KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og henvendte sig til de indklagede.

Transkript

1 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne v/chartis Kalvebod Brygge København V Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede skal erstatte klagers udgifter til ekstra husleje og udgifter til flytning i forbindelse med, at salg af klagers ejendom ikke blev gennemført. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager ønskede at sælge sin ejendom og henvendte sig til de indklagede. Klager og de indklagede indgik en formidlingsaftale for en periode af 6 måneder om salg af klagers ejendom til en kontantpris på kr ,00. Parternes underskrifter er udaterede. Det fremgår imidlertid af formidlingsaftalen, at ejendommen var værdiansat den 10. april 2007, og indklagede har oplyst, at aftalen blev indgået den 9. april Den 5. oktober 2007 underskrev en køber en købsaftale om køb af klagers ejendom for en kontantpris på kr ,00 med overtagelse den 1. marts Det fremgik af

2 2 købsaftalen, at handlen fra købers side var betinget af hans advokats godkendelse af handlen i sin helhed, samt at indsigelser skulle være indklagede skriftligt i hænde senest 14 hverdage fra købers underskrift. Det fremgik videre, at der senest den 22. oktober 2007 skulle deponeres kr ,00 hos indklagede, at der senest den 2. november 2007 skulle stilles pengeinstitutgaranti for kr ,00, samt at køber ville få dispositionsret over ejendommen fra den 1. december 2007, hvis købsaftalens punkt 11 var opfyldt. Det fremgik bl.a. af købsaftalens punkt 11: [ ] Samme dag skrev de indklagede til købers advokat: Tak for behagelig samtale d.d. Jeg bekræfter hermed at overstående handel er betinget af såvel Deres godkendelse som købers pengeinstitut. Vi har d.d. forsøgt at træffe [købers pengeinstitut] men uden held. Vi forsøger igen i næste uge. De indklagede skrev ligeledes den 5. oktober 2007 til købers pengeinstitut og oplyste, at køber havde tiltrådt købsaftalen, som de indklagede samtidig vedlagde til købers pengeinstituts godkendelse. Endelig overbragte de indklagede samme dag købsaftalen til klager sammen med et brev, hvoraf bl.a. fremgik: Til info skal jeg indskærpe at denne er med finansierings og advokatforbehold. Dette vil sige at købers bank samt advokat først skal godkende denne. Vi har forsøgt d.d. at tage kontakt til den pågældende rådgiver men uden held. Vi forsøger igen i starten af næste uge. Købers advokat kigger på sagen straks i næste uge og har bedt om at finansieringsforbeholdet skal tilføjes. Dette er gjort d.d. og besvarelse er sendt til købers advokat samt bank.

3 3 Klager underskrev købsaftalen den 12. oktober Den 19. oktober 2007 skrev de indklagede til købers pengeinstitut bl.a.: Samme dag skrev de indklagede til klager bl.a.: Den 1. november 2007 skrev de indklagede på ny til købers pengeinstitut: Efter gentagne samtaler gennem de sidste to uger kan jeg forstå at du stadigvæk ikke har modtaget det ønskede materiale fra din kunde. Tiden går og vi afventer stadigvæk godkendelsen fra din side. Til info forsættes salget til anden indtil denne foreligger fra dig. Den 2. november 2007 skrev de indklagede til klager, at de endnu ikke havde modtaget godkendelse fra købers pengeinstitut. De indklagede oplyste endvidere, at de fortsatte salget, og at klager endnu havde mulighed for at hæve handlen. Klager flyttede den 22. november 2007 til en lejet ejendom, idet den lejlighed, som klager havde købt endnu ikke var færdig. Købers advokat udfærdigede den 10. december 2007 skøde i handlen, hvilket imidlertid

4 4 ikke blev underskrevet af parterne. Det fremgik af skødet, at overtagelse skulle finde sted den 1. marts 2008, men at det endvidere var aftalt, at køber ville få dispositionsret over ejendommen, når udbetaling var deponeret, der var stillet bankgaranti for restkøbesummen, endeligt skøde var underskrevet af køber, samt når køber havde tegnet hus- og eventuel ejerskifteforsikring, og handelsomkostningerne var betalt. Den 1. april 2008 flyttede klager til sin ny lejlighed. Handlen med klagers ejendom blev ikke gennemført. De indklagede meddelte klager, at en ny køber var interesseret i ejendommen. Det fremgår af korrespondance mellem indklagede og den nye købers advokat, at handlen var betinget af, at finansiering kunne opnås, og at handlen ikke blev gennemført, idet den nye køber ikke kunne få finansieret købet af ejendommen. Klager flyttede herefter tilbage til ejendommen. I oktober 2008 overgav klager salget til en anden ejendomsmægler. Klager har bl.a. anført: De indklagede skal betale erstatning til klager. De indklagede meddelte klager, at der var handlet, og at klager blot skulle flytte, således at køber kunne disponere over ejendommen pr. 1. december 2007, uagtet at der ikke var sket deponering eller stillet bankgaranti i overensstemmelse med købsaftalen. Klager blev ikke informeret om risikoen ved, at deponering og garantistillelse ikke var sket som aftalt, ligesom klager ikke blev oplyst om muligheden for at hæve handlen. Klager har aldrig modtaget de af de indklagede nævnte breve af henholdsvis 5. og 19. oktober 2007 samt 2. november Tværtimod har klagerne ved flere lejligheder fra de indklagede fået oplyst, at der ikke var nogen problemer, og at hun blot skulle fraflytte ejendommen. Den 22. november 2007 flyttede klager til et lejet hus. Klager rykkede flere gange de indklagede for besked om bankgaranti og blev hver gang forsikret om, at den var på vej. Dette fortsatte hele foråret Den 1. april 2008 flyttede klager til sin nye lejlighed, som var blevet færdig. De indklagede oplyste herefter klager om, at køber havde problemer med finansieringen og ikke kunne købe ejendommen. De indklagede oplyste videre, at der nu var en anden køber, som var villig til at købe til den samme pris og på samme vilkår. Herefter gik der flere måneder, inden klager bliver oplyst om, at heller ikke den nye køber kunne få finansieret handlen. Herefter måtte klager flytte tilbage til

5 5 ejendommen. Klager har på den baggrund dels haft flytteomkostninger, idet klager har været nødsaget til at foretage 3 flytninger, dels måttet afholde dobbelt husleje med mere. De indklagede ophørte endvidere i forløbet med at annoncere ejendommen som værende til salg. De indklagede har bl.a. anført: De indklagede bestrider at skulle betale erstatning til klager. Formidlingsaftalen udløb den 10. oktober Herefter oplyste de indklagede klager om, at aftalen kunne forlænges, eller at klager kunne vælge at sætte ejendommen til salg hos en anden ejendomsmægler. Der blev fremsendt en forlængelse af aftalen til klager. Da klager imidlertid ikke oplyste, om klager ønskede at forlænge aftalen, eller om ejendommen skulle sættes til salg hos en anden ejendomsmægler, fortsatte de indklagede med forsøget på at sælge ejendommen. De indklagede gjorde i brev til klager opmærksom på, at handlen var betinget af købers pengeinstituts godkendelse, samt at klager havde mulighed for at hæve handlen. Da de indklagede forsat ikke fik bekræftet, at der var sket deponering af købesummen, rykkede de indklagede købers pengeinstitut den 1. november 2007 samt orienterede klager herom. Også i dette brev blev klager gjort opmærksom på muligheden for at hæve handlen. Brevene til klager blev overbragt klager på dennes skiftende adresser. Der har endvidere været adskillige møder og telefonsamtaler i forbindelse med forsøget på gennemførelse af handlen. Det har klart formodningen mod sig, at de indklagede i forbindelse med disse møder og telefonsamtaler skulle have givet udtryk for, at handlen var gennemført, idet de indklagede netop i brevene havde gjort opmærksom på, at klager fortsat havde mulighed for at hæve handlen. Klager blev gjort opmærksom på, at handlen var betinget af, at køber kunne opnå lånetilsagn. Dette var desværre ikke muligt hvilket heller ikke var tilfældet i den anden handel, hvilket der, finanskrisen og markedet taget i betragtning, ikke var noget at sige til. Der gøres opmærksom på, at skødet ikke blev underskrevet af klager eller køber. De indklagede bestrider endvidere, at man uden varsel skulle have stoppet

6 6 salgsfremstødet af ejendommen, samt at dette først skete, efter at klager havde meddelt de indklagede, at en ny ejendomsmægler havde overtaget salget af ejendommen. De indklagedes fotos er endvidere vederlagsfrit fremsendt til klagers nye ejendomsmægler. De indklagede og klager drøftede endvidere muligheden for udlejning af den omhandlede ejendom eller af den nye lejlighed. At klager selv valgte at flytte flere gange, er de indklagede ikke ansvarlige for. Nævnet udtaler: De indklagede har til nævnet fremsendt korrespondance vedrørende købers pengeinstituts godkendelse af den først indgåede handel, korrespondance med købers advokat samt korrespondance vedrørende information af klager i forbindelse hermed. Klager har til sagen oplyst, at klager ikke har kendskab til den pågældende korrespondance. Klager har endvidere til nævnet oplyst, at klager ikke har fået rådgivning om muligheden for at hæve de to handler, ligesom klager har oplyst, at de indklagede anbefalede klager at fraflytte ejendommen, selvom der ikke var deponeret eller stillet bankgaranti. De indklagede bestrider at have rådgivet klager, som af denne anført. Nævnet finder herefter, at en stillingtagen til klagepunkterne forudsætter en nærmere bevisførelse, herunder forklaringer fra de involverede personer. En sådan bevisførelse ligger uden for rammerne af en nævnsbehandling. Afvisningen sker under henvisning til Vedtægter for Klagenævnet for Ejendomsformidling 14, stk. 2, ifølge hvilken bestemmelse nævnet kan afvise klager bl.a. på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger. Konklusion: Nævnet må afvise at tage stilling til sagen. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager 20, stk. 1, og nævnets vedtægter 20, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 20, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand

7 7