Projektets afsæt At intervenere i læreres praksis En virksomhedsteoretisk analyse Konklusion og perspektiver

Transkript

1

2 Projektets afsæt At intervenere i læreres praksis En virksomhedsteoretisk analyse Konklusion og perspektiver

3 Inspiration og afsæt Idealet om det 21. århundredes kompetencer Den danske skolereform ICILS (Bundsgaard et al., 2014), ITL (2011), PISA (Meiding 2011) m.fl. Hvorfor er det tilsyneladende så vanskeligt at integrere undersøgelsesorienteret undervisning med it? Hvordan ser en fagdidaktisk konkretisering ud?

4 Forskningsspørgsmål Hvad kendetegner lærernes didaktiske praksis med at udvikle, gennemføre og evaluere en innovativ undervisning med it i dansk i 8. klasse, hvor eleverne arbejder analytisk undersøgende og produktivt med digitale multimodale tekster med det formål at udvikle elevernes kommunikationskritiske kompetence? Hvilket potentiale og hvilke barrierer viser sig for lærernes løsning af deres opgaver? Hvorfor opstår disse?

5 Erkendelsesteoretisk udgangspunkt Dialektisk materialisme (Marx, Vygotsky, Leontjev) Eksplorativt studie som tillader mødet med det fremmedes anderledesværen (Gadamer, 2007)

6 At forstyrre myretuen Intervention med design-based research: A Stake in the Ground (Barab & Squire 2004)

7 Hvad jeg gjorde Troværdighed i nettekster Intervention med et prototypisk didaktisk design i tre 8. klasser på forskellige skoler

8 Interventionens historiske baggrund John Dewey og progressivismen Deltagelse og erfaring Epokale nøgleproblemer (Klafki) Handlekompetence (Negt, Ziehe, Christensen, Schnack, Bundsgaard) Dermed skriver jeg mig ind en lang tradition for, at skolens opgave er at danne eleverne til deltagelse, demokrati og herredømmefri dialog

9 Design/layout: portalmetafor Troværdighed og virkelighedskonstruktion Ikonisk billedfrise/farver Billede Skrift Multimodal kohæsion Funktionel tyngde Redundans Affordans

10 Mål: Kommunikationskritisk kompetence Middel: sprog om, analyser af og eksperimenter med multimodale tekster Teknologier: interaktive assistenter, digitale læringsobjekter

11 Etiske overvejelser over forskerens rolle? Lydhørhed (Hastrup 2010) Lærerens rolle i design-based research metodologi? (Brown, 1992)

12 Etiske overvejelser over forskerens rolle Kritisk diskursanalyse af feltets centrale metodologiske tekster (Fairclough 1992) Interventionsforskningen vil altid noget med nogen Hvem definerer, hvad det gode er? Hvis interesser står bag det styrende subjekt i interventionen? (forskeren, politikere, læremiddelproducenter ) Risiko for umyndiggørelse af deltagerne og udøvelse af skjulte hegemonier Større lydhørhed over for relationer i fremtidige metodologiske overvejelser over interventionsforskning - fx i læreruddannelsen

13 Hvordan får man øje på noget?

14 En virksomhedsteoretisk analyse Tre generationer: Vygotsky og Den kulturhistoriske skole (1920 erne) Medierende artefakt: redskab el. symbol Leontjev. Individ kollektiv virksomhed Subjekt Objekt/opgave resultat Engeström, 1987: Aktivitetssystemet Regler Fællesskab Arbejdsdeling

15 Analyse Dansk som didaktisk virksomhed Medierende artefakt Subjekt Objekt resultat Regler Fællesskab Arbejdsdeling

16 En modsætningsfyldt praksis Arbejdstidsregler Fællesskabets fagsyn og skjulte normer En individualiseret arbejdskultur der ikke fremmer fagdidaktisk udvikling

17 Lærerudsagn Aj, jeg elsker at lave sådan noget her. Det er så fedt at have tid til det! Helle, lærer på Nørgaardskolen Jeg har været lærer i 12 år, og min undervisning er ikke blevet diskuteret overhovedet. Jeg har ikke rigtig haft andre lærere, der har givet feedback. Interview med Peter, Bakkedalsskolen

18 Analyse Dansk som didaktisk virksomhed Medierende artefakt Det medierende artefakt Subjekt Objekt resultat Regler Fællesskab Arbejdsdeling

19 Artefaktet som et handle- og tænkeredskab Et handleredskab: Vygotsky: primære og sekundære artefakter Primære: tekniske værktøjer (tool) - externally oriented Sekundære: symbolske tegn (sign) - internally oriented Et tænkeredskab: Marx Wartofsky (1979): tertiære artefakter Tertiære: abstrakte tænkemønstre fx modeller, kunstværker, videnskabelige ræsonnementer og fiktioner

20 I den mangetydige praksis, som er lærernes virkelighed, repræsenterer designet en forestilling, som indvirker på lærerne: 1) Designet muliggør, at man kan kommunikere om noget uhåndgribeligt 2) Designet er et tænkeredskab i en social praksis, som påvirker individets måde at ræsonnere og handle på Det medierer lærernes refleksioner Det repræsenterer ophobet historisk viden (ideologi) Det kan re-medieres Et givent design determineres af samspillet i aktivitetssystemet

21 Analyse Dansk som didaktisk virksomhed Medierende artefakt Det medierende artefakt Subjekt Objekt resultat It i praksis Regler Fællesskab Arbejdsdeling

22 It i praksis It muliggør en stilladserende praksis og eksperimenter med digitale multimodale tekster It som en udefrakommende kraft Lærer på Bakkedalsskolen Politisk diskurs

23 Konklusion Potentiale: Fokuseret fagdidaktisk samarbejde i tæt relation til en eksperimenterende praksis med et materielt afsæt ekspansiv læring med it? Barrierer: Double bind-situationer (Bateson 1972) opstår i spændingerne mellem designets progressive ideal og de kulturbestemte praksisformer og normer i aktivitetssystemet en række dilemmaer

24 Perspektiver Designet som et materielt afsæt Forskerrollen i praksisnær forskning Et dialektisk blik på teknologi i undervisningen er et nuanceret blik på teknologi i undervisningen (Ja, det ér en myretue!)

25 Tak for ordet!