PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Dagtilbudspædagogik b) Specialiseringsmuligheder for Skole- og fritidspædagogik c) Specialiseringsmuligheder for Social- og specialpædagogik Praktikstedet udfylder de hvide felter. Findes de efterspurgte oplysninger på praktikstedets hjemmeside, er det tilstrækkeligt at henvise til hjemmesiden. Under de enkelte praktikperioder udfyldes de relevante praktikperioder med beskrivelser af, hvordan man på praktikstedet arbejder med de angivne videns-og færdighedsmål.(de specialiseringsområder, som institutionen ikke tilbyder, kan slettes). Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: GFO Bakkegård Skolebakken 20, 2820 Gentofte Tlf.: / adresse: Hjemmesideadresse: cvo@gentofte.dk Bakkegaard.skoleporten.dk 1

2 Åbningstider: Man- til torsdag: 7 17, fredag 7 16 Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik - sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet. De 3 farver går igen nede i skabelonen nedenfor rettet mod de tre forskellige specialiseringsområder. Dagtilbudspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Skole- og fritidspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Social- og specialpædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) X Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag: Beskrivelse af brugergruppen: Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Være med til, at skabe en inspirerende og god læringsdag for børn i alderen 5 10 år. Pædagogerne er med i skolen, hvor de i tæt samarbejde med lærerne understøtter undervisningen samt arbejder med børnenes trivsel og sociale kompetencer. I GFO en er fokus, at motivere og inspirere børnene til en god og givtig fritid. GFO en er en idrætsgfo, hvilket betyder at vi prioriterer forskellige former for bevægelse og idræt. Herudover lægger vi vægt på, at børnene har mulighed for at skabe deres egen leg. Deltage i forskellige kreative værksteder, være udenfor, skabe kendskab til IT mm. Børn i alderen 5 10 år Går i klasse 320 børn 5 10 år Vi er en GFO (Gentofte FritidsOrdning) og lægger vægt på at udvikle fritidspædagogik og tilbyde børnene nogle forskellige aktiviteter. I februar 2010 blev vi certificeret Idræts-GFO af Danmarks Idræts Forbund og KOSMOS (Videnscenter for KOst, MOtion og Sundhed. I august 2011 blev Bakkegårdsskolen Idrætsskole. Der bliver tilrettelagt og gennemført undervisning efter aldersrelateret træning et koncept udarbejdet af Team Danmark. I indskolingen står pædagogerne for to timers ekstra obligatorisk idrætsundervisning for børnene fra klasse. Herudover lægger vi vægt på, at tilrettelægge og gennemføre sjove, anderledes, interessante og udfordrende idræts- og bevægelsesforløb om eftermiddagen. Vi lægger altså stor vægt på idræt og forventer at alle studerende har interesse i at arbejde med netop idræt. Herudover bliver der tilrettelagt alle former for aktiviteter indenfor natur eller kreative 2

3 udfoldelser. I tilrettelæggelsen af aktiviteter tager vi udgangspunkt i Hvad, Hvorfor og Hvordan. Hvilken aktivitet, hvorfor og hvordan. Vi kan også vælge at arbejde med, hvad vi ønsker at udvikle hos en gruppe børn og tilrettelægge aktiviteten herefter. På Bakkegårdsskolen og i Gentofte Kommune er der et krav om, at vi arbejder med Synlig Læring, hvilket vi påbegyndte i august Børns leg er i fokus og vi lægger stor vægt på, at børnene har plads og rum til egen leg. Vi arbejder med en anerkendende tilgang til børnene og har fokus, på det enkelte barns trivsel. Vi har et tæt samarbejde med lærerne og alle GFO-medarbejderne har timer i skolen. Lærere og pædagoger er i et team omkring en årgang. Fysiske rammer; ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Ansatte (Antal og faggrupper pædagogisk faggruppe og andre faggrupper) Dato for sidste revidering: På vores personalemøder prioriterer vi pædagogisk debat. GFO en og skolens klasser deler lokaler i indskolingen. Om eftermiddagen er nogle af klasselokalerne temarum: eks. IT, pude og lego. Vi har nogle lokaler, som primært anvendes af GFO en: X-stuen, tegnerum og værksteder. Vi har en dejlig, meget stor hal som bliver flittig brugt af alle klasser på hele skolen til idrætsundervisning, om eftermiddagen til idrætsaktiviteter i GFO en og om aften af fritidsbrugere. Vi har nogle skønne, store udearealer med god plads til bevægelse og fordybelse: fodboldbaner, agilitysandkasse, bålhytte, legehuse mm. 13 pædagoger,1 souschef, 1 ressourcepædagog, 4 medhjælpere, 1 pædagogstuderende 1 leder, 3 0. klassesledere, 15 lærere (tilknyttet indskolingen) Lærere, skolepsykolog, sundhedsplejerske, socialrådgiver 3

4 B. Uddannelsesplan Uddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis 1. praktikperiode. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Vi forventer at den studerende har gjort sig nogle overvejelser omkring, hvad det vil sige at arbejde i en GFO en. Hvad er det for en børnegruppe? Hvad kan den studerende selv byde ind med? Vi er åbne overfor, at den studerende ikke nødvendigvis har institutionserfaring men, som minimum har gjort sig de nødvendige overvejelser. Ved vejledning taler vi om børnegruppen samt om, hvordan deres udvikling kan understøttes. Herudover taler vi om læring i skole og i GFO. Den studerende deltager ved personale- og teammøder, hvor den pædagogiske debat bliver prioriteret. Der bliver talt med den studerende om forskellige tilgange/metoder til forskellige børn, børnegrupper mm. Vi lægger vægt på den pædagogiske refleksion og vurdere effekten af de forløb/indsatser der bliver tilrettelagt og gennemført. 4

5 Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, Der tages udgangspunkt i den studerendes praksis samt mål. Der tages udgangspunkt i praksiseksempler fra den studerendes hverdag her i institutionen. Hvad er formålet med en aktivitet/indsats? Dialog om hvad der er svært. Hvordan der evt. kunne arbejdes anderledes mm. Forløbene evalueres løbende under vejledningen. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Anbefalet litteratur i 1. praktik: anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Om fritidspædagogik Aldersrelateret træning (udleveres når den studerende starter.) Litteratur om pædagogen i skolen samt om Synlig Læring. To indsatsområder vi arbejder med. Vi er en idrætsskole- og GFO og vi har derfor bevægelse og idræt meget med i vores pædagogiske arbejde. Vi arbejder ud fra Aldersrelateret træning udarbejdet af Team Danmark. Pædagogerne deltager både i den obligatoriske idrætsundervisning i skolen og med idrætsaktiviteter om eftermiddagen. Vi har løbende forløb, hvor der bliver lavet sund mad og der tales med børnene om sund kost. Praktikvejledning i 1. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Der skemalægges en times vejl. om ugen. Hvis der er behov gives der mere vejl. 5

6 C. Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5- årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, dialog og professionel Færdighedsmål: Den studerende kan.. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, kommunikere nuanceret, præcist Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? 6

7 kommunikation, leg, legeteori og legekulturer og forståeligt med børn, familier og kolleger, rammesætte børns leg, kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Anbefalet litteratur i 2. praktik: målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 7

8 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 3. praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, forandringsprocesser og innovation, inddragelse af børn og forældres perspektiv i Færdighedsmål: Den studerende kan.. identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? 8

9 udviklings- og forandringsprocesser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp. Praktikvejledning i 3. praktikperiode Anbefalet litteratur i 3. praktik: Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 9

10 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Skole- og fritidspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktikperiode. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område. Kompetenceområdet retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål. Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, En gang ugentligt er der årgangsstorteammøder med pædagoger og lærere. Den studerende er tilknyttet en årgang og deltager i disse møder. En gang månedligt er der personalemøder i GFO en, hvor den studerende ligeledes deltager. I hverdagen er der løbende kontakt med forældre. Kun under helt særlige omstændigheder deltager en studerende ved møder med forældre, hvor der er bekymringer omkring et barn. Der er årligt to forældremøder, den studerende deltager her. I august 2015 startede vi med at arbejde med Synlig Læring. Udviklingen af dette arbejde foregår fortsat og den studerende er med i de forløb der tilrettelægges og gennemføres. Vi arbejder med at styrke det sociale blandt børnene i klasserne samt, at motivere dem til at synes det er interessant, spændende og sjovt at lære dels i skolen og i fritiden. Den studerende skal i sin praktikperiode tilrettelægge og gennemføre et eller to forløb med børnene. didaktik og metodik knyttet til redegøre for sammenhængen mellem Vi arbejder med en anerkendende pædagogik samt, at inddrage så meget mulig 10

11 læring, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov. Anbefalet litteratur i 2. praktik: metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv, tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder bevægelse i undervisningen og fritiden, som muligt. Herudover er vi begyndt at arbejde med Synlig Læring. Vi bruger refleksion og tilrettelægger og gennemfører med vores nye vikler på en aktivitet. Pædagogen i skolen arbejder med at tilrettelægge og gennemføre aktiviteter med bevægelse, som kan understøtte lærernes undervisning. Det kan f.eks. være bevægelsesmatematik, hoppe-/løbegramatik, forskellige brainbreaks mm. I fritiden har vi fokus på at tilbyde børnene forskellige former for aktiviteter. Primært indenfor idræt og bevægelse men også indenfor natur og multiværksted. Her ud over lægger vi vægt på, at børnene har gode mulighed for Den frie leg. Vi har opmærksomhed på det enkelte barn. Hvordan det trives, udvikler sig mm. I forbindelse med bekymringer inddrages forældre, vores ressourcepædagog mm. Pædagogerne varetager nogle støttefunktioner i skolen i forbindelse med børn, som er udfordret i skolen. Vi søger forskellige måder, at inkludere børnene bedst muligt på. Litteratur om Pædagoger i skolen. Vi anvender ikke noget bestemt. Litteratur om Fritidspædagogik Om Synlig Læring Aldersrelateret træning (udleveres til studerende v/ praktikstart) Herudover vælges litteratur sammen med den studerende og ud fra hvilket emne den studerende har mest fokus på Praktikvejledning i 2. praktikperiode 11

12 Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Der skemalægges en times vejl. om ugen samt efter behov. Ved vejl. tages der udgangspunkt i de opgaver, som den studerende har med fra seminariet samt i deres portfolio. 12

13 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Skole- og fritidspædagogik 3. praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål. Den studerende har viden Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, Ved en vejledningstime taler vi om hvordan GFO en ligger under Folkeskoleloven. Ved samme lejlighed taler vi om GFO ens historie også organisatorisk - hvordan GFO er under forvaltningen Indskoling (0. 3. klasse) og GFO en deler lokaler. Børnene går i skole fra Alle GFO-medarbejdere har timer i skolen. Fra 7 8 er der morgenåbning i GFO en og om eftermiddagen fra er børnene i GFO. Vi arbejder med en så fleksibel anvendelse af pædagogens timer i skolen, som muligt. Dvs. at de f.eks. tilrettelægger hvornår deres timer skal anvendes i skolen ud fra, hvornår og hvordan det giver bedst pædagogisk mening. Nogle få timer om ugen er pædagogen ansvarlig for Understøttende UnderVisning UUV. Her arbejdes primært med klassens sociale trivsel. I GFO en er man tilknyttet et område pr. dag. Man tilknyttes et særligt område ud fra hvilke aktiviteter man ønsker, at arbejde med e.ks. hallen, udenfor, værksted o.lign. Herudover har man dage, hvor man er Go-dawer el. all-arounder. 2 3gange om året kommer man med ønsker til, hvilke aktiviteter man ønsker at stå for. Der laves en plan ud fra ønskerne herefter er der fleksibilitet i planlægningen. GFO-medarbejderne og lærerne i indskolingen er delt ind i årgangsteam: 0., 1., 2. og 3. årgang. Der er afsat tid til ugentlige teammøder og fælles forberedelse. Der arbejdes med fortsat udvikling af kollegial feedback. 13

14 teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, førstehjælp. indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentationsog evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis udføre grundlæggende førstehjælp Udover samarbejde med lærere har vi samarbejde med skolepsykolog, socialrådgivere samt børnehaverne i vores nærområde. Det er dog kun begrænset i hvor høj grad en studerende indgår i tværprofessionelt samarbejde ud over det med lærerne. Er der et særligt ønske kan vi selvfølgelig prøve, at indarbejde det i den studerendes praktikforløb. I forbindelse med indførelsen af skolereformen august 2014 er skole og GFO i en stor forandringsproces. Vi har et kontinuerligt arbejde med at udvikle vores pædagogiske praksis både i skolen og GFO en. Hvordan udvikler vi den bedste dag for børnene, så de lærer så meget som overhovedet muligt og hvordan anvender vi bedst muligt Vi arbejder med Hvad, hvorfor og hvordan og efterfølgende evaluering. I forbindelse med, at vi er begyndt at arbejde med Synlig Læring er vi i gang med, at afprøve og finde nye arbejdsmetoder både for dokumentation, evaluering samt refleksion. Praktikvejledning i 3. praktik Anbefalet litteratur i 3. praktik: Emner: Om pædagoger i skolen Fritidspædagogisk historie Synlig Læring Aldersrelateret Træning (udleveres ved praktik start) 14

15 Relevant litteratur fundet i samråd med den studerende Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Der skemalægges en times vejledning om ugen. Samt mulighed for ekstra, hvis der er behov. Den studerendes portfolio inddrages løbende. 15

16 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Social- og specialpædagogik 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation - 2. praktikperiode Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A. Børn og unge med særlige behov. B. Mennesker med sociale vanskeligheder. C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser Kompetenceområdet retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om. kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale professionsetik og pædagogiske værdier, Færdighedsmål: Den studerende kan.. kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? 16

17 konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis hjælpemidler og professionsteknologier i et læringsog udviklingsperspektiv. Anbefalet litteratur i 2. praktik: vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 17

18 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Social- og specialpædagogik - 3.praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, forandringsprocesser og agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mange facetteret samarbejde deltage i udviklingen af den 18

19 innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. Anbefalet litteratur i 3. praktik: pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis udføre grundlæggende førstehjælp Praktikvejledning i 3. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 19