BREEDING YOUR PROFIT LG ANIMAL NUTRITION SEPTEMBER 2009
|
|
- Kaj Niels Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BREEDING YOUR PROFIT SEPTEMBER 2009 LG ANIMAL NUTRITION Et kvalitetsstempel der garanterer for helsædsmajs med den højeste foderværdi og med det bedste dækningsbidrag.» Læs mere på side 6 Sådan sikrer du den bedste mælkeproduktion BRAND SKIFTE Seniorforsker Martin Weisbjerg giver sit bud på, hvordan majs kan optimere mælkeproduktionen» Læs mere på side 12 LG afløser Advanta som Limagrains varemærke for majs.» Læs mere på side 4
2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 4 - LG - Majssorter i overhalingsbanen Interview med adm. direktør Ole Schmidt, Limagrain A/S om brandskiftet. 6 - LG ANIMAL NUTRITION Et kvalitetsstempel til de bedste majssorter. 8 - Limagrain, førende i forskning i majsensilage Mange års forskning ligger bag LG Animal Nutrition sådan sikrer du den bedste mælkeproduktion Interview med seniorforsker Martin Weisbjerg Helsædsmajs set med forædlerens øjne Af seniorforædler Louis Vlaswinkel, Limagrain Nyttig information om LG på nettet Ny LG hjemmeside Velafprøvede majssorter forædlet til danske forhold Besøg majsmarkerne i september. Kære Mælkeproducent og Majsavler I denne brochure har vi fornøjelsen af at præsentere dig for Danmarks bedste og mest omfattende majssortiment under varemærket LG PRUDUKTOVERSIGT LG afløser Advan ta, som varemærke for de mange velkendte majssorter, som dog fortsat vil kunne kendes på deres navne, mens emballagen og varemærket er nyt. Skiftet til LG er en af konsekvenserne af Limagrains opkøb af Advanta i 2005, og sker bl.a. for at styrke profileringen af Danmarks bedste og mest omfattende majssortiment og for fortsat at sikre, at vi kan tilbyde de bedste produkter. Sammen med LG introduceres LG Animal Nutrition, som er et kvalitets koncept udsprunget af mere end 30 års dedikeret forskning i helsædsmajs og majsensilage. LG Animal Nutrition kvalitetsstemplet gives til vore absolutte topsorter på markedet, og er ment som en hjælp til de mælkeproducenter, der ønsker den højeste mælkeydelse base ret på mest muligt hjemmeavlet grovfoder. Med LG Ani mal Nutrition har du de bedste for udsætninger for en optimal mælkeproduktion. God fornøjelse med vores nye LG brochure. Ole Schmidt Adm. direktør Limagrain A/S Der er i denne brochure anvendt billeder fra Watier Visuel 2 SEPTEMBER 2009 SEPTEMBER
3 LG majssorter i overhalingsbanen LG afløser Advanta som Limagrains varemærke for majs. Ole Schmidt Adm. Direktør, Limagrain A/S Limagrain er den førende majsforædler i Europa og leverer nogle af de bedste majssorter til det danske marked. Virksomhedens nye LG-brand sikrer landmændene udbytterige ma - js sorter, der imødekommer deres individuelle behov. Sådan fortæller direktør hos Limagrain A/S, Ole Schmidt, i et interview om årsagen til, at Limagrain i Danmark lader brandnavnet ADVANTA udskifte med LG. Både ADVANTA og LG har længe været kendt for at levere gode majssorter, men nu bliver de to brands samlet under navnet LG. Vi har valgt at samle alle vores sorter under ét fælles brand, da det giver os mulighed for at tilbyde endnu flere højtydende sorter. På den måde vil vi også i fremtiden kunne tilbyde et meget bredt sortsprogram, hvor vi sikrer, at der er velegnede topsorter til ethvert formål, fortæller Ole Schmidt, direktør hos Limagrain A/S. Kvalitetsstempel af nye sorter Med det nye LG-brand indføres samtidig kvalitetsstemplet LG Animal Nutrition, der tildeles de sorter, som har de bedste egenskaber inden for udbytte, foderværdi og økonomi. Det er vigtigt at huske, at udbyttet af majsmarken skal måles i mælketanken og ikke i størrelsen af ensilagestakken. Vi har derfor indført dette kvalitetsstempel, så det er overskueligt og enkelt at vælge de sorter, der kan danne grundlag for den højeste mælkeydelse. Det er frugten af, at vi har forædlet majs i mere end 30 år, og vi er rigtige gode til det, udtaler Ole Schmidt og understreger samtidig vigtigheden af at vælge den helt rigtige majssort: Det at kunne producere hjemmeavlet grovfoder af høj kvalitet er en af de vigtigste forudsætninger for en god økonomi i mælkeproduktionen. Vores succes i forædling er derfor mælkeproducenternes sikkerhed for en optimal mælke produktion LG fortsætter udviklingen Limagrains målrettede forædling af helsædsmajs har resulteret i sorter, der ikke kun giver et højt stivel sesudbytte, men også en meget høj fordøjelighed af cellevægge. Vores store erfaring og omfattende forædlingsprogram betyder, at vi har majssorter, der passer perfekt til de moderne mælkeproducenter, som har meget højtydende besætninger. Der skal ikke kun være fokus på stivelsen, men også på kvaliteten af cellevæggene. LG tilbyder majssorter med den bedste kombination af et højt stivelsesindhold og en meget høj fordøjelighed af cellevægge, pointerer Ole Schmidt. Resultater ved selvsyn Samtidig er Limagrain bevidste om, at konstant forædling og udvikling er en nødvendighed for til stadighed at kunne tilbyde mælkeproducenterne de bedste majssorter. Resultatet heraf er et omfattende forædlingsprogram, hvor Limagrain foretager sin egen forskning og del tager i landsdækkende afprøvninger for at få de bedste, nye topsorter til det danske marked. Sammen med vores dygtige forhandlere etablerer vi hvert år flere demomarker, hvor vi præsenterer vores velkendte topsorter, ligesom der er mulighed for at tage nye sorter i øjesyn og vurdere deres potentiale. Vores forædlere arbej der konstant på at lave små forbedringer i retning af højere foderkvalitet, men også højere udbytte og tidlighed er vigtige parametre i vores forædling, fortæller Ole Schmidt. Tilgængelighed og fleksibilitet Skiftet fra ADVANTA til LG betyder en øget tilgængelighed til sorterne og et stort forhandlernetværk, der tilbyder Danmarks bredeste sortsprogram med alle de gode LG-sorter. Det er ikke blot i Danmark, at Limagrain skifter ADVANTA ud med LG, men også i England og Holland, hvilket giver endnu bedre samarbejdsmuligheder og et større sortiment til landmændene. Vi bliver mere fleksible, da vi har en del fælles sorter med netop disse lande. Desuden giver LG-brandet os adgang til flere topsorter, og på den måde kan landmændene få alle de sorter, de skal bruge, hos én enkelt leverandør, fortæller Ole Schmidt. Højtydende sorter, god økonomi og dyrevelfærd Med det nye LG-brand ønsker Limagrain fortsat at tilbyde de bedste majssorter, og det skal være på grundlag af en god dyre velfærd og en rentabel totaløkonomi. Limagrain forædler til fremtidens landmænd. De skal bruge et ens artet og nemt foder, og her er majsen god, da der kun skal høstes én gang om året. Det hele kan klares i ét hug, hvilket passer godt til den økonomiske tankegang, som mo derne landmænd har, vurderer Ole Schmidt og konkluderer: Et godt hjemmeavlet grovfoder leder til en bedre økonomi. Så det er vigtigt at vælge de rigtige majssorter, der kombinerer et højt udbytte med en god foderkvalitet. Det vil blive lidt nemmere med vores nye LG Animal Nutrition koncept. Velkommen til LG og LG Animal Nutrition. 4 SEPTEMBER 2009 SEPTEMBER
4 LG Animal Nutrition Et kvalitetsstempel der garanterer for helsædsmajs med den højeste foderværdi og med det bedste dækningsbidrag. Kenneth W. Søbye Produktchef,LIMAGRAIN A/S LG Animal Nutrition gør det let at vælge en majssort, der øger mælkeydelsen. LG Animal Nutrition I mere end 30 år har LG dedikeret sig til at forædle helsædsmajs med meget høj foderværdi. Det samme var tilfældet for Advantas forædlingsprogram, hvor hovedfokus var på tidlige sorter med et optimalt stivelsesindhold og en maksimal fordøjelighed af cellevægge. Limagrains opkøb af Advanta i 2005 har forenet det bedste fra de to forædlingsprogrammer og skabt nye sorter med endnu højere foderværdi til gavn for den moderne mælkeproducent. I de seneste årtier har strukturudviklingen i landbruget øget kravene til den enkelte landmand og ikke mindst mælkeproducenten. For den moderne mælkeproducent er det ikke længere nok at være dygtig til at passe køer. Der skal uover den daglige drift i stald og mark også være fokus på økonomi, teknik og investeringer samt personale ledelse. Det er krævende konstant at have fuldt fokus på alle driftsgrene, derfor har vi gjort det lettere for den moderne mælkeproducent at vælge majssort. Med LG Animal Nutrition kvalitetsstemplet er det let at vælge de sorter, der giver den højeste mælkeydelse. Og husk at udbyttet i majsmarken skal opgøres i mælkeydelse af den høstede mængde foder, og ikke kun på størrelsen af ensilagestakken. Kriterier for tildeling af LG Animal Nutrition kvalitetsstempel LG Animal Nutritions kvalitetsstempel tildeles de sort er, der er førende på markedet med hensyn til: Dyrkningsegenskaber Foderværdi og ernæring Økonomi Krav til dyrknings egenskaber Majs udgør hovedparten af grovfoderet i de fleste besætninger. Derfor er udbytte og udbyttestabilitet af høj fordøjeligt foder vigtige para metre i sortsvalget. Kuldetolerance og kraftig forårs udvikling er også vigtige egenskaber for en sikker etablering af majsen. Ligeledes er en høj standfasthed nødvendig for at sikre majsavlen frem til høst. Vore høje krav til LG Animal Nutrition sorternes dyrkningsegenskaber er samlet i figur 1. Figur 1 Maksimal foderværdi Koens ernæring og mælkeydelse sikres gennem en høj foderværdi af majssorten og den deraf følgende ensilage. Maksimal foder værdi er essensen af LG Animal Nutrition. Foderværdivurderingen af LG Animal Nutrition sorterne er baseret på en række kriterier såsom total fordøjelighed, cellevægsfordøjelig hed (FK- NDF) og indhold af ufordøje lige cellevægge, stivel ses indhold samt tørstofindhold. Ligeledes indgår den energi, majsen stiller til rådighed for den lakterende ko (NELp20), og ikke mindst den vigtige parameter NELp20 MJ/kg tørstof. Der er en fysisk grænse for, hvor meget tørstof koen kan æde, derfor er det ekstremt vigtigt for den højtydende ko at energiindholdet per kg tørstof er så højt som muligt. Disse kriterier er samlet i figur 2. Udbytte stabilitet > 9 Standfasthed > 8 Forårsudvikling > 7 Udbytte> 9* Med LG Animal Nutrition sorterne, som alle opfylder disse krav, er du som mælkeproducent sikker på majs af høj kvalitet og med den højeste foderværdi. Unikt for LG Animal Nutrition sorterne er, at fordøjeligheden af restplanten - FK-NDF er helt i top, samtidig med at udbyttet i marken er absolut i top. Høj FK-NDF giver en højere foderoptagelse. Dette er eftervist i danske fodringsforsøg, hvor en majssort med høj FK-NDF i forhold til en sort med lav FK-NDF har hævet mælkeydelsen op til 2.5 kg EKM/ko/dag! Foruden højere foderoptagelse forbedrer en høj FK-NDF også koens sundhed. Energi fra cellevæggene er ekstra energi til koen uden at øge risikoen for sur vom. Højere stivelsesandel i foderet vil også hæve energiindholdet, men øger også risikoen for sur vom og dermed forringet sundhed og nedsat mælke Tørstof % > 30 Kuldetolerance > 8 GOD 9 1 RINGE Figur 2 indf < 17 % kg TS/FE < 1.25 Udb. NELp20* ydelse. Med LG Animal Nutrition sorterne udnyttes koens produktionspotentiale fuldt ud med bedst mulig sundhed. Bedste dækningsbidrag Økonomien i grovfoderdyrkningen skal have høj prioritet i den mo derne mælkeproduktion. LG Animal Nutrition sorterne har foruden de bedste dyrkningsegenskaber og højeste foderværdi også det bedste dækningsbidrag, når der opgøres i kg EKM produceret. I de respektive tidlighedsklasser giver sorterne tillige absolutte topudbytter målt i foderenheder per hektar. LG Animal Nutrition sorterne giver dyrkningssikkerhed, højeste foderværdi og sundhed i besætningen samt det bedste dækningsbidrag. Stivelses % > 30 NELp20 MJ/kg TS Stivelsesudbytte > = 8 FK-NDF > 60 FK org. Stof > 70 Kravene til sorterne er for de fleste parametre opgjort på en relativ skala fra 1-9 hvor 9 er bedst. Der er en væsentlig årsvariation på niveauerne af flere parametre for alle sorter, derfor er den relative skala indført. Som det fremgår er det således kun absolutte topsorter der yder optimalt år efter år, der tildeles kvalitetsstemplet LG Animal Nutrition. * i den respektive tidlighedskasse 6 SEPTEMBER 2009 SEPTEMBER
5 Cellevæggene bestemmer fordøjeligheden af majsen 50 % af energien fra planten kommer fra blade og stængel. 50 % af energien kommer fra stivelse i kolben Limagrain, førende i forskning i majsensilage I takt med stigende ydelse i besætningerne, som følge af genetiske fremskridt, øges kravene til optimering af koens energiindtag. Da majs udgør en væsentlig andel af foderrationen, bør fokus rettes på maksimal fordøjelighed af majsensilagen. Af Kenneth W. Søbye Bruno Pouzet Michelle Champion, LIMAGRAIN A/S Dedikeret helsædsmajs forædling I mere end 30 år har Limagrain haft sine forædlingsprogrammer opdelt i henholdsvis helsæds- og kernemajs forædling. Det skyldes ikke mindst at kvalitetskravene til foderværdien af helsædsmajs afviger væsentligt fra kernemajs. For at øge energiindholdet i cellevæggene fra blade og stængler, rettede forædlingen sig i mange år mod at mindske indholdet af lignin i cellevæggene. Som det fremgår af tabel 2 er lignin ufordøjeligt. Derfor jo mindre lignin jo højere fordøjelighed dog er en vis mængde nødvendig for at sikre plantens standfasthed. Derfor er der en grænse for forbedring af cellevægsfordøjeligheden gennem sænkning af lignin indholdet. Den variation, der ses mellem dyrkede sorter, kan ikke kun forklares med indholdet af lignin i planten. Kvaliteten og strukturen af lignin i cellevæggene har også en væsentlig betydning, og er derfor vigtig i forædlingen af sorter med endnu højere cellevægsfordøjelighed. Limagrains forskningsafdeling har sideløbende med forædlingen mod lavere lignin indhold i majssorter, arbejdet målrettet på at undersøge og forstå opbygningen af cellevægge. Dette er foregået i samarbejde med INRA*, da der i forskningsverdenen er en stor interesse for at kortlægge cellevægsstrukturer og dannelsen af disse. Resultaterne af denne forskning er nu på vej til at udmønte sig i sorter med endnu højere cellevægsfordøjelighed. Majsplanten, høstet som helsæd med % tørstof, består af blade, stængel og Kolbe. Det betyder mere præcist at 56 % er celleindhold og 44% er cellevægge. Alle dele af celle-indholdet er fuldt fordøjeligt, som det fremgår af tabel 1, mens fordøjeligheden af cellevæggenes bestanddele er varierende (tabel 2). Tabel 1: Fordøjeligheden af cellernes indhold herunder stivelse er næsten fuldstændig. CELLEINDHOLDSSTOFFER - SAMMENSÆTNING STIVELSE OPLØSELIGT SUKKER Tabel 2. Cellevægge består bl.a. af cellulose, hemicellulose og lignin. Fordøjeligheden af disse varie-rer betydeligt. PROTEIN FEDT MINERALER % AF TØRSTOF 30% 10% 8% 4% 4% FORDØJELIGHED 100% 100% 90-99% 90-99% 10-95% CELLEINDHOLDSSTOFFER - SAMMENSÆTNING HEMICEL- LUOSE CELLULOSE % AF TØRSTOF 20% 20% 4% FORDØJELIGHED % % 0% LIGNIN Den genetiske variation mellem majssorter, betyder at den samlede fordøjelighed af cellevægge kan variere mellem 35 og 65 %. Af tabel 1 og 2 ses det tydeligt, at den begrænsende faktor for fordøjeligheden af majsplanten er cellevægsfordøjeligheden (FK-NDF). 8 SEPTEMBER 2009 SEPTEMBER
6 Cellevægsfordøjelighed Fra mikroskopiske undersøgelser vides det, at lignin i planten er bundet til hemicellulose og cellulose med typer og opbygninger af bindinger, som varierer mellem sorter. Nogle bindinger er nemme at bryde for enzymer og mikroorganismer i vommen. Herefter kan en stor del af cellulosen og hemicellulosen fordøjes og bidrage med energi til koen, mens den tilbageværende lignin udskilles med gødningen. Andre bindinger mellem lignin og cellulose eller hemicellulosen er vanskeligere at bryde, da lignin billedligt beskrevet indkapsler disse øvrige cellevægsbestanddele. I sorter hvor dette er tilfældet, er det let at forestille sig hvordan cellulose og hemicellulose og dermed energien herfra forsvinder sammen med lignin i gødningen. Eksempel på forskel i cellevægsfordøjelighed Majssort med gennemsnitlig cellevægsfordøjelighed Cellulose og hemicellulose Lignin Majssort med god cellevægsfordøjelighed Cellevægsfordøjelighed og foderoptagelse af helsædsmajs En lang række videnskabelige undersøgelser har bekræftet at fordøjeligheden og dermed energiværdien af hele planten, er korreleret til foderoptagelsen af helsædsmajs. Jo højere fordøjelighed, jo højere foderindtag. Foderindtaget afhænger i særdeleshed af cellevægs fordøjeligheden. Studier har vist, at jo hurtigere cellevægge fordøjes, jo højere vil foderindtaget være. Det kan forklares med at cellevægge fylder i vommen. Hvis disse nedbrydes langsomt, vil vommen være fuld i læn-gere tid og dermed vil koen føle sig mæt og ikke søge til foderbordet så ofte. Modsat, hvis cellevæggene nedbrydes og optages hurtigt og effektivt, vil der hurtigere være plads i vommen til at æde igen. I tabel 3 er der et eksempel på hvor stor effekt på foderindtaget cellevægsfordøjeligheden kan have. Cellevægsnedbrydning i vommen Fiber nedbrydende bakterier i vommen Tabel 3: Cellevægsfordøjeligheden af majsplanten hænger nøje sammen med foderind-taget. Jo højere fordøjelighed jo højere indtag og dermed mere energi til mælkeproduktionen. Forsøget er udført på køer af INRA* Cellulose og hemicellulose % nedbrydelig i vommen MAJSSORT CELLEVÆGSFORDØJELIGHED i % FODERINDTAG ( KG TØRSTOF/KO/DAG) SORT 1 59,4 17,9 SORT 2 51,4 16,8 Lignin SORT 3 50,1 16,1 Lav fordøjelighed i vommen pga. lignin barriere. Energi tabes med gødningen Høj fordøjelighed af cellevægge i vommen pga. god lignin struktur SORT 4 46,9 15,6 *INRA: l institut National de la Recherche Agronomique. Frankrigs nationale institut for jordbrugsforskning 10 SEPTEMBER 2009 SEPTEMBER
7 Sådan sikrer du den bedste mælkeproduktion... En investering i en majssort med et stort udbytte i arealenheder og en høj NDF fordøjelighed giver økonomisk god mening. Det konkluderer seniorforsker og ph.d. ved Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Martin Weisbjerg, der her giver gode råd om, hvad mælkeproducenter bør overveje, før der vælges majssorter. Martin Weisbjerg seniorforsker, Institut for Husdyrbiologi og -Sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Jeg vil gå efter en majssort med et højt udbytte i foderenheder pr. ha, og af disse vil jeg vælge den med højeste cellevægsfordøjelighed dvs. højeste FK-NDF værdi. En investering i en god majssort kan forsvares rent økonomisk, da ensilagen vil være tilsvarende udbytterig. Det er rådet fra Martin Weisbjerg, der er seniorforsker og ph.d. ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fa kul tet, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, til mælkeproducenterne, før de vælger majssorter. Majs giver en god og sund mælke ydelse, og derfor er majsensilage blevet en af de vigtigste grovfoderkilder til malkekøer i Danmark. Med de majssorter, der er tilgængelige i dag, giver en god letfordøjelig majsensilage den samme mælkeydelse, som hvis grovfoderet delvist erstattes af kløvergræsensilage. Grundet forbedret høst teknologi og bedre sorter er foderoptagelsen såvel som foderværdien øget betydeligt, forklarer Martin Weisbjerg. Fokus på fordøjelighed og stivelse Det er vigtigt at vælge en majssort, der passer til de lokale, klimatiske forhold, og som passer til den majs andel, der ønskes i den endelige foderration. Det kan gøres ved at vælge en sort med en høj stivelsesandel eller en sort med et mere moderat stivelsesindhold, som til gengæld har en høj cellevægsfordøjelighed. Er der for eksempel tale om et tilskud af majsensilage til en græsbaseret ration, så kan man sagtens gå efter en majssort med masser af stivelse. Er det derimod en majsration med et tilskud af græsensilage, bør man satse på en majssort med letfordøjelige cellevægge og en moderat stivelsesprocent, vurderer Martin Weisbjerg og fortsætter: Det er vigtigt, at man vælger en sort, der i tidlighed passer til klima og jordbund i Danmark. Forskning giver gode Resultater Når der skal høstes, er der ofte tvivl hos landmanden om det mest optimale høsttidspunkt. Produktionsmæssigt er perioden for høst underordnet, så længe tørstofindholdet spænder fra cirka 30 procent til procent. Risikoen for saftafløb bestemmer nedre grænse for tørstofindhold og kravet om en effektiv komprimering i stakken den øvre grænse, vurderer Martin Weisbjerg og kon kluderer, at en stabil ensilage er af største vigtighed. Forskningscenter Foulum har udført undersøgelser, der viser, at en snittelængde på mellem 10 og 27 millimeter ikke giver nævneværdig forskel i strukturværdien. Forsk ningscentret anbefaler dog generelt en snitlængde på cirka ti millimeter. Den nye forskning, majsproducenternes øgede viden og forbedrede sorter bør udnyt tes af mælkeproducenterne. Det giver nye muligheder, at forædlingsvirksomhederne arbejder målrettet med udviklingen af majssorter, og ikke kun har fokus på masseproduktion, for det resulterer i en forbedret mælkeproduktion, fortæller Martin Weisbjerg, der ser frem til sorter med endnu højere fordøjelighed af cellevægge. Det vil virkelig rykke på foderudnyttelsen og dermed mælke ydelsen, konstaterer han. Majs har mindsket kvælstofoverskuddet Det er dog ikke kun rent økonomisk, at landmændene har grund til at vælge majs til grovfoder. Majs har vist sig at være formidabel til at nedbringe kvælstofoverskuddet fra foderet, da majs sammenlignet med græs har et lavere proteinindhold slutter Martin Weisbjerg og spår samtidig, at der vil komme endnu flere miljørelaterede restriktioner. I den fremtidige foderplanlægning er landmændene nødsaget til at tage højde for de miljømæssige restriktioner, der sandsynligvis er på vej fra politisk hold. Sammensætningen af fodermidler vil kræve øget opmærksomhed. 12 SEPTEMBER 2009 SEPTEMBER
8 Helsædsmajs set med forædlerens øjne Louis Vlaswinkel seniorforædler Limagrain Gennem forædling har mælkeproducenterne i det nordvestlige Europa set en enorm udvikling i udbuddet af velegnede fodermajssorter. For det første er udbytterne steget voldsomt, og for det andet er afgrødens tidlighed forbedret ligesom kvaliteten (fordøjeligheden) er øget i forhold til tidligere. Fordøjeligheden er i første omgang steget gennem et højere stivelsesindhold, men i de senere år også gennem forbedret fordøjelighed af cellevægge. Som forædlere arbejder vi til stadighed på at skabe sorter med højere udbytter og forbedret foderkvalitet. Forædling af endnu tidligere sorter har ikke længere den store bevågenhed, da der er et bredt udbud af majs sorter, der kan modne selv i de nordlige dele af Europa. I de nord ligste egne af Danmark og England og dele af Sverige er endnu tidligere sorter dog stadig ønskværdige. Derfor er forædling mod endnu tidligere sorter ikke helt lagt på hylden. Dyrkning Majs er oprindeligt en subtropisk plante, der ikke kunne dyrkes på nordlige breddegrader. Gennem forædling herunder kombinering af tidlige og senere sorter/typer er det lykkedes at forædle sorter der kan vokse under nordlige forhold. Alle vore velkendte majssorter er såkaldte flint-dent hybrider. Flint typens genetik giver hybriden kuldetolerance og er tilpasset køligere klima, mens generne fra dent typen giver et højt udbytte. Majs er ikke en specielt vanskelig afgrøde at dyrke, og risici ved dyrkning er oftest få. Væsentligste problemer kan være lejesæd eller knækkede planter samt fusarium modtagelighed. Begge dele kan besværliggøre høst og koste udbytte, og ikke mindst gå ud over kvaliteten af den høstede afgrøde. Af øvrige risici er manglende kuldetolerance og for ringe forårsudvikling foruden de oftest i Danmark mindre betydende sygdomme - majsbrand, øjeplet og bladplet. Stivelsesindhold Fordøjeligheden af helsædsmajs afgøres hovedsageligt af to faktorer; stivelsesindhold (kolbedelen) og fordøjeligheden af cellevægge (restplanten). Stivelsesindholdet i helsædsmajs ligger oftest på 30-40% og er den vigtigste energikilde til mælkeproduktionen fra majsensilagen. Næsten 100% af stivelsen kan udnyttes af køerne. Hovedparten af stivelsen fordøjes indirekte af koen. Bakterierne i vommen fordøjer stivelsen, hvor efter bakterierne fordøjes/optages i koens tarmsystem. Stivelse giver generelt en bedre protein udnyttelse i koen, men for højt stivelsesniveau i foderet vil sænke ph i vommen og give sur vom (acidosis). Denne ph sænkning går ud over koens mælkeproduktion, men kan også være direkte farlig for dyret. Men oftest er majsstivelse mindre risikabel end nogle typer kornstivelse. En del af stivelsen i foderet bliver ikke fordøjet i vommen, men i stedet i tarmene. Denne stivelse kaldes by-pass stivelse. Energieffektiviteten fra bypass stivelse er højere end for vomfordøjet stivelse. Gennem majsplantens modningsproces stiger stivelsesindholdet i kolben, og mængden af by-pass stivelse. Jo mere moden kolbe, jo større mængde by-pass stivelse, men der er forskel mellem majssorterne. En forskel vi i øjeblikket undersøger nærmere. Forædling kan påvirke en majsafgrødes stivelsesindhold betydeligt, men har også sine begrænsninger. En majsplante skal producere en kolbe for at lave stivelse. Hertil er det nødvendigt med blade og en stabil stængel. Det betyder, at der fysiologisk er en øvre grænse for stivelsesindholdet i en majssort. Ikke i alle tilfælde er et højt stivelsesindhold fordelagtigt. Det gælder ikke mindst, hvor der fodres med store andele af majs ensilage og til køer sidst i laktationen, som risi kerer at blive for fede. Cellevægsfordøjelighed FK-NDF Fordøjelighed af cellevægge er den næstmest betydende factor for den totale fordøjelighed af helsædsmajs. For at opnå det højeste udbytte og den højeste værdi af majsafgrøden skal FK- NDF være høj. I majsensilage udgør stivelse normalt under 40 %. Derfor vil en høj fordøjelighed af restplanten resultere i mere energi til koen og dermed en højere mælkeydelse. Kun ved at tilbyde koen højkvalitetsfoder opnås topresultater i mælkeproduktionen. Studier og en lang række forsøg har vist væsentlige forskelle i cellevægsfordøjelighed mellem sorter helt op til 16%. Der er en tendens til en sammenhæng mellem en sorts cellevægsfordøjelighed og strukturelle opbygning, men ikke altid er dette særlig udtalt. Årsagen til sortsvariation skal i højere grad findes i cellernes og cellevæggenes opbygning, specielt i bindingerne mellem cellulose, hemicellulose og lignin molekyler. De præcise strukturer i cellevæggene er ikke fuldt afdækket endnu, men vi ser frem til gennem vor dedikerede forskning i cellevægsstoffer og opbygning at kunne tilbyde nye LG sorter med endnu højere cellevægsfordøjelighed i fremtiden. 14 SEPTEMBER 2009 SEPTEMBER
9 Nyttig information om LG på nettet Velafprøvede majssorter forædlet til danske forhold Med introduktionen af LG brandet, lanceres også en ny hjemmeside På hjemmesiden vil der være adgang til produkt information, relevante artikler samt information om arrangementer og nyheder i løbet af året. Under menupunktet majs, vil der være datablade tilgængelig for alle sorterne, ligesom der her vil kunne findes uddybende information om det nye kvalitetskoncept LG Animal Nutrition, som er et kvalitets stempel der gives til de bedste LG majssorter. LG rapssorterne er præsenteret under menupunktet raps, hvor der også vil kunne findes relevante oplysninger om de tilgængelige LG rapssorter. Under nyheder vil der løbende blive opdateret med nyt om majs og majs sorter samt fagligt relevant information og materiale. Under menupunktet arrangementer vil man kunne finde oplysninger om, hvor og hvornår der afholdes demodage og andre relevante møder. På er der endvidere mulighed for at tilmelde sig LG nyhedsbrevet, som vil blive sendt ud et par gange om året, ligesom man naturligvis vil kunne finde telefonnumre og mailadresser. LG majssorterne, der tilbydes i Danmark, er resultatet af et omfattende forædlingsprogram rettet mod det nordvestlige Europa. Nye lovende sorter afprøves på en lang række lokaliteter, heriblandt to i Danmark. Disse er beliggende ved Agerbæk i det sydvestjyske og nær Limfjorden ved Skive. I 2009 har der hvert af disse steder været mere end 1000 parceller i forsøgene. Hovedparten af disse parceller er test af meget forskelligartet nyt forædlingsmateriale, men en væsentlig del er afprøvninger af nye lovende sorter, som står foran tilmelding til sortslisteafprøvning eller Landsforsøgene Disse forsøg giver et indgående kendskab til sorterne, og danner en solid basis for vor udvælgelse af nye sorter til danske majsavlere. Sorter der kendetegnes af en høj kuldetolerance, stærk forårsudvikling og et meget højt udbytte med en fremragende foderkvalitet. Hvordan vælger du majssort? Hvert år anlægger Limagrain i samarbejde med lokale grovvarehandler, landbrugsrådgivninger og landmænd en række demonstrations marker rundt om i landet. I demomarken er der mulighed for at se vore velkendte sorter, som også deltager i Landsforsøgene, ligesom der er mulighed for at tage nye sorter i øjesyn, og vurdere disses potentiale. I hver demomark afholdes en fremvisning, hvor vi præsenterer sorterne og giver vore bud på interessante nyheder som oplæg til en diskussion i marken om aktuelle emner for valg af majssort og dyrkning. Besøg majsdemomarken for: - Mulighed for at se og vurdere nye sorter -Lokalt syn for sagen som basis for sortsvalg -Info om nyheder vedrørende majs -Erfaringsudveksling omkring majsdyrkning. Del dine egne og få del i andres erfaringer Se datoer på 16 SEPTEMBER 2009 SEPTEMBER
10 PRODUKTSORTIMENT PRODUKTSORTIMENT Sort Tidlighed Anvendelse Anbefalet plantetal - optimale forhold Anbefalet plantetal pr. m2 - kølige/ tørre forhold Udbytte A.E. Udbytte stivelse fht ARTIST Meget tidlig S + Ko ,2 38,1 38,6 36,2 1,10 1,15 63,9 62, Højt udbytte af meget høj foderkvalitet med en fantastisk cellevægsfordøjelighed. En kraftig forårsudvikling og en tidlig blomstring giver høj dyrkningssikkerhed i kølige egne. Høj kolbeandel. Kolbe og restplante afmodner harmonisk. CELEBRATION 2008 (LZM 157/82) Meget tidlig S + Ko ,3 36,4 1,15 60,4 222 Ny spændende meget tidlig sort med godt stivelsesudbytte. En flot fyldt kolbe med et helt lukket svøb. Velegnet til kølige og udsatte lokaliteter pga. høj stress tolerance. LZM158/ Meget tidlig S + Ko ,6 37,4 1,12 61,2 224 Ny sort med meget højt udbytte for en så tidlig sort. En letfordøjelig restplante med et højt stivelsesudbytte, giver en høj foderkvalitet. ADEPT Meget tidlig S + Ko ,3 36,5 38,6 37,1 1,09 1,13 63,7 62, Enormt udbytte af højeste foderkvalitet år efter år. Cellevægsfordøjelighed helt i top og et meget højt stivelsesudbytte, som sammen med meget kraftig forårsudvikling og god tidlighed, gør ADEPT velegnet i alle dele af landet. LZM158/ Meget tidlig S + Ko ,3 37,0 1,11 61,9 228 Nyhed med topudbytte i den meget tidlige gruppe. En meget høj fordøjelighed af restplanten og højt stivelsesudbytte giver en fremragende total fordøjelighed af planten. Høj grad af stay-green. DESTINY Meget tidlig S + Ko ,0 36,8 36,8 33,7 1,15 1,19 59,1 58, En garanti for en vellykket majsavl af god kvalitet også i besværlige majsår. Korrekt stivelsesindhold og god standfasthed sikrer et godt grovfoder. ABBOT (LZM157/84) 2008 Meget tidlig S + Ko + K ,4 36,9 1,15 59,0 234 Spændende nyhed med et enormt udbytte af foderenheder og stivelse for så tidlig en sort. Med en god forårsudvikling og en høj standfasthed tillige med, er ABBOT oplagt til kolbe-/kernemajs i endnu flere områder landet. Lukket svøb og en passende grad af stay-green. TREASURE 2008 Meget tidlig S + Ko ,0 36,8 1,14 61,1 231 En sikker leverandør af majsensilage af høj ,9 1, kvalitet også i de køligste egne. Stor plantetype med en kraftig forårsudvikling, og god konkurrence overfor ukrudt. CHALICE 2008 Meget tidlig S + Ko ,5 35,7 1,14 61,1 231 En stabil leverandør af kvalitetsensilage, ,7 35,4 1,17 60,1 233 med et korrekt stivelsesindhold og en god fordøjelighed af restplanten. Både til kølige egne og lidt bedre områder, hvor der er brug for en pålidelig tidlig sort. PAVAROTTI 2008 Tidlig S + Ko 11 9, ,5 35,3 1,13 62,8 219 Godt udbytte af fremragende foderkvalitet ,6 34,4 1,16 61,4 223 Fremragende fordøjelighed af restplanten og et korrekt stivelsesindhold giver en god total fordøjelighed. En robust sort til de fleste egne. Fleksibel i høsttidspunkt pga. middel stay-green. Tørstof % Stivelses indhold % kg ts/fe FK-NDF Plantehøjde Tidlighed Anvendelse Anbefalet plantetal - optimale forhold Anbefalet plantetal pr. m2 - kølige/ tørre forhold Udbytte A.E. Udbytte stivelse fht BEETHOVEN 2008 Tidlig S + Ko ,4 34,4 1,17 59,2 242 En sikker leverandør af stivelse. Alsidig sort ,4 33,5 1,19 58,6 230 med et meget højt udbytte af stivelse og FE pr. ha. Kraftig forårsudvikling giver en sikker etablering og en god konkurrence overfor ukrudt. Høj tørketolerance og god standfasthed. PATRICK 2008 Tidlig S + Ko + K ,2 35,0 1,16 59,2 229 Fantastisk robust under alle forhold med ,1 31,9 1,21 58,8 230 meget høj stress tolerance. Kraftig forårsudvikling, tidlig blomstring og en formidabel standfasthed. Højt stabilt udbytte af god kvalitet. Middelgrad af stay-green. Meget velegnet til kolbe-/kernemajs, såvel som helsædsensilage. AZELO 2008 Tidlig S + Ko ,8 34,5 1,15 61,8 233 Spændende ny sort med et meget højt ,3 31,5 1,2 60,3 225 udbytte i FE. Stivelsesindholdet er korrekt og fordøjeligheden af restplanten god. Meget dyrkningssikker sort med en god kuldetolerance. Lukket svøb. AMPEZZO 2008 Tidlig S + Ko ,8 35,7 1,11 61,8 222 Nyhed med udbytte i absolut topklasse. Højt (LZM157/73) stivelsesindhold og fremragende fordøjelighed af restplanten sikrer en letfordøjelig majsensilage til højtydende køer. ATRIUM 2008 Tidlig S + Ko ,5 35,5 1,11 63,2 217 Højtydende majssort til højtydende besætninger ,5 1,15 61,4 210 Fantastisk udbyttepotentiale på bedre lokaliteter. Fremragende fordøjelighed af restplanten kombineret med et passende stivelsesindhold giver ensilage af absolut topkvalitet. AWARD 2008 Middel tidlig S + Ko + K 10 8, ,5 35,2 1,14 60,7 238 Enormt udbyttepotentiale. Meget højt ,8 34,2 1,17 59,3 228 udbytte af stivelse fra særdeles veludviklede kolber med helt lukket svøb. Kendestegnes ved en meget kraftig forårsudvikling og god kuldetolerance. Høj grad af stay-green. Meget velegnet til kolbe-/kernemajs. AASTAR 2008 Middel tidlig S + Ko 10 8, ,5 32,6 1,13 63,4 220 Til besætninger med meget høje andele af ,4 31,5 1,16 61,8 219 majs i rationen. Absolut førende på fordøjelighed af cellevægge og et korrekt afstemt stivelsesindhold sikrer ensilagen til førende besætninger. Udbytte i foderenheder helt i top. Stay-green. ROSALIE 2008 Middel tidlig S + Ko + K 10 8, ,0 36,3 1,14 61,6 224 Sikker stabilt ydende sort gennem mange år ,8 31,5 1,18 61,3 228 Høj fordøjelighed gennem højt stivelsesudbytte og god fordøjelighed af vigtige cellevægge. Robusthed og høj standfasthed gør sorten meget alsidig. En oplagt sort, hvor der efterspørges høj foderkvalitet. FORMULA 2008 Middel tidlig S + Ko 10 8, ,9 35,3 1,10 62,8 217 FORMULA er en sort med alle kvaliteter ,5 33,5 1,14 61,3 218 Sikker leverandør af høje udbytter af god kvalitet på de bedre lokaliteter. Fremragende total fordøjelighed og meget høj fordøjelighed af restplanten. Høj dyrkningssikkerhed og et fleksibelt høsttidspunkt med en passende grad af stay-green. Tørstof % Stivelses indhold % kg ts/fe FK-NDF Plantehøjde 18 SEPTEMBER 2009 SEPTEMBER
11 BREEDING YOUR PROFIT Limagrain A/S - Marsallé Horsens -
Sidste nyt. » Læs mere på side 4. » Læs mere på side 9. » Læs mere på side 17. » Læs mere på side 21
Sidste nyt LG AnIMAL NUTRITION» Læs mere på side 4 merværdi Ved valg af den rigtige majssort» Læs mere på side 9 MAJS TIL BIOGAS» Læs mere på side 17 Kernemajssorter LG anbefaler» Læs mere på side 21 majs
Læs mereHjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark
KerneMAJS 2012 Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark Er du begyndt at fodre med kernemajs? En højere selvforsyningsgrad, en bedre fodringsøkonomi, højere tilvækst og bedre sundhed
Læs mereLG s team i Danmark. Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning. Casper Kjær mob. 29 12 19 61. Kenneth Søbye mob.
Majssorter 2013 LG s team i Danmark Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning Ole SCHmidt mob. 20 96 19 61 Kenneth Søbye mob. 40 51 19 61 Casper Kjær mob. 29 12 19 61 Leif Lautrup mob.
Læs mereMajssortiment Nyhed. Nyhed. Nyhed. Nyhed. Silomajs/majshelsæd MJ/TS NEL20 FK NDF. Stivelse. Kg TS/FE. Landsforsøg. NEL20 Fht. fht.
Majssortiment 2015 Silomajs/majshelsæd Augustus Tidlighed - helt i front Udbytte - højere end alle andre Eneste sort med over 40 stivelse Fht. 6,24 6,28 59,6 61,2 1,10 40,2 40,6 113 2013 - MAS06T Exxtens
Læs mereSyngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.
Majssorter 2019 Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca. 250-300 kg. Det er kun sorterne, SY Milkytop og SY
Læs mereATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015
ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015 KWS HELSÆD KOLBEMAJS KERNEMAJS RAMIREZ FAO 170 X X X TRITON FAO 180 X X LIMAGRAIN YUKON FAO 160 X LZM 163/81 FAO 160 X X GLORY FAO 170 X X X AMBITION FAO 180 X X X Monty
Læs mereDLG-FORRETNINGER. Nordjylland V. Ringvej Vrå Tlf Østjylland Rapsgade Randers Tlf
F15001 DLG-FORRETNINGER Nordjylland V. Ringvej 21 9760 Vrå Tlf. 3368 7000 Østjylland Rapsgade 1 8900 Randers Tlf. 3368 6300 Vestjylland Nørgårdsvej 1 7570 Vemb Tlf. 3368 7250 Sydjylland Mjølsvej 60 6230
Læs mereMajssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:
sorter 2019 Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej 44 2300 København S Tlf.: 32 87 11 00 Læs mere på majs.syngenta.dk fra Syngenta Nu i Big Bags De nye Big Bags gør det nemmere og hurtigere for dig at fylde
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereBREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010
BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereRigtig god majshøst 2014 og igen 2015
KWS majssorter 2015 Velkommen til KWS sortskataloget 2015 Det er en fornøjelse at præsentere vores nye sortskatalog. KWS majsforædling har igen skabt flere nye topsorter, som vi glæder os til at se i markerne.
Læs mereMAJS 2015. Kim Bonde, Nordic Seed
MAJS 2015 Kim Bonde, Nordic Seed EMNERNE I DAG Vækstsæson 2014 Sortsvalg 2015 Helsæd Kerne Hvordan ser Jeres majsanalyser ud? Fra Teosinte til superliga, hvordan? MAJSSÆSON 2014 Tidlig og tørt forår Varm
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereSidste nyt inden for dyrkning af majs
Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 - Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereBedre kvalitet i kornhelsæd
Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereNDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereVelkommen til KWS sortskatalog KWS sortsoversigt 2018
majssorter 2018 Velkommen til sortskatalog 2018 Interessen for at opnå store udbytter i majs har aldrig været større. Men der er en betingelse for, at højt udbytte i majs er interessant. Nemlig at kvaliteten
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereOptimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Læs mereFODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereSidste nyt inden for fodring med majsensilage
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse
Læs mereSpørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu
Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste
Læs mereLG fra Limagrain. Dit LG Team i Danmark:
Majssorter 2015 LG fra Limagrain LIMAGRAIN STÅR BAG LG Limagrain er et andelsselskab grundlagt i 1942 med det formål at sikre kvalitetssåsæd til andelshaverne. Ejerkredsen udgøres af 3.500 landmænd i området
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereDIN majsspecialist. - Stabilitet i mark og stald starter ved sortsvalget. Majssorter Breeding your profit
DIN majsspecialist - Stabilitet i mark og stald starter ved sortsvalget Majssorter 2018 Breeding your profit August 2017 Limagrain Limagrain er det 4. største frøfirma i verden - Et internationalt andelsselskab,
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereSmart fodring. Lely Vector virker
Brug din tid fornuftigt 03 Smart fodring 05 Lely Vector 07 virker fodringssystemet Ved at automatisere ensformigt arbejde kan du få mere tid til de områder, hvor du ser muligheder. Det gavner køernes sundhed,
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereEffektive fibre og høj foderværdi - alt i én
ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende
Læs mereGRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereBetfor en rigtig klassiker!
Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereKWS majssorter 2016 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856
KWS majssorter 2016 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Sortskataloget 2016 Velkommen til KWS sortskataloget 2016 2015 har været et udfordrende år for majsen. En vanskelig og sen såning fulgt af en kølig, våd
Læs mereKWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856
KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereAktuelt om dyrkning af majs
Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
Læs mereKWS foder- og energiroer seeding the future since 1856
KWS foder- og energiroer 2017 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2016 vil blive husket for året, hvor økonomien for alvor strammede til. Så kan vi jo glæde os over, at høsten af grovfoder
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereVelkommen til KWS sortskatalog KWS sortsoversigt 2017
KWS majssorter 2017 Velkommen til KWS sortskatalog 2017 Majsen står flot på markerne og lover godt til høsten der nærmer sig. 2016 har indtil nu været et godt år for majsen. Efter såningen så vi kun jævnt
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereStivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,
Læs mereShredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?
Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Betina Amdisen Røjen, Anne Mette Hostrup Kjeldsen, Niels Bastian Kristensen HusdyrInnovation, Kvæg Fodringsdagen Herning 2018-09-11
Læs mereBiprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereVelkommen til KWS sortskatalog 2019
KWS majssorter 2019 Velkommen til KWS sortskatalog 2019 Sæson 2018 blev en sommer med mange ekstremer. Også inden for dyrkning af majs. Kun de, der havde kapacitet nok til vanding, høstede fordel af rigelig
Læs mereHvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts
Læs mereNr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst
Nr. 9 - uge 34 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst GrovfoderNyt 22. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk) De store mængder regn den
Læs mereDIN majsspecialist. - Stabilitet i mark og stald starter ved sortsvalget. Majssorter Breeding your profit
DIN majsspecialist - Stabilitet i mark og stald starter ved sortsvalget Majssorter 2020 Breeding your profit August 2019 Limagrain danmark Limagrain Field Seeds forsyner, via Limagrain Danmark, hele det
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereGuide til sortsvalg Tips til succes med majsdyrkning. NYT nu interaktivt katalog. Scan denne side. Majssorter
Guide til sortsvalg 2017 Tips til succes med majsdyrkning NYT nu interaktivt katalog Scan denne side Majssorter 2017 1 Limagrain Limagrain Europe er en del af Limagrain, som i dag er verdens 4. største
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 3 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereKWS foder- og energiroer seeding the future since 1856
KWS foder- og energiroer 2018 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874. Så kan det ikke længere undre nogen, at det
Læs mereBETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Læs mereFoto: Helle Dahl Schmidt
Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereBETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereEr det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling?
Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Thomas Didion Hinnderup, 8. oktober 2013 Faktorer med indflydelse på NDF fordøjelighed Art Selvom nogen græssorter kan have lige mængder
Læs mereKWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede
KWS LILI Det kloge valg af vinterhvedesort LILI Hele landet (2014-18) 100 Meldug 0 Septoria (2017) 2 Gulrust 2 Brunrust 3 Dyrkningsegenskaber Strålængde, cm 64 Modningsdato 18/7 Kvalitet HL-vægt, kg/hl
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs merePROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Læs mere