Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere
|
|
- Lone Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig, har f.eks. i gennemsnit 2,2 år kortere tid at leve i sammenlignet med mænd, der fortsætter i beskæftigelse. Analysen viser således, at der er helbredsmæssige forskelle mellem efterlønnere og personer, der fortsætter i beskæftigelse efter 6-års alderen. Analysen afkræfter dermed en udbredt myte om, at efterlønnere har stort set samme helbredstilstand som dem, der fortsætter i beskæftigelse. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 8. marts Analysens hovedkonklusioner Mænd, der går på efterløn som 6-årig, har en overdødelighed på 74 pct. i alderen 6-64 år i forhold til mænd, der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er den tilsvarende overdødelighed på 33 pct. Det viser, at efterlønsmodtagere i gennemsnit har en dårligere helbredstilstand, end personer der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig, har i gennemsnit 2,2 år færre leveår, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er forskellen 1,3 år. Der er ligeledes store uddannelsesmæssige forskelle i restlevetiden for 6-årige. 6-årige mænd med en videregående uddannelse har f.eks. en forventet restlevetid, der er knap 3 år længere end ufaglærte mænd. Kombineres uddannelse og tilbagetrækningstidspunkt viser analysen, at mænd med en videregående uddannelse, som fortsætter i beskæftigelse som 6-årig, i gennemsnit lever 3,7 år længere end mandlige ufaglærte, der går på efterløn. Blandt kvinder er den tilsvarende forskel på 2,5 år. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Kortere restlevetid for efterlønsmodtagere Tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en individuel beslutning, der påvirkes af en række forhold, herunder helbred, økonomi, familieforhold og den enkeltes beskæftigelsessituation. I denne analyse belyses de helbredsmæssige forskelle mellem dem, der trækker sig tilbage i forhold til dem, der fortsætter i beskæftigelse, ved specifikt at analysere forskelle i dødelighed og forskelle i forventede restlevetider. Til at belyse forskelle i helbredstilstand mellem efterlønsmodtagere og beskæftigede har der i tidligere analyser fra bl.a. Velfærdskommissionen været fokuseret på forskellige helbredsindikatorer fra administrative registre f.eks. antal kontakter til praktiserende læge, medicinudgifter til receptpligtig medicin samt hospitalsindlæggelser. Flere af disse analyser har konkluderet, at der ikke er nævneværdig forskel på helbredstilstanden blandt efterlønsmodtagere sammenlignet med personer i beskæftigelse. Disse sammenligninger er imidlertid behæftet med en vis usikkerhed, bl.a. fordi der er meget stor individuel variation i, hvornår den enkelte retter henvendelse til sin læge i tilfælde af sygdomssymptomer. Der kan f.eks. være store forskelle mellem mænd og kvinder samt forskelle på tværs af uddannelsesgrupper og geografiske forskelle. Forskelle i det gennemsnitlige antal lægebesøg mellem to grupper er således ikke nødvendigvis udtryk for helbredsmæssige forskelle mellem de to grupper. Dertil kommer, at overgang til efterløn i nogle tilfælde kan mindske trækket på sundhedsydelser. Højere dødelighed for efterlønsmodtagere Som alternativ til ovenstående helbredsindikatorer ses i denne analyse på dødeligheden for forskellige befolkningsgrupper. Baggrunden for at anvende dødelighed som helbredsindikator er for det første, at dødeligheden ikke er behæftet med samme måleproblemer som nævnt ovenfor. For det andet har der ikke i tidligere analyser været fokuseret på forskelle i dødelighed mellem dem, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. 1 Konkret belyses dødeligheden for de 6-85-årige i 7/8 opdelt på arbejdsmarkedsstatus som 6-årige. Dødeligheden for de enkelte (1-års) aldersgrupper udtrykker, hvor stor en andel af aldersgruppen, der dør i løbet af et år. Dødeligheden er herefter opdelt på hvilken arbejdsmarkedsstatus, den enkelte havde som 6-årige. Som det fremgår af figur 1 og figur 2, er den aldersspecifikke dødelighed højest blandt tidligere førtidspensionister, og dødeligheden er generelt stigende med alderen. Samtidig viser figurerne, at dødeligheden blandt personer, der gik på efterløn som 6-årig, er større end dødeligheden blandt personer, der fortsat var i beskæftigelse som 6-årig. Denne overdødelighed for (tidligere) efterlønsmodtagere (målt i forhold til beskæftigede) optræder i alle aldre mellem 6 og 85 år, men der er en tendens til, at den relative overdødelighed mellem de to grupper indsnævres med alderen. 1 Gennem personlige kontakter har vi fået kendskab til, at Per H. Jensen og Jørgen Goul Andersen for Rockwoolfonden behandler samme problemstilling i analyser under publicering. 2
3 For mænd i alderen 6-64 år er den relative overdødelighed på 74 pct., mens den tilsvarende overdødelighed blandt kvindelige efterlønsmodtagere er 33 pct. Denne markante overdødelighed er en klar indikation af, at de personer, der vælger at gå på efterløn som 6-årige, i gennemsnit har et dårligere helbred, end de personer der fortsætter i beskæftigelse som 6-årig. Figur 1 Dødelighed for mænd, 7/8 Figur 2 Dødelighed for kvinder, 7/ Beskæftigelse Efterløn Førtidspension Beskæftigelse Efterløn Førtidspension Anm.: Figuren viser den aldersspecifikke dødelighed for 6-85-årige opdelt efter arbejdsmarkedstilknytning som 6-årig. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (8). Anm.: Figuren viser den aldersspecifikke dødelighed for 6-85-årige opdelt efter arbejdsmarkedstilknytning som 6-årig. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (8). Den højere dødelighed for efterlønsmodtagere sammenlignet med beskæftigede indebærer, at de personer, der går på efterløn som 6-årig, har en kortere forventet restlevetid end personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig, har således en forventet restlevetid på 18,9 år, mens mænd, der fortsætter i beskæftigelse, har en forventet restlevetid på 21,1 år dvs. en forskel i restlevetid på 2,2 år. I boks 1 er beregningen af dødelighed og den forventede restlevetid nærmere beskrevet. Boks 1 Dødelighed og forventet restlevetid Den aldersspecifikke dødelighed er opgjort som andelen af befolkningen pr. 1. januar 7/8 som døde i løbet af 7/8 opdelt efter alderen primo 7/8. Opdelingen på arbejdsmarkedstilknytning som 6-årig er foretaget på baggrund af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, som indeholder oplysninger om befolkningens arbejdsmarkedstilknytning fra 1982 og frem. For de personer, der boede i Danmark som 6-årig, kan arbejdsmarkedstilknytningen som 6-årig således fastlægges for personer, der i 8 var mellem 6 og 85 år. For personer over 85 år er det imidlertid ikke muligt at fastlægge den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning som 6-årig. Den forventede restlevetid for 6-årige for en given befolkningsgruppe beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødeligheder for de over 6-årige tilhørende samme befolkningsgruppe. Ved beregning af den forventede restlevetid opdelt på arbejdsmarkedsstatus som 6-årig antages det beregningsteknisk, at den aldersspecifikke dødelighed er ens for efterlønsmodtagere, beskæftigede mv. for personer over 85 år. Det indebærer, at de opgjorte forskelle i den forventede restlevetid for 6-årige undervurderes mellem grupperne (efterløn, beskæftigede, førtidspension mv.). 3
4 Store uddannelsesmæssige forskelle i dødeligheden Udover arbejdsmarkedstilknytningen som 6-årig afhænger den forventede restlevetid meget af uddannelsesniveauet. Set under ét er den forventede restlevetid for mænd med en videregående uddannelse således 2,9 år længere end blandt ufaglærte mænd. En del af denne forskel kan imidlertid henføres til, at andelen af førtidspensionister (med lav forventet restlevetid) er markant højere blandt de ufaglærte end blandt personer med en videregående uddannelse. Kombineres oplysninger om uddannelse med arbejdsmarkedstilknytning som 6-årig viser tabel 1, at mænd med en videregående uddannelse, der fortsætter i beskæftigelse, har en forventet restlevetid, der er 3,7 år (22,2 år 18,5 år) højere end ufaglærte, der går på efterløn som 6-årig. Tabel 1 Forventet restlevetid for 61-årige mænd Ufaglært Erhvervsfaglig Videregående udd. I alt Beskæftigelse,7,7 22,2 21,1 Efterløn 18,5 19,1,8 18,9 Førtidspension 13,3 13,8 14,9 13,5 Ledige 18,2 18,7 19,5 18,6 Øvrige 18,5 18,,6 18,9 I alt 18,6 19,5 21,5 19,5 Anm: Den forventede restlevetid er opdelt på arbejdsmarkedstilstand som 6-årige og beregnet på baggrund af dødeligheden for 7/8. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Blandt kvinder er der ligeledes en tendens til, at efterlønsmodtagere har kortere levetid end beskæftigede, men her er forskellen kun 1,3 år dvs. lidt mere end halvt så stor som for mænd, jf. tabel 2. Blandt kvinder spiller uddannelsesniveauet ligeledes en stor rolle for den forventede restlevetid. Kvinder med en videregående uddannelse, som fortsætter i beskæftigelse som 6-årige, har f.eks. en forventet restlevetid, der er 2,5 år (25, år 22,5 år) længere end ufaglærte, der overgår til efterløn som 6-årig. Tabel 2 Forventet restlevetid for 61-årige kvinder Ufaglært Erhvervsfaglig Videregående udd. I alt Beskæftigelse 23,8 24,1 25, 24,2 Efterløn 22,5 23,2 24,4 22,9 Førtidspension 18,5 18,8 19,4 18,6 Ledige 23, 23,9 25, 23,5 Øvrige 22,9 23,2 24,1 23,1 I alt 21,8 23,1 24,3 22,5 Anm: Den forventede restlevetid er opdelt på arbejdsmarkedstilstand som 6-årige og beregnet på baggrund af dødelighederne for 7/8. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata 4
5 Stigende overdødelighed for mænd på efterløn Overdødeligheden for personer, der går på efterløn som 6-årig, sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse, er ikke et nyt fænomen. Det har været gældende i hvert af de seneste år, som undersøgelsen dækker. Der er oven i købet en tendens til, at den relative overdødelighed gradvis er blevet større i løbet af de seneste år navnlig for mænd. Det fremgår af figur 3 og figur 4, der viser udviklingen i dødeligheden for 6-64 år for mænd og kvinder opdelt efter arbejdsmarkedstilknytning som 6-årig. Forskellen mellem de to kurver er udtryk for overdødeligheden blandt tidligere efterlønsmodtagere i forhold til personer, der fortsatte i beskæftigelse som 6-årig. 2 I perioden fra 1997 til 7 har dødeligheden for mænd, der er gået på efterløn som 6-årig, stort set været konstant, mens dødelighederne for personer, der fortsat var i beskæftigelse som 6-årig, gradvist er faldet i perioden. Fra 7 til 8 er dødeligheden for mænd, der gik på efterløn som 6-årig, imidlertid faldet lidt. Blandt kvinder er der ligeledes en tendens til, at overdødeligheden blandt efterlønsmodtagere er blevet større i løbet af de seneste år. Det skal dog bemærkes, at der knytter sig en vis usikkerhed til de årlige opgørelser af dødeligheden, idet små årlige ændringer i dødeligheden kan skyldes tilfældige forhold. Figur 3 Dødelighed for 6-64-årige mænd Figur 4 Dødelighed for 6-64-årige kvinder 2,5 2, 1,5 1,,5 2,5 2, 1,5 1,,5 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1 1,,9,8,7,6,5,4,3,2, Efterløn Beskæftigelse Efterløn Beskæftigelse Anm.: Figuren viser den aldersstandardiserede dødelighed for årige opdelt efter arbejdsmarkedstilknytning som 6-årig. Aldersfordelingen i 8 er benyttet som vægte i standardiseringen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (8). Anm.: Figuren viser den aldersstandardiserede dødelighed for årige opdelt efter arbejdsmarkedstilknytning som 6-årig. Aldersfordelingen i 8 er benyttet som vægte i standardiseringen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (8). Ovenfor er der fokuseret på forskellene i den forventede restlevetid for personer, der går på efterløn som 6-årig, og personer der forsætter i beskæftigelse. Nedenfor undersøges i hvilket omfang den forventede restlevetid afhænger af tidspunktet for overgang til efterløn. Konkret er der set på, hvor meget kortere den forventede restlevetid er for efterlønsmodtagere ved forskellige tilbagetrækningsaldre sammenlignet med restlevetiden for personer, der fortsætter i beskæftigelse til og med 64-års alderen. Forskellen i den forventede restlevetid er beregnet for 66-årige. 2 Baggrunden for, at der her er valgt udelukkende at se på dødeligheden for de 6-64-årige, er, at det ikke er muligt at belyse udviklingen i restlevetiden fordelt på uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning over en længere periode på grund af manglende oplysninger om uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning (som 6-årig) blandt de ældre. 5
6 Størst levetidstab for dem, der går på efterløn som 6-årige Som det fremgår af figur 5, er levetidstabet (målt i forhold til beskæftigede) størst for de personer, der går på efterløn som 6-årig, og forskellen i forventet levetid mellem efterlønsmodtagere og beskæftigede aftager for stigende efterlønsalder. At levetidstabet blandt efterlønnere er størst ved overgang til efterløn som 6-årige afspejler formentlig, at dem, der trækker sig tilbage som 6-årig, i højere grad gør det af helbredsmæssige grunde (sammenlignet med dem der trækker sig tilbage som f.eks årige). Figur 5 Forventet levetidsreduktion for efterlønnere sammenlignet med beskæftigede -,5 Mænd Kvinder -,5-1, -1, -1,5-1,5-2, -2, -2,5-2,5 6 år 61 år 62 år 63 år 64 år Anm: Figuren viser, hvor meget kortere den forventede restlevetid er for personer, der går på efterløn (på forskellige alderstrin) sammenlignet med den forventede levetid for personer, der fortsætter i beskæftigelse til 64-års alderen. Den forventede restlevetid er beregnet fra 66-års alderen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata Analyserne af den lavere levetid blandt efterlønsmodtagere er som nævnt lavet ved at sammenligne dødeligheden for tidligere efterlønnere med dødeligheden for beskæftigede. I det omfang overgangen til efterløn i sig selv bidrager til at forbedre helbredstilstanden for den enkelte f.eks. på grund af mindre stress og mere tid til motion er det ikke usandsynligt, at overgangen til efterløn kan bidrag til at reducere dødeligheden lidt for den enkelte. Hvis overgangen til efterløn bidrager til at reducere dødeligheden (i gennemsnit), ville den forventede levetid blandt dem, der overgår til efterløn som 6-årig, være endnu kortere, hvis denne gruppe skulle fortsætte i beskæftigelse i nogle år. Det er imidlertid vanskeligt at måle denne effekt, men den bidrager isoleret set til, at man ved at se på dødeligheden undervurderer de helbredsmæssige forskelle mellem gruppen af efterlønsmodtagere og gruppen, der fortsætter i beskæftigelse. 6
En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereHelbredsindikatorer for hyrevognschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereDe ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen
De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereEn del unge førtidspensionister
En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereNedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension
Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,
Læs mereHelbredsindikatorer for buschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereØkonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereChefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil
I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereDe unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mere