SEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS

Transkript

1 SEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS

2 SEGES Forlag KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS

3 KORN, RAPS OG BÆLGSÆD MAJS Forfatter: Redaktionsgruppe: Redaktør: Layout: Forsidefoto: Annemette Pagter, LMO Planteavl Rolf Thostrup Poulsen, Asmildkloster Landbrugsskole Max Jørgensen, SEGES Forlag Lene Kruse Kessler, Grafica Erik Pedersen, LMO Udgiver: SEGES Forlag Agro Food Park Aarhus N T E forlag@seges.dk W seges.dk/forlag 1.. udgave 2018 Om forfatteren: Annemette Pagter er cand. agro. Har arbejdet som planteavlskonsulent siden 1995 og er ansat hos LMO i Søften. Rådgiver primært indenfor salgsafgrøder som korn, raps, bælgsæd og frøgræs. Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

4 Forord Denne pdf omhandler kun dyrkning af majs til modenhed. Et kapitel, som stammer fra bogen Korn, raps og bælgsæd, men som ikke er med i den trykte udgave. Korn, raps og bælgsæd omhandler dyrkningen af afgrøderne fra såning til opbevaring eller salg efter høst. Herunder fordele og ulemper for afgrøden i sædskiftet, hvordan planten er opbygget, udbytteniveau, sortsvalg, såning, gødning, planteværn, høst, tørring og opbevaring samt kvalitet og afsætningsmuligheder. Bogen er skrevet til eleverne på landbrugsskolerne, til landmænd og andre med interesse for dyrkning af korn, raps og bælgsæd. Hovedvægten er på konventionel dyrkning, men økologisk dyrkning er omtalt i slutningen af hvert enkelt afsnit eller afgrøde, hvis dyrkningen adskiller sig fra den konventionelle. Som supplement til bogen anbefales Oversigt over Landsforsøgene, SortInfo.dk, beretninger fra det Jordbrugsfaglige Fakultet ved Aarhus Universitet og diverse vejledninger fra styrelser omkring lovgivning. Dyrkning af jorden og maskinvalg er behandlet grundigt i bøgerne Planteproduktion og Markens Maskiner fra SEGES Forlag. SEGES Forlag april 2018

5 Majs Majs er den mest varmekrævende af kornarterne. Danmark ligger på den nordlige grænse for dyrkning, og kernemajs dyrkes primært i Sydeuropa. Der er gennem de seneste år forædlet sorter, som bedre kan klare det kølige klima i Danmark samtidig med, at vi har fået et varmere klima. Dette afsnit vil kort omtale dyrkning af kernemajs til svinefoder. For mere uddyb ende information anbefales kapitel 3 i bogen Dyrkning af grovfoder af Martin Mikkelsen, SEGES. Areal og udbytteniveau Arealet med majs til modenhed var i 2017 på kun ca hektar. Fire år tidligere var det mere end det dobbelte. Kornprisen har stor betydning for, hvor økonomisk attraktivt det er at dyrke kernemajs. Udbytteniveauet kan variere meget afhængig af lokaliteten og året. I den sydlige del af Danmark er der i sortsforsøgene høstet op til 127 hkg kernemajs (15 % vand) svarende til FEsv pr. ha. Foto: Erik Pedersen, LMO. Sort Forholdstal for udbytte af FEsv pr. ha Yukon, FEsv pr. ha Yukon Ambition Amagrano Fieldstar Glory Gatsby Sergio KWS Figur 1. Majsplante. Tabel 1. Oversigt over flere års landsforsøg med udvalgte majssorter til kernemajs. 4 Korn Raps Ært

6 Jordoverflade Kimstænglen Frø Primær rodsystem fra kimen i frøet Figur 2. Majsplantens rodsystem. Figur 3. Hel majsplante og hunblomst. Støtterødder fra stængelled. Sekundær rodsystem fra stængelled. Vækst Majs hører til græsfamilien, og betragtes som en kornart, selvom den adskiller sig meget fra de andre kornarter. Udviklingsstadiet beskrives ved BBCH-skalaen. Majsens rodsystem består af et primært, som vokser fra kernen og lodret ned i jorden. Efter 3-4 uger dannes et sekundært rodsystem mellem kernen og jordoverfladen. Rødderne vokser både vandret og lodret. Til sidst udvikles støtterødder lige over jordoverfladen, som forhindrer planten i at vælte. Stænglen strækker sig, bliver 2-3 meter høj og udvikler blade. Der udvikles kun få sideskud på de dyrkede sorter. Majsens hanblomst afslutter stænglen og bliver synlig før hunblomsten. Når hunblomsten bliver synlig udvikles den på en spindel i et bladhjørne, som efter bestøvning i slutningen af juli og starten af august danner en kolbe - normalt kun en pr. plante. Kolben består af en stilk, en spindel, kerner og svøbblade. Der kan være kerner pr. kolbe, som sidder i 8-18 rækker på spindlen. Majs 5

7 Anvendelse Kernemajs benyttes primært som foder til søer og slagtesvin, men kan også bruges til slagtekalve og som energifoder til højtydende malkekøer. Opbevaring Kernemajs kan opbevares iltfrit, konserveret med syre eller nedtørret. Se en oversigt over de forskellige metoder i tabel 2. Der er en tæt sammenhæng mellem majsvarmeenheder og udbyttet. Til kernemajs kræves mindst majsvarmeenheder. Tabel 2. Oversigt over forskellige opbevaringsmetoder til kernemajs. Metode Formalet/ crimpet Pct. Vand ved høst Mål Min. max. Betydning for opbevaring For tør For våd Ensileringsmiddel Plansilo, stak eller silopose Gastæt silo med topudtag Gastæt silo med bundudtag med spuledyse Dårlig ensilering +/ For lidt CO 2 (tilsæt tøris) For lidt CO 2 (tilsæt tøris) Saftafløb (?)*) Saftafløb Saftafløb Gastæt silo med rustfri stålkegle (Assentoft) For lidt CO 2 (tilsæt tøris) Danner bro i siloen Gastæt silo med alm. undudtag til korn LIPP-systemet (tilsætning af vand til 50 pct. vand) Konservering med propionsyre For lidt CO 2 (tilsæt tøris) max. 50 Kan ikke pumpes Danner bro i siloen Risiko for utilstrækkelig fermentering - under 30 max. 35 Ingen Store omkostninger til syre + Kilde: Dyrkningsvejledning kernemajs, Landbrugsinfo. *) Behovet for at tilsætte et ensileringsmiddel er størst ved ensilering af kernemajs i silopose og i kernemajs opbevaret i stak eller plansilo til sommerfodring. 6 Korn Raps Ært

8 Majsvarmeenheder (MVE) beregnes ud fra døgnets minimums- og maksimumstemperatur. Et døgn giver et bidrag til varmesummen hvis minimumstemperaturen er over 4,4 grader eller maksimumstemperaturen over 10 grader. Bidraget fra hvert døgn lægges sammen fra 15. april til 15. oktober. Geografisk findes de bedste betingelser for dyrkning af kernemajs i de kystnære områder på øerne, samt langs kysterne i den sydlige del af Jylland, fordi majsen her kan nå at modne kernerne inden frosten standser væksten. Dermed vil det også være her, sandsynligheden for et højt udbytte er størst. Figur 4. Procent år med gennemsnitlig mindst majsvarmeenheder for perioden Gennemsnittet dækker over, at der i alle egne af landet er forekommet år, hvor antallet har været hhv. over eller under Majs i sædskiftet Majs dyrkes ofte i monokultur for at få den placeret på de varmeste marker med gode læforhold. Der er ingen sædskiftesygdomme ved majs efter majs, men der kan forventes et lidt højere udbytte ved majs i sædskifte frem for monokultur. Dyrkning i monokultur kan efter nogle år give problemer med rodukrudt. Fordelene ved at majs indgår i et sædskifte frem for monokultur er blandt andet: Forfrugtsværdien udnyttes Rodukrudt kan bedre og billigere bekæmpes i korn Mindre risiko for, at ukrudtsarterne grøn skærmaks og hanespore opformeres En anden afgrøde kan udnytte en del af den store fosformængde, majsen får. Sandjord bliver hurtigere varm i foråret end lerjord, og er derfor mere velegnet til dyrkning af majs. Hvor der er mulighed for vanding på sandjord, skal marken vandes op til markkapacitet ved begyndende blomstring, hvor majsen er mest følsom for vandmangel. Når det skal afgøres om kernemajs skal indgå som afgrøde til fodring af svin på en ejendom, sammenlignes ofte med dyrkning af vårbyg. Kilde: SEGES. De afgørende faktorer for at vælge kernemajs er lokalitet, alternativt bygudbytte, forarbejdningsmetode og kornprisen. Majs 7

9 Stykomkostningerne, det vil sige omkostningerne til udsæd, gødning og planteværn er ca kroner højere i kernemajs end i vårbyg. Hertil kommer øgede omkostninger til lager og forarbejdning som ofte vil være i størrelsesordenen øre pr. FEsv, afhængig af om der ensileres eller bruges gastæt silo. Lokaliteten og dermed klimaet er meget afgørende for at få det høje udbytte. På det rigtige sted kan det være et alternativ til vårbyg, især på marker med lavt bygudbytte. Kornprisen er også afgørende. Ved 100 kroner pr. hkg, kræves et merudbytte på mindst 22 hkg majs for at kernemajs giver samme økonomiske resultat som vårbyg. Fordele ved dyrkning af kernemajs: Stort udbyttepotentiale, især i milde egne af landet og på lettere jordtyper Bedre arbejdsfordeling over året Mulighed for en bedre udnyttelse af maskinerne. Ulemper ved dyrkning af kernemajs: Risiko for indhold af fusariumtoksiner Risiko for lavt udbytte i tilfælde af en kølig sommer eller tidlig frost i efteråret For nogle øget brug af maskinstation og måske mindre brug af egne maskiner. Ved dyrkning af vinterhvede eller triticale efter majs, er der øget risiko for, at kernerne angribes af Fusarium, som kan producere toksiner. Pløjning inden såning mindsker risikoen, ligesom en sprøjtning under blomstring kan blive aktuel. Valg af sort Da Danmark ligger på den nordlige grænse for majsdyrkning bør kun vælges sorter, som er afprøvet i Danmark. Kernemajs står normalt i marken 3-4 uger længere end majs til helsæd, og det kræver derfor en tidlig sort. Standfasthed vurderes ud fra procent nedknækkede kolber i forsøgene. En god resistens mod majsbladplet, majsøjeplet og fusarium skal så vidt muligt foretrækkes. De fleste oplysninger kan findes på sortsinfo.dk. Sortsvalg kernemajs: Tidlig sort der kan nå ned på % vand inden midt oktober (til vådkonservering ved ensilering eller gastæt silo) Højt udbytte af foderenheder til slagtesvin (FEsv) og søer (FEso) gennem flere år Høj foderværdi God standfasthed Lavt indhold af fusariumtoksinerne DON og ZEA God resistens mod bladplet og øjeplet. Såning Majs kræver en gennemsnitlig døgntemperatur i 10 cm dybde på 8 grader C for at spire optimalt. Samtidig skal vejret være stabilt efter såning, da kulde kan svække planterne og gøre dem mere modtagelige for f.eks. fusarium. På milde lokaliteter vil såning kunne ske fra midt april og fra slutningen af april i områder med sen nattefrost. 8 Korn Raps Ært

10 Majsen sås med 75 cm rækkeafstand, så den kan høstes med et rækkeafhængigt plukkebord. Det optimale plantetal varierer fra 8 til 9 planter pr. m 2 svarende til til frø pr. ha ved en markspiring på 90 %. Det højeste plantetal anvendes under gode forhold ved tidlig såning, og det laveste plantetal ved sen såning, kolde og tørre forhold. Udsæden bør altid være koldtestet for at sikre, at frøet har en høj spireevne. Ved koldtesten spires de ved 8-10 grader, hvilket svarer til jordtemperaturen i foråret. Udsæden er bejdset mod svampesygdomme og leveres i pakninger med frø. Hvis der er fugle, f.eks. råger i området, kan udsæden bejdses, så den smager dårligt. Sådybden skal være 4-5 cm; med små frø i den mindste dybde. Frøene placeres med ens afstand og på fugtig jord. Præcisionssåmaskiner kan så i præcis dybde og med ens afstand mellem frøene, hvilket sikrer en ensartet plantebestand, hvor kolberne modner samtidigt. Læs mere om jordbearbejdning forud for såning i bogen Dyrkning af grovfoder af Martin Mikkelsen, SEGES. Gødning Kvælstofbehovet til kernemajs fastsættes efter de samme forhold som de øvrige kornarter. Dog optager majs kvælstoffet fra begyndelsen af juni til begyndelsen af september, hvilket betyder at eftervirkningen fra tidligere års afgrøder, husdyrgødning m.m. får større betydning end hos korn. På svineejendomme vil kvælstofbehovet ofte ligge mellem 135 og 190 kg N pr. ha. Heraf placeres kg kvælstof ved såning. Behovet for fosfor, kalium og magnesium bestemmes ud fra jordbundstallene. Ved fosfortal under 5 er det ofte en fordel at placere kg fosfor pr. ha ved såning. Fosfor øger kuldetolerancen og fremmer rodudviklingen. Kernemajs fjerner kg kalium pr. ha med kernerne og optager i hele planten kg kalium pr. ha, ved middelhøje kaliumtal (Kt = 7-10). Ved magnesiumtal under 5 tilføres kg magnesium pr. ha, hvilket oftest sker med gylle. Svovlbehovet er forholdsvis lavt, og ligger omkring 5-15 kg svovl pr. ha. I mange tilfælde vil behovet for næringsstoffer dækkes ved nedfældning af tons svinegylle pr. ha og derudover placering af en startgødning ved såning. Nedfældning kan ske lige før såning med en forventet udnyttelsesprocent på 75, eller det kan nedfældes i majsens vækststadium Startgødning som består af kvælstof, fosfor og eventuelt svovl skal placeres 5 cm under og 5 cm ved siden af frøet. På sandjord kan det være aktuelt at dele kvælstoffet for at minimere risikoen for udvaskning i forsommeren. Den sidste tildeling af handelsgødning skal ske, når majsen er cm høj. Bredspredning kan give skade på planterne og tildeling bør derfor ske mellem rækkerne, f.eks. med gødningsudstyr på radrenseren. På et senere tidspunkt kan der også sprøjtes en mindre mængde kvælstof med gødningsdyser. Majs 9

11 Planteværn Ukrudt Det er vigtigt med en tidlig og effektiv ukrudtsbekæmpelse, da majsen er langsom til at etablere sig. Optimalt skal majsen holdes fri for ukrudt fra fremspring til den har ca. 10 blade. Der er oftest behov for 2-3 ukrudtssprøjtninger som foretages på ukrudt med kimblade for optimal effekt. Ofte bruges en kombination af kemi og radrensning. Der lægges ud med kemisk bekæmpelse, som rettes mod ukrudt i rækken, hvorefter der følges op med 1-2 radrensninger. Efterafgrøde sås ofte sammen med den sidste radrensning. Radrensning giver fremspiring af ukrudt og må derfor ikke afsluttes for tidligt i forhold til lukning af rækkerne. Svampe Fusarium kan producere toksiner, og da kernemajs ofte bruges til svinefoder, skal der her passes ekstra på, fordi grise er mere følsomme for toksiner end kvæg. Pløj, hvis forfrugten er majs, brug sunde koldtestede frø og så ikke i kold jord. Bejdsning har nogen effekt. Høst så tidligt som muligt. De mest udbredte svampesygdomme i majs i Danmark er majsøjeplet og Foto: Erik Pedersen, LMO. Figur 5. Radrensning kan helt eller delvist erstatte kemisk bekæmpelse. 10 Korn Raps Ært

12 dernæst majsbladplet. De første landsforsøg med svampebekæmpelse i kernemajs blev gennemført i I kernemajs er der større risiko for bladpletsygdomme end i majs til helsæd, fordi vækstperioden er længere. Bladpletsvampene majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester og fremmes derfor af forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. I sådanne risikomarker er svampebekæmpelse altid aktuel. I øvrige marker bekæmpes bladpletsygdommene ved over 35 procent angrebne planter. Bekæmpelse er aktuel frem til primo august. Oftest er en enkelt svampesprøjtning tilstrækkelig, men en splitsprøjtning kan blive aktuel. Sprøjtning i august kræver, at der søges udvidet godkendelse til det aktuelle middel. Skadedyr I majs er der sjældent større angreb af skadedyr, og bekæmpelse kan være vanskelig eller helt umulig. Vær dog opmærksom på majshalvmøl i den sydligste/mildeste del af Danmark. Forebyggende nedpløjning af planterester i min. 15 cm dybde er den mest effektive metode til at bekæmpe dem. Høst Det er kun kernerne, der høstes, og den bedste metode er med mejetærsker monteret med plukkebord. Foto: Ghita Cordsen Nielsen, SEGES. Figur 6a og 6b. Til venstre majsøjeplet. Når bladet holdes op mod lyset, er det let at se de kuglerunde brune pletter med en gul zone omkring. Til højre majsbladplet. Her er pletterne større, brune eller grålige og aflange. Majs 11

13 Sammenlignet med et almindeligt skærebord giver det mindre spild, større kapacitet, færre ødelagte kerner og mindre snavs i mejetærskeren. Kernemajs skal så vidt muligt høstes inden 1. november. Jo senere høst, jo højere indhold af fusariumtoksiner. Det anbefales at få tjekket indholdet af fusariumtoksiner, før kernemajsen anvendes som svinefoder. Der høstes, så snart den sorte plet er synlig, hvor kernerne sidder fast og så vidt muligt med højest 40 % vand. Det optimale tidspunkt afhænger af, hvordan kernemajsen skal opbevares. Andre forhold som lejesæd, middeldøgnstemperatur under 10 grader eller frost kan gøre det nødvendigt at høste, inden den sorte plet er synlig. På LandbrugsInfo kan du beregne en prognose for vandprocenten i dine majsmarker til kernemajs. Ved at indtaste postnummer, sort og sådato beregnes en prognose for vandprocenten i kernemajs i den pågældende majsmark. Prognosen bygger på det målte klima indtil den aktuelle dag, på vejrprognosen den følgende uge og på 30-årsnormen derefter. Den gælder for en normal og ensartet udviklet majsmark uden større mængder ukrudt, som ikke har været skadet af for meget vand, tørke eller sygdomme. Det kan derfor være nødvendigt at få bestemt vandindholdet mere præcist ved at måle på kerner fra egen mark. Fra midten af september følges vandindholdet i majsmarker til kernemajs fem steder i landet. Figur 7. Når den sorte plet er synlig stopper indlejringen i kernerne, og udbyttet stiger ikke mere. Samtidig kan kernerne tærskes af spindlen, fordi der er dannet et løsningslag. Bræk kolben midt over for at se på kernerne. Foto: Martin Mikkelsen, SEGES. 12 Korn Raps Ært

14