige nej til hjælp fra personalet. Kommunen har samtidig pligt til at yde omsorg også til de borgere, som ikke er i stand til at tage imod nødvendig hjælp. Hjælpen må ikke gennemføres med tvang med mindre bestemte betingelser er opfyldte. Disse betingelser er beskrevet i Serviceloven(SL) kap. 24. En betingelse er, at borgeren har en betydelig og en vedvarende nedsat psykisk funktion jævnfør SL 124. En anden betingelse er eksempelvis, at personalet har forsøgt, hvad der har været muligt, for at få borgeren til at medvirke frivilligt. Serviceloven beskriver hvilke muligheder der kan bruges, når alle andre muligheder forgæves er forsøgt: Fastholde i personlige hygiejnesituationer, fastholde og føre til andet rum, brug af personlig alarm- eller pejlesystem, særlig døråbner, tilbageholde en person i boligen eller at føre vedkommende tilbage til boligen, anvendelse af blød stofsele til brug i stol eller i seng for at undgå fald samt optagelse i botilbud uden samtykke. Alle andre tiltag end ovenstående, der gennemtvinges overfor borgeren, kan ikke være i overensstemmelse med Serviceloven. Hver gang personalet bruger magtanvendelse, skal de registrere magtanvendelsen, og lederen skal indberette magtanvendelsen til Kommunalbestyrelsen. Dette er i overensstemmelse med SL 136. Personale og leder skal i indberetningerne blandt andet skrive: Hvordan personalet har forsøgt at give hjælpen med borgerens frivillige medvirken Hvordan magtanvendelsen blev absolut nødvendig Hvordan magtanvendelsen var mindst mulig indgribende og mest mulig nænsom Hvordan personalet arbejder på at finde metoder til at give nødvendig hjælp uden magtanvendelse Velfærdsstabens faglige konsulenter vurderer, om de indberettede magtanvendelser har været anvendt inden for lovens område. Vurderingerne bliver sendt tilbage til indberetter med evt. bemærkninger om opfølgning. Desuden behandler Velfærdsstaben ansøgninger om tilladelse til magtanvendelse fremadrettet for tidsbegrænsede perioder (Fra 3 18 måneder). Afgørelserne med begrundet tilladelse eller begrundet afslag sendes både til ansøger samt til pågældende borger og nærmeste pårørende med en klagevejledning. 1 Magtanvendelse: Ifølge Serviceloven er magtanvendelse en fysisk anvendelse af magt. Magtanvendelse skal være det sidste, der forsøges, først skal alt andet være forsøgt for at give den nødvendige hjælp. Brug af magt er altid udtagelsen, skal være velovervejet og være begrundet med lovens muligheder for at kunne blive nødt til at bruge magtanvendelse. Se nærmere i bilag 1: Hvad er magtanvendelse, side 7 i denne beretning

4 4 Der findes 3 slags magtanvendelsessager: 1. Ansøgning/tilladelse: Personalet kan søge om en fremadrettet tilladelse til at bruge magtanvendelse i en bestemt situation for en tidsbegrænset periode. 2. Indberetning uden en tilladelse: Her indberetter personalet brug af magtanvendelse, hvor de ikke i forvejen har tilladelse 3. Indberetning med en tilladelse: Her indberetter personalet brug af magt ved en borger, hvor personalet har en tilladelse til magtanvendelse i en beskreven situation. Oversigt over samlede magtanvendelser Oversigten viser antal registrerede og indberettede magtanvendelser i 2016, 2015 og Typer af magtanvendelser Antal sager 2014 Antal sager Personlige alarmer og pejlesystemer Særlig dør alarm, GPS, vandrebrik (SL 125, stk. 1 og 2) Særlige døråbner (SL 125, stk. 3) (5 tilladelser) 5 9 (9 tilladelser) 4 Fastholde og/eller føre til andet rum (SL 126) Fastholde i hygiejnesituationer (SL 126a) Tilbageføre- og tilbageholde i bolig (SL 127) 14 (14 indberetninger: 10 med lovhjemmel 4 uden lovhjemmel) 2 (2 indberetninger med lovhjemmel) 59 (59 indberetninger: 13 med lovhjemmel 46 uden lovhjemmel) 73 (10 tilladelser og 63 indberetninger: 61 med lovhjemmel 2 uden lovhjemmel) 0 1 (1 tilladelse) Anvende bløde stofseler (SL 128) Optaget i botilbud uden samtykke (SL 129) 5 (4 tilladelser med lovhjemmel 1 indberetning uden lovhjemmel) 3 (3 tilladelser) 4 (4 tilladelser) 1 (1 tilladelse) 12 0 Magtanvendelse uden for Servicelovens område 0 7 (7 indberetninger, alle uden lovhjemmel) 0 Samlet antal tilladelser og indberetninger I alt: 29 (12 tilladelser 17 indberetninger) I alt: 154 (25 tilladelser og 129 indberetninger) I alt: 160 (35 tilladelser og 125 indberetninger) Tolkning og kommentarer Velfærdsstaben har i samarbejde med seniorområdets demens konsulenter og efter høring hos centerlederne for plejecentrene tolket og kommenteret resultaterne fra ovenstående statistik for magtanvendelser i Særlige bemærkninger vedrørende personlige alarmer Ved borgere med en fremadskridende nedsat psykisk funktion, eks. borgere med demens, kan personalet selv

5 5 iværksætte brug af personlige alarmer uden at få en tilladelse og uden at skulle indberette brugen af en personlig alarm. Det gælder, når borgeren ikke modsætter sig alarmen. På Seniorområdet er langt størstedelen af borgere, med anvendt magtanvendelse, borgere med en demens. Derfor kan Velfærdsstaben ikke føre statistik for antal borgere med anvendt personlig alarm. Væsentligt færre magtsager Som det fremgår af ovenstående skema, har der været et massivt fald i de samlede antal magtsager fra 2015 til Samlet har der været behandlet 29 magtanvendelsessager i 2016, det er 125 færre sager end i De fleste magtsager i 2016 handler om, at personalet har være nødsaget til at fastholde en borger i en hygiejnesituation eller at føre en borger til et andet rum. Magtanvendelserne var i 2016 fordelt på 21 forskellige borgere. Ved 17 af de 21 borgere er der kun anvendt magtanvendelse en enkelt gang. Ved 2 borgere har der været 2 magtanvendelser ved hver borger. Ved de 2 øvrige borgere har der været i alt 3 eller 5 magtsager. Om grunden til den store nedgang i antal magtanvendelser forklarer seniorområdets demenskonsulenter, at de i højere grad bliver brugt til at forebygge magtanvendelse, end tidligere. Demenskonsulenter bemærker også, at der er kommet flere ergoterapeuter med ind ved de mere komplicerede plejesituationer. Ergoterapeuterne ser nogle andre ting end plejepersonalet, og de er måske mere opmærksomme på, hvordan magtanvendelse kan undgås. Centerlederne for plejecentrene forklarer, at personalet er blevet bedre til at anvende forskellige pædagogiske metoder, så magtanvendelse kan undgås. Eksempelvis udsætter personalet hjælpen, hvis borgeren ikke vil modtage hjælpen og kommer igen senere for at få lov til at hjælpe borgeren. Personalet skal måske tilbyde hjælpen mange gange, før borgeren vil være med til at modtage hjælpen. Medarbejderne er blevet dygtigere til at læse borgerne med demens. Personalet er derfor også blevet bedre til først at give hjælpen til borgeren, når borgeren er klar til at modtage hjælpen. Centerlederne siger endvidere, at personalet er blevet bedre til at tænke kreativt og finde brugbare løsninger, der støtter og guider borgeren og dermed forebygger magtanvendelse. Personalet er blevet dygtigere til også at aflede de borgere, som gør modstand mod at få hjælp og få borgerens opmærksom over på noget, som opleves godt for borgeren. Efterfølgende er det lettere for personalet at få lov til at hjælpe borgeren. Velfærdsstaben oplever, at flere daglige ledere tager ansvar og støtter personalet til at undgå magtanvendelse. Lederens støtte er afgørende for, at personalet kan udsætte en nødvendig hjælp til borgeren og først give hjælpen, når borgeren vil være med til det. Evaluering af mål og indsats i 2016 I det følgende har Velfærdsstaben evalueret mål for arbejdet med magtanvendelse i Mål for magtanvendelse i 2016 var, at der er fokus på, hvorfor magtanvendelse bliver absolut nødvendig, hvad bliver så farligt, at der bliver en nærliggende risiko for betydelig personskade. Det drejer sig om de situationer, hvor personalet bliver nødt til akut at fastholde og/eller føre borger. Den væsentlige nedgang i antal magtanvendelser skyldes måske netop, at personalet er blevet mere opmærksomme på, at de først skal bruge magtanvendelse, når der er en nærliggende risiko for betydelig personskade. Den store nedgang i antal magtsager, vurderer Velfærdsstaben som opfyldelse af 1. mål for Mål for magtanvendelse i 2016 var, at fastholdelse i hygiejnesituationer primært sker efter tilladelse. I 2016 har der været 2 indberetninger med fastholdelse i hygiejnesituationer, hvor personalet i forvejen havde en tilladelse fra Der har været 7 indberetninger om fastholdelse i hygiejnesituationer, hvor der

6 6 ikke i forvejen var en tilladelse. 4 af disse 7 indberetninger var ikke i overensstemmelse med lovens muligheder for at kunne bruge magtanvendelse. Velfærdsstaben vurderer derfor, at fastholdelse i hygiejnesituationer stadig primært sker uden at have en tilladelse. Men der har i alt været et betydeligt mindre antal fastholdelser i 2016 end i Derfor er dette mål også delvist opfyldt. Generel evaluering af arbejdet med magtanvendelse i 2016 Demenskonsulenterne sætter spørgsmålstegn ved, om systemet til registrering og indberetning er enkelt nok. Velfærdsstaben har besluttet, at hele Velfærdsområdet skal bruge Socialstyrelsens nye skemaer til indberetning af magtanvendelser. Disse skemaer skulle være mere enkle og indeholder også en vejledning til, hvordan personalet skal udfylde skemaerne. De nye skemaer bliver implementeret i Velfærdsområdets journal i marts - april Centerlederne er enige om, at der er behov for kontinuerlig undervisning til personlet om magtanvendelse. Demenskonsulenterne forslår, at der bliver lavet et e-learnings program om magtanvendelse og om sagsgangen for magtanvendelse. Demenskonsulenterne peger også på vigtigheden i, at personalet forstår meningen og behovet for, at personalet skal registrere magtanvendelsen. Konklusion Antallet af magtanvendelser og antallet af borgere, hvor der er brugt magtanvendelse, er faldet markant fra 2015 til Resultatet viser, at personalet er blevet bedre til at give den nødvendige hjælp uden at bruge magtanvendelse. Kvalitetsmål for 2017 For at Seniorudvalget og Byrådet kan følge udviklingen om magtanvendelse og vurdere behovet for opfølgning, opstiller Velfærdsstaben forslag til kommende års kvalitetsmål. Velfærdsstaben har i samarbejde med demenskonsulenterne og efter høring fra plejecentrenes ledere samlet nedenstående kvalitetsmål og indsatsområde for 2017: 1. Tilgængelig undervisning om magtanvendelse til personalet på alle plejecentre 2. At meningen og behovet for, at personalet skal registrere magtanvendelsen, er synligt for alle medarbejdere 3. At personalet kender arbejdsgangen for registrering af en magtanvendelse og ved, hvor arbejdsgangen kan findes 4. At redskabet til registrering af magtanvendelse er enkelt og forståeligt for alle medarbejdere

7 7 Bilag Bilag 1: Hvad er magtanvendelse I nedenstående tekst er der redegjort for, hvad der menes med magtanvendelse ud fra Servicelovens forståelse. Ret til at bestemme selv Grundloven giver alle borgere ret til selvbestemmelse og ret til at sige nej til hjælp og støtte fra personale. Det omfatter også de svage borgere, som ikke er i stand til at tage vare på egne forhold. Omsorgspligt Kommunen har samtidig pligt til at yde omsorg også til de borgere, som ikke er i stand til at tage imod nødvendig hjælp. Hjælpen må ikke gennemføres med tvang med mindre bestemte betingelser er opfyldte. Disse betingelser står beskrevet i reglerne om magtanvendelse. Brug af magt en undtagelse I særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende fysisk magt over for borgere med betydelig og varig nedsat psykisk funktion. Det drejer sig om borgere, der ikke er i stand til at tage imod nødvendig hjælp og støtte. Serviceloven beskriver følgende former for fysisk magtanvendelse, som personalet kan anvende, når de har en tilladelse fra Kommunalbestyrelsen eller Det Sociale Nævn for en tidsbegrænset periode: Brug af personlig alarm- eller pejlesystem eller særlig døråbner (Jævnfør Serviceloven 125) Fastholde i personlige hygiejnesituationer (Jævnfør Serviceloven 126a) Tilbageholde og/eller føre vedkommende tilbage til boligen (Jævnfør Serviceloven 127) Brug af blød stofsele i stol eller seng for at undgå fald (Jævnfør Serviceloven 128) Optagelse i botilbud uden samtykke (Jævnfør Serviceloven 129) Ved borgere med en fremadskridende nedsat psykisk funktion, kan personalet dog selv iværksætte brug af personlige alarmer. Borgere med fremadskridende nedsat psykisk funktion er eksempelvis borgere med demens. På Seniorområdet er langt størstedelen af borgere, med anvendt magtanvendelse, borgere med demens. Men personalet skal indberette det, hvis en borger gør modstand mod brug af en personlig alarm. Det gælder også ved borgere med en fremadskridende nedsat psykisk funktion. En medarbejder kan også komme i en akut situation, hvor medarbejderen bliver nødsaget til at anvende magtanvendelse uden at have en tilladelse, for at undgå en nærliggende risiko for væsentlig personskade (Jævnfør 126). Alle andre tiltag end ovenstående, der gennemtvinges mod en borgers vilje, kan ikke være i overensstemmelse med Serviceloven. Før magtanvendelse Magtanvendelse skal altid være en undtagelse. Før magt kan anvendes, skal personalet have taget stilling til nedenstående punkter: Magtanvendelse skal altid være det sidste, man overvejer, for at hjælpe borgeren Personalet skal have forsøgt, hvad der er muligt, for at få borgeren til at medvirke frivilligt

8 8 Borgerens betydelige og varige nedsatte psykiske funktion skal være dokumenteret af fag specialister Personalet skal før anvendelse af magt overveje om magtanvendelse er rimelig i forhold til det, som de vurderer at kunne opnå Personalet skal skrive, hvordan de fortsat arbejder på at undgå magt, og hvordan nødvendig magtanvendelse bliver udført på den mindst indgribende og mest nænsomme måde Personalet skal altid registrere og indberette magtanvendelse til Velfærdsstaben Eksempler på magtanvendelse Det kan eksempelvis blive nødvendigt at føre en svær dement borger væk fra en befærdet vej. Begrundelsen for brug af magtanvendelse kan her være, at en borger viser, at han ikke er trafiksikker. Borgeren går eksempelvis lige ud på vejen, uden at se sig for. Magtanvendelsen består her i at fastholde borger og føre borger væk fra den befærdede vej. Magtanvendelsen kan være med lovhjemmel, idet magtanvendelsen blev absolut nødvendig for at undgå en betydelig risiko for, at borgeren skulle udsætte sig selv eller andre for alvorlig personskade, ved at borger bliver kørt ned. Men først skal personalet have forsøgt at få borgeren til at følge frivilligt med væk fra den befærdede vej. Denne form for magtanvendelse kræver også en tilladelse, for at magtanvendelsen kan være med lovhjemmel. Personalet skal altså her være forudseende og forudse, om eksempelvis en dement borger viser, at ville søge væk fra sit bosted og mod en trafikeret vej uden at borgeren er trafiksikker. Det kan eksempelvis også dreje sig om en svær dement borger, som ikke vil have skiftet sin snavsede ble. Personalet har ikke nogen tilladelse til magtanvendelse. Når en borger ligger med en snavset ble, kan personalet ikke skifte bleen imod borgerens vilje. Personalet forsøger først ved pædagogisk indsats at få borgeren til at modtage hjælpen til at få skiftet den snavsede ble. Hvis borgeren stadig ikke vil være med til at få skiftet bleen, kan personalet udsætte skiftningen af bleen og forsøge igen senere. Personalet kan også forsøge at aflede borgeren, at få borgerens opmærksomhed hen på noget, som er betydningsfuldt eller behageligt for borgeren. Det kan være ved samtale eller ved at spille borgerens ynglings musik. Når borgerens opmærksomhed er på noget behageligt, kan det være lettere at få lov til at skifte en ble. Først når borgeren har ligget med den våde ble så længe, at personalet vurderer, at der nu er nærliggende risiko for betydelig personskade med eksempelvis ødelagt hud, sår og infektioner, kan de blive nødt til at skifte den snavsede ble ved brug af magt med fastholdelse. Fastholdelsen skal i så fald være så kortvarig som mulig og så nænsom som muligt. Dersom personalet har en tilladelse til fastholdelse ved skift af ble, da kan personalet skifte bleen med brug af fastholdelse, når personalet vurderer, at det bliver absolut nødvendigt, for at undgå omsorgssvigt eller krænkelse af borgerens værdighed. Men selvom der er en tilladelse, da skal personalet stadig have forsøgt at give den nødvendige hjælp på alle mulige måder, før de bruger magtanvendelse.

9 9 Bilag 2: Mere information om magtanvendelse Her kan du finde mere information om magtanvendelse: Grundloven, 71 (Om selvbestemmelse) Bekendtgørelse af lov om Social Service (Serviceloven), 124 til 140 (Om magtanvendelse og (om omsorgspligt) Lov om ændring af lov om social Service (Magtanvendelse over for voksne). Nr. 408 af 21. april 2010 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt særlig sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter Serviceloven, nr. 688 af 21. juni 2010 Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, vejledning nr. 8 til Serviceloven. Af 15. febr

10 10 Seniorområdet i Velfærdsforvaltningen Vejle Kommune