LUP. Lokal undervisningsplan. Pædagogisk Assistent uddannelsen Grundforløbets 2. del. Januar 2016

Transkript

1 Januar 2016 LUP Lokal undervisningsplan Pædagogisk Assistent uddannelsen Grundforløbets 2. del S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g

2 Lokal Undervisningsplan for Grundforløbets 2.del - Pædagogisk Assistent (PA) Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg... 2 Praktiske oplysninger... 3 Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 4 Den pædagogiske platform... 5 Fag og håndværk... 5 Motivation... 6 Ambition... 7 Didaktiske prioriteringer... 8 Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen... 8 Simulation og træning... 9 Projektarbejde... 9 Æstetiske læreprocesser Medarbejderkompetencer Eleverne på skolen Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse Klager Del 2. Grundforløbets 2. del PAU Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag på grundforløbets 2. del PAU Afsluttende bedømmelse Del 3. Læringsaktiviteter Varighed og læringsmiljø Grundfag og valgfag Indholdet i undervisningen TEMA 1 Introduktion, kulturforståelse og aktiviteter TEMA 2 Identitet og udvikling TEMA 3 Krop og sundhed TEMA 4 Demokrati og medborgerskab TEMA 5 Kommunikation, samarbejde og formidling Side 1 af 23

3 Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg Indledning Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik. Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP. LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit: 1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: - Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 789 af 16/06/ Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr 367 af 19/04/ BEK nr. 298 af 24/03/2015 Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse - BEK nr. 500 af 22/04/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen - Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, BEK nr af 22/09/ Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 41 af 16/01/2014: Side 2 af 23

4 - Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/ Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) - Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 ( 1, 2, 3, 4 og 5). - Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning - Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr af 15/12/ PASS Praktiske oplysninger Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: sosu@sosusilkeborg.dk Hjemmeside: Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden Viborg/Silkeborg i Region Midt. Disse er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen. Side 3 af 23

5 Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser inden for den erhvervsfaglige fællesindgang Omsorg, sundhed og pædagogik: Grundforløbets 1. del (GF1) Grundforløbets 2. del (GF2 SOSU og PAU) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU trin 2) Pædagogisk assistent uddannelsen (PAU) Læs mere om skolens uddannelser på: Skolen tilbyder desuden en række efter- og videreuddannelsesforløb. Læs mere her: Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk 1. En uddannelse med både teori og praksis 2. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Motivation 1. Forpligtende fællesskab 2. Trivsel i hverdagen Ambition 1. Vedholdenhed og ekspertise 2. Internationale perspektiver DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Simulation og træning Projektarbejde Æstetiske læreprocesser Skolens uddannelser skal forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store omsorgs- og plejeopgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet; f.eks. andre fagprofessionelle, pårørende Side 4 af 23

6 og frivillige. Det betyder, vi prioriterer undervisning, der dygtiggør eleverne i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Det betyder også, at vi stiller krav til vores elever om en vedholdende indsats for faglig udvikling. Vi samarbejder med praksis om uddannelse, og vi prioriterer, at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov, og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk En uddannelse med både teori og praksis Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgave. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for, at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske kundskaber i forhold til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik er et fælles ansvar for både skolen og dens undervisere, såvel som det er for praktikvejledere og elevernes arbejdsgivere. Vi ønsker, at skolen udstråler den faglighed, som vi uddanner til og prioriterer derfor også i indretningen og i faglokaler, at eleverne oplever det særlige faglige miljø som kendetegner sundheds- og omsorgssektoren. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Et velfærdssystem og en sundhedssektor i store forandringsprocesser kræver medarbejdere, der kan håndtere forandringerne og medvirke til at skabe nye løsninger. Som frontmedarbejdere skal både pædagogiske assistenter, SOSU-hjælpere og -assistenter og have viden om, hvordan de i det daglige arbejde kan bidrage til innovative processer og nye måder at arbejde på. Hvis innovation skal have en effekt ud over f.eks. den enkelte borger og en medarbejder, så skal medarbejderen også forstå sig selv i et større organisatorisk perspektiv, og det er derfor også vigtigt, at eleverne igennem uddannelse oplever de organisatoriske rammer, som det innovative arbejde kan bearbejdes i. Side 5 af 23

7 Skolen ønsker at styrke samfundets dynamiske kræfter og i alle uddannelser vil vi derfor introducere til elementer af forståelse af medborgerskab. Det kan handle om civilsamfundets institutioner, om foreninger og om forholdet mellem myndigheder, civilsamfund og den enkelte borger. Som medarbejdere inden for ydelse af velfærdsservice skal eleverne lære at håndtere samarbejde med andre fagprofessionelle, frivillige, organisationer og pårørende. Netop i et felt, som defineres og forandres aktuelt, er det vigtigt, at eleverne er tydelige og bevidste om deres egen rolle. Motivation Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne prioriterer muligheder for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at: den største læring foregår i processer med andre man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Vi ønsker at fremme en kultur blandt eleverne, hvor de oplever tolerance og gode måder at håndtere uenigheder og forskelligheder på. Et robust fællesskab for eleverne bygger på tryghed, hvor man kan udtrykke sig frit og føler sig både fysisk og psykisk tilpas. Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle, på den ene eller den anden måde, vil være afhængige af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Trivsel i hverdagen Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. At klare både sit eget liv og en uddannelse kræver robusthed og evne til at magte modgang. Vi ønsker, at eleverne føler sig som Herre i eget hus, hvilket betyder, at man har eller arbejder på at: få et socialt netværk kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår kunne træffe sunde valg Side 6 af 23

8 Eleverne skal, gerne stigende igennem uddannelsen, opleve, at de evner at foretage valg, som styrker dem og øger deres følelse af beherskelse af både deres uddannelse og deres liv generelt. Det styrker trivsel og motivation til uddannelsen, når eleverne føler sig kompetente og både mestrer udfordringerne i uddannelsen og i deres private liv. Vi skal derfor søge at skabe rammer for elevernes hverdag og læring, hvor de har mulighed for, i trygge rammer, at prøve sig selv af og igennem træning og ihærdig indsats opleve sig selv som kompetente og robuste. Underviserne skal planlægge opgaver og sætte mål for eleverne, som udfordrer dem, styrker trivslen og medvirker til erkendelse og refleksion hos eleverne om egne ressourcer og interaktionsmønstre. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Dette kan underviseren støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som giver glæde og velvære, og som har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop. Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer. Ambition Vedholdenhed og ekspertise Det er undervisernes opgave at gøre det tydeligt for eleverne, at vi forventer en vedholdende indsats og en erkendelse hos eleverne af, at dét er, når det er svært, at man skal holde ved. Det er ingen sag at gøre noget, så længe det er let. Men det er, når noget er svært, at man har muligheden for at forstå og forandre sig. Der skal læses, der skal forberedes, der skal trænes og der skal bearbejdes, hvis man vil flytte sig selv og opleve, at man kan tilegne sig ny viden og ændre sig selv. Eleverne skal have et engagement i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger vedholdenhed og lyst som drivkraft. Og engagement kommer af at bruge sig selv, gøre en indsats og gøre sig umage. I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. En uddannelse, hvor omsorg er en væsentlig del af fagligheden, kræver at eleverne igennem uddannelsen øger evnen til refleksion og styrker de personlige kompetencer som empati, robusthed, kommunikation og samarbejdsevne, som er væsentlige for deres senere virke. Vi ønsker i uddannelserne at give eleverne mulighed for at udvikle sig mest muligt. Der skal være mulighed for både at forfølge særlige interesser og styrke individuelle talenter og evner. At udvikle sit talent og nå højere niveauer af ekspertise, end man måske selv tror, er muligt, kræver at eleverne er motiverede, kan arbejde med sig selv og at de lægger en stor indsats. Side 7 af 23

9 Internationale perspektiver Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik. Den læring, man får ved at stå i en fremmed kultur og skulle agere fagligt giver både personlige og faglige kompetencer. Eleverne får en erfaring med at kunne håndtere det ukendte, som de kan bruge i deres videre arbejdsliv, og oftest er den største kulturelle oplevelse, at man igennem mødet med det fremmede får et meget klarere billede af sin egen kultur og sin egen faglighed. Det internationale perspektiv bør endvidere afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. International udveksling kan finde sted på alle niveauer i uddannelserne. Det kan have form af fælles eller individuelle studieture og det kan være praktikperioder, som erstatter ordinær praktik i uddannelsen. Dette kræver et tæt samarbejde med arbejdsgiverne omkring internationale praktiksteders uddannelsestilbud og en forståelse for, at eleverne i international praktik især opnår personlige kompetencer, som også har stor betydning for deres videre uddannelse og arbejde. DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre. Vi ønsker at imødekomme stigende forventninger om både at kunne håndtere stor diversitet i elevgruppen og høje faglige krav og forventninger fra arbejdsgiverne. Dette kræver planlægning med differentiering i undervisningen. Særlig opmærksomhed skal vi give de muligheder, der er inden for e-learning, fordi det kan øge fleksibiliteten for både elever og undervisere. Dette kræver at vi investerer i både uddannelse af vores undervisere og i udvikling af e-learningsbaserede undervisningsmaterialer. Side 8 af 23

10 Simulation og træning Uddannelse til et fag er en praktisk uddannelse, hvor selve håndelaget har stor betydning og er noget, vi er stolte af. Vores uddannelser er uddannelser, hvor kontakten til andre mennesker er selve håndværket; at røre ved og at kunne håndtere og drage omsorg for andre menneskers kroppe er en kerneopgave for såvel en pædagogisk assistent som en SOSU-hjælper eller en SOSU-assistent. Praktisk træning er både en træning i selve håndelaget og det at opnå færdigheder, men det er også en indgang til refleksion over egen praksis. Både over det teoretiske grundlag for udøvelsen af de enkelte opgaver, men også over egne reaktioner og eget kompetenceniveau. Vi vil derfor prioritere at integrere simulation og træning af færdigheder, som man kan forvente i hverdagen på en arbejdsplads, hvor omsorg er selve fagligheden. Elever vil derfor blive præsenteret for træningssekvenser, case-arbejde og simulation helt fra grundforløbet og fortløbende igennem alle følgende skoleperioder. Som en kobling imellem teori og praksis ønsker vi igennem simulation, at eleverne udvikler fagidentitet allerede på skolen. Træning er i sig selv også en øvelse og en erkendelse af, at øvelse gør mester, at det er igennem træning man lærer at beherske sin kunnen og dermed opnå højere niveauer af faglig kunnen. Det er afgørende, at simulation og træning iscenesættes og indrammes af faglig refleksion. Vi vil derfor prioritere, at det er undervisere, der har særlig interesse for og viden om de didaktiske aspekter af simulation og træning, som varetager denne undervisning. Projektarbejde Vi prioriterer, at der er i alle undervisningsforløb er undervisning, der er tilrettelagt som projekter. Projektarbejde, kan gennem elevernes aktive handlen, styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede problemer og egne ambitioner. Projektarbejde giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Projektarbejde er en måde at koble praksis og teori på. Når eleverne har oplevet situationer i praksis, som de ikke forstår eller undrer sig over, har de igennem projektarbejde mulighed for at koble disse oplevelser med en teoretisk bearbejdning og dermed få en større viden og forståelse. Projektarbejde betyder, at eleverne ofte vil blive konfronteret med usikkerhed, uvidenhed og en følelse af frustration i de processer, som de gennemgår, hvis projektarbejdet er godt tilrettelagt. Projektarbejde kræver undervisere, der er tilstede med eleverne og som forstår at guide eleverne igennem de læringsprocesser, som projektarbejdet giver dem. Side 9 af 23

11 Æstetiske læreprocesser I en erhvervsuddannelse er det naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser igennem at arbejde med sig selv. Vi ved, at fremtidens medarbejdere inden for velfærdssektoren skal kunne håndtere at være del af store forandringsprocesser og gerne selv medvirke til at skabe innovation i deres arbejde. Vi ønsker, at vores elever styrker deres innovative kompetencer. Vi ved, at for at øge bevidstheden om samspillet mellem borger og medarbejdere, kræver det, at eleverne trænes i projektarbejde og i at arbejde processuelt og i samarbejde med andre. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer i høj grad også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement, vedholdenhed og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. Vi siger ja, før vi siger nej Medarbejderkompetencer Den vigtigste enkeltfaktor for elevens udbytte af uddannelsen er underviseren. Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra relevante fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer derfor meget højt, og alle undervisere har, eller er i gang med, en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Underviserne deltager i supervisionsforløb med konsulenter med henblik på at udvikle og reflektere over sin egen undervisning og underviserne gennemfører korte virksomhedsophold. Skolens uddannelsesvejledere og har ligeledes diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Skolens elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, fastholdelseskoordinator, it-medarbejdere og PiU-koordinatorer følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse. Side 10 af 23

12 Eleverne på skolen Eleven på grundforløbet deltager i minimum 25 timers lærerstyret undervisning i gennemsnit pr. uge. Dertil kommer yderligere timers forberedelse og fordybelse. For alle elever på grundforløb og hovedforløb gælder det, at den samlede uddannelsestid pr. uge svarer til arbejdstiden for en fuldtidsansat. Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige sparring og opmærksomhed, og skolen har derfor et varieret tilbud af muligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen, og at eleverne bliver så dygtige som muligt. Følgende tiltag og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde: Kontaktlærere Læsevejledning Fastholdelsessamtaler Uddannelsesvejledning Elevsupervision og psykologbistand Mentorstøtte Sociale arrangementer og social koordinator Garantiskolesamarbejdet Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse Den personlige uddannelsesplan Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller fag på højere niveauer end det obligatoriske. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets grundfag, niveauer ud over de obligatoriske og støtteforanstaltninger. Social- og sundhedsskolen anvender»elevplan«til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: - Den undervisning eleven skal gennemføre - Valgfag - De prøver eleven skal deltage i Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til. Side 11 af 23

13 Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Uddannelsesbogen indeholder: - Elevens uddannelsesplan - Kopi af indgået uddannelsesaftale - Beviser for undervisning, eleven har gennemført. - Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse - Eventuelle oplysninger om og dokumentation for uddannelsesophold i udlandet - Frivilligt arbejde Klager Det er muligt at klage over forskellige forhold der henhører til skolen og uddannelsen. Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er. Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og nogle af det faglige udvalg (PASS). Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager: Herudover ønsker skolen at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne, og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler. Side 12 af 23

14 Del 2. Grundforløbets 2. del PAU Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag på grundforløbets 2. del PAU Grundforløbets 2. del er en praksisnær indledende del af den pædagogiske assistentuddannelse. Varigheden er 20 uger. Grundforløbets 2. del er specifikt målrettet PAU. Undervisningen består af 5 temaer, hvori følgende fag indgår: - Et uddannelsesspecifikt fag, 12 uger - Grundfag, 4 uger (psykologi, idræt og samfundsfag) - Valgfag, 4 uger (dansk, civilsamfund og faglig støtte) Intro, kulturforståelse og aktiviteter Identitet og udvikling Krop og sundhed Demokrati og medborgerskab Kommunikation, samarbejde og formidling Der er mulighed for at deltage i et 3 ugers uddannelsesophold i Spanien, hvis eleven har de faglige og personlige forudsætninger for at gennemføre det. Det uddannelsesspecifikke fag giver faglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven har valgt. Grundfagsundervisningen i idræt, psykologi og samfundsfag tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, så eleven opnår indsigt og færdigheder i grundfaget, men også dets faktiske anvendelse i andre fag og praksisområder på de erhvervsfaglige områder. Undervisningen skal derfor i videst muligt omfang tilrettelægges i sammenhæng med det uddannelsesspecifikke fag. Valgfag giver mulighed for at vælge læringsaktiviteter, fag eller niveauer som medvirker til opfyldelse af overgangskravene, til udvikling af studiekompetence til bogligt stærke elever eller til særlig støtte til elever med særlige behov. Førstehjælp og brandbekæmpelse afvikles inden for rammerne af det uddannelsesspecifikke fag som et kursusforløb. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Undervisningen i temaerne er projektorienteret og tilrettelægges praksisnært. Eleverne arbejder med opgaver, der kobler observationer fra praksis (evt. via virksomhedsforlagt undervisning) med teori og omvendt. Eleverne arbejder systematisk med refleksion og dokumentation, og opgaverne, der kobler teori og praksis, støtter eleverne i at lære i fællesskab og i at styrke deres faglige identitet. Undervisningsdifferentiering anvendes systematisk i forhold til de konkrete læringsmål, som underviseren opstiller for projekterne. Eleverne har mulighed for at nå disse mål på flere måder, eller de kan have forskellige mål at arbejde med. De får personlig feed back på deres faglige progression, og der tages højde for elevernes forskellige forudsætninger samtidig med at der foregår læring i fællesskab. Side 13 af 23

15 Der anvendes varierede metoder og arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at imødekomme eleverne forskellige behov og for at igangsætte læreprocesser og refleksion. Forskellige grader af selvstændighed eller støtte til opgaveløsningen samt variation i tiden hertil er ligeledes anvendt for at tilgodese en høj grad af undervisningsdifferentiering. It og sociale medier inddrages ligeledes i differentieringen af undervisningen. Motion og bevægelse indgår i undervisningen på flere måder. Der afsættes lektioner til længerevarende idrætsaktiviteter i perioder eller eleverne deltager i sportsbegivenheder lokalt. Den daglige dosis af aktivitet og bevægelse indgår som en naturlig del af undervisningen. Der anvendes elementer fra cooperative learning, som aktiverer eleverne fysisk, og der anvendes aktiviteter som walk & talk og praktiske opgaver, der kræver, at eleverne rører sig. Der indlægges pauseaktiviteter med leg og bevægelse, og eleverne opfordres til at gå ud i pauserne. Skolen har gode udendørs arealer til enkle boldspil, sanglege og korte gåture, og den omkringliggende natur anvendes til aktiviteter som træklatring og aktivitetsdage for børnehaver. Skolen samarbejder med nærliggende folkeskoler og lokale motionscentre om brug af idrætshal, skøjtehal og fitness faciliteter. Eleverne har fri adgang til at benytte skolens bordtennisbord, bordfodbold og Wii, og der er fri adgang til et motionsrum med basis fitnessudstyr. Skolen afholder motionsdag inden efterårsferien og råder over et aktivitetsskab fra DGI med lettilgængelige redskaber til kortvarige, sjove og aktiverende lege. Afsluttende bedømmelse Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført. Der afholdes prøve i grundfaget dansk D (valgfag). Øvrige grundfag standpunktsvurderes. Datoen for prøvens afholdelse meddeles eksaminanderne i elevplan. I henhold til BEK om grundfag kan grundfag tidligst offentliggøres 21 kalenderdage (3 uger) før danskprøven afholdes. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og skal dokumentere, at eleven opfylder kompetencemålene (overgangskravene) til hovedforløbet. Grundforløbsprøven skal bestås. Følgende fag bedømmes på grundforløbets 2. del: Fag Grundfag dansk D Grundfag samfundsfag E Grundfag psykologi F Grundfag idræt F Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Det uddannelsesspecifikke fag Grundforløbsprøven Bedømmelse 7-trins skalaen, prøve 7-trins skalaen, standpunktsbedømmelse (ingen prøve) 7-trins skalaen, standpunktsbedømmelse (ingen prøve) Bestået/ikke bestået, standpunktsbedømmelse (ingen prøve) Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis Dokumentation for deltagelse 7-trins skalaen, standpunktsbedømmelse Bestået/ikke bestået Side 14 af 23

16 Del 3. Læringsaktiviteter Varighed og læringsmiljø Undervisningen varer i 20 uger og er opdelt i 5 temaer. Når undervisningen er afsluttet, skal du til en grundforløbsprøve, hvor du skal vise, at du har opnået de grundlæggende kompetencer (viden, færdigheder og kunnen) inden for det pædagogiske område. For at blive optaget på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse, skal du bestå grundforløbsprøven. Du skal også bestå samfundsfag niveau E, psykologi niveau F, idræt niveau F og dansk niveau D og du skal have bestået førstehjælpskursus og gennemført brandbekæmpelseskurset. Skematisk oversigt over undervisningen på grundforløbets 2. del til PAU: Varighed Temaer 20 uger Demokrati og medborgerskab Uddannelsesspecifikt fag 12 uger 2 uger TEMA 1 Intro, kulturforståelse og aktiviteter Udd.specifikt fag 10 dage 4 uger TEMA 2 Identitet og udvikling Uddannelsesspecifikt fag 12 dage 5 uger TEMA 3 Krop og sundhed Uddannelsesspecifikt fag 13 dage 4 uger TEMA 4 Uddannelsesspecifikt fag 7 dage 5 uger TEMA 5 Prøve i dansk Grundforløbsprøven Kommunikation, samarbejde og formidling Uddannelsesspecifikt fag 18 dage Grundfag 4 uger Valgfag 4 uger Psykologi Niveau F 3 dage Dansk E Civilsamfund 10 dage Idræt Niveau F 7 dage Samfundsfag Niveau E 8 dage Dansk D Faglig støtte 10 dage Psykologi Niveau F 2 dage Din arbejdstid Du vil hver uge blive skemalagt med 33 lektioner, og dertil kommer fordybelse, forberedelse og hjemmearbejde. Din arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer om ugen. Side 15 af 23

17 Evaluering Hvert af de 5 temaer skal sikre, at du tilegner dig de nødvendige pædagogiske kompetencer, og derfor vil undervisningen indeholde konkrete læringsmål for hver dag eller for hvert emne, så du ved, hvad du skal lære og hvorfor du skal lære det. Underviserne vil tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i disse læringsmål, og give dig vejledning og vurdere dig i forhold til disse læringsmål, så du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt, og så du ved hvilke opgaver, du især skal arbejde med, så du bliver så dygtig som muligt. Læringsmiljø Undervisningen er organiseret i 5 temaer, hvor alle fagene indgår. Denne tilrettelæggelse af undervisningen skal støtte din indlæring på tværs af fag og understøtte din motivation og faglige nysgerrighed.undervisningen på grundforløbet består af det uddannelsesspecifikke fag, nogle grundfag og valgfag. Det uddannelsesspecifikke fag har især til formål at styrke din personlige og faglige identitet og dine kompetencer inden for det pædagogiske fagområde. Du og dine klassekammerater har forskellige erfaringer og viden. Differentiering i undervisningen og dine valgfag giver mulighed for udvikling af studiekompetence, så du evt. senere kan gennemføre et talentspor på pædagogisk assistent uddannelsen. Differentiering giver også mulighed for at få læsevejledning og støtte, hvis du har særlige behov. Forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på tager hensyn til det faglige niveau, din læringsstil og dine forudsætninger. Der er tilknyttet faste kontaktlærere til hvert hold, og du får fra starten tildelt en kontaktlærer, som vil følge dig og støtte dig, både fagligt og personligt, gennem dit grundforløb. Kontaktlærere arbejder bl.a. med fællesskab, relationer og trivsel blandt eleverne. Holdets kontaktlærerne er også dine undervisere på grundforløbet og de sikrer, at der er sammenhæng og progression i forløbet. Din kontaktlærer giver dig løbende faglig og personlig feedback. Ressourcer og rammer Dine undervisere er alle uddannet inden for det pædagogiske område og har stort kendskab til og erfaring med arbejdet i pædagogiske institutioner. Skolen samarbejder med arbejdsgivere og lokale institutioner om at gøre uddannelsen så praksisnær som muligt. Undervisningen tilrettelægges, så der er koblinger til praksis via studiebesøg eller den tilrettelægges som undervisningsforløb, der veksler mellem praksiseksempler og teori. Du skal arbejde med at reflektere over praksis, med at koble teori og praksis, og med at forklare praksis med teori og afprøve teori i praksis. Der anvendes arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at aktivere dig og for at igangsætte læreprocesser og refleksion. Side 16 af 23

18 Fag og prøver Disse fag og prøver bedømmes og skal bestås på grundforløbets 2. del PAU: Fag Grundfag dansk D Grundfag samfundsfag E Grundfag psykologi F Grundfag idræt F Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Det uddannelsesspecifikke fag Grundforløbsprøven Bedømmelse 7-trins skalaen, prøve 7-trins skalaen, standpunktsbedømmelse (ingen prøve) 7-trins skalaen, standpunktsbedømmelse (ingen prøve) Bestået/ikke bestået, standpunktsbedømmelse (ingen prøve) Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis Dokumentation for deltagelse 7-trins skalaen, standpunktsbedømmelse Bestået/ikke bestået Grundfag og valgfag Grundfag - Idræt F Du skal arbejde med din egen sundhed og være fysisk aktiv, og du skal lære, hvorledes du motiverer andre til at være fysisk aktive. Du skal blive bevidst om, hvorledes trivsel og fysisk aktivitet påvirker hinanden, og hvorledes man forebygger arbejdsskader. Faglige mål Niveau F 1. Referere til grundlæggende principper for træning 2. Deltage i forskellige former for idræt og bevægelsesaktiviteter, herunder medvirke i træningsprogrammer og enkle fysiologiske test 3. Handle bevidst i forhold til de konkrete fysiske aktiviteters betydning for egen sundhed og grundlæggende kropsbevidsthed 4. Anvende grundlæggende principper for at styrke sin fysiske form 5. Referere til, hvordan man kan forebygge skader ved arbejde eller træning 6. Medvirke til, at man enten i sin fritid eller på arbejdspladsen, kan forebygge fysiske skader 7. Arbejde målrettet med at forebygge skader, ved arbejde eller træning Grundfag - Psykologi F Du arbejder med grundlæggende teorier om udviklingspsykologi og socialpsykologi. Eksempler fra det pædagogiske arbejde inddrages. Faglige mål Niveau F Side 17 af 23

19 1. Kan iagttage basale psykologiske forhold og under vejledning identificere begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i, 2. kan navngive og referere til elementære psykologiske problemstillinger med relevans for elevens uddannelse eller erhverv, 3. er bevidst om kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning, med udgangspunkt i eksempler med erhvervsfaglig relevans, 4. kan registrere og under vejledning foretage simple analyser af sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer med udgangspunkt i konkrete eksempler og 5. er bevidst om kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn, social og kulturel baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation i kendte situationer. Grundfag Samfundsfag E Du arbejder med at øge din viden om samfundets sociale, økonomiske og politiske forhold. Faget skal bl.a. bidrage til, at du kan deltage som aktiv, ansvarlig og handlekraftig samfundsborger i et demokratisk samfund i en internationaliseret og foranderlig verden. Faglige mål Niveau E 1. Formidle grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag begrunde egne synspunkter og være bevidst om andres holdninger og argumenter, 2. bearbejde og diskutere enkle eksempler på samfundsøkonomiske forhold, herunder sammenhængen mellem samfundets økonomi og virksomhedernes nationale og internationale udvikling, 3. bearbejde og diskutere enkle eksempler på den voksende internationaliserings betydning for Danmark, herunder inddrage EU-samarbejdet, den internationale arbejdsdeling samt internationaliseringens betydning for virksomheder og medarbejdere, 4. redegøre for og diskutere grundlæggende sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourceanvendelse i et internationalt perspektiv, og 5. søge viden om samfundsmæssige forhold i forskellige medier, samt bearbejde og formidle denne information på et grundlæggende niveau Valgfag Valgfag bonusfag Civilsamfundet Velfærdsstat og civilsamfund er hinandens forudsætninger og frivillighed er kernen i civilsamfundet. I dette fag lærer du noget om din professionelle rolle i velfærdssamfundet og om det frivillige arbejdes rolle i velfærdssamfundet. Du skal møde personer eller grupper, der udfører frivilligt arbejde og du skal arbejde med konkrete projekter for at få indblik i effekten af frivilligt arbejde. Undervisningen vil indeholde oplæg og drøftelser, konkrete projekter, gæstelærere og studiebesøg. Faglige mål: 1. Du skal opnå kendskab til det frivillige arbejde i lokalområdet 2. Du skal alene eller i samarbejde med andre udføre frivilligt arbejde eller events, som er til glæde for udvalgte målgrupper. Side 18 af 23

20 Valgfag støttefag faglig støtte Der tages udgangspunkt i dine faglige og personlige forudsætninger. Undervisningen giver dig mulighed for at forbedre og udvikle dine faglige og/eller personlige kompetencer, så du efter 20 uger opfylder overgangskravene. Støtten kan indeholde læsevejledning, coachende samtaler, mindfulness, eksamenstræning, studieteknik eller virksomhedsforlagt undervisning. Mål: 1. Du skal kunne definere dine støtte- eller udviklingsbehov 2. Du skal kunne beskrive dine læringsmål 3. Du skal kunne evaluere din indsats og resultatet af din indsats Valgfag - grundfag Dansk E/D Du arbejder med at styrke dine mundtlige og skriftlige færdigheder, og du opnår kendskab til erhvervsfaglige kommunikations- og dokumentationsmetoder. Faglige mål: De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: 1. Kommunikation 2. Læsning 3. Fortolkning 4. Fremstilling Indholdet i undervisningen TEMA 1 INTRODUKTION, KULTURFORSTÅELSE OG AKTIVITETER 2 uger I dette tema vil du få viden om forskellige målgrupper i det pædagogiske arbejde og lære om forskellige metoder til at reflektere over praksis. Du vil få øvelser i, hvordan man kan planlægge og gennemføre aktiviteter, du vil arbejde med kulturforståelse, og du vil lære om, hvordan digitale og sociale medier kan bruges i det pædagogiske arbejde. Gennem arbejdet med dette tema skal du opnå følgende kompetencer: Vidensmål 2.5. Kulturforståelse og inddragelse af den pædagogiske målgruppe Hensigtsmæssig anvendelse af digitale og sociale medier i det pædagogiske arbejde, både som aktivitet og som redskab til faglig dialog og formidling Målgruppe relevante pædagogiske aktiviteter herunder fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring Færdighedsmål 3.2. Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet Forklaring af egen faglig og professionel rolle i samarbejdet med andre Side 19 af 23

21 3.20. Metoder til at reflektere over egen praksis. På grundlæggende niveau at kunne 4.5. planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter, der gør brug af velfærdsteknologi, digitale og sociale medier 4.6. anvende digitale medier i simple pædagogiske situationer som redskab til faglig dialog og formidling 4.9. planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter målrettet forskellige pædagogiske målgrupper planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter under hensyn til den pædagogiske målgruppes sundhed og trivsel udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger TEMA 2 IDENTITET OG UDVIKLING 4 uger I dette tema vil du komme til at arbejde med forskellige udviklingspsykologiske teorier, som giver dig viden om menneskets psykiske udvikling, og hvordan det lille barn udvikles gennem samspil med andre. Du vil få viden om, hvordan du skal bruge dette i det pædagogiske arbejde, således at du kan planlægge og igangsætte aktiviteter og pædagogiske tiltag for forskellige målgrupper. I temaet indgår mindre opgaver, hvor du ud fra en given teori arbejder med en problemstilling og beskriver en aktivitet, hvor du har fokus på udvikling. Grundfaget psykologi indgår i dette tema. Gennem arbejdet med dette tema skal du opnå følgende kompetencer: Vidensmål Udviklingspsykologiske perspektiver og retninger, der er relevante for pædagogisk arbejde med det lille barn Psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre Færdighedsmål Identifikation af forskellige pædagogiske målgrupper, herunder beskrivelse af målgruppens forudsætninger for udvikling Metoder til at reflektere over egen praksis. På grundlæggende niveau at kunne planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter under hensyn til den pædagogiske målgruppes sundhed og trivsel Side 20 af 23

22 TEMA 3 KROP OG SUNDHED 5 uger Du vil i dette tema opnå en bred viden om sundhed og de forskellige faktorer, som påvirker det enkelte menneskes sundhed. Du vil også arbejde med egen sundhed bl.a. med fokus på dennes betydning for arbejdsmiljø og trivsel. Du vil lære om de vigtigste faktorer for et sundt liv og om hygiejne, ergonomi og velfærdsteknologiske hjælpemidler. Andre emner, som vil blive inddraget i dette tema: fysisk/ psykisk arbejdsmiljø, sundhedsfremme, rehabilitering, aktiviteter, hygiejne, sundhed og trivsel for forskellige målgrupper. I temaet indgår et kortere praktisk projekt, hvor du skal planlægge og gennemføre aktiviteter med en bestemt målgruppe. Grundfaget idræt indgår i dette tema. Gennem arbejdet med dette tema skal du opnå følgende kompetencer: Vidensmål 2.8. Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen, herunder temperatur og eksponentiel vækst Gældende ergonomiske principper ved jobudøvelsen Aktuel velfærdsteknologi og digitale medier, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, under hensyntagen til målgruppen Faktorer der påvirker det enkelte menneskes sundhed Kost og motions betydning for fysisk og psykisk velvære Kostens sammensætning, herunder beregning af energibehov og forbrug, vitaminer og næringsstoffer Sundheds- og hygiejneopgaver på den pædagogiske arbejdsplads Sundhedsfremmende arbejde Aktuelle metoder i det pædagogiske arbejde inden for handicap- og psykiatriområdet, herunder kendskab til rehabilitering og faktorer der fremmer eller hæmmer menneskers motivation for egenomsorg Aktiviteters betydning for sundhed og trivsel Færdighedsmål 3.6. Redskaber til at udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ergonomiske regler 3.7. Demonstration af, hvordan man indretter arbejdsstedet og bruger sin krop efter gældende ergonomiske principper 3.8. Metoder til forebyggelse af institutionsinfektioner Metoder til at understøtte fysisk og psykisk velvære gennem kost og motion Behandle statistiske informationer om kostens sammensætning og betydning for fysisk og psykisk velvære Identifikation af forhold omkring sundhed og påpegning af sundheds- og hygiejneopgaver på den pædagogiske arbejdsplads Redskaber i det sundhedsfremmende arbejde Demonstration af, hvordan man igangsætter rehabiliterende pædagogiske aktiviteter Metoder til at igangsætte aktiviteter med betydning for sundhed og trivsel for forskellige pædagogiske målgrupper På grundlæggende niveau at kunne 4.3. udøve jobfunktionen under hensynstagen til de grundlæggende sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje i det pædagogiske arbejde 4.7. medvirke i det sundhedsfremmende arbejde i relation til den pædagogiske målgruppe Side 21 af 23

23 4.8. vejlede i valg af hensigtsmæssig livsstil ud fra viden om, hvad kost og motion betyder for fysisk og psykisk velvære, og hvordan det kan understøtte et godt arbejdsliv planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter under hensyn til den pædagogiske målgruppes sundhed og trivsel TEMA 4 DEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB 4 uger I dette tema vil du lære om det danske demokrati og hvordan du selv bliver en aktiv deltager i det. Samfundet sætter også rammer for det pædagogiske område, som du skal kende til: dine pligter og rettigheder som ansat. Du skal lære om, hvordan løn- og arbejdstid fastsættes af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Samtidig skal du opnå kendskab til metoder til konflikt- og voldsforebyggelse. Du vil ligeledes arbejde med didaktik og inklusion. I temaet indgår et selvvalgt projekt, som tager udgangspunkt i en aktuel samfundsmæssig problemstilling f.eks. inklusion Andre emner, som vil blive inddraget i dette tema: lovgivning, inklusion, dokumentation, tværfagligt samarbejde, Grundfaget samfundsfag indgår. Gennem arbejdet med dette tema skal du opnå følgende kompetencer: Vidensmål 2.5. Kulturforståelse og inddragelse af den pædagogiske målgruppe Relevant lovgivning, der vedrører samarbejdsflader på det pædagogiske arbejdsmarked, særligt i forhold til forskellige målgrupper i det pædagogiske arbejde Rettigheder og pligter som fagperson i et ansættelsesforhold, herunder tavshedspligt Den pædagogiske sektors opbygning, faggruppens placering og det tværfaglige samarbejde Inklusionsbegrebet i det pædagogiske arbejde Undervisning, didaktik og inklusion i grundskolen. Færdighedsmål 3.5. Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere 3.9. Metoder til at forebygge psykisk og fysisk vold Forklaring af det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden for det pædagogiske område Brancherettet velfærdsteknologi og digitale medier til pædagogiske aktiviteter og elektronisk kommunikation Professionel ageren i et fagligt fællesskab På grundlæggende niveau at kunne 4.2. anvende faglig kommunikation i skrift og i tale med samarbejdspartnere, børn, forældre, borgere og pårørende 4.4. deltage i det professionelle samarbejde på tværs af faggrupper og forstå betydningen af at arbejde inden for relevant lovgivning, der vedrører samarbejdsflader på det pædagogiske arbejdsmarked i forhold til forskellige pædagogiske målgrupper indgå i det pædagogiske arbejde med inklusion under hensynstagen til den pædagogiske målgruppes forudsætninger for udvikling Side 22 af 23