Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert andet år og har fokus på børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Kvalitetsrapporten er lovpligtig på skoleområdet og byrådsbesluttet for alle dagtilbud, skoler og fritidstilbud 1. Resume Kvalitetsrapporten 2017 viser, at næsten alle børn i Aarhus i alderen 0-6 år har de kompetencer, der forventes indenfor de seks læreplanstemaer i dagtilbudsloven. På skoleområdet klarer eleverne sig generelt godt rent fagligt. Tre fjerdedele af skoleeleverne er glade for deres skole og næsten alle klubmedlemmer er glade for deres klubtilbud. Langt de fleste unge kommer videre i ungdomsuddannelse og gennemfører. Forældrenes tilfredshed er høj med både dagtilbud, skoler og klubtilbud i Aarhus. På tværs af 0-18 årsområdet er der dog grupper af børn og unge, der er mere udfordrede end andre. Det drejer sig bl.a. børn og unge med dansk som andetsprog og børn og unge indskrevet i specialtilbud. Ulige fordeling af livsmuligheder (chanceulighed) hos børn og unge, er således fortsat en udfordring. Et billede man også finder på landsplan og et billede, som er beskrevet i tidligere kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporten 2017 viser samtidig, at dagtilbud, skoler samt fritids- og ungdomsskoleområdet gør en afgørende forskel. Klik her for at angive tekst. side 1 af 8

2 2. Beslutningspunkter Det indstilles: At 1) At kvalitetsrapporten 2017 godkendes af Byrådet At 2) At Byrådet tiltræder de anførte tilsynspunkter i kvalitetsrapportens kapitel 5 At 3) At Byrådet drøfter kvaliteten på dagtilbuds- skole og fritids- og ungdomsskoleområdet med afsæt i kvalitetsrapporten Baggrund Kvalitetsrapporten er lovpligtig på skoleområdet jf. folkeskolelovens 40 og skal godkendes i byrådet (se bilag 4). I Aarhus Kommune besluttede Byrådet i 2007 at indføre kvalitetsrapporter for alle skoler, dagtilbud samt fritids-og ungdomsskoleområder. Kvalitetsrapporten udgør dermed grundlaget for Byrådets varetagelse af tilsynsforpligtelsen i forhold til skoler, dagtilbud og fritidsungdomsskoleområdet (se bilag 4), samt Byrådets drøftelser af kvaliteten indenfor Børn og Unges tilbud. Kvalitetsrapporten til Byrådet sammenfatter de lokale kvalitetsrapporter for alle dagtilbud, skoler, samt fritids-og ungdomsskoleområder i Aarhus. De lokale kvalitetsrapporter er drøftet lokalt i perioden december 2017 til februar Kvalitetsrapporterne i Aarhus har dermed til formål at understøtte den vigtige lokale dialog mellem ledelse, bestyrelse, forældre og medarbejdere om hvordan kvaliteten for børnene og de unge udvikler sig. Der er et stort lokalt råderum til at følge op og tilrettelægge indsatserne sammen med bestyrelsen og medarbejderne og ikke mindst børnene, de unge og deres forældre. Hvad angår tilsynsforpligtelsen i forhold til Børn og Unge vedrører den om tilbuddene efterlever de gældende krav i medfør af lovgivningen samt byrådsbesluttede mål og rammer. Klik her for at angive tekst. side 2 af 8

3 De væsentligste opmærksomhedspunkter for Byrådet i forhold til det lovfæstede tilsyn fremgår af kvalitetsrapportens kapitel 5, der indeholder en sammenfatning af tilsynspunkter givet ved kvalitetssamtalerne. Samtlige lokale udviklings- og tilsynspunkter fremgår af kvalitetsrapportens i kapitel 5. Forud for fremsendelsen af kvalitetsrapporten til Byrådet er der indgået aftaler om opfølgning på alle tilsynspunkter mellem tilbuddets ledelse og den pågældende områdechef. For de resterende tilsynspunkter udarbejdes lokale handleplaner. Der følges også op i den lokale udviklingsplan og via det løbende tilsyn i Børn og Unge. Opfølgningen på kvalitetsrapporten sker med stor respekt for, at kvalitetsudviklingen sker i det daglige arbejde med børnene og de unge sammen med deres forældre. Lokalt følges der derudover løbende op på indfrielsen af de gensidige forventninger sammen med bestyrelsen. Ledelsesmæssigt følges der op i forbindelse med det løbende tilsyn. På kommuneniveau følges udviklingen via den årlige regnskabsaflæggelse og mere detaljeret i forbindelse med byrådsbehandlingen af kvalitetsrapporten. 4. Effekt Ambitionen i børne- og ungepolitikken er, at alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentiale. Når man ser på alle børn og unge i Aarhus under ét, tegner kvalitetsrapporten 2017 et positivt billede af børn og unges læring og udvikling, trivsel og sundhed samt fællesskaber. Langt hovedparten af børnene i alderen 0-6 år har de kompetencer, der forventes ift. deres alder, når forældre og pædagoger giver en ligelig vurdering af børnenes kompetencer på de seks læreplanstemaer jf. dagtilbudsloven. Langt de fleste forældre er samtidig tilfredse med deres barns dagtilbud (90%). Klik her for at angive tekst. side 3 af 8

4 Ser man på de vurderinger, der er foretaget af forældre og pædagoger i regi af de seks læreplanstemaer, viser resultaterne dog også et fald i børnenes psykiske robusthed i takt med, at de bliver ældre. Således vurderes 95% af børnene at være robuste, når de er 9-14 måneder, mens 71% vurderes robuste ved 6 årsalderen. Resultaterne indenfor 0-6 årsområdet viser derudover, at der er forskel i de sproglige kompetencer hos børn med dansk som andetsprog og dansk som modersmål. Forskellen øges fra børnene er 9-14 måneder, til de er 3 år. Herefter mindskes forskellen frem mod skolestart. Den tidlige sprogindsats i dagtilbuddene gør således en forskel, men generelt har børn med dansk som andetsprog et dårligere udgangspunkt for at starte i skole, sammenlignet med børn med dansk som modersmål. Det vises desuden, at udgangspunktet bliver dårligere desto senere børn med dansk som andetsprog starter i dagtilbud. Børn med dansk som andetsprog vurderes generelt lavere i kompetencer indenfor alle læreplanstemaerne, sammenlignet med jævnaldrende børn med dansk som modersmål. Hertil kommer, at børn med dansk som andetsprog er mere udsatte i forhold til sundhed. Eksempelvis i forhold til at have huller tænderne og være overvægtig. I forhold til børn og unge i alderen 6-18 år er fire ud af fem forældrene tilfredse med deres barns skole, og næsten fire ud af fem elever er glade for skolen. På tværs af de aarhusianske folkeskoler og klubber er billedet, at næsten alle børnene og de unge, uanset køn og alder, har mindst en god ven. Overordnet set er det relativt få elever, der oplever at blive mobbet i skolen (3%), og endnu færre elever oplever mobning i to skoleår i træk (0,5%). Skoleelevernes gennemsnitlige fravær ligger lidt under landsgennemsnittet, og 90,6% af de unge er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole. Indenfor fritids-og ungdomsskolen ses en mindre stigning i andelen af børn og unge, der går i klub. Klubberne gør en positiv forskel for elever, der ikke trives i skolen, da disse elever generelt er glade for klubben og Klik her for at angive tekst. side 4 af 8

5 bl.a. oplever at få venner her på linje med andre klubmedlemmer. Foruden disse resultater på 6-18 årsområdet, er der også resultater, der giver anledning til opmærksomhed. Der ses generelt i udskolingen stigende opmærksomhedskrævende fravær (27,6% af eleverne) og en del elever (29%) finder undervisningen kedelig og/eller mangler motivation for skolen. Mange elever føler ikke, at de er medbestemmende i undervisningen og mange udskolingselever er ikke tilstrækkeligt fysisk aktive i skolen. Ovenstående generelle billede dækker ligeledes over betydelige lokale variationer på tværs af Aarhus Kommune, der især bunder i forskellige fordeling af livsmuligheder hos familier, børn og unge på tværs af byen (chanceulighed). Det har stor betydning for børn og unges læring og udvikling, trivsel og sundhed, hvilken social baggrund de har, og om de har særlige behov. Der ses i kvalitetsrapporten nærmere på, hvordan udsatte børn og unge trives og udvikler sig i Aarhus. Uagtet at disse børn og unge på visse områder har oplevet en positiv udvikling, eks. ift. deres trivsel. Så er forskellen mellem udsatte børn og unge, samt børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem og alle andre børn og unge fortsat markant. Nærmere analyser af de elevgrupper, der ikke består dansk og matematik, samt de unge der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, underbygger, at det er sammensatte problemkomplekser, der er baggrunden for disse børn og unges udfordringer i skolen og overgangen til ungdomsuddannelse. 5. Ydelse I behandlingen af Børn og Unges kvalitetsrapport 2015, besluttede Byrådet en skærpet strategisk retning for Børn og Unge. På baggrund af en bred inddragelsesproces er der efterfølgende i tæt dialog med Børn og Unge-udvalget besluttet en fælles strategisk retning for Børn og Unge med fem strategier. Strategierne går på tværs af 0-18 årsområdet og er fælles ledetråde for alle medarbejdere på områder, hvor Børn og Klik her for at angive tekst. side 5 af 8

6 Unges indsats i forhold til børnene og de unge skal løftes allermest. Overskrifterne for Børn og Unges strategier er: o Tidlig og rettidig indsats o Helhedssyn i forhold til børnene og de unge o Samskabelse med og for børnene og de unge o Videnbaseret praksis o Attraktive og bæredygtige arbejdspladser. Kvalitetsrapportens kapitel 4 handler om Børn og Unges indsatser og udfordringer indenfor de fem strategier, herunder de lokale erfaringer. Forankringen af strategierne blandt medarbejdere i Børn og Unge vil også i de kommende år udgøre et vigtigt pejlemærke for Børn og Unge. Relevant for opfølgning på kvalitetsrapporten 2017 er, at der på dagtilbudsområdet kommer en række ændringer af dagtilbudsloven, som forventes at træde i kraft i Som noget nyt defineres et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud, der lokalt skal udmøntes i form af en forstærket pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal danne ramme for udviklingen af stærke pædagogiske læringsmiljøer, hvor børns leg skal være grundlæggende, og der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv. På ungeområdet vil den nationale reform af ny Forberedende Grunduddannelse ligeledes give anledning til, at der i Aarhus rettes særlig opmærksomhed på forbedring af den tværgående kommunale ungeindsats. Det er kendetegnende, at den samlede forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge går på tværs af enheder og faggrupper samt magistratsafdelinger. Indsatsen i forhold til unge, der er udfordrede i udskolingen og i overgangen til ungdomsuddannelse går således på tværs af uddannelsesindsatsen, beskæftigelsesindsatsen og socialindsatsen. Klik her for at angive tekst. side 6 af 8

7 6. Organisering Børne- og ungepolitikkens visioner om udvikling hos alle børn og unge i Aarhus kræver, at Børn og Unge som organisation tillige har øje for egen fortsatte udvikling. Som organisation skal Børn og Unge derfor kontinuerligt arbejde med at udvikle sit fulde potentiale i sin stræben efter at give alle børn og unge det bedste afsæt for tilværelsen. Denne stræben har man i Børn og Unge valgt at kalde Stærkere fællesskaber, som er den organisatoriske vision. Rådmanden besluttede i 2017 efter en bred inddragelsesproces, at visionen fra 2018 omsættes sammen med medarbejderne med igangsætning af det ambitiøse program Stærkere Læringsfællesskaber. Stærkere Fællesskaber bygger på praksisnær forskning om hvordan man understøtter trivsel, læring og udvikling hos alle børn og unge. Stærkere Læringsfællesskaber afspejler, at den vigtigste ressource for Børn og Unge som organisation er medarbejderne. Det er ved investering i kompetencerne hos Børn og Unges medarbejdere, at samarbejdet om børnene og de unge styrkes og niveauet løftes. Stærkere læringsfællesskaber 0-18 år er en længerevarende kulturudviklingsproces, hvor fokus er på at udvikle og styrke de faglige fællesskaber mellem medarbejderne i Børn og Unge. Målet er at udvikle den professionelle dømmekraft og samarbejdskulturer gennem etablering af professionelle læringsfællesskaber, hvor medarbejderne systematisk deler viden og refleksioner over egen praksis. 7. Ressourcer Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Klik her for at angive tekst. side 7 af 8

8 Underskrift rådmand / Underskrift direktør Bilag Bilag 1: Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017 Bilag 2: Udviklings- og tilsynspunkter 2017 Bilag 3: Resultaterne af de nationale test (fortroligt bilag til Byrådet) Bilag 4: Oversigt over relevant lovgrundlag ift. tilsynsopgaven Tidligere beslutninger Den 13/ tiltrådte Byrådet indstillingen Implementering af kvalitetsrapporter i Børn og Unge. Den 10/ tiltrådte Byrådet indstillingen Kvalitetsrapport på skoleområdet samt proces og koncept for opfølgning på rapporten. Efterfølgende har Byrådet løbende tiltrådt indstillinger på baggrund af de tilbagevendende kvalitetsrapporteringer for Børn og Unge, herunder senest den Sagsnummer: 16/ Pædagogisk afdeling Tlf.: Antal tegn: Sagsbehandler: Jesper Callesen Tlf.: E-post: jcal@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 8 af 8