Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet"

Transkript

1 Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1

2 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring 1980) Gennemsnitlig ophobning i landbrugsjord i perioden på ca kg P/ha/år Størst ophobning i områder med husdyr Ophobningen kan ses på stigning i fosforsyretallet Fordeling af fosforsyretal 1950 og 1985 Dias 2 DJF, 2003

3 P former i jord Fosfat kan være tilstede som uorganisk P (P i ) eller som P bundet i organiske forbindelser (P o ) Fosfat (P i og P o ) er tilstede i opløsning (filtreret jordvand), bundet til jordens partikler, eller i biomasse. Uorganisk P Organisk P Partikulær P Pyro-P Ortho-P Fytinsyre Fældet (apatit) Dias 3 Glyphosat Sorberet P

4 Fosfor-tab fra landbrugsjord danske undersøgelser Undersøgelse Opløst P i mg P/L Opløst P o mg P/L Partikl. P mg P/L P-tab kg P /ha/år Reference Skov-/naturoplande (drænvand) Landbrugsoplande (drænvand) DJF (2003) Munkholm og Sibbesen (1997) Landbrugsoplande, (total-p); Grant et al. LOOP-oplande partikulær P ca. 50 % (2006) (drænvand) NOVANA Lavbundsjorde (drænvand) 0.3 -? Forskellige undersøgelser Europæiske landbrugsoplande (flodvand) Kronvang et al. (2007) Vandkvalitetskrav for søer i god tilstand i VRM formentlig omkring mg/l! Dias 4

5 Fosfortab fra landbrugsjord Dyrkningstab af fosfor beregnet på basis af prøvetagning i vandløb (DJF, 2003). Bemærk: Store variationer fra år til år (faktor 10)! Dias 5

6 Jordens P indhold og P i drænvand Drænvandskon ncentration af P Dias 6 Heckrath et al. (2006) Estrup et al. (2006) Generelt kan man IKKE forvente en god sammenhæng mellem P- indhold i topjorden og P koncentration i drænvand, da: Underjorden binder P Forskellige P former ikke lige mobile Nedbørsforhold påvirker koncentrationer og opløst/partikulær transport Dræningsforhold har indflydelse Jordens struktur har stor indflydelse på transportformen (matrix, makropore)

7 Jordfilteret heterogenitet på alle skalaer! Dias 7

8 P heterogent fordelt i jord Afbleget (jernfattig) makropore og brunlig (jernrig) matrix i en typisk dansk lerjord. undersøgt transekt Fe extracted /x10 3 mg. kg (a) 50 Fe P extracted /mg. kg (c) P Konklusion: P følger Fe Makroporen har ringe evne til at binde P Distance across transect /mm Distance across transect /mm Dias 8

9 Makropore-transport Transport af P undersøgt ved søjlestudier (diam. 45 cm) af Silkeborg lerjord og med kogødning som P kilde. Partikulært P organisk uorganisk Opløst P Gennembrudskurver for radioaktivt P og H 2 O. Makropore-transport dominerer Gennembrud af høje koncentrationer af opløst og partikulært P Dias 9 Jensen et al. (2000) uorganisk organisk

10 Det er jordens nanopartikler der binder P Jordens mindste partikler (ler, humus, jern/aluminium oxider) har et enormt overfladeareal i forhold til vægten, typisk > 100 m 2 /gram Overfladerne på partiklerne sorberer fosfat Gibbsit Al(OH) 3 Ferrihydrit Fe(OH) 3 Kalk CaCO 3 Flere bindingsmåder for P Metal Dias 10 Lermineraler Humus

11 Adsorptions-isothermen... P tilført : rystning tid Måling af P tilbage i opløsning P sorberet = P tilført - P opløsning P sorberet (mg/kg) Pmax EPC0 α = affinitet Desorption Sorptionsisothermen giver 4 karakteristiske værdier: Desorption EPC 0 (nul nettosorption) Stejlheden = bindingsstyrken (affinitet) P max = P bindings-kapacitet NB: Isothermen giver ikke e -200 Dias 11 P i opløsning (mg/l)

12 Hvad bestemmer adsorptions-isothermen? Kurvens maximum: P max = K 1 (Fe ox + Al ox ) + K 2 ler Kurvens form: P-mætning, sorbent-typen, konkurrerende stoffer (f.eks. humus), P-formen Mange enkeltfaktorer har betydning, f.eks. ph: ph 5 ph 7 Binding af opløseligt humus-p falder drastisk med stigende ph (Foulum underjord) Gjettermann et al. (2007) En bestemt P-mætning (sorberet P som % af P max ) giver anledning til forskellige opløste P koncentrationer for forskellige jorde!! Dias 12

13 Iltningsforhold stor betydning! P sorberet (umol/kg) P sorberet (umol/kg) Lindholm Å (0-25) P i opløsning (um) Lydum Å 1146 (50-75) P i opløsning (um) Iltet Uden ilt Iltet Uden ilt Når ilt ikke er tilstede går jernoxider i opløsning og jordens P bindingsevne reduceres drastisk Effekten er størst når jernoxid-indholdet er lavt og der ikke er andre sorbenter for P (sandede lavbundsjorde) Heiberg et al. (2009), in prep. Dias 13

14 Adsorption og tidsfaktoren Hurtig sorption efterfulgt af en langsommere reaktion d.v.s. at vandets opholdstid i jorden er vigtig Sorptions-isothermer for lerjord (Silkeborg) ved 1 minut og 7 dage Med tiden vandrer P fra ydre partikeloverflader ind i partikler og bliver dermed mindre tilgængeligt. Tidsfaktoren er årsagen til at selv P-rige jorde nu har nedgang i fosfortal Dias 14

15 Kan vi regne på det? Skelne mellem transport af P i, P o (flere) og partikulært P Sorption beskrives ved tidsafhængige isothermudtryk; sorptionsparametre kan bestemmes ud fra simple jordparametre (f.eks. Fe, Al, ph, P-mætning, DOC) Der kobles med dynamikken af C og N omsætning Der bruges proces-baserede modeller der tager højde for makropore-transport, herunder transport af partikulær P Godlinski et al. (2008) Simuleret (WASMOD) transport af P i lysimeter-studium Dias 15

16 Konklusion Observeret udvaskning meget variabel; typisk < 1 kg P/ha/år Det er jordens mindste partikler der binder P Organiske P former de mest labile og mobile ( husdyrgødning) Jordens heterogenitet kritisk for P mobilitet: i) fordeling af P sorbenter, ii) sorbenternes P-mætning, iii) forskelle i miljø (ph, ilt, salte), iv) makropore-transport Sorptionsisothermen er det centrale værktøj til beskrivelse af jordens filter-effektivitet P binding øges med tiden; vigtig variabel i modeller Sorption i underjorden kritisk for drænvandskoncentrationer P-mætning ikke velegnet mål til kontrol af opløst P Modeller der kan estimere P udvaskningen er undervejs Dias 16

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN

DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN NY TEKNOLOGI - 1926 Ingeniør Andersen mfl. (DSB s centralværksted) fremviser stolt udstyr til sprøjtning af banelegemer PESTICIDER I SMÅ PRIVATE VANDFORSYNINGER (N=628)

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder

Læs mere

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering

Læs mere

Nedsivning af vejvand

Nedsivning af vejvand Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,

Læs mere

Nedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande

Nedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande Nedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Hvor forurenet er regnvand? Mange betragter fx

Læs mere

Validering af fosformodellen

Validering af fosformodellen Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. november 2015 Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor L.W. de Jonge, G. Heckrath, M. Lamandé, B.V. Iversen, and M. Holmstrup A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Formål Forudsige

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Regnvand er rent vand. Men når det først har været i kontakt med veje, bygninger og andre af byens overflader, bliver det ganske forurenet. For

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019

Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise

Læs mere

Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet. Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø

Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet. Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet jord med okkerslam Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø Baggrund Arsen er mobilt og udvaskes let til grundvandet Op mod 227 lokaliteter i DK (Miljøstyrelsen,

Læs mere

Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning

Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Dansand A/S. Forslag til anlæg af filter til tungmetal fjernelse Holbæk Sportsby

Dansand A/S. Forslag til anlæg af filter til tungmetal fjernelse Holbæk Sportsby Dansand A/S Drænvand fra boldbaner må i fremtiden ikke afledes til kloak og rensningsanlæg. I stedet skal regnvand og drænvand håndteres lokalt. Der vil sige, nedsives til grundvand, eller afledes til

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner

Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix 9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix Hubert de Jonge (DJF), Ole Hørbye Jacobsen (DJF) og Bo Vangsø Iversen (DJF) 9.1 Metode I tabel 9.1 findes en oversigt over de kolonner der blev

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

Fosfortransport og risikovurdering

Fosfortransport og risikovurdering Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Sådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder?

Sådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder? Sådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder? Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Stærkt svingende

Læs mere

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration

Læs mere

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed

Læs mere

Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra. Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme

Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra. Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra ERFA-træf om ledningsnettet d. 22/1-18 Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme Anders B. Jensen, Driftslaboratoriet ApS Snavstyper Hårdhed Korrosionsprodukter Organisk

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Fosfat i vandløb betydning af oplandsfaktorer

Fosfat i vandløb betydning af oplandsfaktorer Fosfat i vandløb betydning af oplandsfaktorer Fosforbelastningen til søer og fjorde sker ikke kun i forbindelse med erosion og som partikelbundet fosfor. Den opløste fraktion udgør i mange vandløb den

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget

Læs mere

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Jes Vollertsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi 11-10-2008 1 Nogle negative effekter af separat regnvandsudledning Eutrofiering

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning

Læs mere

Dobbeltporøs Filtrering

Dobbeltporøs Filtrering Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias

Læs mere

Fjernelse af tungmetaller i tag- og overfladevand. HMR Heavy Metal Remover

Fjernelse af tungmetaller i tag- og overfladevand. HMR Heavy Metal Remover Fjernelse af tungmetaller i tag- og overfladevand HMR Heavy Metal Remover Problematik Bygninger med tagmaterialer og facader af kobber, zink eller bly giver arkitekturen en helt særlig dimension, og en

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse

Læs mere

Vandkvalitet i sprøjten

Vandkvalitet i sprøjten Vandkvalitet i sprøjten DLG-vækstforum, onsdag den 18. januar 2012 Michael Rose, Cheminova A/S Emner 1. Indledning 2. Vandets renhed 3. Alkalisk hydrolyse Cypermethrin og Mavrik som eksempler 4. Hårdt

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...

Læs mere

0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05. Opløst total-fosfor 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05. Opløst uorganisk fosfor

0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05. Opløst total-fosfor 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05. Opløst uorganisk fosfor Fosfat i drænvand Danske undersøgelser af udvaskning af fosfor (P) er få. Derfor er der bl.a. som led i vidensopsamlingen inden for NOVANA gennemført målinger af indholdet af opløst fosfor i dræn fordelt

Læs mere

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Lars Nissen, Torben H. Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy S. Pedersen (Kogsgaard) Morten Bondgaard

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Undersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejle Sø april 2009

Undersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejle Sø april 2009 Undersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejle Sø april 2009 Delundersøgelse i LIFE-projekt: Re-establishing a natural water flow level in the river system Mølleåen (LIFE07

Læs mere

Nedsivningsløsninger og filterjord - helt generelt

Nedsivningsløsninger og filterjord - helt generelt Nedsivningsløsninger og filterjord - helt generelt Simon Toft Ingvertsen Institut for Jordbrug & Økologi Slide 1 Filterjord En jordblanding som opfylder nogle specifikke krav til tekstur (sand, ler, organisk

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Kortlægning af sårbarhed for N udledning Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.

Læs mere

Vandmiljøplaner Fosfor Jorderosion. Hans Estrup Andersen, Institut for Bioscience, AU

Vandmiljøplaner Fosfor Jorderosion. Hans Estrup Andersen, Institut for Bioscience, AU Vandmiljøplaner Fosfor Jorderosion Hans Estrup Andersen, Institut for Bioscience, AU ENVINA, Landbrugsårsmøde Karrebæksminde, 27. september 2017 Handleplaner for bedre vandmiljø 1985 NO-handlingsplanen

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt

Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg

Læs mere

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,

Læs mere

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Effekt af vådområder på kort og lang sigt Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere