Indbydelse til at deltage i

Transkript

1 Indbydelse til at deltage i to udviklingsprojekter for de gymnasiale uddannelser om 1. Klasseledelse og læringsfællesskaber og 2. Faglig overgang i dansk, engelsk og matematik samt Udvikling af efteruddannelseskurser til de gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet, marts

2 Udviklingsprojekt 1. Klasseledelse og læringsfællesskaber Baggrund og formål Den stigende søgning til de gymnasiale uddannelser og udviklingen i ungdomskulturen har ført til større spredning i elevernes/kursisternes forudsætninger og i deres tilgang til undervisningen. Det har givet lærerne nye udfordringer, når de tilrettelægger undervisningen. Klasserumskulturen kan ikke tages for givet, men udfordres og skal nytænkes. Undervisningsministeriet ønsker at skaffe mere sikker, kvalificeret og fokuseret viden om, hvilke forhold der styrker klasseledelsen, klasserumskulturen og elevernes læringsfællesskaber. Derfor inviterer ministeriet skolerne til at deltage i et udviklingsprojekt med det formål at identificere særlige faktorer og mere sikker viden om indsatser, der kan bidrage positivt til styrkelse af klassen som et læringsfællesskab. Målet med dette udviklingsprojektet er at styrke klasseledelsen og inddragelsen af eleverne/kursisterne, så de oplever undervisningen som motiverende og engagerende samt klassefællesskabet som en drivkraft i læringen. I projektet vil der være fokus på klasserummet som et læringsfællesskab/en læringskultur, hvor alle elever/kursister lærer noget, understøttes og udfordres. Der vil desuden være fokus på elev- kursistinddragelse/involvering, medbestemmelse, motivation og oplevelse af mening med uddannelsen. Forud for det udviklingsprojekt, der nu sættes i gang, er der gennemført to projekter: 1. Netværks- og analyseprojekt om klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse v. Cefu, Camilla Hutters ( ). Se 2. Forskningsprojekt om klasserumsledelse og elevinddragelse v. Cefu, Camilla Hutters og Noemi Katznelson ( ). Se Erfaringen fra de hidtidige undersøgelser giver et foreløbigt billede af, hvilke faktorer der kan have en positiv effekt. Disse undersøgelser kan bruges som inspiration til skoler, som ønsker at arbejde videre med klasseledelse og klasserumskultur. Projekterne peger på, at væsentlige indsatsområder er: øget samarbejde mellem lærerne om den enkelte klasse rammesætning af undervisningen med balance mellem faste rammer og lærerstyring og elev- /kursistinddragelse tydeliggørelse af forventningerne til eleverne/kursisterne styrket elev/kursist - lærerrelation redefinering af lærerrollen, så lærerne bliver bedre rustet til at håndtere de nye udfordringer i klasserummet. 2

3 Skoleprojekter Alle skoler, der ønsker det, kan deltage med et skoleprojekt. Skoleprojektet kan være et fokuseret projekt, der dækker et mindre antal klasser i ét eller flere fag, en bestemt årgang, eller det kan være et helskoleprojekt. Skolerne definerer selv, hvilke initiativer de ønsker at tage, men det er vigtigt, at skolerne i ansøgningen beskriver hvilke initiativer, der gennemføres i projektet. Der skal opstilles klare mål og delmål samt succeskriterier til brug for den eksterne evaluering. Det skal begrundes, hvorfor skolen skønner, at de valgte initiativer forventes at have den ønskede effekt. Endelig skal skolen beskrive, hvordan man vil undersøge effekten af de valgte initiativer både på klasse- og elev/kursistplan. Skolerne får i projektperioden sparring gennem samarbejdet med andre skoler, der deltager i projektet. Skolerne kan søge om tilskud på op til kr. til delvis dækning af udgifter til møder og konferencer, deltagelse i et skolenetværk samt til at gennemføre egen rapportering, medvirke i evalueringsprojekter (fx i form af deltagelse i interviews og ved at indsamle oplysninger og observationer). Skolerne forventes desuden at yde et egetbidrag. Skolenetværk Alle deltagende skoler bliver inviteret til at deltage i et skolenetværkssamarbejde, så de undervejs kan trække på hinandens viden og ideer. Netværket afholder halvårlige møder. På det første netværksmøde i august/september 2015 er der fokus på, hvordan skolerne gennem indbyrdes erfaringsudveksling og sparring med forskerne yderligere kan kvalificere og fokusere deres skoleprojekt i projektperioden. På efterfølgende netværksmøder er der fokus på erfaringsudveksling, inspiration og evalueringsmetoder. I efteråret 2016 afholdes en afsluttende konference for alle interesserede skoler. Alle skoler fra skolenetværket forventes at deltage. Skolenetværkets opgaver administreres af en af de deltagende skoler efter nærmere aftale med ministeriet. Netværket finansieres af ministeriet. Følgeforskningsprojekt I tilknytning til skoleprojekterne gennemføres et følgeforskningsprojekt, der undervejs og til sidst indsamler, dokumenterer og systematiserer relevante erfaringer og analyser fra skolerne. På baggrund af konkrete undersøgelser, samtaler og møder med skolerne udarbejder følgeforskningsprojektet en samlet rapport om erfaringerne fra projektet som helhed. Konklusionerne fra rapporten præsenteres på afslutningskonferencen i efteråret På baggrund af ansøgningerne udvælges der ca. 12 skoleprojekter, der opnår tilskud fra ministeriet. Skoler, der opnår tilskud, er forpligtede til at indgå i arbejdet i skolenetværket og til at deltage i følgeforskningsprojektet. Ministeriet opfordrer alle fire gymnasiale uddannelser til at søge, så det sikres, at projektets resultater er dækkende for uddannelsernes forskellige profiler. Tidsramme Ansøgningsfristen for skoleprojekter: 1. maj 2015 Projektperiode: 1. august december 2016 Skolerne indsender rapport og regnskab fra projektet senest 31. jan

4 Udviklingsprojekt 2: Faglig overgang i danske, engelsk og matematik Baggrund og formål Projektet drejer sig om fagene dansk, matematik og engelsk. Målet er at opnå indsigt i og forståelse af, hvad eleverne bringer med sig fra grundskolen, og hvordan man bedst udnytter dette i det videre arbejde. Når alle gymnasieegnede elever/kursister skal kunne udvikle sig optimalt, er det vigtigt at udnytte og bygge videre på den faglighed, de bringer med sig fra grundskolen. Det er en forudsætning for elevernes faglige udvikling, at de kender og forstår de krav, der stilles til dem i de gymnasiale uddannelser. I arbejdet med at styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser skal der således være fokus på at opbygge et veldefineret vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer og udfordringer, når de starter i de gymnasiale uddannelser at udvikle progression fra grundskole til gymnasiale uddannelser i elevernes evne til abstraktion og til at håndtere større stofmængder at etablere tætte lærersamarbejder mellem lærerne i grundskolen og i de gymnasiale uddannelser at udvikle metoder til at håndtere spredning i elevforudsætninger, så alle elever kan få det bedst mulige udbytte af den indledende gymnasiale undervisning. Det er i den forbindelse vigtigt at afdække, hvornår vanskeligheden i overgang knytter sig til indholdet, og hvornår det knytter sig til undervisnings- og arbejdsformen. Der er brug for fagdidaktiske overvejelser, som kan medvirke til, at undervisningen i begyndelsen af 1.g begynder der, hvor grundskolen slutter. Ministeriet har tidligere udmeldt et tilsvarende projekt, og resultaterne herfra blev formidlet til den gymnasiale sektor på en konference i januar Rapporten fra første runde kan findes på projektets hjemmeside: Skoleprojekter Alle skoler, der ønsker det, kan deltage med et skoleprojekt. Skoleprojektet kan være et fokuseret projekt, der dækker et mindre antal klasser i ét eller flere fag, en bestemt årgang, eller det kan være et helskoleprojekt. Skolerne definerer selv, hvilke initiativer de ønsker at tage, men det er vigtigt, at skolerne i ansøgningen beskriver hvilke initiativer, der gennemføres i projektet. Der skal opstilles klare mål og delmål samt succeskriterier til brug for den eksterne evaluering. Det skal begrundes, hvorfor skolen skønner, at de valgte initiativer forventes at have den ønskede effekt. Endelig skal skolen beskrive, hvordan man vil undersøge effekten af de valgte initiativer både på klasse- og elev/kursistplan. Skolerne får i projektperioden sparring gennem samarbejdet med andre skoler, der deltager i projektet, ligesom fagkonsulenterne indgår i arbejdet. Skolerne kan søge om tilskud på op til kr. til delvis dækning af udgifter til møder og konferencer, deltagelse i et skolenetværk samt til at gennemføre egen rapportering, medvirke i evalueringsprojekter (fx i form af deltagelse i interviews og ved at indsamle oplysninger og observationer) og samarbejde med ministeriets fagkonsulenter. Skolerne forventes desuden at yde et egetbidrag. 4

5 Skolenetværk Alle deltagende skoler bliver inviteret til at deltage i et skolenetværkssamarbejde, så de undervejs kan trække på hinandens viden og ideer. Netværket afholder halvårlige møder. På det første netværksmøde i august/september 2015 er der fokus på, hvordan skolerne gennem indbyrdes erfaringsudveksling og sparring med forskerne og fagkonsulenterne yderligere kan kvalificere og fokusere deres skoleprojekt i projektperioden. På efterfølgende netværksmøder er der fokus på erfaringsudveksling, inspiration og evalueringsmetoder. I efteråret 2016 afholdes en afsluttende konference for alle interesserede skoler. Alle skoler fra skolenetværket forventes at deltage. Skolenetværkets opgaver administreres af en af de deltagende skoler efter nærmere aftale med ministeriet. Netværket finansieres af ministeriet. Følgeforskningsprojekt I tilknytning til skoleprojekterne gennemføres et følgeforskningsprojekt, der undervejs og til sidst indsamler, dokumenterer og systematiserer relevante erfaringer og analyser fra skolerne. På baggrund af konkrete undersøgelser, samtaler og møder med skolerne udarbejder følgeforskningsprojektet en samlet rapport om erfaringerne fra projektet som helhed. Konklusionerne fra rapporten præsenteres på afslutningskonferencen i efteråret På baggrund af ansøgningerne udvælges der ca. 12 skoleprojekter, der opnår tilskud fra ministeriet. Skoler, der opnår tilskud, er forpligtede til at indgå i arbejdet i skolenetværket og til at deltage i følgeforskningsprojektet. Ministeriet opfordrer alle fire gymnasiale uddannelser til at søge, så det sikres, at projektets resultater er dækkende for uddannelsernes forskellige profiler. Tidsramme Ansøgningsfristen for skoleprojekter: 1. maj 2015 Projektperiode: 1. august december 2016 Skolerne indsender rapport og regnskab fra projektet senest 31. jan

6 Udvikling af efteruddannelseskurser De relevante parter opfordres til at ansøge om tilskud til udvikling af efteruddannelseskurser. Det er centralt, at kurserne udbydes nationalt, så alle interesserede lærere og ledere har mulighed for at tilmelde sig. Ansøger skal oplyse, hvordan man sikrer et landsdækkende kursusudbud. Ansøgningen skal være i overensstemmelse med kravene til budget og rapport i Afrapportering af forsøg og udvikling mv., der kan findes på: Ved ansøgningsrunden prioriteres udvikling af efteruddannelse inden for de temaer, der er anført i oversigten nedenfor. Der kan inden for hvert fag/tema højst forventes gennemført udvikling af ét kursus. Man kan søge om tilskud til udvikling af såvel flerfaglige som enkeltfaglige kurser, ligesom tilskudsmulighederne både dækker efteruddannelse for lærere og ledere. Udviklingsarbejdet starter 1. august 2015, og det udviklede kursus skal være afholdt og evalueret senest 1. december Tilskudsrammen for udvikling af enkeltfaglige kurser er normalt maksimalt kr., mens den for kurser for flere fag eller kurser for ledere normalt er maksimalt kr. Ansøger indsender ansøgning til Undervisningsministeriet på den elektroniske blanket. Undervisningsministeriet forventer at indgå en aftale med GL-E (Gymnasieskolernes Lærerforenings Efteruddannelse) om administration af kurser udviklet af de faglige foreninger. Regnskaber, rapporter og andet relevant materiale skal derfor sendes til GL-E, der foretager en samlet indrapportering til ministeriet. Hvis en ansøger ønsker, at administrationen sker i andet regi end GL-E, skal dette anføres i ansøgningen. Ønsket kan kun imødekommes, hvis den organisation, der skal administrere kurset i stedet for GL-E, varetager administration af mindst 10 kurser. Der kan også træffes aftale med en institution om at administrere kurset. I det tilfælde skal institutionen være ansøger til projektet. Fagenes indsatsområder for udvikling af efteruddannelseskurser Fag Afsætning Billedkunst (hf og stx) Biologi Dansk (hf og stx) Indsatsområder 1. Skriftlighed i afsætning lærerkompetencer, feedback, genrer mv. 2. Matematik i økonomifagene 1. Billedkunst i grundskolen og gymnasiet: overgang og progression 2. Den æstetiske erkendemåde og visuel kulturpædagogik 1. Feltbiologi i undervisningen praktisk og didaktisk 2. Biologi og naturfaglig almendannelse 3. Innovation i biologi 1. Kreativitet, innovation og anvendelsesorientering i undervisningen 2. Progression, overgange og responsstrategier 6

7 Fag Dansk (hhx) Dansk (htx) Design (hhx, htx, stx, hf) Engelsk (hhx, htx, stx, hf) Erhvervsret Erhvervsøkonomi Filosofi Finansiering Fransk Fysik (htx) Fysik (stx) Geografi (hf-e) Geovidenskab A Latin og græsk Historie (stx) Idræt International økonomi Italiensk Kinesisk Indsatsområder 3. Danskfaget og den digitale dannelse 1. Dansk på langs - overgang fra grundskole til gymnasiet 2. Mundtlighed i dansk på hhx 3. Samskrivning som læringsredskab, skrivevejledning og evalueringsstrategier 1. Dansk på langs - overgang fra grundskolen til gymnasiet 2. Mundtlighed i dansk på htx 3. Samskrivning som læringsredskab, skrivevejledning og evalueringsstrategier 1. Design og matematik i praksis 2. Design på langs grundskole, gymnasium, designbaserede uddannelser 1. Formativ evaluering og skriftlig progression 2. Progression i sprogfærdigheder i overgangen fra grundskolen til gymnasiet 3. Udvikling af grammatikundervisning med henblik på at støtte det kommunikative sprogsyn bag de nye digitale opgaver Integration af juridiske elementer i samfundsvidenskabelige fag 1. Tilrettelæggelser med fokus på virksomhedens erhvervspolitiske og internationale rammebetingelser 2. Problembaserede og casebaserede tilrettelæggelser 1. Prøveform anvendelsesorientering og cases 2. Innovation og anvendelsesorientering i undervisningen: Anvendt etik 1. Tilrettelæggelser med fokus på virksomhedens nationale og internationale økonomiske rammebetingelser 2. Problembaserede tilrettelæggelser 1. Progression i sprogfærdigheder på langs i uddannelsessystemet 2. Overgang fra grundskolen til gymnasiet 3. Skriftlighed i praksis Fysik B: Toning af faget i studieretningerne Fysik A: Samspil med teknikfag 1. Klasserumsledelse i eksperimentelle fag 2. Fra fysik-kemi i grundskolen til fysik i gymnasiet Didaktikken i geografi ved overgangen fra grundskolen til 1. hf. På hf-e er der en særlig didaktisk udfordring, idet nogle kursister kommer direkte fra grundskolen, mens andre kommer efter en uddannelsesmæssig pause. Klasserumsledelse af feltarbejde (didaktisk tilgang) Faglig overgang og progression i latin og græsk 1. Faglige mål i spil - faglig overgang, undervisning og eksamen 2. Skriftlighed i faget til hverdag og i opgaver 1. Faglig progression i idræt C 2. Forandrede evalueringsmåder 1. Kompetenceorientering og brug af problemorienteret læring 2. Matematik i økonomifagene 1. Progression i sprogfærdigheder på langs i uddannelsessystemet 2. Skriftlighed i praksis 1. Overgang til et ikke-europæisk begyndersprog: pædagogiske og didaktiske udfordringer 2. Elevernes læring i kinesisk 7

8 Fag Kommunikation/it (htx) Matematik (hhx) Matematik (htx) Matematik (stx/hf) Mediefag Musik Naturgeografi Naturvidenskabelig faggruppe (hf) Naturvidenskabeligt grundforløb (stx) Oldtidskundskab Organisation Psykologi Religion Indsatsområder 1. Fagdidaktiske brushup-kurser for erfarne lærere 2. Innovativ kommunikation/it-didaktik 3. Differentieret skriftlighed og formativ evaluering 1. Opfølgning på udviklingsprojektet der afsluttes i efteråret 2015 omkring innovative arbejdsformer i de økonomiske fag og matematik 2. Omlagt rettetid for lærerne (elevernes omlagte elevtid). Udvikling af konkret idékatalog i relation til matematik med eksempler på, hvordan elever kan lære mere ved deres skriftlige arbejde samtidig med, at lærerne retter mindre. 3. Overgangsproblemer i matematik belyst ud fra den gode opgave i grundskolen kontra den gode opgave på hhx 1. Faggruppesamarbejde i matematik på tværs af studieretninger 2. Begrebstilegnelse i matematik gennem virksomhedssamarbejde 3. Begrebstilegnelse i matematik gennem brug af konkrete (håndfaste) hjælpemidler, gerne med inddragelse af alternative undervisningsformer (video, screencasto-matic, flipped classroom) 1. Faglige overgang i matematik - hvordan læser og skriver man matematik i gymnasiet? Overgang fra grundskole til gymnasium. 2. Klasserumsledelse, kontekstmarkering og sekvensering i arbejdet med integration af CAS og faglige it-værktøjer, som et naturligt hjælpemiddel i den matematiske begrebstilegnelse 3. Klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering - hvordan tager man højde for den store faglige spredning på de lave niveauer (C og B)? Specielt i de tilfælde, hvor en stor andel ønsker at opgradere til et højere niveau. 1. Mediefag og faglige overgange på langs i uddannelsessystemet folkeskole, gymnasiale uddannelser, universitet 2. Klasserumsledelse i produktionsorienterede fag Omlagt elevtid i musik nye veje i arbejdet med skriftlig musik 1. Klasserumsledelse i forbindelse med feltarbejdet i det femte læringsrum : naturen (didaktisk tilgang) 2. Didaktisk kursus der sætter fokus på, hvorledes elevernes erfaringer fra naturvidenskabeligt grundforløb inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen i naturgeografi. 1. Didaktikken i naturvidenskabelig faggruppe ved overgangen fra grundskolen til 1. hf 2. Klasserumsledelse med særligt henblik på det eksperimentelle arbejde og feltarbejde Didaktikken i naturvidenskabelig faggruppe ved overgangen fra grundskolen til 1.g Klasserumsledelse i oldtidskundskab 1.Tilrettelæggelser med fokus på den innovative organisation og dens innovative processer 2. Problembaserede og casebaserede tilrettelæggelser 1. Faglige mål i spil i organisering og progression af undervisningen i psykologi 2. Innovation og anvendelsesorientering i psykologi gennem feltarbejde 1. Religionsfaglighed i spil faglige overgange, faglige mål og eksamener 8

9 Fag Indsatsområder 2. Skriftlighed ny skriftlighed, opgaveformuleringer og bedømmelse Retorik 1. Kreativitet, innovation og anvendelsesorientering i undervisningen 2. Digital dannelse i retorikfaget Samfundsfag Samspillet mellem samfundsfag A og matematik B og A. Spansk Studieområdet (htx) Teknikfag Tysk Virksomhedsøkonomi 1. Progression i sprogfærdigheder på langs i uddannelsessystemet 2. Skriftlighed i praksis 1. Web 2.0-værktøjer som ressource i relation til studieområdets mål og indhold 2. Differentieret skriftlighed og formativ evaluering 1. Samspil med fysik A 2. Teknikfag som SRP-fag 1. Faglig overgang og progression 2. Skriftlighed omlagt skriftlighed, formativ evaluering og skriftlig progression 3. Differentiering 1. Matematik i økonomifagene 2. Problembaserede og casebaserede tilrettelæggelser 9