Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2014

Transkript

1 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2014 Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. november 2014 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 10 Faglig kommentering: Thomas Eske Holm Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk

2 Indhold Indledning 3 Stabilt antal ynglende hvidbrystet præstekrave 3 De vidt udbredte vadefugle 5 Ynglende terner på strandene 6 Langli huser hovedparten af de ynglende store måger og andre kolonifugle 7 De tre truede danske engfugle i Vadehavet 8 2

3 Indledning Hvert år bliver der optalt ynglefugle i den danske del af Vadehavet. Tællingerne er en del af den trilaterale overvågning af det samlede Vadehav, som også omfatter de tyske og hollandske dele af Vadehavet. Alle ynglende vadefugle, måger og terner samt enkelte andre arter optælles på samtlige lokaliteter hvert sjette år, senest i Herudover bliver der hvert år lavet optælling af kolonirugende fugle, af alle vadefugle samt nogle udvalgte vandfuglearter i 11 kontrolområder. Optællingsprogrammet blev startet i Optællingerne udføres af ornitologer fra Amphi Consult og fra Dansk Ornitologisk Forenings lokale netværk samt af optællere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og Naturstyrelsen. Stabilt antal ynglende hvidbrystet præstekrave Der fandtes 65 par hvidbrystet præstekrave i 2014, og det er det største antal siden 2008 (Figur 1). Især 18 par på Fanø er et stort tal, og man skal helt tilbage til 2001 for at finde et tilsvarende antal ynglepar (Tabel 1). Yngleparrene flytter meget fra år til år, og antallet svinger noget mellem årene, men siden 1996, der var det første år hvor optællingsprogrammet dækkede arten godt, har antallet i langt de fleste år ligget mellem ca. 40 og 65 par. Dog var der en del flere par i (Figur 1). Hvidbrystet præstekrave yngler i den danske del af Vadehavet på strandene eller i helt kort vegetation tæt på sandflader på den indre del af stranden. Her klarer de sig tilsyneladende godt, og det er i modsætning til forholdene i den tyske og hollandske del af Vadehavet, hvor antallet af ynglepar på strandene er gået voldsomt tilbage, og dér findes der kun ganske få par i dag. Et bevaringsprojekt i Schleswig-Holstein har fokus på de inddigede vådområder, hvor man med målrettet græsning, høslæt og høj vandstand har været i stand til at vende en negativ udvikling i antallet af ynglende hvidbrystet præstekrave til en positiv. I Margrethekog, i den sydlige del af det danske Vadehav, ynglede tilsvarende et større antal hvidbrystet præstekrave umiddelbart efter inddigningen i starten af 1980 erne, men her groede de tidligere yngleområder i løbet af få år til med vegetation, der var for høj for arten. Figur 1. Antal ynglepar af hvidbrystet præstekrave i det danske Vadehav I 1995 var der ikke en fuldstændig dækning af strandene på Rømø. Ynglepar

4 Tabel 1. Antal ynglepar af kolonifugle på strandene i Vadehavet I tabellen er vist gennemsnitstal for tre fireårsperioder og antal optalte ynglepar siden Hvidbrystet præstekrave Fanø, nordvest Fanø, sydvest Fanø, Vest- og Østkeldsand Rømø, nordvest Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk Rømø Sønderland Skallingen Rømødæmningen Margrethe Kog Forland, Vidåslusen I alt Havterne Langli Fanø nord Fanø, Keldssand og Trinden Peter Meyers Sand Langejord 87 Mandø Koresand Rømø nord og nordvest Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk Jordsand 3 0 Esbjerg Havn Forlande og klæggrave Esbjerg-Vidåen Margrethe Kog I alt Dværgterne Langli Fanø nord Fanø, Keldssand og Trinden Peter Meyers Sand Langejord 7 Mandø Koresand Rømø nord og nordvest Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk Skallingen Esbjerg Havn-Sædding Strand Forlande og klæggrave Esbjerg-Vidåen Margrethe Kog I alt

5 Hvidbrystet præstekrave klarer sig tilsyneladende godt på sandstrandene og de tilstødende enge med kort vegetation på vestkysten af Fanø og Rømø. Hannen her blandt blomstrende engelsk græs på Grønningen på Fanø var en ud af 17 par på det nordlige Fanø i 2014 det største antal i 13 år. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk. De vidt udbredte vadefugle Tre vidt udbredte vadefuglearter, strandskade, vibe og rødben, optælles hvert år i 11 kontrolområder. Kontrolområderne er fordelt, så otte ligger på strandenge, to ligger i marsken, og det sidste omfatter både strandeng og klitter. Med nogle mindre svingninger har antallet af rødben været på samme niveau de fleste år mellem 1995 og Dog var indekset i 2014 ligesom i årene noget højere (Figur 2). Derimod er der meget færre strandskader og viber i 2014, end der var ved optællingsprogrammets start i I 2014 var der ca. halvt så mange strandskader (indeks 48) og knapt to-tredjedele så mange viber (indeks 62) som i Den store tilbagegang for strandskade fandt sted mellem 1997 og 2003, mens vibe for alvor gik tilbage mellem 2006 og 2013 (Figur 2). De ændringer i antallet af ynglefugle, der ses i kontrolområderne, ser ud til at afspejle den bestandsudvikling, som de totale tællinger af Vadehavet har vist. Ved den sidste totale tælling i 2012 var der 52 % færre strandskader (60 % ifølge indekset), 48 % færre viber (53 % ifølge indekset) og 27 % færre rødben (21 % ifølge indekset) end i Fra 2012 til 2014 steg indekset for alle tre arter, mest for rødben hvor indekset i 2014 er 1,6 gange så stort som i Figur 2. Indeks for ynglende strandskade, vibe og rødben optalt i 11 kontrolområder i det danske Vadehav i perioden Indeks = 100 er middeltallet for 1996 og 1997, og det viste indeks er gennemsnittet af indekserne for hvert område. Indeks Strandskade Vibe Rødben

6 Ynglende terner på strandene Havterne og dværgterne yngler i Vadehavet først og fremmest på sandstrande og sandbanker. Ikke sjældent bliver disse yngleområder oversvømmet en eller flere gange i ynglesæsonen, dog ikke i 2014, og derfor er årets optællingsresultat ikke påvirket af oversvømmelser af reder og efterfølgende omlægning af kolonierne før optællingerne. De senere år er antallet af ynglende havterne og dværgterne gået tilbage, og selvom de 599 par havterne og 97 par dværgterne i 2014 er flere end i året før, og for havterne det højeste antal siden 2010, er begge arters antal væsentligt under det niveau, de havde for få år siden. Den store tilbagegang for dværgterne har fundet sted på Rømøs strande fra udkørslen til stranden ved Lakolk og sydpå. Samtidig er havterne næsten ophørt med at yngle på strandene på Rømø, mens der for 10 og 20 år siden ofte var mere end 100 ynglepar her. Havterne og fjordterne på sandstrandene og de lavtliggende forlande er presset af risikoen for oversvømmelser, pattedyrprædatorer og strandturister. Et større antal havterne og fjordterne har fundet et refugium på taget af en stor bygning i Esbjerg havn, hvor mange par havde ynglesucces. Foto: Henning Simonsen. En stor andel af havternerne i 2014 var det 40 % - er flyttet bort fra strandene og har etableret sig på taget af en stor bygning på Esbjerg havn. Her er de i sikkerhed for oversvømmelser og prædatorer, og bygningens ejer accepterer ternerne, der fik et stort antal unger på vingerne i For første gang blev det registreret, at en stor koloni af havterne (87 par) etablerede sig på Langejord sydvest for Fanø. Langejord ligger vest for Peter Meyers Sand, hvor der nogle år har ynglet et stort antal havterne. På Peter Meyers Sand var der 35 par i Også på Koresand sydvest for Mandø var der en stor koloni for andet år i træk med 174 par. På disse tre sandflader langt fra prædatorer og strandbesøgende fandtes 82 % af alle de ynglende 6

7 havterner i det danske Vadehav, med undtagelse af kolonien på bygningen i Esbjerg Havn. Det er ikke undersøgt, om de tre kolonier nåede at få flyvefærdige unger, inden områderne blev overskyllet af et højt højvande. Langli huser hovedparten af de ynglende store måger og andre kolonifugle Langli er den vigtigste yngleplads for kolonirugende fugle i det danske Vadehav, og især for de store måger (sølvmåge, sildemåge og stormmåge) er øen af afgørende betydning, da mellem 72 og 99 % af yngleparrene for de tre arter findes her (Tabel 2). Gennem 1990 erne steg antallet af stormmåge på Langli og kulminerede i 2003 med par. Med 914 par stormmåge i 2014 er antallet nede på en tredjedel i forhold til topåret, men antallet er stadig højere end i de første år af 1990 erne. Tabel 2. Antal ynglepar af øvrige kolonirugende fugle i Vadehavet Optællinger uden fugle ikke anført. Den stiblede linje adskiller fastlandet (øverst) fra øerne (nederst). Skestork Klyde Sorthovedet måge Hættemåge Stormmåge Sildemåge Sølvmåge Svartbag Sandterne Splitterne Fjordterne Sortterne Margrethe Kog/Saltvandssøen 13 Tøndermarsken, i øvrigt 39 Ballummarsken med klæggrave Forland Rømødæmningen-Rejsby Å Gl. Hviding Engsø-Rejsby klæggrav og enge Forland Vilslev-Råhede Vade 10 Ribemarsken med klæggrave 18 Sneum klæggrav og enge Esbjerg Havn 1 23 Marbæksøerne 483 Skallingen Langli Fanø nord og nordøst 24 1 Fanø midt 4 Peter Meyers Sand Keldsand/Trinden Mandø Koresand 6 Rømø Jordsand total total total total gennemsnit gennemsnit gennemsnit

8 Mærkning med farveringe hjælper til forståelse af fuglenes spredning, og hvordan de enkelte ynglebestande er forbundet. De to farveringe på højre tibia på denne klyde afslører, at fuglen et tidligere år fandtes i Frankrig. Da ringene på venstre tibia ikke kunne ses, kendes de nærmere detaljer ikke. I 2014 havde fuglen unger på det nordlige Fanø. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk erne var i det hele taget et tidspunkt, hvor mågerne trivedes på Langli. I 1990 ynglede det første par sildemåge på øen, og i 1999 var dette tal steget til 289 par. Bestandsstigningen fortsatte frem til 2013, hvor der optaltes par sildemåge, mens de par, der fandtes i 2014 er den fjerdestørste registrering. Sildemåge og sølvmåge har i dag bredt sig til at yngle stort set overalt på Langli, og de meget store tal af ynglefugle svinger noget fra tælling til tælling og fra år til år. Der blev optalt par sølvmåge ved den højeste tælling i 2014, og det er færre end i 2013, men det tredjehøjeste, der er registreret. Samtidigt med det højeste yngleantal af sølvmåge og sildemåge på Langli nogensinde har skestork også etableret en koloni de seneste år. Der fandtes 25 par i 2014 mod 50 par i 2013 og 23 par i Mens skestork klarer sig godt sammen med de mange store måger, er kolonierne af hættemåge, splitterne og havterne tilsyneladende faldet og kolonierne gået i opløsning. Desuden er antallet af ynglende klyde på Langli gået markant tilbage. Det er dog ikke undersøgt, om der er en sammenhæng mellem de to forhold. De tre truede danske engfugle i Vadehavet Engryle, brushane og stor kobbersneppe yngler på enge og er opført på den danske Rødliste som truet. De optælles årligt på en række af deres kendte ynglepladser i Vadehavet (Tabel 3 og 4). De to vigtigste yngleområder for stor kobbersneppe er Mandø og Tøndermarsken. Efter at antallet på Mandø blev halveret fra 2012 til 2013, var der en vis fremgang i 2014, men antallet er stadig langt lavere end i Lidt over 10 % færre par blev registreret i Tøndermarsken i 2014 i forhold til 2013, og det er andet år i træk med en tilbagegang i denne størrelsesorden (Tabel 3). Der er i dag langt mellem velegnede yngleområder for brushane i Vadehavet, dvs. våde, ferske enge med ekstensiv græsning eller sent høslæt. I 2014 blev der ikke set en eneste ynglefugl i det danske Vadehav. Der blev set nogle få brushøns frem til starten af ynglesæsonen på det nordlige Mandø og ved Gammel Hviding Engsø, men udtørringen af engene midt i maj var sikkert årsagen til, at fuglene opgav, og arten blev ikke set fra 20. maj til efterårstrækket startede midt i juni. Brushane er ikke fundet i yngletiden i 2013 og 2014 (Tabel 4) i det tidligere næsten faste yngleområde på det sydøstlige Rømø Nørreland. 8

9 Tabel 3. Antal ynglepar af stor kobbersneppe 1991, 1996, 1998, 2001 og på lokaliteter i Vadehavet, hvor der udføres specialoptællinger af arten. Ved tællingen i 1991 blev kun få marskområder optalt Vilslev Enge? Jedsted Forland/Ribemarsken nord? Mandø Hølade/Ribemarsken syd? Mandø Husum Enge, kontrolområde? Ballum Forland Rømø Nørreland, kontrolområde? Rømø Sønderland Saltvandssøen/Margrethe-Kog Tøndermarsken, ydre koge I alt excl. Mandø I alt incl. Mandø I alt Vadehavet totale optællinger På de sidste to faste ynglelokaliteter for engryle i Vadehavet, Nørreland og Sønderland på Rømø, har der de fleste år siden 2007 ynglet seks eller syv par, og også i 2014 var her syv par (Tabel 4). Ynglefuglene er koncentreret på nogle af de få velgræssede, naturlige enge med mange små våde områder, der er tilbage i Vadehavet. Herudover var der et par engryle på Råhede Vade. 9

10 Tabel 4. Optalte ynglefugle af brushane (ynglehunner) og engryle (par) i 2014 i nogle områder, hvor arterne specialoptælles hvert år. Desuden antal fra de foregående år. I 1996, 2001, 2006 og 2012 var der totale tællinger, i 1991 var der en delvis tælling Brushane Grønningen, Fanø Rømø Nørreland Rømø Sønderland Råhede Vade Tøndermarsken Ydre Koge Margrethekog-Saltvandssøen I alt årligt overvågede lokaliteter Skallingen Måde Enge Nr. Farup Enge Gl. Hviding-Råhede Enge Astrup Forland Magisterkogen Mandø koge Brushane i alt Vadehavet Engryle Grønningen, Fanø Rømø Nørreland Rømø Sønderland Rømø Havsand-Vesterstrand Jedsted Forland Råhede Vade I alt årligt overvågede lokaliteter Mandø Stormenge-Helmodde Marsk Måde Enge Mandø Hølade-Indvindingen Astrup Forland Margrethekog Nr. Farup Enge Engryle i alt Vadehavet