AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Transkript

1 AfgrødeNyt NR februar 2015 INDHOLD Aktuelt i marken Skal kvælstofmængden til vinterraps reduceres? Gødning til frøgræs Fungicidresistens hos septoriasvampen i hvede Tidlig sået korn Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Selvom det er blevet lysere og foråret venter lige om hjørnet, så anbefaler vi ikke generelt at starte med udbringning af gødning nu. Undtagelsen er de ejendomme, der har brug for at få kørt noget gylle ud pga. pladsproblemer. Generelt er afgrøderne meget veludviklede og har ikke brug for gødning tidligt. I vintersæden anbefaler vi generelt at vente med første tildeling af gødning til sidste halvdel af marts. I de meget velvoksne marker bør den første tildeling af kvælstof være meget begrænset. Del gerne mængden af handelsgødning, hvis det kan lade sig gøre. Også i vinterrapsen anbefaler vi at dele gødningen. Kør en mindre mængde ud i starten af marts og gem resten til slutningen af måneden. Overvej om den samlede mængde af kvælstof skal reduceres, så mere trængende afgrøder kan få glæde af den. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Vi hører, at der i marker med meget veludviklede efterafgrøder er problemer med at nedfælde gyllen. Det vil her være en mulighed at slangeudlægge forsuret gylle og derefter pløje. Vælges denne løsning, så skal der samtidig udbringes forsuret gylle på et 1/5-del så stort areal af vintersæd, og kommunen skal have besked. Et andet alternativ er at vente med udbringning af gyllen, til vårsæden har 2-3 blade. De sidste års forsøg har vist en god udnyttelse af forsuret gylle til vårsæd på dette tidspunkt. I efteråret 2014 så vi ualmindeligt mange bladlus, og mange vintersædsmarker er allerede testet positive for havrerødsot. En test viser blot, at marken er angrebet af havrerødsot men ikke noget om angrebets styrke. Hvor hårdt marken er angrebet vil først vise sig i april, når væksten for alvor tager fat. Det er altså først på det tidspunkt, mu-

2 Aktuelt i marken Gødning til frøgræs Fortsat fra side 1 ligt at afgøre om marken er så hårdt angrebet, at den skal sås om. Hvis du har afgrøder, hvor du tvivler på, om de overlever, så tildel dem ikke mere kvælstof end, at en vårafgrøde, ved en eventuel omsåning, kan udnytte kvælstoffet. Vi kan se, at manganmangel breder sig i en del vintersædsmarker. I marker med symptomer eller hvor der er erfaring for manganmangel, bør der tildeles mangan eller eventuelt udspredes f.eks. 100 kg svovlsur ammoniak pr. ha, så snart der kan køres i marken. Hvis du endnu ikke har bekæmpet græsukrudt i din vinterraps, og der er behov for det, så er det muligt at anvende Kerb 400 SC i hele februar. I vinterraps anbefaler vi kun vækstregulering med Caryx i foråret i meget kraftige marker, hvor der er mere end 40 tyndstilkede planter pr. m 2, eller hvor der er erfaring for lejesæd. Caryx virker ved at reducere længdevæksten og dermed I efteråret 2014 har vinterrapsen de fleste steder udviklet sig særdeles godt. Vi har fundet en kvælstofoptagelse på kg kvælstof pr. ha i de marker, vi har målt på. Det vil sige kg kvælstof pr. ha mere end normalt. minimere risikoen for lejesæd. I Landsforsøgene har der kun været sikre nettomerudbytter i 2 ud af 25 landsforsøg udført i perioden ved anvendelse af 0,7 l pr. ha Caryx i foråret. En eventuel vækstregulering kan påbegyndes i st. 30, dvs. når vinterrapsen begynder at strække sig. Vær opmærksom på at Caryx kun må anvendes én gang pr. vækstsæson. Endnu har vi ikke C, men så snart temperaturen når derop, er det tid til at kigge efter glimmerbøsser i rapsen. I det tidlige knopstadie er rapsen mest følsom, og skadetærskel er 3 glimmerbøsser pr. plante I rajgræs til frø er der i år mulighed for at bekæmpe rapgræsser, da Kerb 400 SC har opnået en godkendelse til mindre anvendelse. En eventuel bekæmpelse bør foretages med 0,2-0,4 l Kerb 400SC pr. ha, så sent som muligt inden 1. marts. Det er sandsynligt, at kravet til pligtige efterafgrøder øges i efteråret 2015 til 13 og 18 % for ejendomme, der bringer henholdsvis Skal kvælstofmængden til vinterraps reduceres? Den ekstraordinært store kvælstofoptagelse i vinterrapsen i efteråret bør indregnes i gødningsplanen i foråret Tommelfingerreglen under danske forhold er, at 50 % af meroptagelsen af kvælstof om efteråret i forhold til normaloptagelsen bør indregnes i gødningsplanen i foråret. Hvis 50 % af dette meroptag kan udnyttes i foråret, er det derfor realistisk, at vi kan fratrække kg N pr. ha i vinterrapsen i gødningsplanen. Vinterrapsen kan sagtens udnytte denne ekstra kvælstof, men der er andre afgrøder som f.eks. hvede, hvor den ekstra kvælstof vil gøre mere gavn. mindre eller mere end 0,8 DE pr. ha ud. For ejendomme med meget husdyrgødning ser det altså ud til at vi skal regne med 18 % fremfor 17 %, som der tidligere er meldt ud. Vi vender tilbage, når vi ved nærmere. Husk at kvælstofprognosen kommer i sidste halvdel af marts. Den afgør, om kvælstofnormen for korn og forårssåede afgrøder skal korrigeres. Udarbejder du selv Fællesskemaet så husk at angive, hvilke marker du eventuelt skal have MFO-efterafgrøder i. Det er muligt at sætte kryds i alle for så senere at have frit valg for placeringen. Du skal endvidere være opmærksom på, at hvis du ikke udnytter alle betalingsrettigheder, så bliver de overskydende inddraget i år. Kapitelstaksterne for 2014 er kommet. For vårbyg er den 116,34 og for hvede 112,45. De korrigerede kapitelstakster finder du på vores hjemmeside. Hvis rapsen er gødet med mere end 40 kg kvælstof pr. ha i efteråret i handelsgødning eller ammoniumandelen af husdyrgødning, så er det denne mængde, der erstatter normaloptagelsen. Altså har rapsen fået 60 kg kvælstof pr. ha i efteråret, og den har optaget 80 kg kvælstof pr. ha i efteråret, så er det kun forskellen mellem 80 og 60 = 20 kg kvælstof pr. ha, hvor halvdelen altså 10 kg kvælstof pr. ha, regnes for at være ekstra til rådighed i foråret. Foråret nærmer sig, og hvis vejret forsætter som nu, kan vi lige som sidste år konstatere, at det igen har været en meget mild vinter, der kun har budt på få ugers vækstpause. For mange frøavlere vil årets første arbejdsopgaver i marken være udbringning af gødning til frøgræsset. Det optimale tidspunkt for de fleste typer er ved vækststart, når jorden er farbar i starten af marts. Den tidlige gødskning er med til at sikre et stort antal frøstængler pr. m², hvilket er afgørende for et stort frøudbytte. Man skal dog huske, at det ikke er muligt at rette op på manglende tildeling af gødning i efteråret ved at tildele mere om foråret. I rødsvingel og bakkesvingel anbefales det generelt ikke at udbringe gylle om foråret, da afgrøderne er følsomme for færdsel, ligesom risikoen for bundgræs stiger. Øvrige frøgræsser kan normalt tildeles op til halvdelen af planlagte kvælstof mængde fra gylle i foråret. Det kræver dog, at gyllen fordeles perfekt, samt en præcis værdiansættelse af gyllens kvælstofindhold. En ujævn fordeling af gyllen vil resultere i en uensartet og tvemoden mark. Generelt bør det tilstræbes at udbringe gylle, hvor der efterfølgende er udsigt til nedbør, så kvælstofeffekten sikres. Eventuelt kan effekten forbedres ved anvendelse af forsuret gylle. Dette gælder især for kvæggylle. For de fleste frøgræsarters vedkommende er deres respektive N-kvote noget under det økonomiske optimum. Selv ved lavere frøpriser vil det stadig, for mange, være en potentiel højværdiafgrøde, der bør prioriteres ved omfordeling af kvælstof fra andre afgrøder. Nogen henter ekstra kvote ved efterslæt, der har en norm på op til 108 kg N pr. ha i de tidlige arter og sorter. På mange ejendomme vil ekstra kvælstof til frøgræsmarken kunne hentes ved at trække de kraftige rapsmarker i forårstildelingen. Dette kan normalt gøres uden udbyttenedgang til følge. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. For de fleste arter vil der være forskellige forhold, der påvirker den optimale kvælstofmængde. I engrapgræs vil det typisk være afhængigt af sortens stængellængde og forfrugtsværdien i dækafgrøden for førsteårs marker, og det vil variere fra kg N. For rødsvingel vil man ligeledes skulle skelne til sorten, hvor de kortstråede generelt tilføres mest, og de kraftigt voksende sorter med lange udløbere gødes lidt mindre. For almindelig rajgræs vedkommende vil de tidlige fodertyper skulle tildeles mindst, og de sildige fodersorter, plænetyperne og 2. års marker tildeles mest kvælstof. Art N efterår N (optimal) forår N-kvote Gylleudbringning forår Udbringning forår Kg pr. ha Kg pr. ha Kg pr. ha Bakkesvingel Primo Marts Hundegræs Max 66 % af kg N Primo Marts Strandsvingel Max 50 % af kg N Primo-Medio Marts Engrapgræs Max 50 % af kg N Primo Marts Rødsvingel Primo Marts Alm. Rajgræs Max 50 % af kg N Ultimo Marts Primo April 2 3

3 Fungicidresistens hos septoriasvampen i hvede Hvedegråplet også kaldet Septoria, kan føre til betragtelige udbyttetab i hvede, og derfor er svampeerne mod Septoria nogle af de vigtigste er i vækstsæsonen. Desværre er Septoria også den svampesygdom i hvede man, ud fra en resistensmæssig betragtning, er mest bekymret for i øjeblikket. I Danmark er der kun få middelgrupper til rådighed til bekæmpelse af Septoria. I tabellen ses en oversigt over virkemekanismer i korn. Til brug i hvede er der ud over triazolerne mod Septoria således kun Folpet og Boscalid (indgår i og Viverda) samt strobiluriner til rådighed. Triazoler er den vigtigste middelgruppe til svampebekæmpelse i korn. Der er ingen nye virkemekanismer på vej foreløbig. Godkendelse af flere SDHI-midler ville dog kunne lette presset på triazoler, men der er desværre også en betydelig risiko for resistensudvikling mod SDHImidler. For at mindske denne risiko bør midler med Boscalid ( og Viverda) maks. bruges to gange pr. vækstsæson i hvede. Procent bekæmpelse af Septoria med 2 gange halv dosering /Maredo/Opus i forsøg i Kilde: Aarhus Universitet. Oversigt over virkemekanismer i de godkendte svampemidler i korn Virkemekanismer Indgår i Phtalamid Folpan Lav Anilinopyrimidiner Stereo Middel Triazoler (DMI midler) Armure,, Ceando, Folicur/Orius, Juventus, Opera, Middel Opus//Maredo, Osiris, Proline, Prosaro, Stereo, Tilt/Bumper, Viverda Benzophenoner Flexity, Ceando Middel Også i Landsforsøgene fra 2014 er set utilstrækkelig effekt med vores almindelige danske anbefalinger i flere tilfælde trods god timing af erne. Nedsat følsomhed af fungicider skyldes ofte forandringer i de gener, hvor aktivstofferne interagerer de såkaldte target - gener. Mange vil huske udviklingen af strobilurinresistens hos septoriasvampen. Strobilurinerne blev registrerede i Danmark i 1998, og 5 år efter så vi de første tegn på resistens hos Septoria i Danmark såvel som i de fleste andre nordeuropæiske lande. Hvordan kan resistens forsinkes? Da der ikke er nye midler med nye virkemekanismer på vej, er det vigtigt, at vi sikre en anvendelsespraksis, som kan forsinke en videre resistensudvikling hos Septoria overfor triazoler. Derfor anbefaler vi følgende i hvede for at forsinke resistensudviklingen: undgå så vidt muligt meget modtagelige hvedesorter. tilstræb maksimalt 3 svampeer med triazoler pr. sæson, og hold det gerne lavere, hvis risikoen for angreb er lav. brug ikke så lave doser, at der er behov for mange er. brug andre midler end triazoler og SDHIer ved en meget tidlig mod specifikt meldug og gulrust. anvend blandinger af forskellige virkemekanismer, da det mindsker risikoen for resistensudvikling (f.eks. = triazol + SDHI, Viverda = triazol + SDHI + strobilurin, blandinger af triazoler f.eks. + Proline). brug kun samme triazol maksimum 2 gange pr. vækstsæson. brug kun /Viverda maksimum 2 gange pr. vækstsæson. I tabellen på side 6 finder du vores anbefalinger til svampebekæmpelse i vinterhvede. Markforsøg fra AU-Flakkebjerg har i 2014 vist en markant lavere effekt af triazoler mod Septoria end tidligere år, hvilket er meget bekymrende (se figuren side 5). I forsøgene har effekten været mest faldende for epoxiconazol (indgår i bl.a. / Maredo/Opus), men også for prothioconazol (Proline) har effekten været aftagende. 4 5

4 Strategi for svampebekæmpelse i hvede 2015 Tidlig sået korn I hvede er tilstræbt løsninger, der er økonomisk optimale samtidig med, at der tages hensyn til resistensudviklingen. Det er vigtigt at vælge forskellige aktivstoffer ved den Vinterhvede Stadie (ca. 20/4) Basisløsning Septoria Dacanto, Hereford, Mariboss, Jensen delte aksbeskyttelse af hensyn til at udsætte resistens. Desuden er det tilstræbt at aktivstofferne kun anvendes maks. 2 gange pr. sæson. Der er en løsning for de små landmænd, således at de så vidt muligt friholdes for ikke at få for mange sjatter. Stadie 33 (ca. 5/5) Stadie 39 (ca. 20/5) Stadie 59 (ca. 5/6) 0,2 Orius + 0,15 Proline 0,2 Proline 0,15 Proline + 0,15 (35/13) 0,15 Proline +0,15 (33/20) I efteråret havde vi fokus på tidlig såning af korn. Det havde vi, fordi der i efteråret 2014 blev sået mere vintersæd i slutningen af august og begyndelsen af september, end vi normalt er vant til. Skønsmæssigt blev det vurderet, at der på Fyn pr. 12. september var tilsået ca. 25 % af det planlagte hvedeareal, ca. 10 % af vinterbygarealet og 70 % af vinterrugarealet. Vi valgte at følge vinterafgrøderne hos Lars Storm, som bor tæt ved Allesø nord for Odense. Vi besøgte hans tidligt såede vinterafgrøder hver uge for at følge afgrødernes udvikling og deres behov for ukrudts-, sygdoms- og insektsbekæmpelse samt næringsstofttildeling. Resultatet af registreringerne blev hver uge bragt i efterårets AfgrødeNyt. Det er intensionen, at vi vil følger op på afgrøderne hos Lars Storm i løbet af foråret, for at se hvorledes de har klaret vinteren. Vi har dog smugkikket lidt og været på vintervisit den 15. januar. Der var dog ikke sket meget så meget med afgrøderne siden sidste besøg den 12. november. Der er blevet sprøjtet mod sneskimmel i alle afgrøder med 0,6 l Orius i slutningen af november. Små hvedearealer Basisløsning Septoria (33/27) (33/27) Meldugløsning Flere sorter er mddelmodtagelige. Angreb afhænger ofte af lokalitet 0,25 Flexity (50/0) 0,2 Orius + 0,15 Proline 0,2 Proline 0,15 Proline + 0,15 (35/13) + 0,25 Orius + 0,25 Orius (53/40) Vinterbyg 16. januar 2015 Vinterhvede 16. januar 2015 Rustløsning Substance, JB Asano 0,25 Orius /0,2 Comet 20/20 0,2 Orius + 0,15 Proline 0,15 Proline + 0,15 (35/13) (33/20) Bladpletløsning F.eks.reduceret jordbeh. forf. Korn og sorterne Hereford, Jensen, Elixer, Nakskov, Substance, Tuareg 0,15 Bumper 0,15 Orius + 0,15 Proline 0,3 Proline (37/0) + 0,2 Bumper (73/40) Vinterrug 16. januar 2015 Tallene i parentes angiver (% normaldosering/% af max tilladte dosis) af den med fed skrift fremhævede dosering og middel. 6 7

5 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Besøg den 15. december Vinterbyg (hybrid) Vinterrug (hybrid) Vinterhvede Sort Sy Trooper Palazzo Mariboss Forfrugt Vinterhvede Vinterhvede Vinterraps Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Sådato 28. august 29. august 2. september Planteantal, pl/m2 ca. 140 ca. 120 ca. 170 Sådybde, cm Stadie den 20. okt. St. 29 (8-10 sideskud) St. 29 (10-12 sideskud) St 27 (8-10 sideskud) Dato for 1.ukrudts (kørespor netop synlige) 6. september 7. september 11. september Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Middel og dosering 1. Dato for 2. (ukrudt og bladlus) Anvendt sprøjteteknik ved 2. for at undgå fordampning af Boxer Middel og dosering 2. Dato for 3. 0,5 Stomp CS + 0,08 Sempra 0,5 Stomp CS + 0,08 Sempra 0,5 Stomp CS + 0,08 DFF 23. september 23. september 23. september Der er sprøjtet om natten (fra kl ) 200 ltr pr ha 3 bar Ca 8 km/t Bomhøjde ca 50 cm 1 Boxer + 0,2 Briotril + 0,15 Karate/Cyperb Boxer + 0,2 Briotril + 0,1 Karate/Cyperb september 1 Boxer + 0,2 Briotril + 0,1 Karate/Cyperb 100 Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal hka@centrovice.dk Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr klp@centrovice.dk Helle Elander Tlf. nr Mobil nr hbe@centrovice.dk Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr kan@centrovice.dk Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr hsl@centrovice.dk Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr kil@centrovice.dk Middel og dosering 3. Middel og dosering 4. 0,1 Cyperb kg mangansulfat + 0,15 l spredeklæbemiddel 2 kg mangansulfat + 0,15 l spredeklæbemiddel 0,1 Cyperb 100 0,1 Cyperb 100 Dato for oktober 11. oktober 11. oktober Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr mm@centrovice.dk Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr mwl@centrovice.dk Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr mih@centrovice.dk Dato for oktober Middel og dosering 5. 0,45 l Atlantis Middel og dosering 6. 0,6 l Orius 0,6 l Orius 0,6 l Orius Dato for 6. Slutningen af nov. Slutningen af nov. Slutningen af nov. Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr ove@centrovice.dk Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr pej@centrovice.dk Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr slh@centrovice.dk Den næste tid skal holdes øje med Manganmangel Manganmangel Manganmangel Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr thw@centrovice.dk Torben Justesen Tlf nr Mobil nr tbj@centrovice.dk Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr lbj@centrovice.dk 8 9

6 Kommende arrangementer Naturplejeaften Den 3. marts 2015 kl afholder Centrovice et møde om naturpleje. Med den nye landbrugsreform er der på flere måder skabt bedre rammer for naturpleje. Vi indbyder til en aften, hvor du vil blive opdateret på de nyeste muligheder indenfor EUtilskud og få indblik i hvordan kommunernes naturplejeindsats foregår både mht. aftaler og tilskud. Vi skal bl.a. hører Per Spleth, Seges (tidligere Videncenter for landbrug) om økonomi i kvægbesætninger, der udfører naturpleje, samt Christian Christiansen, formand for foreningen Smag på landskabet om afsætning af naturplejekød og mærkningsordning. Du vil få mulighed for at snakke med andre, der interesserer sig for naturpleje, og Centrovice vil også præsentere nye muligheder for mere erfaringsudveksling via vores kommende ERFA-gruppe for naturplejere og vores Facebookside. Du kan se det fulde program på vores hjemmeside www. centrovice.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Endvidere kan du tilmelde dig på telefon Arrangementet er åbent for alle og koster kr. 75 incl. kaffe og kage. VIGTIGE DATOER 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2013/ marts: Sidste frist for at indsende mark- og gødningsplan samt kort over udspredningsarealer til kommunen, hvis der er udspredt produkter efter slam- eller bioaskebekendtgørelsen. 31. marts: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2013/ april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2014/ april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) 21. april: Sidste frist for at indberette mark, hvor der kan sås MFO-efterafgrøde 11. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 18. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort Erfa-gruppe: Fokus på bundlinjen i dit markbrug Vil du have et bedre kendskab til bundlinjen i dit markbrug? Er du interesseret i at vide, hvad det koster dig at producere 1 hkg korn? Og kunne du tænke dig at arbejde målrettet med at forbedre bundlinjen via øgede udbytter, øget effektivitet og sparede omkostninger? Så er erfa-gruppen Fokus på bundlinjen i dit markbrug noget for dig. Udover et øget fokus på din bundlinje, giver erfa-gruppen dig naturligvis mulighed for at trække på andres erfaringer. Kom til gratis intromøde i erfagruppen den 25. februar kl På intromødet præsenterer planteavlskonsulent Kirsten Larsen, som er tovholder på erfa-gruppen, forskellige ideer til, hvilke emner erfa-gruppen kan arbejde med men lige så vigtigt er det, at du kan komme med dine ideer til indhold. Hvad synes du er allermest vigtigt at arbejde med? For at sikre, at vi kommer hele vejen rundt om bedriften deltager desuden virksomhedskonsulent Søren Bjerring Bækholm, planteavlskonsulent Søren Lykkegaard Hansen og leankonsulent Inger- Marie Antonsen. Intromødet er gratis og uforpligtende, og du behøver ikke at tage endelig stilling til, om du ønsker at deltage i erfa-gruppen, før efter intromødet. Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside eller på telefon Det var årets første nummer af AfgrødeNyt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 18. marts Med venlig hilsen Planteavlskontoret 10 11

7 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering