Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Transkript

1 2017 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE OG STIKPRØVESKEMA ANMELDT KOMMUNALT TILSYN FREDERIKSBERG KOMMUNES DØGNREHABILITERING NORDRE FASANVEJ 57, VEJ 4 INDG FREDERIKSBERG [Tilsynet er gennemført d. 5. og 6. december 2017 af tilsynsassistent Kirsten Bech, Sundheds og Omsorgsafdelingen.]

2 1. Formål Formålet med det anmeldte kommunale tilsyn er at afdække, hvor vidt Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering følger Kvalitetsstandarderne, overholder relevant lovgivning herunder serviceloven, efterkommer borgerens retssikkerhed og leverer en ydelse med fokus på værdighed og respekt for det enkelte menneske. Tilsynet gennemføres på baggrund af Servicelovens 151. Tilsynet skal medvirke til at skabe læring og fremadrettet udvikling af plejen, og at forebygge ved at gribe ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer 2. Præsentation af Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD), som er en sammenlægning af kommunes to tidligere rehabiliteringsenheder Lioba og Valby, har siden d. 6. december 2016 ligget på Frederiksberg Hospital. Forstanderen står for den daglige ledelse. Døgnrehabiliteringen har 86 pladser, fordelt på 3 afdelinger. Tilsynet henviser til Frederiksberg Kommunes hjemmeside for yderligere information: Forstanderens præsentation af Døgnrehabiliteringen Gennem de sidste par år er der arbejdet meget med at bedre tilbuddet til borgeren på FKD. Stort fokus på at opkvalificere personalet, både med kompetenceudvikling og med opnormering af sygeplejersker og assistenter i alle vagtlag, meget intern og ekstern undervisning både tværfagligt og monofagligt. Der gives et væsentligt større træningstilbud til borgerne både individuelt, i holdtræning og selvtræning end tidligere. Der arbejdes struktureret med I Sikre Hænder, KvaliCare, Praktiske procedure i sygeplejen (VAR) og korrekt ernæringsindsats, mellemmåltider/træning til at sikre stabile borgerforløb og forebygge indlæggelser. God og imødekommende kommunikationen til borgerne, pårørende og kollegaer har været et stort indsatsområde gennem 2017, og som har været medvirkende til bedre borgerforløb. Samarbejdet med regionens læger, der dækker det akutte lægebehov på FKD, har gennem 2017 givet faglig kvalitet for borgerne og personalet. Det sikrer en bedre indsats på FKD og forebygger indlæggelser. Frederiksberg Kommune har et særligt indsatsområde i neurologiske tilbud til de + 65 årige. Der arbejdes målrettet med videreudvikling af dette, herunder terapeuternes kompetencer og normering. 3. Tilsynsresultat Tilsynets overordnede konklusioner og udviklingspotentialer: Tilsynets overordnede oplevelse er en velfungerende Døgnrehabilitering med udviklingspotentialer. Tilsynet konstaterer: Borgerne giver udtryk for tilfredshed med deres ophold. Det vedrører pleje, hjælp og støtte, ernæring, tone og medarbejdernes kompetencer, holdtræning og individuel træning og medinddragelse. Én borger har i starten af sit ophold oplevet, at fx aftaler om særlig ernæringsindsats ikke blev overholdt, har oplevet sig glemt og ikke modtaget lægelige informationer. Der har været samtaler om dette, hvorefter forholdene er blevet rettet. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med forholdende for borgerne og medarbejderne. De oplever, at de har et godt samarbejde og at borgerne får den pleje, hjælp, ernæring og træning, de har 2

3 behov for. Medarbejderne har forslag til, hvordan Døgnrehabiliteringen kan blive et endnu bedre sted for borgere og medarbejdere. Dokumentation: Aktuel helbredstilstand fremstår generelt ajourført og lever generelt op til Styrelsen for Patientsikkerheds Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Enkelte steder er notater af ældre dato ikke ajourført og der er 2 dateringer, ligesom enkelte sygeplejefaglige problemområder ikke er dokumenterede. Døgnrytme og aftaler og aftaler bruges uensartet i de tre stikprøver. I en stikprøve er de ikke oprettet, i en stikprøve er der dokumenterede aftaler for tilbud om hjælp dag, aften og nat, med enkelte mangler, i en stikprøver er der dokumenteret aftaler om tilbud om aftenen. Døgnrytme og aftaler kan bruges til systematisk og overskueligt at dokumentere de aftaler, der er med borgerne om, hvilken pleje, støtte og hjælp de skal tilbydes. Dette jf. Faglig vejledning til fælles journal 2014, august 2014 fra Caresupporten. Handleplaner bruges til dokumentation af komplekse plejeforhold og forhold, som medarbejderne oplever, giver mening i forhold til overskuelighed og til deres arbejdsgange. Især 3 gennemgående overordnede handleplaner, Tværfaglig indsats, Ergoterapi eller ADL og Fysioterapi indeholder fyldige beskrivelser af borgerens forhold op til indlæggelsen, herunder årsag til opholdet på Døgnrehabiliteringen, helbredsmæssige oplysninger, kendte diagnoser og kroniske lidelser, borgerens aktuelle funktionsniveau, boligforhold, sociale forhold, ønsker og mål med opholdet mv. Det er ikke tydeligt, hvilken hjælp borgerne skal tilbydes hele døgnet. Journalen bruges til dokumentation af modtagelsen på Døgnrehabiliteringen og til dokumentation af funktionsniveau og hverdagsbegivenheder samt til lægefagligt samarbejde. Tilsynet vurderer: Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering lever op til Kvalitetsstandarden for Genoptræning, vedligeholdende træning og døgnrehabilitering 2017 og Ældrepolitik i Frederiksberg Kommune. Dokumentationen i Funktionsvurderingen, som er en fælles betegnelse for Aktuel helbredsstatus og Døgnrytme og aftaler som alle borgere som udgangspunkt skal have, lever ikke op til Faglig vejledning til fælles journal 2014, august Dette vedrører brugen af Døgnrytme og aftaler, som kan medvirke til at give overskuelighed over, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes hele døgnet. Brugen af Døgnrytme og aftaler bør være ensartet på Døgnrehabiliteringen og følge Faglig vejledning til fælles journal 2014, august 2014, som anviser regelsættet for ensartet brug af Fælles journal i Frederiksberg Kommune. Dokumentationen i primært de tre gennemgående overordnede handleplaner fremstår ikke overskuelig. I problembeskrivelserne i disse handleplaner er der mange oplysninger, som ikke er relevante for det konkrete mål og som ikke medvirker til overskuelighed og systematik i dokumentationen. Oplysningerne svarer til den dokumentation, der er indeholdt eller bør være indeholdt i Aktuel helbredsstatus i Funktionsvurderingen. Der er i de handleplaner et stort overlap og dobbeltdokumentation, som i forhold til de konkrete mål og handlinger ikke er nødvendige, set ud fra Funktionsvurderingens opbygning og muligheder. Da Døgnrehabiliteringens dokumentationspraksis giver mening for medarbejdere på Døgnrehabiliteringen, finder tilsynet det aktuelt ikke hensigtsmæssigt at anbefale at ændre på 3

4 eksisterende arbejdsgange. Dette primært fordi, Frederiksberg Kommune står overfor implementering af nyt omsorgssystem, Cura, d. 1. maj Tilsynet opfordrer ledelsen på Døgnrehabiliteringen til at revurdere den anvendte praksis, så der kommer et tydeligt overblik i dokumentationen af tilbud om pleje, støtte og hjælp for alle medarbejdere, og samarbejdspartnere i Frederiksberg Kommune, der følger de retningslinjer, der er gældende for dokumentation i Care. Tilsynet er oplyst om, fra ledelse og medarbejdere, at registrering og dokumentation om borgerrettede forhold, blandt andet om mobilitet føres på løsark. Tilsynet har ikke set disse. Tilsynet bemærker, at i Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser er det et krav, at dokumentationen foregår enstrenget, hvorfor notater om mobilitet bør føres elektronisk. Løsark skal gemmes i 5 år. Efter dialog mellem tilsynet og Døgnrehabiliteringen er der, som opfølgning på tilsynsbesøget, aftalt følgende handlinger og aktiviteter i det kommende år: At ledelsen på Døgnrehabiliteringen sikrer, at implementering og indførelse af nyt dokumentationssystem Cura giver en struktureret dokumentation. At ledelsen på Døgnrehabiliteringen sikrer, at der fortsat er fokus på borgertilfredshed, herunder tilfredshed med ventetider ved klokkekald samt ved kommunikation. 4. Hvad undersøges Borgerinterview og samtaler læner sig op ad Kvalitetsstandarderne og Ældrepolitikken og afspejler, om borgerne får den hjælp, de har behov for og tilfredsheden hermed. Observationer på fællesarealerne skal belyse, om borgerne modtager pleje, omsorg og støtte og træning jf. Kvalitetsstandarderne mm. samt om den generelle standard lever op til hertil. Dokumentation Der tages stikprøver af dokumentationen. Der er 12 sygeplejefaglige problemområder Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt borgeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder som fx: 1. Aktivitet (ADL) 2. Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov 3. Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår 4. Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov 5. Smerter Andre målepunkter vedrørende dokumentation fx: MedCom Samtykke til kontakt til egen læge og hospital mv. Medarbejder-fokusgruppeinterview er medarbejderens oplevelse af, om borgerne får den pleje, støtte og hjælp og træning, de har behov for, og om medarbejderen har kompetencerne til at give den, samt den generelle tilfredshed med Døgnrehabiliteringens indsats over for borgere og medarbejdere. 4

5 5. Metode ved det aktuelle tilsyn Det anmeldte kommunale tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af Døgnrehabiliteringen. Tilsynet taler indledningsvis med forstanderen og ledergruppen, hvor de væsentligste tiltag siden seneste tilsyn i 2014 drøftes. Tilsynet aflægges over 2 dage i tidsrummet kl Afslutningsvist orienteres forstander, ledergruppe og udviklingssygeplejerske om det overordnede tilsynsresultatet. Borgerne giver tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet foretager gennemgang af dokumentation hos 3 tilfældigt udvalgte borgere. Tilsynet hilser på og interviewer de borgere, hvis dokumentation er gennemgået. Der foretages korte og længere samtaler med 8 andre borgere, som er tilfældigt udvalgt i forbindelse med tilsynets rundgang på plejecentret. Ingen borgere har ønsket at tale med tilsynet under private forhold. Tilsynet har viderebragt konkrete spørgsmål fra borgerne til ledelsen. Der foretages fokusgruppeinterviews 6 medarbejdere, der ikke har ledelsesbeføjelser. De interviewede medarbejdere har sundhedsfaglig uddannelse og har været ansat i mellem 5 måneder og 6 år. Tilsynet foretager observationer på fællesarealer og observationer hos borgerne og medarbejdere. 5