LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
|
|
- Klaus Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
2 OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række aktiviteter, som igangsættes af lærere og pædagoger for at inddrage forældrene i skolearbejdet. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed uanset social baggrund. VIVE har evalueret Lær med Familien som udviklingsprojekt på 2., 5. og 8. årgang på en række skoler i Høje-Taastrup og Viborg Kommune i skoleåret 2017/18. Afprøvningen bestod af tre konkrete aktiviteter: FAMILIEOPGAVER Familieopgaver er opgaver, som eleverne får udleveret i skolen, og som de skal løse hjemme sammen med deres forældre. Formålet med opgaverne er at inddrage forældrene i, hvad barnet lærer om lige nu, og dermed skabe grobund for hjemlige samtaler og aktiviteter, der følges op på i undervisningen og understøtter læringen i skolen. Familieopgaverne træner også eleven i at forklare hjemme, hvad de arbejder med i skolen. FAMILIEFERNISERING En familiefernisering er en fremvisning for forældrene på skolen. Her viser klassens elever, hvad de har arbejdet med i skolen, fx i form af præsentationer. Formålet med ferniseringen er at give forældrene større indsigt i, hvad deres børn lærer i skolen og gennem forældrenes engagement at styrke børnenes motivation for skolearbejdet. FAMILIENS LÆRINGSMILJØ Som en del af projektet skal skolens ansatte opmuntre forældrene til at tale med deres børn om, hvad de lærer i skolen. Forældrene opfordres til at være nysgerrige og så vidt muligt inddrage læring i de daglige aktiviteter hjemme, fx ved at vise i supermarkedet, hvordan matematik kan bruges i praksis. Formålet er at styrke forældrenes forståelse af, at de spiller en vigtig rolle for deres børns læring og faglige selvtillid. 2 LÆR MED FAMILIEN
3 Det var lidt sjovere, fordi det [familieopgaver] var noget andet, og man ikke bare skulle sidde og gøre det selv. Det var lidt sjovere at gøre det sammen med sine forældre, fordi de kan også have en anden forklaring og en anden mening om ting. (Elev) Min datter synes, at det har været sjovt at skulle gå til morfar med en opgave fra skolen. Det gør den officiel på en eller anden måde. Og man hører måske nogle fortællinger fra andre familier, som man ikke kan høre fra sin egen familie. Det giver også nogle dimensioner i klassen, om hvor forskellige familierne er. Det får dem, som ikke lige har fået snakket, til måske at gå hjem og snakke. (Forælder) HVEM STÅR BAG PROJEKTET? Lær med Familien er udviklet af Skole og Forældre i samarbejde med VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet. VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har evalueret projektet. LÆR MED FAMILIEN 3
4 DET VISER EVALUERINGEN De yngste elever har størst glæde af Lær med Familien og giver selv udtryk for at trives bedre efter projektet. De fleste forældre har været glade for Lær med Familien, men en mindre gruppe har haft svært ved at deltage fx pga. sprogvanskeligheder. Lærerne er også positive, særligt på de yngste klassetrin, men efterlyser også at blive inddraget tidligere i planlægningen af projektet på de enkelte skoler. Evalueringen har følgende overordnede konklusioner: START I DE YNGSTE KLASSER Evalueringen viser, at eleverne i 2. klasse trives markant bedre efter Lær med Familien, sammenlignet med deres jævnaldrende på andre skoler (se figur). I 8. klasse er der derimod en tendens til, at trivslen falder lidt i løbet af projektet. For 5. klasse er der ingen udvikling. I interview med elever i 5. klasse fortæller eleverne, at de har været glade for aktiviteterne. Lærerne og pædagoger vurderer, at de ældste elever ville få bedre udbytte af aktiviteterne, hvis de blev introduceret til dem allerede i de små klasser. ALLE FORÆLDRE SKAL MED De fleste forældre har været glade for projektet og oplever, at Lær med Familien har gjort dem mere bevidst om deres egen rolle i elevens læring. Både elever og lærere fortæller dog, at det har været svært at engagere forældre med svage danskkundskaber. I udbredelsen af Lær med Familien bør der være fokus på, at eleverne får grundig vejledning, før de bringer familieopgaverne med hjem. DET PÆDAGOGISKE PERSONALE ER AFGØRENDE Det pædagogiske personale er gennemgående positive over for projektets aktiviteter. De betoner dog også vigtigheden af at blive inddraget tidligere i skolens beslutning om at implementere Lær med Familien. Nogle efterlyser også, at der udvikles flere skabeloner til aktiviteterne, som kan tilpasses den enkeltes undervisning. I udbredelsen af Lær med Familien er det derfor vigtigt at få fagpersonalet med som medejere og ambassadører for projektet, ikke mindst i relation til forældrene. 4 LÆR MED FAMILIEN
5 HVEM HAR DELTAGET I PROJEKTET? 2., 5. og 8. klassetrin på fire skoler i Viborg og Høje Taastrup har deltaget i Lær med Familien. Før projektets start, og igen efter afslutningen, har eleverne og deres forældre svaret på et spørgeskema. Samtidig har elever på samme klassetrin på tre andre skoler, der ikke har deltaget i projektet, også besvaret skemaet. Det gør det muligt at sammenligne svarene og se, hvilken forskel Lær med Familien har gjort. Derudover er der gennemført interview med 11 lærere, 2 pædagoger, 10 forældre og 12 elever fra de skoler, der har deltaget i Lær med Familien. BEDRE TRIVSEL I 2. KLASSE MED LÆR MED FAMILIEN Elevernes svar på spørgsmålene giver et indeks for deres trivsel. Et ja giver 1, nogle gange giver ½ og et nej giver 0. Gennemsnittet af alle svar giver et tal mellem 0 og 1. Elevernes trivsel stiger på de skoler, der deltager i Lær med Familien, mens den falder over tid blandt jævnaldrende elever på de skoler, der ikke har deltaget i projektet. Er du glad for at gå i skole? Har du det godt i klassen? 1 August 2017 Maj ,76 0,81 MED LÆR MED FAMILIEN 0,75 0,69 UDEN LÆR MED FAMILIEN 0 LÆR MED FAMILIEN 5
6 ELEVERNES PERSPEKTIVER Elevernes svar på spørgeskemaet viser, at Lær med Familien har mest gennemslagskraft på de yngste klassetrin. Her sker der en stigning i elevernes trivsel, mens 8. klasses-elevernes trivsel falder lidt i løbet af projektet. I interviewene fortæller eleverne, at de har været glade for projektet, og at det har øget deres motivation og egen faglige forståelse. Der er dog også elever, som forklarer, at deres forældre har været svære at få med i aktiviteterne. I evalueringen har eleverne svaret på spørgeskemaer om deres trivsel i skolen, deres faglige selvtillid, deres motivation og om, hvordan de oplever deres forældres engagement i skolearbejdet temaer, som forskningen viser har positiv betydning for elevers læring. Forskerne har også interviewet elever fra 5. klasse på en af skolerne om deres oplevelser med projektet. BEDRE TRIVSEL FOR DE YNGSTE For eleverne i 2. klasse sker der en klar forbedring af trivslen, målt gennem deres svar på spørgeskemaet (se figur side 5). I 5. klasse er trivslen uændret, mens den falder en lille smule i 8. klasse i løbet af projektet. Målt på deres svar på spørgeskemaet sker der ingen udvikling i elevernes motivation, faglige selvtillid og oplevelse af forældreengagement i løbet af projektet. I interviewene giver mange elever dog udtryk for, at de har været glade for projektet. FAGLIG SELVTILLID I interview bruger eleverne ord som sjovt og hyggeligt, når de beskriver deres oplevelse med familieopgaverne. De beskriver, at opgaverne har motiveret dem, og at det har styrket deres egen faglige forståelse at skulle forklare deres forældre opgaven og diskutere den med dem. SPROGVANSKELIGHEDER Nogle af de interviewede elever fortæller, at deres forældre har haft svært ved at deltage i aktiviteterne, særligt familieopgaverne. Det skyldes i høj grad sproglige vanskeligheder. Denne oplevelse bliver bekræftet af lærerne (se side 10) og peger på, at der i det videre arbejde skal være fokus på sproglig tilgængelighed. 6 LÆR MED FAMILIEN
7 Vi fik opgaverne, og så skulle vi finde ud af det med vores forældre. De hjalp os. Det var ret hyggeligt, så kunne man være sammen og lave noget sammen, og så lærer man på en måde også bedre. (Elev) Det er lidt sværere end at lave almindelige lektier, fordi min familie forstår ikke altid opgaverne. Vi forstår godt, hvad det går ud på, men nogle gange så er det lidt svært for min familie, fordi de ikke helt ved, hvad det er, jeg fortæller. Mine forældre taler dansk, min mor taler dansk, og min far taler en smule dansk, så det var ikke fordi, det var svært for dem at læse. Det var mere, hvad er personkarakteristik, så skulle jeg fortælle, hvad det betød, og hvad det er. (Elev) LÆR MED FAMILIEN 7
8 FORÆLDRENES PERSPEKTIVER De fleste forældre har været glade for at deltage i projektet, som de oplever har gjort dem mere bevidst om deres egen rolle i deres børns læring. Forældrenes svar på spørgeskemaet viser dog, at projektet ikke har ændret deres relation til skolen, som både før og efter projektet har været overordnet positiv. I evalueringen har forældrene svaret på spørgeskemaer om skole-hjem-samarbejdet, om deres syn på skolen og om deres deltagelse i elevernes skolearbejde. En række forældre har desuden deltaget i interview og fortalt om deres oplevelser med projektet. BEVIDST OM EGEN ROLLE Målt på svarene på spørgeskemaet flytter projektet umiddelbart ikke på forældrenes oplevelse af skolen og deres egen rolle. De fleste forældre er tilfredse med skolen og samarbejdet, og det vedbliver de med at være efter projektet. I interview fortæller de fleste forældre, at de har været glade for projektet. De oplever, at det har gjort dem mere bevidst om den rolle, de spiller for deres børns læring, særligt gennem familieopgaverne. Også familieferniseringerne har været værdifulde, fordi de har givet indblik i skolearbejdet. Nogle forældre fortæller dog, at projektet ikke har været særligt synligt for dem, og at aktiviteterne i regi af Lær med Familien har været svære at skelne fra den almindelige undervisning. IKKE ALLE ER MED Både elever og lærere fortæller, at bl.a. forældre med svage danskkompetencer har svært ved at følge projektet. Et væsentligt fokuspunkt i det videre arbejde med Lær med Familien er derfor at sikre, at der i aktiviteterne arbejdes ud fra en differentieret tilgang for at nå alle familier. Det gælder også familier, som ikke har en særlig stærk kultur for læring i hjemmet. 8 LÆR MED FAMILIEN
9 Jeg er blevet mindet om, at jeg også har en rolle i det her med læring. Det har jeg ikke været opmærksom på, eller jeg er kommet lidt væk fra, at jeg også kan give noget den vej rundt. At jeg ikke kun står for sjov og at køre til fritidsaktiviteter. (Forælder) LÆR MED FAMILIEN 9
10 LÆRERE OG PÆDAGOGERS PERSPEKTIVER Det pædagogiske personale på skolerne vurderer, at Lær med Familien har størst gennemslagskraft på de yngste klassetrin. De efterlyser, at der bliver arbejdet videre med projektets materialer og aktiviteter, bl.a. for også at kunne inddrage forældre, som ikke kommer fra hjem med en stærk kultur for læring. I evalueringen har en række lærere og pædagoger deltaget i interview og fortalt om deres oplevelser med Lær med Familien. BEDST FOR DE YNGSTE Særligt lærere og pædagoger i 2. klasse vurderer, at eleverne har haft stor glæde af projektet. I 5. og 8. klasse oplever fagpersonalet ikke, at projektet har gjort en særlig forskel, men understreger, at projektet har et potentiale, hvis det blev introduceret til eleverne på de små klassetrin. DE FLESTE FORÆLDRE DELTAGER Personalet fortæller, at de fleste forældre har deltaget aktivt i projektet, men flere tvivler på, at projektet har rykket noget for de mindst engagerede forældre. Nogle lærere og pædagoger fortæller ligesom nogle elever, at det er særligt svært at få forældre med anden etnisk herkomst end dansk til at deltage i aktiviteterne. FLEKSIBLE REDSKABER Lærere og pædagoger efterlyser flere og mere standardiserede redskaber, når de skal arbejde med Lær med Familien, fx skabeloner til familieopgaverne samt breve og manualer til at informere forældrene. Samtidig er det også vigtigt, at produkterne er fleksible og kan tilpasses den kontekst, de skal indgå i. MERE INDDRAGELSE Lærere og pædagoger oplever ikke, at de er blevet inddraget tidligt nok i beslutningen om at deltage i Lær med Familien, og det kan være et vigtigt fokuspunkt for fremtidige implementeringer: Tidligere inddragelse vil formodentlig skabe større motivation og sikre, at fagpersonalet i god tid vil kunne fortælle forældrene om aktiviteterne og de forventninger og krav, det indebærer. 10 LÆR MED FAMILIEN
11 Der, hvor udfordringen er, er ikke eleverne. De vil rigtig gerne. Det oplever jeg hos mine. Det er forældrene, som skal sættes i gang. (Lærer) Hvis jeg var skoleleder, vil jeg måske bygge det op på en anden måde: Så ville jeg tage fat på indskolingen, fordi løbet er lidt kørt deroppe i 8. klasse., og der er rigtig mange forældre, som er stået af; som har den der, de styrer det selv, og de kommer og siger, hvis de har brug for hjælp. De skal jo være mere selvkørende, end man er i indskolingen, de skal snart videre på gymnasiet eller en anden uddannelse, så sådan skal det være. Så hvis man startede med at introducere det i indskolingen, så kunne man sige, at det blev en del af skolen fremadrettet. (Lærer) LÆR MED FAMILIEN 11
12 Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række aktiviteter, som igangsættes af lærere og pædagoger for at inddrage forældrene i skolearbejdet. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed uanset social baggrund. I dette hæfte kan du læse om de første erfaringer med Lær med Familien. Hæftet bygger på en evaluering, som er gennemført af VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lær med Familien er udviklet af Skole og Forældre i samarbejde med VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet. VIVEs evaluering er udgivet i rapporten Evaluering af projekt Lær med Familien et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen. Rapporten er skrevet af Mikkel Giver Kjer og Julie Schou Nicolajsen og kan downloades via vive.dk. Efter evalueringen er Lær med Familien materialerne blevet tilpasset til udbredelse på øvrige folkeskoler og kan findes via Udgiver: VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Foto: Jesper Voldgaard Design: heddabank.dk e-isbn: ISBN:
Evaluering af projekt Lær med Familien
Rapport Evaluering af projekt Lær med Familien Et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen Mikkel Giver Kjer & Julie Schou Nicolajsen Evaluering af projekt Lær med Familien Et projekt om forældreinvolvering
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereForældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereSkole/hjem-samarbejde: Hvorfor skal forældre blande sig i skolen?
Skole/hjem-samarbejde: Hvorfor skal forældre blande sig i skolen? Hvem er jeg? Kristian Frydkjær Far til 2 børn: Gustav (14) og Anna (11) Formand i skolebestyrelsen på Holbæk By Skole Instruktør for Skole
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereMellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis?
Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis? Resultater fra følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen Kort & klart Om dette hæfte 2 Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, igangsatte
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereAnalyse: Forældreinvolvering i trivsel i indskolingen
Analyse: Forældreinvolvering i trivsel i indskolingen Mary Fonden og Red Barnets undersøgelse er foretaget af Analyse Danmark. Den er baseret på svar fra 594 forældre til børn i 0.-3. klasse. Analysen
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereFordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1
Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1 Spørgsmål 1.2 Er du kvinde eller mand? 1:Kvinde 41 51,9% 2:Mand 38 48,1% Spørgsmål 1.3 Hvor gammel er du? 1 1,3% 2 2,5%
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole
UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør
Læs mereProfessionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereResume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole
! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereDELEBØRN HELE BØRN. Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre. Evaluering af et 4-årigt projekt
DELEBØRN HELE BØRN Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre Evaluering af et 4-årigt projekt Projektet er gennemført i samarbejde med kommunerne Kolding, Randers og Egedal. Udviklet og ledet
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereHandleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018
Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018 Den nationale trivselsmåling gennemføres hvert år i alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Målingen sker i henhold til Bekendtgørelse om måling
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereBilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater
Ådalens Skole Udvikling Hvordan har udviklingen været i trivselsmålingens indikatorer? Social trivsel Rapporten viser, at der er sket en generel positiv udvikling i forhold til om eleverne er glade for
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereKvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017
Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs merePædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn
Forældretilfredshedsundersøgelsen 2015 Søgårdsskolen Mellemtrin Undervisning - Dit barns faglige udbytte af undervisningen Undervisning - Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereBASELINE FOR PERSONALE OG ELEVER GENTAGES TRYGHEDSVANDRINGER GENTAGES TILGÆNGELIGHEDSUNDERSØGELSE GENTAGES
6 TRIN 6 EVALUERING BASELINE FOR PERSONALE OG ELEVER GENTAGES TRYGHEDSVANDRINGER GENTAGES TILGÆNGELIGHEDSUNDERSØGELSE GENTAGES ALLE RESULTATER FOR HELE ÅRET OFFENTLIGGØRES FEJRING AF JERES NYE STATUS SOM
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereUNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I
Til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I 2014-2018 UNDERSØGELSE AF FORÆLDREPERSPEKTIVER
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E K o m m u n e r a p p o r t R a p p o r t 2 0 1 9 Forord I denne rapport fremgår resultaterne af den forældretilfredshedsundersøgelse, der blev
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereSkolelederens indlæg til generalforsamlingen d. 18. april 2016
Skolelederens indlæg til generalforsamlingen d. 18. april 2016 Endnu et skoleår er snart ved at være gået. Hvert år ved denne tid, hvor jeg sidder og skal lave mit indlæg til generalforsamlingen, kommer
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereSparkær Skole & SFO/Klub
SKOLEÅRET 18/19 Sparkær Skole & SFO/Klub Sparkær Skole, Langgade 32, 8800 Viborg Telefon: 87872520 E-mail: skole.sparkaer@viborg.dk Velkommen til Sparkær skole og SFO/Klub Vi vil med denne lille folder
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F i r k l ø v e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereET INTERNATIONALISERINGSPROJEKT - ET FORSØG
ET INTERNATIONALISERINGSPROJEKT - ET FORSØG AFSÆTTET OG IDEEN BAG PROJEKTET http://www.youtube.com/watch?v= zdzfcdgpl4u Et forsøg på at skabe en meningsfuld kontakt med den verden eleverne lærer om i undervisningen.
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mere