AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Aktuelt i spinat Skadedyr i vårsæd efter græs Vækstregulering samt forebyggelse

Transkript

1 AfgrødeNyt NR maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Aktuelt i spinat Skadedyr i vårsæd efter græs Vækstregulering samt forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd Dispensation til skadedyrsbejdser i vinterraps Vi følger en vårbygmark Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Udviklingen i markerne er gået rigtig hurtig den sidste uge. De vårbygmarker, der er længst fremme er nu i st. 37, hvor fanebladet er på vej frem. Vi kan i enkelte marker finde begyndende angreb af bladplet, skoldplet og bygrust. Generelt anbefaler vi en afsluttende svampesprøjtning i vårbyg, når fanebladet er fuldt udviklet. I vinterrug ses varierende angreb af brunrust. Frem til begyndende kernesætning bør brunrust bekæmpes ved angreb på over 10 % af planterne. Hold godt øje med markerne for det kan gå meget stærkt i det varme vejr. Er der behov for bekæmpelse, så undgå at sprøjte under rugens blomstring med mindre, der er tale om kraftige angreb. Der er mistanke om, at en svampesprøjtning under blomstring kan øge angreb af meldrøjer. Meldug skal som udgangspunkt ikke bekæmpes efter skridning. I vinterhvede bør du ikke lade gulrust modtagelige sorter stå ubeskyttede. I den sidste uge har gulrusten bredt sig. I nogle hvedemarker, specielt i sorten Torp, er der meldug op på 2. øverste blad. Her bør du foretage en målrettet indsats med 0,1 l Talius pr. ha, evt. i blanding med den øvrige aksbeskyttelse. Doseringen vil beskytte faneblad og aks, men ikke bekæmpe allerede etableret meldug. I vårhvede bør du holde godt øje med gulrust. Alle dyrkede sorter er mere eller mindre modtagelige. I den forløbne uge er vi også så småt begyndt at finde bladlus og kornbladbillelarver i kornet. Skadetærsklen for bladlus er 40 % angrebne planter, hvis der ikke skal køres alligevel, og 25 % angrebne planter, hvis der samtidig skal f.eks. svampesprøjtes. Skadetærsklen for kornbladbille larver er 0,5 1 pr. aksbærende strå. På sidste side under Aktuelle løsninger kan du se en tabel, hvor du kan se svampemidlernes stærke og svage sider.

2 Aktuelt i spinat Der er set enkelte planter med bladlus, så hold øje med dem fra nu af. Bladlusene ses ved at undersøge blade der, ovenfra set, krøller rundt om sig selv. Indenunder sidder der ofte en hel lusekoloni. Bekæmpelse foretages med 0,2 kg Pirimor eller 0,2 kg Karate pr. ha. Der kan også anvendes halv dosis af hvert af disse midler. Midlerne mod bladlus kan eventuelt udsprøjtes sammen med den første svampesprøjtning, der er aktuel ved begyndende stokløbning med 0,5 l Opera pr. ha. Hvis der er angreb af bedefluelarver vil 140 g Teppeki pr. ha være et godt valg, da det er et systemisk virkende middel. Skadedyr i vårsæd efter græs Både stankelbenlarver og smelderlarver kan give problemer i vårsæd og andre forårssåede afgrøder efter græs. I år er der lidt flere meldinger om marker med angreb end normalt, så derfor har vi valgt at skrive lidt om det. Der findes ingen kemiske løsninger til bekæmpelse af de to skadedyr. Stankelbenlarver Stankelbenene lægger æg i græs i august til primo september. Kort græs foretrækkes. Angreb er derfor knyttet til græsdyrkning i august til primo september. Normalt findes der flest stankelben i 2. og 3. års græsmarker, der har været afgræsset. Larverne er mest udbredt på humus-, sand- og marskjorder. Ved angreb af stankelbenlarver ses typisk store områder, hvor afgrøden er helt væk. Stankelben kan bedre lide vårbyg end havre, men hvis der kun er havre, vil denne også blive angrebet. De kan angribe alle afgrøder, men erfaringerne er, at majs og ærter er mere robuste end de øvrige afgrøder. Stankelben forpupper sig normalt omkring Sankt Hans, og aktiviteten aftager omkring Grundlovsdag. Grundet det milde efterår og vinter forpupper larverne sig nok lidt tidligere i år, så har du en mark, der er angrebet, kan der sås om omkring 1. juni. Hvis der sås majs, kan der sås om tidligere, fordi majs er mere robust, men der vil også komme angreb i mindre omfang i majsen. Smelderlarver Angreb af smelderlarver er også knyttet til forfrugt græs. Normalt ses de kraftigste angreb 2. og 3. år efter græsdyrkning, men i nogle tilfælde kan der også optræde kraftige angreb 1. år efter græsdyrkning. Smeldere kan også i mindre omfang lægge æg i korn, men græs foretrækkes. Smeldere har en 4-årig udvikling, hvilket betyder, at larverne er i marken i ca. 3 år, før de forpupper sig. Angreb i den efterfølgende afgrøde er værst efter flere års græsdyrkning, fordi smeldere her kan lægge æg flere år i græsset, og smittetrykket herved bliver højere. Derfor ses også flere larvestørrelser ved angreb af smeldere efter flere års græs, hvilket skyldes, at æggene er lagt i græsset for både 1, 2 og 3 år siden. Det typiske angrebsbillede er gule skud, der når de trækkes op, er gnavet over under jorden. Det er ikke nødvendigvis hele planten, der er angrebet. Efterhånden som vårbyggen vokser, bliver den mere robust mod angreb. Der er ingen muligheder for bekæmpelse af smeldere i korn. Stankelbenlarver Smelderlarver Symptomer på smelderlarver 2

3 Vækstregulering samt forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd Vi anbefaler kun at vækstregulere vårsæd, hvis der er en meget frodig vækst. Dog kan vækstregulering ses som en forsikring, hvis der er udlæg. Er det effekt mod aks- og strånedknækning, du ønsker, så husk at svampesprøjtning også har en effekt. Og sidst men ikke mindst husk aldrig at behandle afgrøder, der er stressede af f.eks. tørke. Vækstregulering i vårbyg De nedenstående tabeller viser oversigter over de mest solgte vårbygsorters tendens til lejesæd, aksog strånedknækning. Sorternes tendens til nedknækning varierer noget mellem årene, da de klimatiske betingelser og høsttidspunktet i den enkelte sæson har stor betydning. Tabellerne nedenfor er et sammendrag af de seneste sæsoners registreringer i både Landsforsøg og Observationsparceller. De dyrkede vårbygsorter har generelt en god stråstivhed og dermed en lav tendens til lejesæd. Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til lejesæd Mest stråstive Middel stråstyrke Mindst stråstyrke Dragoon, KWSIrina, RGT Planet, Propino Evergreen, Flair, KWS Cantton, Laureate, Laurikka, Odyssey, Quench, Sanette Crossway, Ovation Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til aksnedknækning Mindst tendens Middel tendens Størst tendens Dragoon, KWS Irina, KWS Cantton, RGT Planet, Quench Evergreen, Laurikka Crossway, Flair, Laureate, Odyssey, Ovation Propino, Sanette Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til strånedknækning Mindst tendens Middel tendens Størst tendens Flair, KWS Irina Dragoon, Evergreen, Laurikka Propino, Sanette Crossway, KWS Cantton, Laureate, Odyssey, Ovation, Quench, RGT Planet Forebyggelse af lejesæd og stråog aksnedknækning i vårbyg Der kan være to formål med at bruge vækstreguleringsmidler i vårbyg. Et formål er at vækstregulere afgrøden grundet en kraftig vækst. Her anbefales en relativ tidlig anvendelse af vækstreguleringsmidler. Et andet formål er at reducere nedknækning af strå og aks, og her anbefales en senere anvendelse af vækstreguleringsmidler og også en lavere dosering. Kun hvor der forekommer en meget frodig vækst, anbefales vækstregulering for at forebygge lejesæd. I afgrøder, der er stressede af f.eks. tørke, bør vækstregulering dog undlades. Svampesprøjtning nedsætter behovet for at forebygge strå- og aksnedknækning, da svampesprøjtning også har effekt herpå. Der vurderes kun at være behov for at forebygge aks- og strånedknækning via vækstreguleringsmidler i de mest følsomme sorter på ejendomme med store arealer og/eller højt kvælstofniveau, hvor høsten kan blive forsinket. Kun Terpal, Cerone og Medax Top har effekt på aks- og strånedknækning. Ved udlæg af frøgræs og såning af vårbyg på dobbelt rækkeafstand vil behovet for at forebygge strå- og aksnedknækning være størst. Du kan finde vores anbefalinger under Aktuelle løsninger. Sideskudsdannelse, rodvækst og øget udbytte For Moddus M og Moddus Start nævnes det fra firmaet, at hvis afgrøden behandles i buskning, kan det stimulere dannelsen af sideskud og øge antallet af aksbærende skud. Der er dog ikke dokumentation for, at antallet af sideskud øges under danske forhold, og at dette resulterer i et øget udbytte. Der er udført 3 forsøg ved LMO i 2016 med tidlig anvendelse af Moddus Start i st og 10 landsforsøg i med anvendelse af 3

4 Moddus M i st. 31. Disse forsøg har ikke givet sikre merudbytter for tidlig vækstregulering. Vækstregulering i havre Der er normalt ikke behov for at vækstregulere havre, men ved meget kraftig vækst kan afgrøden vækstreguleres. Vær dog meget opmærksom på behandlingsfristen for CCC midler, som er st. 31 for Cycocel 750. Der har været fundet uacceptable restkoncentrationer af CCC i havre til gryn, så det er meget vigtigt at overholde sprøjtefristen. De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder, og i sorter som f.eks. Seldon med størst risiko for lejesæd. For Moddus M/Trimaxx/Cuadro NT/ Moxa og Medax Max er behandlingsfristen st. 34, idet der ved senere anvendelse er risiko for kraftig afgrødepåvirkning. Behandlingsfristen for Moddus Start i havre er st. 32. Behandlingsfristen for Medax Top er st. 39, men firmaet anbefaler ikke anvendelse senere end st. 31 i havre. Vækstregulering i vårhvede Generelt har de dyrkede sorter en lav tendens til lejesæd. Vårhvede dyrkes ofte på humusrige jordtyper, hvor kvælstofforsyningen nogle år kan være høj. Vækstregulering kan derfor være aktuel. De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder. Behandlingsfristen for CCCmidlerne er st. 32 (2 knæ). Vær opmærksom på, at brødkorn ofte ikke må vækstreguleres ifølge kontrakten med aftageren. Blanding med ukrudtsmidler Læs altid etikettens anbefalinger vedrørende blanding med ukrudtsmidler i vårsæd. På nogle etiketter er der taget forbehold for blanding med bestemte midler, og disse forbehold bør respekteres. I de tilfælde, hvor der ikke er taget forbehold 4 eller nævnt at bestemte midler kan blandes, så kan det være et udtryk for, at der ikke er erfaringer og undersøgelser til at anbefale eller afvise blanding. Hvis man vælger at blande midler, vil det derfor være på egen risiko. I situationer, hvor der opnås en kraftig effekt af vækstreguleringsmidler, så vil blanding med ukrudtsmidler ofte forstærke denne effekt, og i nogle tilfælde påvirkes afgrøden for kraftigt. Da havre generelt er meget følsom overfor vækstreguleringsmidler, bør der ikke blandes med ukrudtsmidler, når der vækstreguleres i havre. På Moddus Start/Moddus M/Trimaxx/Cuadro NT/Moxa, Medax Max og Medax Top etiketterne er der ikke forbehold overfor blandinger med ukrudtsmidler. Erfaringen viser dog, at nogle midler, især de midler som har græseffekt f.eks. Hussar OD, Hussar Plus OD, Foxtrot og Primera Super i nogle tilfælde kan påvirke afgrøden for kraftigt, hvis de medtages sammen med vækstreguleringsmidler i vårsæd. Der anbefales ikke blanding af vækstreguleringsmidler med Tombo og Broadway, som er godkendt i vårhvede. CCC midler kan normalt blandes med de fleste ukrudtsmidler. Terpal eller Cerone bør generelt ikke blandes med ukrudtsmidler. Sprøjteteknik For at opnå den bedste virkning bør der sprøjtes om morgenen, hvor der er en høj luftfugtighed, og udsigt til højere temperaturer og helst sol i løbet af dagen. Anvend l vand pr. ha. Den mindste mængde vand anvendes på de tidligste vækststadier og ved sprøjtning på dugvåde planter. Der kan f.eks. anvendes 025 (lilla) lavdriftdyser/ refleksdyser eller 030 (blå) lavdriftdyser/refleksdyser. Kompaktluftinjektionsdyser er også egnede. Dosering efter biomasse Dosering af vækstreguleringsmidler efter biomasse er en mulighed man kan benytte sig af. Det er især en fordel i de marker, hvor der er betydelige forskelle i biomassen, som kan resultere i forskellig risiko for lejesæd i marken. Anvend f.eks. det gratis program CropSAT fra SEGES til at lave graduerede tildelingskort af vækstreguleringsmidler ud fra biomassekort. Dosis øges i de mest kraftige områder, med det største behov for vækstregulering, og reduceres i de mest tynde områder, hvor der måske er risiko for udbyttetab ved høje doser. En regulering på plus/ minus 25 procent er det spænd, der maksimalt anbefales for almindelige hydrauliske dyser. Lang behandlingsfrist Vær opmærksom på, at der generelt er en lang behandlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne. Det er derfor vigtigt altid at tjekke behandlingsfristen, der fremgår af etiketten, inden brug.

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 7

8 Flexity Folpan 500 SC (folpet) Knækkefodsyge ** - ** - ** * - - Hvedemeldug * 1) * 1) ** ** ** **(*) * 1) **(*) ***(*) * ** Bygmeldug ** 1) * 1) ***(*) **(*) *** ****(*) ** 1) ****(*) **** * *** Gulrust *** ***(*) **** ***** ***(*) ***** ***(*) - **** * **(*) Brunrust ***(*) ***(*) *** ****(*) *** ****(*) **** - **** * ***(*) Bygrust ****(*) ****(*) *** ****(*) *** ****(*) ****(*) - ****(*) ** **** Septoria * 1) * 1) *** ***(*) ** *** * 1) - **(*) ** **(*) Hvedebladplet * 1) * 1) ***(*) ** ***(*) ** * 1) - ** - * Skoldplet ***(*) **(*) **(*) ***(*) **(*) ***(*) ***(*) - ***(*) * *** Bygbladplet ****(*) 2) *** 2) *** **** **(*) *** ****(*) 2) - **(*) * **(*) Ramularia * 1) * 1) - ****(*) - ***(*) * 1) - *(*) * - Aksfusarium - - (*) * (*) (*) - - **(*) - ** Normaldosering, liter/kg pr. ha 0,5 3) 1,0 0,8 1,5 0,5 1,5 1,25 0,5 0,5³) 1,5 1,0 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms Sygdomme Mirador forte (tebucona zol + azoxystro bin) Opera (epoxiconazol + boscalid) (propiconazol + difenoconazol) Tabel 1. Relativ virkning af godkendte svampemidler i korn Aproach Amistar/ Mirador Armure 6) Bell Bumper Ceando Comet Pro Sygdomme (picoxystrobinstrobinnazol) (azoxy- (propico- (pyraclostrobin) (epoxiconazol + metrafenon) Proline Juventus 90 (metconazol) (pyraclostrobin + epoxiconazol) Rubric/ Maredo (epoxiconazol) Orius/ Folicur EW (tebuconazol) Osiris Star (metconazol + epoxiconazol) (prothioconazol) Proline Xpert Propulse Prosaro Stereo Viverda (tebuconazol (prothio- (tebu- (propico- (epoxico- + conazol/f conazol + nazol + nazol + prothioconazolpyramconazolstrobin luo- prothio- cyprodinil) pyraclo- + boscalid) Knækkefodsyge ** ** *(*) *(*) ** ** Hvedemeldug **(*) ** 1) ** ***(*) ** ***(*) ***(*) ***(*) ***(*) *** ** Bygmeldug *** **(*) 1) *** **** *** ***(*) ***(*) ***(*) ***(*) *** *** Gulrust ***(*) ****(*) ***** ****(*) ***** *** ***(*) *** **** ***(*) ***** Brunrust ***(*) ****(*) ****(*) ****(*) **** *** ***(*) *** **** *** ****(*) Bygrust **** ****(*) ****(*) ***** ****(*) ***(*) **** *** ****(*) *** ***** Septoria *(*) 1) *** 1) *** ** *** *** *** ***(*) *** ** **** Hvedebladplet * 1) ** 1) * * * ***(*) *** ***(*) *** ***(*) *** Skoldplet ** **** ***(*) *** *** **** **** **** ***(*) **** **** Bygbladplet ** 2) ****(*) 2) *** **(*) *** *** *** ****(*) **(*) ***(*) ****(*) 2) Ramularia - ***(*) 1) ***(*) - *** **** **** ****(*) *** - ****(*) Aksfusarium * - (*) ** **(*) **(*) **(*) **(*) **(*) - * Normaldosering, liter/kg pr. ha 1,5 1,5 1,0 1,25/0,5 3) 1,3 0,8 0,75³) 1,00 1,0 1,6/2,0 4) 2,5 5) Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms / / / = ikke aktuel, ikke godkendt eller ingen data. * = svag effekt (under 40 %), ** = nogen effekt (40-50 %), *** = middel til god effekt (51-70 %), **** = meget god effekt (71-90 %), ***** = specialmiddel ( %), (*) = en halv stjerne. 1) På grund af resistensudvikling hos svampe mod strobiluriner er effekten mod hvedemeldug, Septoria, hvedebladplet og bygmeldug samt Ramularia meget begrænset. 2) Mod bygbladplet kan også forventes tilfælde af nedsat effekt med Amistar/Mirador. En resistens, som for tiden kun forventes at berøre de øvrige strobiluriner i begrænset omfang. 3) Effekt vurderet ud fra 1,0 liter pr. ha. 4) 2,0 liter pr. ha mod knækkefodsyge. 5) Effekt vurderet ud fra 1,25 liter pr. ha. 6) Kun godkendt i vinterhvede og vinterbyg og kun i st hhv. st Folicur Xpert (tebuconazol + prothioconazol) (metrafenon) 8

9 Dispensation til skadedyrsbejdser i vinterraps Der er igen i år givet dispensation til bejdsning mod skadedyr i vinterrapsudsæd. Miljøstyrelsen har netop givet dispensation til, at vinterraps må bejdses samt udsås med skadedyrsbejdsen Cruiser RAPS og Modesto 480 FS i perioden 10. maj og frem til 10. september Bejdsningen skal ske i Danmark. Firmaernes tilladelse til opbevaring af bejdsemidlerne bortfalder den 10. september blev neonicotinoiderne forbudt, fordi det skulle undersøges, om midlerne har evt. negative effekter på bier. Cruiser RAPS indeholder aktivstoffet thiamethoxam, og Modesto 480 FS indeholder clothianidin, der begge hører til de såkaldte neonicotinoider. Fra 1. december 2013 SEGES har ansøgt om dispensation til bejdsemidlerne med det argument, at der ellers skal sprøjtes flere gange med pyrethroider, hvilket vil fremme resistens- Cruiser RAPS og Modesto 480 FS har effekt til omkring 2-3 løvbladstadiet og erstatter derfor ikke sprøjtningen mod rapsjordloppens larver, som tit bliver udført omkring 1. oktober. Derfor kan en supplerende sprøjtning mod rapsjordloppens larver blive nødvendig. udviklingen hos rapsjordlopper mod pyrethroider. Resistens hos rapsjordlopper er fundet i mange tilfælde i England og Nordtyskland. Aarhus Universitet har også fundet rapsjordlopper i Danmark med den såkaldte kdr-mutation, der giver resistens. Vi følger en vårbygmark Marken vi følger er sået relativt sent og på en lidt koldere jord, så den står kun med 3 sideskud nu, hvor de marker, der er længst fremme her på Fyn, har fanebladet fremme. Plantebestanden er på ca. 290 planter pr. m2, hvilket er til den tætte side, når der er udlæg i. Ukrudtssprøjtningen i sidste uge har virket godt, men der er allerede en del spildraps på vej, som måske kræver bekæmpelse senere. Græsudlæget er begyndt at spire frem. Der er ikke fundet hverken skadedyr eller svampesygdomme i marken. 9

10 Kommende arrangementer Kommende arrangementer Fokus på græsukrudt 3 dage med markvandringer Markvandringerne er en del af et 4-årigt demonstrationsprojekt. Alle dage er der rundvisninger, der varer ca. 1 time. Sidste rundvisning starter kl Der er ikke tilmelding. Centrovice er vært ved øl, vand, kaffe og kage. Tirsdag d. 20. juni kl Markvandring med fokus på væselhale i vinterhvede og vårbyg. Sted: Ejlskovvej ved Hårslev, 5471 Søndersø Onsdag d. 21. juni kl Markvandring med fokus på rajgræs i vinterhvede og vårbyg. Sted: Møllegårdsvej ved Blangstrup, 5610 Assens Torsdag d. 22 juni kl Markvandring med fokus på agerrævehale i vinterhvede og vårbyg. Sted: Stengade ved Tullebølle, 5953 Tranekær Se mere på 10

11 VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: På arealer med tilsagn under ordningen Pleje af græs- og naturarealer er slåning forbudt på arealer med forpligtigelse til afgræsning og slæt. 1. maj 31. juli: Slåning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter. 15. maj 25. juli: Det er afgrøden på arealet i denne periode, der tæller som afgrødekategori i forhold til de grønne krav. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 1. juni- 15. september: Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juni- 15. september: Arealer med permanent græs, der modtager grundbetaling, skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 15. september. 1. juni- 31. august: Pleje af græs- og naturarealer - hvis der er valgt kontrol efter fast græsningstryk, skal det fastsatte antal dyr gå på tilsagnsarealet i perioden. I den periode må arealet ikke samhegnes med andre arealer uden samme kontrolform eller med andre tilsagnshaveres marker. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 7. juni Med venlig hilsen Planteavlskontoret 11

12 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders Sigersted Tlf. nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr Mobil Nr Lars Falch Bønløkke Tlf nr Mobil Nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mobil Nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr Mobil Nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr