Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
|
|
- Michael Jessen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk
2 Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer Udgivet: Januar 2012 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby DK-8200 Aarhus N T F E vfl@vfl.dk Anerkendelse: Tak til Henning Fynbo Madsen, Stenderup for omhyggelig pasning af kyllingerne i forsøget. Finansiering: Projektet er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. 2
3 Indhold Sammendrag... 4 Baggrund og formål... 5 Materiale og metoder... 5 Boksenes indretning og dyremateriale... 5 Drikkenipler og vandtildeling... 5 Foder... 5 Statistisk analyse af data... 6 Resultater, diskussion og konklusion... 6 Produktionsresultater drikkenipler (Boksforsøg nr. 118, 119 og 120)... 6 Produktionsresultater Antal vandstrenge i slagtekyllingehuset (Boksforsøg nr. 121)... 7 Produktionsresultater Antal vandstrenge i slagtekyllingehuset og vandtryk (Boksforsøg nr. 122)... 8 Bilag
4 Sammendrag Denne opsamlingsrapport er udarbejdet for at give et samlet overblik over de afprøvninger, der i 2011 er gennemført med forskellige drikkenippeltyper, som på nuværende tidspunkt er på markedet. Herudover er der blevet gennemført to boksforsøg, hvor der ses nærmere på betydningen af antal vandstrenge i slagtekyllingehuset. Der blev gennemført tre boksforsøg med afprøvning af i alt seks forskellige typer drikkenipler. Drikkeniplerne blev afprøvet med firmaernes anviste vandtryksprogram. Udover registrering af kyllingernes produktivitet blev også drikkeniplernes vandydelse registreret. Den samlede konklusion for de tre gennemførte boksforsøg er, at hvis man står overfor at skulle investere i nye drikkenipler, så er der flere typer at vælge imellem. Corti 110 (kontrol i alle tre boksforsøg) lå stabilt gennem alle forsøgene, når der ses på produktionsresultaterne. Udover denne drikkenippel klarede følgende drikkenipler sig godt: Lubing (Type 4077), Impex (10017-HF), Lubing (Type 4099) og Val, som lå på niveau med Corti 110, når der ses på kyllingernes vægt og foderoptagelse. Dog gav Val en lidt dårligere strøelse, da den dryppede mere end de andre drikkenipler, hvilket resulterede i en trædepudescore på 41,3. Ziggity blev afprøvet i to boksforsøg, fordi drikkeniplen gav mindre vand end forventet og blev kørt med et for lavt vandtryksprogram i det første forsøg. Der blev dog set muligheder i drikkeniplen, så den blev afprøvet endnu en gang, men med et andet og højere vandtryksprogram. Ved andet forsøg vejede kyllingerne dog stadig signifikant mindre på trods af et højere vandtryksprogram (Boksforsøg nr. 118, 119 og 120). I Boksforsøg nr. 121 og 122 blev det undersøgt nærmere, hvilken betydning antallet af vandstrenge i huset har på kyllingernes produktionsresultater. Normalt anbefales det at have fem vandstrenge i huset, men en del producenter praktiserer at hæve de yderste vandstrenge i en del eller hele produktionsperioden. I forsøget blev en delslagtning simuleret ved dag 30. Konklusionen på Boksforsøg nr. 121 er, at der ved afslutning af forsøget på dag 34 ikke var nogen forskel på de tre behandlinger. I perioden fra dag 26 til dag 30 var der signifikant forskel på kyllingernes foder- og vandoptagelse, men ved afslutning af forsøget på dag 34 (efter simulering af delslagtning på dag 30) var der ikke længere signifikant forskel. Resultaterne viser derfor, at kyllingerne påvirkes sidst i produktionsperioden, når der er 25,6 kyllinger pr. drikkenippel, men at forskellene udlignes ved delslagtningen. De producenter, som praktiserer at hæve den yderste vandstreng i starten og slutningen af produktionsperioden, skal være opmærksomme på at sænke vandstrengene i den sidste del af produktionsperioden, så det ikke påvirker produktionsresultaterne. Herudover tyder resultaterne på, at tre vandstrenge er for lidt ved en høj belægning. Det skal tilføjes, at afstandene til vandog foderstrengene i praksis er anderledes sammenlignet med forsøgsboksene. Det må derfor forventes, at forskellene på de registrerede data på dag 30 vil være større i praksis. Den fortsatte anbefaling vil derfor være ca kyllinger pr. drikkenippel. I Boksforsøg nr. 122 blev det undersøgt, om det var muligt at fastholde en god produktivitet ved at køre med et højere vandtryk i slutningen af produktionsperioden, når der kun er tre vandstrenge tilgængelige i slagtekyllingehuset. Hvis det kan lade sige gøre, vil det spare producenterne for en ekstra omkostning til at etablere flere vandstrenge i huset. Konklusionen i dette boksforsøg er, at kyllingernes produktivitet påvirkes, når kyllingerne kun har adgang til tre vandstrenge sammenlignet med fem vanstrenge. Ved anvendelse af et højere vandtryksprogram samtidig med en simulering af tre vandstrenge fra dag 21 var der ikke statistisk forskel på kyllingernes vægt sammenlignet med de kyllinger i behandlingen, hvor antallet af drikkenipler svarede til en simulering af fem vandstrenge på dag 30. Ved afslutning af forsøget på dag 34 vejede kyllingerne signifikant mindre i begge behandlinger med simulering af tre vandstrenge på trods af et højere vandtryk i den ene behandling sammenlignet med behandlingen med simulering af fem vandstrenge. Formentlig kunne vandtrykket i behandling tre være hævet endnu mere, når det også tages med i betragtningen, at trædepudescoren var lavest i denne behandling. Konklusionen er derfor, at et højere vandtryk, når der kun er tre vandstrenge, kan være en løsning, når der er for få drikkenipler i stalden. 4
5 Baggrund og formål Baggrunden for at afprøve forskellige typer drikkenipler var, at det som et led i at forbedre trædepudesundheden hos producenterne, blev fundet nødvendigt at indsamle viden om de drikkenipler, der var på markedet, for at give producenterne det bedste grundlag for valg af drikkenippeltype uden forringelse i produktionsresultater og trædepudesundheden. Der blev gennemført tre boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, og resultaterne fra forsøgene vil kort blive summeret i denne rapport med angivelse af de vigtigste konklusioner. Det er ligeledes blevet undersøgt, om produktionsresultaterne påvirkes ved at anvende henholdsvis tre og fem vandstrenge i slagtekyllingehuset. Baggrunden for disse boksforsøg var, at en del slagtekyllingeproducenter har reduceret antallet af drikkenipler i ældre huse ved at fjerne den yderste vandstreng i begge sider af huset, da det har afhjulpet strøelsesproblemerne tættest på ydervæggene. Reelt har det betydet, at antallet af kyllinger pr. drikkenippel er steget kraftigt. Mange har antaget, at dette kunne gøres uden betydning for produktiviteten hos kyllingerne. Ved delslagtninger ved gram vil antallet af kyllinger pr. drikkenippel være oppe på omkring 25,6 kyllinger pr. nippel, hvor belægningsgraden er 40 kg/m 2. I nybyggede huse er antallet af kyllinger pr. drikkenippel i omegnen af 18 kyllinger pr. drikkenippel. I det ene boksforsøg blev det undersøgt, om produktionsresultaterne påvirkes ved en simulering af at hæve de yderste vandstrenge i en del af produktionsperioden, og i det andet boksforsøg blev det undersøgt, om det var muligt at fastholde den høje produktivitet på trods af manglende drikkenipler i huset ved at øge vandtrykket i slutningen af produktionsperioden. Det vil økonomisk være en fordel at kunne afhjælpe problemet ved at øge vandtrykket fremfor at skulle investere i nye og ekstra vandstrenge. Materiale og metoder Boksenes indretning og dyremateriale Forsøgene blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Hver forsøgsboks har et areal på 3,59 m 2, og der blev indsat 77 kyllinger i hver boks. Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S. Kyllingerne var af Ross 308 afstamning. På dag 30 blev der foretaget en udtynding, hvor antallet af kyllinger blev reduceret til 64 kyllinger pr. boks for at simulere en delslagtning. Der blev i alle bokse anvendt træspåner som strøelsesmateriale svarende til en mængde på gram/m 2. Drikkenipler og vandtildeling I hver kontrolbehandling var der etableret en vandforsyning med drikkenipler af typen Corti 110 monteret med spildbakke. Fælles for alle behandlinger var, at bærerørets højde blev reguleret i forhold til kyllingernes størrelse. Foder Kyllingerne fik tildelt DLG s Optima serie (start-, vokse-, og slutfoder). Startfoderet blev anvendt de første otte dage, og på dag ni blev der skiftet til voksefoder. Voksefoderet blev anvendt indtil dag 29, hvorefter der blev skiftet over til slutfoder på dag 30. Alle kyllingerne blev fodret ens og med stigende tildeling af hel hvede fra dag 7 og gennem resten af produktionsperioden. 5
6 I forsøgene er anvendt hvedeprogram svarende til det, som anvendes i konceptfoder Optima-serien. Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne blev analyseret ved hjælp af modellen ANOVA i programmet R. Der blev anvendt en model med systematisk effekt af behandling. For hver behandling er gennemsnitsværdierne for de undersøgte egenskaber beregnet. Data er korrigeret for antallet af døde kyllinger. Fishers Exact Test blev benyttet til at teste for en effekt af behandling på trædepudescore. Det antages, at der er en statistisk sikker effekt af behandlingerne, når sandsynligheden (p-værdien) er mindre end eller lig med 0,05. Resultater, diskussion og konklusion Produktionsresultater drikkenipler (Boksforsøg nr. 118, 119 og 120) Resultaterne i tabel 1, 2 og 3 viser produktionsresultaterne på slutdatoen for forsøgene. Tabel 1. Produktionsresultater ved afslutning af Boksforsøg nr Corti 110 Lubing (Type 4077) Ziggity Antal bokse p-værdi Vægt dg 33, g/kyll a a b <0,001 Foderopt. dg 0-33, g/kyll a a b <0,001 FU, dg 0-33, kg foder/kg kyll. 1,50 1,49 1,52 0,06 Vandopt. dg 0-33, l/kg kylling 5,65 a 5,73 a 5,29 b 0,03 Trædepudepoint dag 33 6,9 a 3,1 a 14,2 b 0,02 ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Tabel 2. Produktionsresultater ved afslutning af Boksforsøg nr Corti 110 Impex HF Ziggity * Antal bokse p-værdi Vægt dg 35, g/kyll a a b 0,02 Foderopt. dg 0-35, g/kyll a a b 0,02 FU, dg 0-35, kg foder/kg kyll. 1,53 1,53 1,53 0,88 Vandopt. dag 0-35 l/kg kylling 6,43 6,45 6,22 0,11 Trædepudepoint dag 35 9,4 a 16,9 a 31,9 b <0,001 ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. * Drikkeniplen blev afprøvet med et andet vandtryksprogram end i Boksforsøg nr
7 Tabel 3. Produktionsresultater ved afslutning af Boksforsøg nr Corti 110 Lubing (Type 4099) Antal bokse Val p-værdi Vægt dg 34, g/kyll ,17 Foderopt. dg 0-34, g/kyll ,15 FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,49 1,48 1,50 0,70 Vandopt. dag 0-34 l/kg kylling 6,35 6,10 6,14 0,11 Trædepudepoint dag 34 9,4 a 28,8 b 41,3 c <0,001 ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Corti 110 blev anvendt som kontrolbehandling i alle tre boksforsøg. Som det ses ud fra resultaterne, ligger Corti 110 stabilt produktionsmæssigt, hvor kyllingerne opnår en forholdsvis høj vægt gennem alle tre boksforsøg. Ud fra produktionsresultaterne kan det ses, at Lubing (Type 4077), Impex (10017-HF), Lubing (Type 4099), og Val ligger på niveau med Corti 110, når der ses på kyllingernes vægt og foderoptagelse. Dog gav Val en lidt dårligere strøelse, da den dryppede mere end de andre drikkenipler, hvilket resulterede i en trædepudescore på 41,3. Ziggity blev afprøvet i to boksforsøg, fordi drikkeniplen gav lidt vand og dermed kørt med et for lavt vandtryksprogram i det første forsøg. Der blev dog set muligheder i drikkeniplen, så den blev afprøvet endnu en gang, men med et andet og højere vandtryksprogram. Dog vejede kyllingerne signifikant mindre på trods af et højere vandprogram. Produktionsresultater Antal vandstrenge i slagtekyllingehuset (Boksforsøg nr. 121) De tre behandlinger var en simulering af at have fem vandstrenge i hele produktionsperioden, simulering af at anvende alle fem vandstrenge i den første samt sidste uge af produktionsperioden (19,3 kyllinger pr. drikkenippel). I den resterende produktionsperiode blev det simuleret, at de yderste vandstrenge var hævet op (25,6 kyllinger pr. drikkenippel), og i den sidste behandling blev det simuleret, at der var tre vandstrenge tilgængelig i hele produktionsperioden. I tabel 4 er produktionsresultaterne for dag 30 og 34 angivet. Det var forventet, at der var en forskel på kyllingernes vægt ved dag 30 specielt i behandling 2 og 3, hvor der var 25,6 kyllinger pr. drikkenippel. Denne vægtforskel udeblev, hvilket kan skyldes, at kyllingerne har let adgang til både vand og foder i boksene sammenlignet med et slagtekyllingehus, hvor der er større afstand mellem foder- og vandstrengene. Foderog vandoptagelsen var dog signifikant højere i behandling 1 sammenlignet med behandling 3, hvilket hænger fint sammen med tilgængeligheden af drikkenipler i de to behandlinger. Ved afslutning af forsøget var denne forskel ikke længere at finde, hvilket tyder på, at kyllingerne har kompenseret de sidste dage efter simuleringen af delslagtningen. 7
8 Tabel 4. Produktionsresultater for de tre behandlinger opgjort for dag 30 og 34. Behandling 1 Behandling 2 Behandling 3 p-værdi 5 vandstrenge 5/3 vandstrenge 3 vandstrenge Antal bokse Vægt dg 30, g/kyll ,23 Foderopt. dg 0-30, g/kyll a b b 0,006 FU, dg 0-30, kg foder/kg kyll. 1,40 1,38 1,39 0,27 Vandopt. dag 0-30 l/kg kylling 4,77 a 4,73 a 4,62 b 0,03 Trædepudepoint dag 30 6,9 3,8 5,6 0,72 Vægt dg 34, g/kyll ,30 Foderopt. dg 0-34, g/kyll ,23 FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,46 1,46 1,46 0,95 Vandopt. dag 0-34 l/kg kylling 6,66 6,61 6,43 0,11 Trædepudepoint dag 34 10,0 10,0 12,5 0,88 ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Konklusionen i dette boksforsøg er, at der ved afslutning af forsøget på dag 34 ikke var nogen forskel på de tre behandlinger. I perioden fra dag 26 til dag 30 var der signifikant forskel på kyllingernes foder- og vandoptagelse, men ved afslutning af forsøget på dag 34 (efter simulering af delslagtning på dag 30) var der ikke længere signifikant forskel. Resultaterne viser derfor, at kyllingerne påvirkes sidst i produktionsperioden, når der er 25,6 kyllinger pr. drikkenippel, men at forskellene udlignes ved delslagtningen. De producenter, som praktiserer at hæve den yderste vandstreng i starten og slutningen af produktionsperioden, skal være opmærksomme på at sænke vandstrengene tids nok til, at det ikke påvirker produktionsresultaterne. Herudover tyder resultaterne på, at tre vandstrenge er for lidt ved en høj belægning. Det skal tilføjes, at afstandene til vand- og foderstrengene i praksis er anderledes sammenlignet med forsøgsboksene. Det må derfor forventes, at forskellene på de registrerede data på dag 30 vil være større i praksis. Anbefalingen vil derfor fortsat være ca kyllinger pr. drikkenippel. Produktionsresultater Antal vandstrenge i slagtekyllingehuset og vandtryk (Boksforsøg nr. 122) Der blev i dette boksforsøg undersøgt, om det er muligt at fastholde den høje produktivitet på trods af manglende drikkenipler i huset (tre vandstrenge sammenlignet med normalt fem vandstrenge) ved at øge vandtrykket i slutningen af produktionsperioden. Det vil økonomisk være en fordel for producenterne at kunne afhjælpe problemet ved at øge vandtrykket fremfor at skulle investere i ekstra vandstrenge. Produktionsresultaterne ved afslutningen af forsøget er angivet i tabel 5. Resultaterne i dette boksforsøg viser, at kyllingernes produktivitet påvirkes, når kyllingerne kun har adgang til tre vandstrenge sammenlignet med fem vanstrenge. Ved anvendelse af et højere vandtryksprogram samtidig med en simulering af tre vandstrenge fra dag 21, var der på dag 30 ikke statistisk forskel på kyllingernes vægt sammenlignet med de kyllinger i behandlingen, hvor antallet af drikkenipler svarede til en simulering af fem vandstrenge. Ved afslutning af forsøget på dag 34 vejede kyllingerne signifikant mindre i begge behandlinger med simulering af tre vandstrenge på trods af et højere vandtryk i den ene behandling sammenlignet med behandlingen med simulering af fem vandstrenge. Formentlig kunne vandtrykket i behandling tre være hævet endnu mere, når det også tages med i betragtningen, at trædepudescoren var lavest i denne behandling. Konklusionen er derfor, at et højere vandtryk, når der kun er tre vandstrenge, kan være en løsning, når der er for få drikkenipler i stalden. Dog skal man være påpasselig med at hæve vandtrykket for meget, da det kan give dårligere strøelse og dermed forringet trædepudekvalitet. 8
9 Tabel 5. Produktionsresultater for de tre behandlinger opgjort for dag 30 og 34. Behandling 1 Behandling 2 Behandling 3 p-værdi 5 vandstrenge 3 vandstrenge 3 vandstrenge Normalt vandtryk Normalt vandtryk Højt vandtryk Antal bokse Vægt dg 30, g/kyll a b a 0,02 Foderopt. dg 0-30, g/kyll a b ab 0,005 FU, dg 0-30, kg foder/kg kyll. 1,42 1,41 1,40 0,18 Vandopt. dag 0-30 l/kg kylling 4,59 4,45 4,61 0,44 Trædepudepoint dag 30 15,0 a 10,0 b 2,5 c <0,001 Vægt dg 34, g/kyll a b b 0,01 Foderopt. dg 0-34, g/kyll a b b 0,004 FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,47 1,47 1,46 0,47 Vandopt. dag 0-34 l/kg kylling 5,79 5,65 5,71 0,11 Trædepudepoint dag 34 15,6 8,1 6,3 0,28 ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Læs mere om resultaterne her: BF rapport nr. 118: Afprøvning af drikkenipler I - Corti 110, Lubing og Ziggity. BF rapport nr. 119: Afprøvning af drikkenipler II - Corti 110, Impex og Ziggity. BF rapport nr. 120: Afprøvning af drikkenipler III - Corti 110, Lubing og Val. BF rapport nr. 121: Betydningen af antal drikkenipler for kyllingernes produktionsresultater. BF rapport nr. 122: Betydningen af antal drikkenipler og vandprogram for kyllingernes produktionsresultater. 9
10 Vandsøjlehøjde, cm Bilag Vandtryksprogram anvendt for de forskellige typer drikkenipler I figur 1-5 er de anvendte vandtryksprogrammer for de forskellige typer drikkenipler angivet. Vandtryksprogrammerne blev fastlagt ud fra oplysninger om den enkelte drikkenippels vandydelse samt anbefalinger fra producenten. 30 Vandtryksprogram Corti 110 Lubing Ziggity Dag Figur 1. Det anvendte vandtryksprogram i Boksforsøg nr. 118 for de tre typer drikkenipler. 10
11 Vandsøjlehøjde, cm Vandsøjlehøjde, cm Vandtryksprogram Corti 110 Impex Ziggity Dag Figur 2. Det anvendte vandtryksprogram i Boksforsøg nr. 119 for de tre typer drikkenipler. Vandtryksprogram Dag Corti 110 Lubing Val Figur 3. Det anvendte vandtryksprogram i Boksforsøg nr. 120 for de tre typer drikkenipler. 11
12 Vandsøjlehøjde, cm Vandsøjle (cm) 60 Vandtryksprogram Normalt vandprogram Alder i dage Figur 4. Det anvendte vandtryksprogram i Boksforsøg nr. 121 for alle tre behandlinger, hvor simulering af antallet af vandstrenge i slagtekyllingehuset blev undersøgt. 45 Vandtryksprogram i forsøget Behandling 1 og 2 Behandling Dag Figur 5. De anvendte vandtryksprogrammer i de tre behandlinger gennem forsøgsperioden i Boksforsøg nr
13 Måling af drikkenippelydelse, vandsøjlehøjden og drikkenippelhøjden Billederne viser, hvorledes målingerne af drikkenippelydelse, vandsøjle- og drikkenippelhøjde udføres. Målingerne blev foretaget af samme person hver gang, således at en eventuel personeffekt blev udlignet. Billede 1: Måling af vandydelsen både ved sidevers og lodret aktivering af pinden. Billede 2: Registrering af vandsøjlehøjden. Billede 3: Registrering af drikkenippelhøjden. 13
14 14
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereBoksforsøg nr. 105 og 106
Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex (10025-2)
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)
Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September
Læs mereBoksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler
Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober
Læs mereBoksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Læs mereNår der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mereBoksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet
Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereØkoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst
Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,
Læs mereBoksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3
Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010
Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereØkoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA
Læs mereBoksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity
Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Læs mereBoksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005
Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereBoksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mere4 Byggeri, teknik og miljø
4 Byggeri, teknik og miljø 4.1 Boksforsøg viste at Ross 708 er et nyt guldæg, at måltidsfodring kan spare foder og hvilke drikkenipler der dur! Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede
Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe
Læs mereBoksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder
Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereØkoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010
Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger 2010 vfl.dk 1 Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger Udgivet:
Læs mereBoksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger
Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereBoksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.
Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereBoksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005
Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereForbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger
Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger Afprøvning af nye minimumsnormer hos kyllinger opdrættet i forsøgsbokse i et kommercielt slagtekyllingehus Januar 2007 Karen Margrethe Balle &
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs merePrøveudtagning fra silotanke
Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke
Læs mereScreening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011
Screening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011 1 vfl.dk Screening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011 Udgivet: Januar 2012 Rapporten er udarbejdet af: Inger Knude Rasmussen og Agnethe
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereSundhedsstyring i vildtfugleopdræt II
Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereFjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde
Fjerkræ nr. 5 2006 FarmTest Måling af lys i slagtekyllingestalde Måling af lys i slagtekyllingestalde Af Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereDrivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Læs mereStart i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:
Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i
Læs mereProjekt Indsætterstrategi Dansk Kvægkongres 26. februar 2018
Projekt Indsætterstrategi 2016-2017 Dansk Kvægkongres 26. februar 2018 Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Afprøvning af Alt ind Alt ud Definition af Alt
Læs mereAnsvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.
Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereTest af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 358 Offentligt Test af tryk under dæk Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet RAPPORT AF Jørgen Pedersen
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereNEWS SVERIGE: COMBO SYSTEM MED NYE DETALJER INSTALLERET OG GODKENDT LANDMECO ER LUKKET I UGE 52+1... NOVEMBER 2014
NS NOVMBR 2014 Combo systemet vurderes og godkendes af de svenske myndigheder SVRIG: MBO SYSTM MD NY DTALJR INSTALLRT OG GODKNDT I oktober blev LANDM Combo system installeret og godkendt, af de svenske
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereUdsætning af fasaner. vfl.dk
Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereFlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereTABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 VIDEN - VÆKST - BALANCE
VIDEN - VÆKST - BALANCE TABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereVentilatorer i kvægstalde - Klimamålinger
Ventilatorer i kvægstalde - Klimamålinger Stald nr. Stald nr. Stald nr. 3 Stald nr. Stald nr. 5 Stald nr. Stald nr. 7 Stald nr. Stald nr. 9 Stald nr. Stald nr. Stald nr. Stald nr. 3 Stald nr. Ventilatorer
Læs mere