LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART"

Transkript

1 LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

2 OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række aktiviteter, som igangsættes af lærere og pædagoger for at inddrage forældrene i skolearbejdet. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed uanset social baggrund. VIVE har evalueret Lær med Familien som udviklingsprojekt på 2., 5. og 8. årgang på en række skoler i Høje-Taastrup og Viborg Kommune i skoleåret 2017/18. Afprøvningen bestod af tre konkrete aktiviteter: FAMILIEOPGAVER Familieopgaver er opgaver, som eleverne får udleveret i skolen, og som de skal løse hjemme sammen med deres forældre. Formålet med opgaverne er at inddrage forældrene i, hvad barnet lærer om lige nu, og dermed skabe grobund for hjemlige samtaler og aktiviteter, der følges op på i undervisningen og understøtter læringen i skolen. Familieopgaverne træner også eleven i at forklare hjemme, hvad de arbejder med i skolen. FAMILIEFERNISERING En familiefernisering er en fremvisning for forældrene på skolen. Her viser klassens elever, hvad de har arbejdet med i skolen, fx i form af præsentationer. Formålet med ferniseringen er at give forældrene større indsigt i, hvad deres børn lærer i skolen og gennem forældrenes engagement at styrke børnenes motivation for skolearbejdet. FAMILIENS LÆRINGSMILJØ Som en del af projektet skal skolens ansatte opmuntre forældrene til at tale med deres børn om, hvad de lærer i skolen. Forældrene opfordres til at være nysgerrige og så vidt muligt inddrage læring i de daglige aktiviteter hjemme, fx ved at vise i supermarkedet, hvordan matematik kan bruges i praksis. Formålet er at styrke forældrenes forståelse af, at de spiller en vigtig rolle for deres børns læring og faglige selvtillid. 2 LÆR MED FAMILIEN

3 Det var lidt sjovere, fordi det [familieopgaver] var noget andet, og man ikke bare skulle sidde og gøre det selv. Det var lidt sjovere at gøre det sammen med sine forældre, fordi de kan også have en anden forklaring og en anden mening om ting. (Elev) Min datter synes, at det har været sjovt at skulle gå til morfar med en opgave fra skolen. Det gør den officiel på en eller anden måde. Og man hører måske nogle fortællinger fra andre familier, som man ikke kan høre fra sin egen familie. Det giver også nogle dimensioner i klassen, om hvor forskellige familierne er. Det får dem, som ikke lige har fået snakket, til måske at gå hjem og snakke. (Forælder) HVEM STÅR BAG PROJEKTET? Lær med Familien er udviklet af Skole og Forældre i samarbejde med VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet. VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har evalueret projektet. LÆR MED FAMILIEN 3

4 DET VISER EVALUERINGEN De yngste elever har størst glæde af Lær med Familien og giver selv udtryk for at trives bedre efter projektet. De fleste forældre har været glade for Lær med Familien, men en mindre gruppe har haft svært ved at deltage fx pga. sprogvanskeligheder. Lærerne er også positive, særligt på de yngste klassetrin, men efterlyser også at blive inddraget tidligere i planlægningen af projektet på de enkelte skoler. Evalueringen har følgende overordnede konklusioner: START I DE YNGSTE KLASSER Evalueringen viser, at eleverne i 2. klasse trives markant bedre efter Lær med Familien, sammenlignet med deres jævnaldrende på andre skoler (se figur). I 8. klasse er der derimod en tendens til, at trivslen falder lidt i løbet af projektet. For 5. klasse er der ingen udvikling. I interview med elever i 5. klasse fortæller eleverne, at de har været glade for aktiviteterne. Lærerne og pædagoger vurderer, at de ældste elever ville få bedre udbytte af aktiviteterne, hvis de blev introduceret til dem allerede i de små klasser. ALLE FORÆLDRE SKAL MED De fleste forældre har været glade for projektet og oplever, at Lær med Familien har gjort dem mere bevidst om deres egen rolle i elevens læring. Både elever og lærere fortæller dog, at det har været svært at engagere forældre med svage danskkundskaber. I udbredelsen af Lær med Familien bør der være fokus på, at eleverne får grundig vejledning, før de bringer familieopgaverne med hjem. DET PÆDAGOGISKE PERSONALE ER AFGØRENDE Det pædagogiske personale er gennemgående positive over for projektets aktiviteter. De betoner dog også vigtigheden af at blive inddraget tidligere i skolens beslutning om at implementere Lær med Familien. Nogle efterlyser også, at der udvikles flere skabeloner til aktiviteterne, som kan tilpasses den enkeltes undervisning. I udbredelsen af Lær med Familien er det derfor vigtigt at få fagpersonalet med som medejere og ambassadører for projektet, ikke mindst i relation til forældrene. 4 LÆR MED FAMILIEN

5 HVEM HAR DELTAGET I PROJEKTET? 2., 5. og 8. klassetrin på fire skoler i Viborg og Høje Taastrup har deltaget i Lær med Familien. Før projektets start, og igen efter afslutningen, har eleverne og deres forældre svaret på et spørgeskema. Samtidig har elever på samme klassetrin på tre andre skoler, der ikke har deltaget i projektet, også besvaret skemaet. Det gør det muligt at sammenligne svarene og se, hvilken forskel Lær med Familien har gjort. Derudover er der gennemført interview med 11 lærere, 2 pædagoger, 10 forældre og 12 elever fra de skoler, der har deltaget i Lær med Familien. BEDRE TRIVSEL I 2. KLASSE MED LÆR MED FAMILIEN Elevernes svar på spørgsmålene giver et indeks for deres trivsel. Et ja giver 1, nogle gange giver ½ og et nej giver 0. Gennemsnittet af alle svar giver et tal mellem 0 og 1. Elevernes trivsel stiger på de skoler, der deltager i Lær med Familien, mens den falder over tid blandt jævnaldrende elever på de skoler, der ikke har deltaget i projektet. Er du glad for at gå i skole? Har du det godt i klassen? 1 August 2017 Maj ,76 0,81 MED LÆR MED FAMILIEN 0,75 0,69 UDEN LÆR MED FAMILIEN 0 LÆR MED FAMILIEN 5

6 ELEVERNES PERSPEKTIVER Elevernes svar på spørgeskemaet viser, at Lær med Familien har mest gennemslagskraft på de yngste klassetrin. Her sker der en stigning i elevernes trivsel, mens 8. klasses-elevernes trivsel falder lidt i løbet af projektet. I interviewene fortæller eleverne, at de har været glade for projektet, og at det har øget deres motivation og egen faglige forståelse. Der er dog også elever, som forklarer, at deres forældre har været svære at få med i aktiviteterne. I evalueringen har eleverne svaret på spørgeskemaer om deres trivsel i skolen, deres faglige selvtillid, deres motivation og om, hvordan de oplever deres forældres engagement i skolearbejdet temaer, som forskningen viser har positiv betydning for elevers læring. Forskerne har også interviewet elever fra 5. klasse på en af skolerne om deres oplevelser med projektet. BEDRE TRIVSEL FOR DE YNGSTE For eleverne i 2. klasse sker der en klar forbedring af trivslen, målt gennem deres svar på spørgeskemaet (se figur side 5). I 5. klasse er trivslen uændret, mens den falder en lille smule i 8. klasse i løbet af projektet. Målt på deres svar på spørgeskemaet sker der ingen udvikling i elevernes motivation, faglige selvtillid og oplevelse af forældreengagement i løbet af projektet. I interviewene giver mange elever dog udtryk for, at de har været glade for projektet. FAGLIG SELVTILLID I interview bruger eleverne ord som sjovt og hyggeligt, når de beskriver deres oplevelse med familieopgaverne. De beskriver, at opgaverne har motiveret dem, og at det har styrket deres egen faglige forståelse at skulle forklare deres forældre opgaven og diskutere den med dem. SPROGVANSKELIGHEDER Nogle af de interviewede elever fortæller, at deres forældre har haft svært ved at deltage i aktiviteterne, særligt familieopgaverne. Det skyldes i høj grad sproglige vanskeligheder. Denne oplevelse bliver bekræftet af lærerne (se side 10) og peger på, at der i det videre arbejde skal være fokus på sproglig tilgængelighed. 6 LÆR MED FAMILIEN

7 Vi fik opgaverne, og så skulle vi finde ud af det med vores forældre. De hjalp os. Det var ret hyggeligt, så kunne man være sammen og lave noget sammen, og så lærer man på en måde også bedre. (Elev) Det er lidt sværere end at lave almindelige lektier, fordi min familie forstår ikke altid opgaverne. Vi forstår godt, hvad det går ud på, men nogle gange så er det lidt svært for min familie, fordi de ikke helt ved, hvad det er, jeg fortæller. Mine forældre taler dansk, min mor taler dansk, og min far taler en smule dansk, så det var ikke fordi, det var svært for dem at læse. Det var mere, hvad er personkarakteristik, så skulle jeg fortælle, hvad det betød, og hvad det er. (Elev) LÆR MED FAMILIEN 7

8 FORÆLDRENES PERSPEKTIVER De fleste forældre har været glade for at deltage i projektet, som de oplever har gjort dem mere bevidst om deres egen rolle i deres børns læring. Forældrenes svar på spørgeskemaet viser dog, at projektet ikke har ændret deres relation til skolen, som både før og efter projektet har været overordnet positiv. I evalueringen har forældrene svaret på spørgeskemaer om skole-hjem-samarbejdet, om deres syn på skolen og om deres deltagelse i elevernes skolearbejde. En række forældre har desuden deltaget i interview og fortalt om deres oplevelser med projektet. BEVIDST OM EGEN ROLLE Målt på svarene på spørgeskemaet flytter projektet umiddelbart ikke på forældrenes oplevelse af skolen og deres egen rolle. De fleste forældre er tilfredse med skolen og samarbejdet, og det vedbliver de med at være efter projektet. I interview fortæller de fleste forældre, at de har været glade for projektet. De oplever, at det har gjort dem mere bevidst om den rolle, de spiller for deres børns læring, særligt gennem familieopgaverne. Også familieferniseringerne har været værdifulde, fordi de har givet indblik i skolearbejdet. Nogle forældre fortæller dog, at projektet ikke har været særligt synligt for dem, og at aktiviteterne i regi af Lær med Familien har været svære at skelne fra den almindelige undervisning. IKKE ALLE ER MED Både elever og lærere fortæller, at bl.a. forældre med svage danskkompetencer har svært ved at følge projektet. Et væsentligt fokuspunkt i det videre arbejde med Lær med Familien er derfor at sikre, at der i aktiviteterne arbejdes ud fra en differentieret tilgang for at nå alle familier. Det gælder også familier, som ikke har en særlig stærk kultur for læring i hjemmet. 8 LÆR MED FAMILIEN

9 Jeg er blevet mindet om, at jeg også har en rolle i det her med læring. Det har jeg ikke været opmærksom på, eller jeg er kommet lidt væk fra, at jeg også kan give noget den vej rundt. At jeg ikke kun står for sjov og at køre til fritidsaktiviteter. (Forælder) LÆR MED FAMILIEN 9

10 LÆRERE OG PÆDAGOGERS PERSPEKTIVER Det pædagogiske personale på skolerne vurderer, at Lær med Familien har størst gennemslagskraft på de yngste klassetrin. De efterlyser, at der bliver arbejdet videre med projektets materialer og aktiviteter, bl.a. for også at kunne inddrage forældre, som ikke kommer fra hjem med en stærk kultur for læring. I evalueringen har en række lærere og pædagoger deltaget i interview og fortalt om deres oplevelser med Lær med Familien. BEDST FOR DE YNGSTE Særligt lærere og pædagoger i 2. klasse vurderer, at eleverne har haft stor glæde af projektet. I 5. og 8. klasse oplever fagpersonalet ikke, at projektet har gjort en særlig forskel, men understreger, at projektet har et potentiale, hvis det blev introduceret til eleverne på de små klassetrin. DE FLESTE FORÆLDRE DELTAGER Personalet fortæller, at de fleste forældre har deltaget aktivt i projektet, men flere tvivler på, at projektet har rykket noget for de mindst engagerede forældre. Nogle lærere og pædagoger fortæller ligesom nogle elever, at det er særligt svært at få forældre med anden etnisk herkomst end dansk til at deltage i aktiviteterne. FLEKSIBLE REDSKABER Lærere og pædagoger efterlyser flere og mere standardiserede redskaber, når de skal arbejde med Lær med Familien, fx skabeloner til familieopgaverne samt breve og manualer til at informere forældrene. Samtidig er det også vigtigt, at produkterne er fleksible og kan tilpasses den kontekst, de skal indgå i. MERE INDDRAGELSE Lærere og pædagoger oplever ikke, at de er blevet inddraget tidligt nok i beslutningen om at deltage i Lær med Familien, og det kan være et vigtigt fokuspunkt for fremtidige implementeringer: Tidligere inddragelse vil formodentlig skabe større motivation og sikre, at fagpersonalet i god tid vil kunne fortælle forældrene om aktiviteterne og de forventninger og krav, det indebærer. 10 LÆR MED FAMILIEN

11 Der, hvor udfordringen er, er ikke eleverne. De vil rigtig gerne. Det oplever jeg hos mine. Det er forældrene, som skal sættes i gang. (Lærer) Hvis jeg var skoleleder, vil jeg måske bygge det op på en anden måde: Så ville jeg tage fat på indskolingen, fordi løbet er lidt kørt deroppe i 8. klasse., og der er rigtig mange forældre, som er stået af; som har den der, de styrer det selv, og de kommer og siger, hvis de har brug for hjælp. De skal jo være mere selvkørende, end man er i indskolingen, de skal snart videre på gymnasiet eller en anden uddannelse, så sådan skal det være. Så hvis man startede med at introducere det i indskolingen, så kunne man sige, at det blev en del af skolen fremadrettet. (Lærer) LÆR MED FAMILIEN 11

12 Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række aktiviteter, som igangsættes af lærere og pædagoger for at inddrage forældrene i skolearbejdet. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed uanset social baggrund. I dette hæfte kan du læse om de første erfaringer med Lær med Familien. Hæftet bygger på en evaluering, som er gennemført af VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lær med Familien er udviklet af Skole og Forældre i samarbejde med VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet. VIVEs evaluering er udgivet i rapporten Evaluering af projekt Lær med Familien et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen. Rapporten er skrevet af Mikkel Giver Kjer og Julie Schou Nicolajsen og kan downloades via vive.dk. Efter evalueringen er Lær med Familien materialerne blevet tilpasset til udbredelse på øvrige folkeskoler og kan findes via Udgiver: VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Foto: Jesper Voldgaard Design: heddabank.dk e-isbn: ISBN:

Evaluering af projekt Lær med Familien

Evaluering af projekt Lær med Familien Rapport Evaluering af projekt Lær med Familien Et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen Mikkel Giver Kjer & Julie Schou Nicolajsen Evaluering af projekt Lær med Familien Et projekt om forældreinvolvering

Læs mere

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Dialogkort om skolens forældresamarbejde Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Skole/hjem-samarbejde: Hvorfor skal forældre blande sig i skolen?

Skole/hjem-samarbejde: Hvorfor skal forældre blande sig i skolen? Skole/hjem-samarbejde: Hvorfor skal forældre blande sig i skolen? Hvem er jeg? Kristian Frydkjær Far til 2 børn: Gustav (14) og Anna (11) Formand i skolebestyrelsen på Holbæk By Skole Instruktør for Skole

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis?

Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis? Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis? Resultater fra følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen Kort & klart Om dette hæfte 2 Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, igangsatte

Læs mere

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen

Læs mere

Analyse: Forældreinvolvering i trivsel i indskolingen

Analyse: Forældreinvolvering i trivsel i indskolingen Analyse: Forældreinvolvering i trivsel i indskolingen Mary Fonden og Red Barnets undersøgelse er foretaget af Analyse Danmark. Den er baseret på svar fra 594 forældre til børn i 0.-3. klasse. Analysen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1

Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1 Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1 Spørgsmål 1.2 Er du kvinde eller mand? 1:Kvinde 41 51,9% 2:Mand 38 48,1% Spørgsmål 1.3 Hvor gammel er du? 1 1,3% 2 2,5%

Læs mere

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen

Læs mere

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018 Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole ! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Børn med AUTISME i skolen

Børn med AUTISME i skolen Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

DELEBØRN HELE BØRN. Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre. Evaluering af et 4-årigt projekt

DELEBØRN HELE BØRN. Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre. Evaluering af et 4-årigt projekt DELEBØRN HELE BØRN Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre Evaluering af et 4-årigt projekt Projektet er gennemført i samarbejde med kommunerne Kolding, Randers og Egedal. Udviklet og ledet

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018

Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018 Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018 Den nationale trivselsmåling gennemføres hvert år i alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Målingen sker i henhold til Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Information til forældre Juni 2018

Information til forældre Juni 2018 Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to

Læs mere

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater Ådalens Skole Udvikling Hvordan har udviklingen været i trivselsmålingens indikatorer? Social trivsel Rapporten viser, at der er sket en generel positiv udvikling i forhold til om eleverne er glade for

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til

Læs mere

Veje til et styrket forældresamarbejde

Veje til et styrket forældresamarbejde www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten

Læs mere

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt

Læs mere

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn Forældretilfredshedsundersøgelsen 2015 Søgårdsskolen Mellemtrin Undervisning - Dit barns faglige udbytte af undervisningen Undervisning - Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015. Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

BASELINE FOR PERSONALE OG ELEVER GENTAGES TRYGHEDSVANDRINGER GENTAGES TILGÆNGELIGHEDSUNDERSØGELSE GENTAGES

BASELINE FOR PERSONALE OG ELEVER GENTAGES TRYGHEDSVANDRINGER GENTAGES TILGÆNGELIGHEDSUNDERSØGELSE GENTAGES 6 TRIN 6 EVALUERING BASELINE FOR PERSONALE OG ELEVER GENTAGES TRYGHEDSVANDRINGER GENTAGES TILGÆNGELIGHEDSUNDERSØGELSE GENTAGES ALLE RESULTATER FOR HELE ÅRET OFFENTLIGGØRES FEJRING AF JERES NYE STATUS SOM

Læs mere

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018 Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I

UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I Til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I 2014-2018 UNDERSØGELSE AF FORÆLDREPERSPEKTIVER

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E K o m m u n e r a p p o r t R a p p o r t 2 0 1 9 Forord I denne rapport fremgår resultaterne af den forældretilfredshedsundersøgelse, der blev

Læs mere

Selvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:

Selvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen: Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Skolelederens indlæg til generalforsamlingen d. 18. april 2016

Skolelederens indlæg til generalforsamlingen d. 18. april 2016 Skolelederens indlæg til generalforsamlingen d. 18. april 2016 Endnu et skoleår er snart ved at være gået. Hvert år ved denne tid, hvor jeg sidder og skal lave mit indlæg til generalforsamlingen, kommer

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Sparkær Skole & SFO/Klub

Sparkær Skole & SFO/Klub SKOLEÅRET 18/19 Sparkær Skole & SFO/Klub Sparkær Skole, Langgade 32, 8800 Viborg Telefon: 87872520 E-mail: skole.sparkaer@viborg.dk Velkommen til Sparkær skole og SFO/Klub Vi vil med denne lille folder

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F i r k l ø v e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

ET INTERNATIONALISERINGSPROJEKT - ET FORSØG

ET INTERNATIONALISERINGSPROJEKT - ET FORSØG ET INTERNATIONALISERINGSPROJEKT - ET FORSØG AFSÆTTET OG IDEEN BAG PROJEKTET http://www.youtube.com/watch?v= zdzfcdgpl4u Et forsøg på at skabe en meningsfuld kontakt med den verden eleverne lærer om i undervisningen.

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere