I to i det væsentlige enslydende afgørelser af 22. august 2007 fra Finanstilsynet til K1 og K2 hedder det:

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Fax Ekspeditionstid 9-16 * Lov om finansiel virksomhed 20, 21, 347 og 354 samt forvaltningslovens 19. Pensionskasser meddelt en række påbud, vedrørende det tekniske grundlag. Ikke grundlag for at offentliggøre navnene på pensionskasserne. (Holger Dock, Mogens Andersen, Cato Baldvinsson, Lise Høgh og Steen Mejer) Ved skrivelse af 3. september 2007 har advokat A på vegne af K1 og K2 klaget over Finanstilsynets afgørelser af 22. august Ved afgørelserne meddelte Finanstilsynet pensionskasserne en række påbud og oplyste endvidere, at tilsynet i forbindelse med udsendelse af afgørelserne ville offentliggøre navnene på pensionskasserne. Sagens omstændigheder: I to i det væsentlige enslydende afgørelser af 22. august 2007 fra Finanstilsynet til K1 og K2 hedder det: Finanstilsynet fandt i forbindelse med inspektion i pensionskassen i oktober/november 2004, at medlemmer optaget før 1997 [i K1] [og medlemmer optaget før 2000 i K2] på et garanteret grundlag ikke får forhøjelse af pensionstilsagnet ved bonustilskrivninger og ordinære bidragsstigninger samt ved ekstraordinære bidragsstigninger og indskud. Beløbene anvendes i stedet til at øge (styrke) hensættelserne. Finanstilsynet anmodede herefter kassen om en redegørelse, som tilsynet modtog den 10. januar Herefter har sagen været drøftet ad flere gange med kassen og dennes advokat. Finanstilsynet har i forbindelse med vurderingen haft bistand fra Kammeradvokaten. Konklusion Finanstilsynet har forelagt sagen for Det Finansielle Virksomhedsråd, og skal på denne baggrund meddele pensionskassen følgende påbud: For medlemmer optaget før overgangen til betinget garanteret grundlag skal pensionskassen indsende en ny anmeldelse af det tekniske grundlag, jf. lov om finansiel virksomhed 21, stk. 6. I det nye tekniske grundlag skal beregning og fordeling af bonus tydeligt fremgå. Anmeldelsen skal indsendes til tilsynet senest 3. oktober 2007.

2 - 2 - Finanstilsynet har vurderet, at det tekniske grundlag for så vidt angår ordinære og ekstraordinære bidragsstigninger samt indskud for medlemmer optaget før overgangen til betinget garanteret grundlag ikke er rimeligt, jf. lov om finansiel virksomhed 21, stk.1. Pensionskassen skal derfor bringe grundlaget i overensstemmelse med 21, stk. 1. Anmeldelse af nyt grundlag skal indsendes til tilsynet senest 3. oktober Pensionskassen skal indsende en separat redegørelse for, hvordan kassen vil sikre, at behandlingen af allerede foretagne ordinære og ekstraordinære bidragsstigninger samt indskud fra medlemmer optaget før overgangen til betinget garanteret grundlag bringes i overensstemmelse med 21, stk. 1. Redegørelsen skal indsendes til tilsynet senest 3. oktober Pensionskassen skal sørge for, at det informationsmateriale, som fremover gives til medlemmer optaget før overgangen til betinget garanteret grundlag i forbindelse med indbetaling af ekstraordinære bidrag eller indskud, er klart og præcist. Pensionskassen skal iværksætte dette straks. I medfør af lov om finansiel virksomhed 347, stk. 1, skal pensionskassen orientere Finanstilsynet, hvis et eller flere medlemmer klager til Ankenævnet for Forsikring eller domstolene som følge af denne afgørelse. Pensionskassen skal foretage denne orientering i takt med at eventuelle klager opstår. Finanstilsynet skal endvidere meddele, at i forbindelse med at tilsynet udsender afgørelsen, vil Finanstilsynet offentliggøre navnet på pensionskassen. Det sker i medfør af lov om finansiel virksomhed 354 a, stk. 1 og stk. 2, nr. 6 og i overensstemmelse med 7 i informationsbekendtgørelsen. Redegørelse Bonus Det er et krav i lov om finansiel virksomhed 21, stk. 2, at de anmeldte regler for beregning og fordeling af realiseret resultat, jf. 20, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare. I denne sag er der tale om, at aftalegrundlaget for så vidt angår anvendelsen af bonus i meget høj grad udgøres af det tekniske grundlag. Det fremgår af bonusregulativet for pensionskassen, 5, stk. 1, at bonusbeløb anvendes som nettoindskud til ydelser af samme art, som medlemmet har ret til efter pensionsregulativet. Begrebet "nettoindskud" synes umiddelbart at måtte forstås således, at tildelt bonus ikke kan anvendes til at styrke hensættelser.

3 - 3 - Det fremgår derimod af vejviseren til pensionsoversigten, som er udsendt til medlemmer fra og med 1998, at bonus kan bruges til at styrke garantien, og at det vil være hovedreglen for medlemmer med en rente på 4,5 %. Sammenholdes bonusregulativet og det tekniske grundlag er behandlingen af bonus uklar. Det fremgår ikke klart af bonusregulativet, at bonus kan anvendes til styrkelse af hensættelserne. På dette punkt skal det tekniske grundlag derfor præciseres. Ordinære og ekstraordinære bidragsstigninger samt indskud Forhold anmeldt efter 20, stk. 1, nr. 1-5, skal være rimelige over for den enkelte forsikringstager, jf. lov om finansiel virksomhed 21, stk. 1. Det tekniske grundlag indebærer, at medlemmer optaget før overgangen til det betingede garanterede grundlag reelt for deres ordinære og ekstraordinære bidragsstigninger samt indskud får en ydelse på nul kroner. Ved vurderingen af rimelighedsprincippet har Finanstilsynet lagt vægt på følgende: Tilsynet har tidligere i afgørelse af 26. marts 2004 fastslået, at hvis der i aftalegrundlaget er en bestemmelse, hvorefter bonus anvendes til opskrivning af forsikringsydelserne, så er livsforsikringsvirksomheden medmindre andet er aftalt ved bonustilskrivningen forpligtet til at opskrive forsikringsydelserne på mindst samme vilkår, som livsforsikringsvirksomheden anvender ved nytegning af lignende forsikringer. Bonus, som tilskrives på dårligere vilkår end nytegningsgrundlaget, vil være i strid med ligebehandlingsprincippet, der er en del af rimelighedsprincippet i lov om finansiel virksomhed 21. Elementer af generel forventelighed. Uden helt udtrykkelig angivelse af det modsatte, er det både udgangspunktet i branchen og for en almindelig forventning, at hvis man frivilligt foretager et ekstraordinært indskud, fører dette til en bedre pension, end hvis man ikke foretager et indskud. Tilsynet finder på den baggrund, at pensionskassens behandling af bidragsstigninger og indskud for medlemmer optaget før overgangen til det betinget garanterede grundlag, er i strid med rimelighedsprincippet i 21, stk. 1. Den nuværende behandling af ordinære og ekstraordinære bidragsstigninger samt indskud skal bringes i overensstemmelse med kravet om rimelighed. Kassen skal derfor dels ændre det tekniske grundlag og dels indsende en redegørelse for, hvordan kassen vil sikre at kravet om rimelighed sikres over for de allerede modtagne ordinære og ekstraordinære bidragsstigninger samt indskud. Information om ekstraordinært bidrag eller indskud

4 - 4 - Finanstilsynet har gennemgået det informationsmateriale, et medlem modtager som beslutningsgrundlag i forbindelse med indbetaling af et ekstraordinært bidrag eller indskud. Tilsynet vurderer, at den givne information ved et ekstraordinært indskud ikke er tilstrækkelig klar og præcis til, at et medlem reelt kan forstå konsekvenserne af den frivillige indbetaling. Det fremgår ikke at ekstraordinære indskud for medlemmer på garanteret grundlag i modsætning til medlemmer på betinget garanteret grundlag anvendes til at styrke hensættelserne. Det fremgår kun, at den garanterede del af dækningerne falder. Ændringen i den garanterede andel modsvares af stigningen i dækningerne, således at de garanterede ydelser stort set er uændret før og efter bidragsstigningen. Tilsynet finder på den baggrund, at informationsmaterialet ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 17. november 2006 om information om livsforsikringsaftaler 7, hvorefter information skal være formuleret klart og præcist. På den baggrund skal tilsynet påbyde kassen fremadrettet at bringe informationsmateriale, som gives i forbindelse med indbetaling af ekstraordinære bidrag eller indskud, i overensstemmelse med bekendtgørelsens 7. Offentliggørelse Det følger af lov om finansiel virksomhed 354 a, stk. 1 og stk. 2, nr. 6, at Finanstilsynet i sager om overtrædelse af bekendtgørelser om information udstedt i medfør af 56 kan offentliggøre navnet på den virksomhed, som en afgørelse vedrører, når det skønnes at være af interesse for den finansielle virksomheds kunder at kende navnet på virksomheden. Offentliggørelse kan bl.a. ske i sager, hvor der er sket overtrædelse af reglerne om god skik samt i sager, hvor der er sket overtrædelse af informationsbekendtgørelsen. Det anføres i lovbemærkningerne, at der skal foretages en konkret vurdering, hvori skal indgå, om der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af reglerne. Endvidere skal det vurderes, om offentliggørelse af virksomhedens navn er nødvendigt for at opnå formålet med offentliggørelsen. Det følger dog samtidig af 354 a, stk. 4, at offentliggørelse ikke kan ske, hvis offentliggørelsen vil medføre væsentlig skade for virksomheden. Finanstilsynet finder, at de berørte medlemmer har en interesse i, at pensionskassens navn offentliggøres sammen med afgørelsen. Dermed får det enkelte berørte medlem mulighed for at vurdere, hvorvidt medlemmet ønsker at føre en sag videre ved ankenævnet for forsikring eller ved domstolene. Samtidig vurderer tilsynet, at offentliggørelse ikke medfører væsentlig skade for pensionskassen, da der er tale om en tværgående pensionskasse, hvor medlemsgrundlaget i kassen i høj grad bestemmes af overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter.

5 - 5 - Finanstilsynets afgørelse om offentliggørelse med angivelse af kassens navn grunder dermed i den manglende overholdelse af 7 i informationsbekendtgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed 354 a, stk. 1 og stk. 2, nr. 6. I klageskrivelse af 3. september 2007 har advokat A anført: 2. Sagsfremstilling Finanstilsynets afgørelser lider af væsentlige tilblivelsesmangler. Jeg vil uddybe dette udførligt i den endelige klage. Finanstilsynets sagsfremstilling er på væsentlige punkter ufyldestgørende eller misvisende og må suppleres og korrigeres. For nærværende finder jeg det alene relevant at bemærke, at Finanstilsynets beskrivelse af konklusionerne på inspektionerne i de to pensionskasser i 2004 ikke er identisk med de beskrivelser og konklusioner, tilsynet tidligere har præsenteret pensionskasserne for. Om Finanstilsynets sagsfremstilling bemærker jeg, at Finanstilsynet i afgørelserne beskriver, at tilsynet efter inspektion i pensionskasserne i oktober/november 2004 anmodede kassen om en redegørelse, som tilsynet modtog den 10. januar Tilsynet anfører videre, at Herefter har sagen været drøftet ad flere gange med kassen og dennes advokat. Denne beskrivelse efterlader uvægerligt et indtryk af, at der løbende har været dialog mellem pensionskasserne og tilsynet. Det er ikke tilfældet. Der blev mellem pensionskasserne og Finanstilsynet afholdt møde den 6. april Mødets tema var i henhold til oplæg fra Finanstilsynet, om der bestod et tilstrækkeligt aftaleretligt grundlag mellem kassernes administration og det tekniske grundlag. I forlængelse af mødet sendte jeg den 10. maj s.å. en supplerende redegørelse til Finanstilsynet. Herefter hørte pensionskasserne intet fra Finanstilsynet i mere end et år. Først ved Finanstilsynets mail af 13. juni d.å. vendte tilsynet tilbage. I mailen bekræfter Finanstilsynet, at man kort fortalt er nået til den konklusion, at aftalegrundlaget er i overensstemmelse med det tekniske grundlag, men at man nu i stedet har valgt at sætte spørgsmålstegn ved det tekniske grundlags rimelighed. Pensionskasserne havde ikke tidligere været orienteret om, at det var et emne, der var under behandling i Finanstilsynet; og havde følgelig heller

6 - 6 - ikke haft lejlighed til at udtale sig herom, inden sagen blev forelagt i det finansielle virksomhedsråd. Jeg finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og forvaltningsretligt kritisabelt, at Finanstilsynet uvarslet foretager en kovending og inddrager forhold i sin sagsbehandling, som hidtil har henstået upåtalte eller som tidligere har været oppe, men fra tilsynets side er frafaldet, og på et for kasserne ukendt grundlag forelægger sagen for det finansielle virksomhedsråd, uden, at kasserne har haft så meget som lejlighed til at udtale sig. Ovennævnte synspunkt vil indgå i min argumentation i den endelige klage for hvorfor påbudene må ophæves. 3. Klagernes Påstand Under sagen vil jeg for pensionskasserne overordnet nedlægge påstand om, at Finanstilsynets påbud ophæves. Jeg vil ligeledes nedlægge påstand om, at der ikke sker offentliggørelse af pensionskassens navn på Finanstilsynets hjemmeside, uanset sagens udfald i øvrigt. 4. Anbringender Til støtte for min overordnede påstand om ophævelse af Finanstilsynets påbud bemærker jeg foreløbigt og kortfattet følgende vedr. de enkelte punkter: 4.1 Bonus Til påbudet om anmeldelse af nyt teknisk grundlag gør jeg gældende, at pensionskassernes regler om beregning og fordeling af bonus allerede fremgår af de teknisk- økonomiske grundlag, og at disse regler er rimelige. 4.2 Bidragsstigninger og indskud Til påbudet om ændring af kassernes tekniske grundlag for så vidt angår ordinære og ekstraordinære bidragsstigninger og indskud for visse medlemmer, gør jeg gældende, at de anmeldte regler er rimelige og betryggende over for både det enkelte medlem og kollektivet. 4.3 Indsendelse af redegørelse Til påbudet om indsendelse af en redegørelse for hvordan kassen vil sikre, at behandlingen af allerede foretagne ordinære og ekstraordinære bidragsstigninger samt indskud fra visse medlemmer bringes i overensstemmelse med FIL 21, stk. 1, bemærker jeg, at dette punkt skal ophæves som overflødigt i forbindelse med ophævelsen af de tidligere omtalte påbud, jf. bemærkningerne hertil. 4.4 Information til medlemmerne

7 - 7 - Til påbudet om ændring/tilpasning af pensionskassernes informationsmateriale til visse medlemmer gør jeg gældende, at pensionskassernes materiale aktuelt og historisk lever op til kravene i informationsbekendtgørelsen. 4.5 Orientering til Finanstilsynet Til påbudet om, at pensionskasserne skal orientere Finanstilsynet om eventuelle klager som følge af tilsynets påbud, bemærker jeg, at dette skal ophæves som overflødigt i forbindelse med ophævelsen af de tidligere omtalte påbud, jf. bemærkningerne hertil. 4.6 Øvrige anbringender Til de ovenstående punkter vil jeg desuden gøre gældende, at Finanstilsynet både de jure og de facto har godkendt pensionskassernes grundlag og administration. Det er sket både i forbindelse med selve grundlagets tilblivelse, som fandt sted i nær kontakt mellem kassen og Finanstilsynet og ved, at Finanstilsynet tidligere i perioden siden 1997 har foretaget inspektioner hos kasserne, uden at det har affødt bemærkninger til kassernes grundlag, bonusregulativ eller informationspraksis. Det meget lange tidsforløb siden 1997, hvor pensionskasserne med Finanstilsynets vidende og godkendelse har været anvendt har desuden som et selvstændigt problem medført, at det i vidt omfang de facto vil være umuligt på nuværende tidspunkt at foretage historiske reguleringer. 5. Offentliggørelse af Pensionskassernes navne Til Finanstilsynets meddelelse om, at tilsynet i forbindelse med udsendelse af afgørelserne vil offentliggøre navnene på pensionskasserne, nedlægger jeg påstand om, at dette ikke sker. 5.1 Formål med offentliggørelse De klagende pensionskasser er tværgående pensionskasser. Medlemskabet af kasserne er obligatorisk for de faggrupper, der er medlemmer. Kasserne driver ikke akkvisition. Selv hvis Erhvervsankenævnet ikke måtte give pensionskasserne helt eller delvist medhold i klagen, vil en offentliggørelse af navnene derfor ikke tjene noget formål i relation til advarsel eller oplysning. Ønsker Finanstilsynet i et sådant tilfælde at iagttage hensynene bag FIL 254a, ville dette mere hensigtsmæssigt kunne nås ved orientering direkte fra pensionskasserne til deres medlemmer.

8 - 8 - En offentliggørelse af navnene vil derfor blot være en unødvendig udstilling af kasserne. Offentliggørelse vil derfor være i strid med det almindelige proportionalitetsprincip. 5.2 Finanstilsynets praksis Det fremgår af Finanstilsynets hjemmeside, at tilsynet i flere tilfælde senest i 2007 har meddelt påbud til tværgående pensionskasser som følge af manglende efterlevelse af bl.a. god skik-bekendtgørelsen og informationsbekendtgørelsen, uden at dette har medført, at den eller de pågældende pensionskassers navne er blevet offentliggjort. Også den almindelige lighedsgrundsætning må derfor føre til, at der ikke er grundlag for at offentliggøre pensionskassernes navne. Jeg ønsker under sagen at afæske Finanstilsynet svar på, om nogen af de overtrædelser, der har ligget til grund for de offentliggjorte, principielle afgørelser, har medført, at pensionskasserne eller disses bestyrelser er blevet politianmeldt. I det omfang, der har fundet politianmeldelse sted, og der desuagtet ikke er sket offentliggørelse af navnene, fremstår det som yderligere betænkeligt og uforholdsmæssigt krænkende at offentliggøre de klagende pensionskassers navne. I skrivelse af 19. oktober 2007 har advokat A til støttet for klagen yderligere anført: 3. Offentliggørelse af pensionskassernes navne 3.1 Finanstilsynets generelle indstilling Tilsynet anfører, at en offentliggørelse af en afgørelse, der har til formål at orientere en virksomheds kunder bør ske med navns nævnelse, og fremdrager som begrundelse de almindelige lovbemærkninger til lov om finansiel virksomhed [FIL] 354 A, herunder at det vil give kunder mulighed for at fravælge virksomheder, der har tilsidesat bestemmelser, der har karakter af forbrugerbeskyttelse. Synspunktet har ingen valør i denne sag. Der er tale om en tværgående pensionskasse med obligatorisk medlemskab som følge af kollektive overenskomster. Hensynet til muligheden for at fravælge pensionskasserne er derfor uden betydning. Ved at medtage dette synspunkt, inddrager Finanstilsynet ulovlige kriterier.

9 Varetagelse af formålet med en offentliggørelse Pensionskasserne har, i modsætning til kommercielle selskaber en afgrænset medlemskreds, som enkelt lader sig identificere. Ingen andre end medlemmerne vil kunne have interesse i afgørelsen, da ingen andre end medlemmerne kan placere deres pensionsopsparing dér. Som anført i min foreløbige klage, ville hensynet til orientering af pensionskassernes medlemmer derfor langt mere præcist og langt mindre indgribende kunne være varetaget ved for eksempel et påbud om at orientere alle pensionskassernes medlemmer ved individuelt brev. Denne fremgangsmåde ses bl.a. bragt i anvendelse i Finanstilsynets afgørelse af 20. marts Afgørelsen vedlægges... Pensionskasserne tillægger naturligt deres renommé i branchen betydning, og finder det uønskværdigt på denne måde at blive sat i gabestok ; tilmed på et retligt grundlag, som pensionskasserne bestrider. Finanstilsynet har i denne sag valgt ikke at påbyde kasserne at informere medlemmerne, men har valgt det langt mere indgribende retsmiddel at offentliggøre kassens navn. Jeg gør gældende, at Finanstilsynets afgørelse strider mod almindelige offentligretlige saglighedskriterier og mod proportionalitetsprincippet. På side 5 henviser Finanstilsynet til, at en offentliggørelse af pensionskassernes navne vil indebære en større gennemsigtighed for medlemmerne omkring pensionskassens ydelser og anvendte praksis. Finanstilsynet undlader i det hele at begrunde denne opfattelse. Rigtigheden af udsagnet bestrides. Fremhævelsen af pensionskassernes navne har ingen (nødvendig) indflydelse på gennemsigtigheden for medlemmerne omkring pensionskassens ydelser og anvendte praksis Finanstilsynet redegør ligeledes på side 5 for sit synspunkt om, at offentliggørelse af pensionskassernes navne er nødvendig, idet det enkelte berørte medlem derved får mulighed for at vurdere, om medlemmet ønsker at føre en sag mod pensionskassen. Jeg bestrider, at der består nogen logisk eller retlig sammenhæng mellem en evt. offentliggørelse af pensionskassernes navn og det enkelte medlems mulighed for at vurdere, om medlemmet ønsker at føre en sag mod pensionskassen. 3.3 Offentliggørelse ctr. politianmeldelse Finanstilsynets forklaring på, at der i andre sager er fundet at være grundlag for at foretage politianmeldelse men ikke at offentliggøre kassernes navne, er inkonsistent.

10 Hvis Finanstilsynet finder, at en pensionskasses overtrædelse af informationsbekendtgørelsen skal medføre politikanmeldelse, må det nødvendigvis bero på en vurdering af grovheden af overtrædelsen. Ved en grov overtrædelse af informationsbekendtgørelsen må samtlige de hensyn om gennemsigtighed og muligheden for at vurdere sin egen retsstilling, i langt højre grad fremhæves. Hvis Finanstilsynet finder, at en overtrædelse af informationsbekendtgørelsen er så grov, at en politianmeldelse er påkrævet, men Finanstilsynet ikke desto mindre ikke har offentliggjort pensionskassens navn, men i stedet har bestemt, at informationen til medlemmerne kan varetages ved individuelle breve til disse, må offentligretlige lighedsprincipper føre til at en mindre grov overtrædelse af informationsbekendtgørelsen, som ikke medfører politianmeldelse, naturligvis end mindre kan resultere i offentliggørelse af kassernes navne. Jeg bestrider derfor, at der består nogen væsensforskel på de hensyn, der indgår i vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse efter FIL 354 A og om der skal ske politianmeldelse. Finanstilsynet opfordres til at redegøre for, om den beskrevne fremgangsmåde med orientering til alle pensionskassernes medlemmer ved individuelt brev tidligere har været bragt i anvendelse også i tilfælde, hvor overtrædelsen af informationsbekendtgørelsen er anset for at være så grov, at tilsynet har politianmeldt ledelsen i pensionskassen. Jeg gør gældende, at hvis tilsynet i andre sager har fulgt sådan praksis, er beslutningen om offentliggørelse af klagernes navne udelukkende af pønal karakter, hvilket er et ulovligt hensyn. 3.4 Afgørelsen er allerede offentliggjort Ganske tilsvarende anfører Finanstilsynet, at offentliggørelse af pensionskassernes navn ligefrem er nødvendigt for at opnå formålet med offentliggørelsen. Dette forekommer noget cirkulært. Afgørelsen er desuden så vidt ses allerede offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. Afgørelsen vedlægges Det understreger, at yderligere forfølgelse af synspunktet om offentliggørelse alene har et pønalt tilsnit. I forlængelse af mine ovenstående bemærkninger om medlemmernes interesse i og adgang til at gøre sig bekendt med Finanstilsynets ankepunkter, må det konstateres, at der nøgternt set må antages at være en væsentlig højere sandsynlighed for, at medlemmerne fik indsigt i forholdene, hvis tilsynet i medfør af informationsbekendtgørelsen havde pålagt pensionskasserne at sende et separat brev til medlemmerne end hvis tilsynet offentliggør afgørelsen på sin hjemmeside.

11 Varetagelse af aftaleretlige principper Finanstilsynet henviser på side 3 in fine til at offentliggørelse kan komme på tale, hvor en finansiel virksomhed tilsidesætter almindelige aftaleretlige principper i sine handelsvilkår. Hertil bemærker jeg, at Finanstilsynet ikke har redegjort for at dette skulle være tilfældet. Tilsynet angiver videre selv på side 5, sidste afsnit at det i Rapport om bonus i livsforsikring er slået fast, at tilsynet ikke har kompetence til at afgøre aftaleretlige forhold. Når Finanstilsynet uanset dette inddrager en henvisning til tilsidesættelse af almindelige aftaleretlige principper, gør jeg gældende at også dette udgør et ulovligt kriterium. Tilsynet påberåber sig reelt et forhold, som tilsynet erkendt ikke har nogen kompetence indenfor! 3.6 Skadevirkningen ved en offentliggørelse I sidste afsnit på side 5 anfører Finanstilsynet, at en offentliggørelse af navnene på pensionskasserne ikke indebærer en unødvendig udstilling af kassen men alene tilsigter at give medlemmerne mulighed for at vurdere deres pensionsmæssige retsstilling. Jeg bestrider, at der består nogen logisk eller retlig sammenhæng mellem det tilsigtede formål og hvad offentliggørelsen rent faktisk indebærer af skadevirkning. Som redegjort ovenfor, er der ingen saglige argumenter for en offentliggørelse i relation til orientering af medlemmerne; derimod vil en offentliggørelse indebære en væsentlig infami og mulig anden skadevirkning. I uddybende klageskrivelse af 17. januar 2008 har advokat A yderligere anført: 1. Påstand For de klagende pensionskasser nedlægger jeg påstand om, at de meddelte påbud i det hele ophæves, subsidiært at påbudene omgøres, således at de alene retter sig mod fremtidige bidrag, mere subsidiært at pensionskasserne meddeles en frist til at tilpasse sig de påbudte forhold.

12 De tekniske grundlag er rimelige og betryggende Overordnet gør jeg gældende, at de anmeldte grundlag er rimelige og betryggende over for både det enkelte medlem og over for bestanden som kollektiv. Som der vil blive redegjort for i det følgende, har pensionskasserne adskillige gange siden 1997 over for Finanstilsynet redegjort for indholdet og administrationen af de anmeldte og af tilsynet godkendte beregningsgrundlag, og for, hvorfor de efter kassernes vurdering er rimelige og betryggende. Senest har kasserne redegjort for dette efter at Finanstilsynet i brev af 2. december 2004 bad aktuaren om en redegørelse for, hvordan bonusanvendelsen og det anmeldte tekniske grundlag stemmer overens med de indgåede pensionsaftaler. Baggrunden herfor var, at Finanstilsynet havde ved en inspektion bemærket, at pensionskasserne havde fastfrosset garantierne. 4.1 Aktuarens redegørelse af 10. januar 2005 til Finanstilsynet Kassernes ansvarshavende aktuar, B, skrev i sin redegørelse af 10. januar 2005 til Finanstilsynet bl.a. at Bestemmelser Pensionskassen bestemmelser om garantierne og bonusanvendelse - herunder ændringer - fremgår af pensionsregulativet: 24: stk. 1 Beregningsgrundlaget fastsættes af pensionskassens aktuar i samråd med bestyrelsen og anmeldes til Finanstilsynet. Stk. 2. Alle medlemmer af pensionskassen samt børnepensionister får andel i pensionskassens overskud i form af bonus ifølge det til Finanstilsynet anmeldte bonusregulativ for Pensionskassen. I bonusregulativet fremgår det, at 1, stk. 5 Reglerne for bonusfordelingen kan ændres af bestyrelsen efter aktuarens indstilling og med anmeldelse til Finanstilsynet. Allerede fordelt bonus i form af nettoindskud på pensionshensættelserne kan ikke berøres af ændringer. 5 stk. 1. Bonusbeløb efter 4, stk. 1 [red.: rente, risiko- og adm. bonus] anvendes som nettoindskud til ydelser af samme art, som medlemmet har ret til efter pensionsregulativet.

13 - 13-5, stk. 2 Bonusbeløb efter 4, stk. 2 [red.: bonusfordelingskontoen] udbetales som ydelser af samme art, som medlemmet har ret til efter pensionsregulativet. 5, stk. 3 I det omfang pensionerne efter bonusgrundlaget jf. 4, stk. 3 overstiger den efter pensionsregulativet udbetalte pension inkl. bonus, udbetales forskellen som tillæg til medlemmets pension. Af teknisk grundlag fremgår det, at 6. Garantier og betingelser Pensionskassens garantier omfatter kun ydelser defineret i forhold til medlemmets opsparing og fremtidige uændrede bidrag. Garantien gælder ikke enkeltelementer i grundlaget. Medlemmerne med ordninger i gruppe A har et garanteret tilsagn, der er defineret som tilsagnet pr. 31. december 1996 beregnet efter de med gruppe A markerede parametre. Medlemmerne med ordninger i gruppe B har et garanteret tilsagn, der er defineret som tilsagnet pr. 31. december 1999 beregnet efter de med gruppe B markerede parametre. For gruppe A og B gælder at garantien aldrig kan forøges efter grundlaget A hhv. B. Såfremt bidraget nedsættes eller alderssummen udtages, nedsættes garantien svarende til reduktionen af tilsagnet. Ydelser i gruppe C garanteres kun for et kalenderår ad gangen. Pensionskassen kan dog kun nedsætte ydelser, såfremt nytegningsgrundlaget for pensionskassen ændres som følge af lovmæssige indgreb eller bestyrelsen baseret på aktuarens indstilling skønner, at et eller flere af grundlagets elementer ikke indeholder en tilstrækkelig sikkerhed. Nedsættelsen skal præcist svare til ændringen af de usikre parametre. Bidragsstigninger og bonus medfører kun garanterede ydelser svarende til nytegningsgrundlaget C. Medlemmerne med ordninger i gruppe A og B vil tillige have et tilsagn beregnet efter parametrene for gruppe C med udgangspunkt i tilsagnene hhv jf. næste punkt. Garantien er det til enhver tid maksimale tilsagn i de respektive grupper. Medlemmerne får garantiernes andel af den samlede pension oplyst som en garanteret andel. Denne er forklaret ved (eksempel fra pensionsoversigten fra ): Af pensionsoversigten fremgår din garanterede andel. Denne andel viser, hvor stor en del af dækningerne pensionskassen garanterer. Garantien kan kun nedsættes, hvis der sker ændringer i lovgivning mv. eller hvis udviklingen i pensionskassen medfører, at forudsætningerne på lang sigt ikke kan opfyldes. Garantien gælder for ét år af gangen.

14 Den ugaranterede andel fastsættes af bestyrelsen hvert år. Det tilstræbes, at udviklingen i pensionsdækningen er så jævn som muligt. Pensionsdækningerne incl. den ugaranterede andel er pt. baseret på en årlig rente efter skat på 4,5% og et uændret risikoforløb. Fra og med 2000 er alle medlemmer omfattet af samme regler for ugaranterede andele. Det betyder, at de ugaranterede andele pr. 1. januar 2000 er blevet forøget for alle de medlemmer, som er optaget 1. januar 1997 eller senere. Hvis du tilhører denne gruppe vil din garanterede pension alt andet lige være uændret, mens din ugaranterede andel vil være vokset betydeligt. Din samlede pensionsdækning vil således være væsentligt større. Bonus er din andel i pensionskassen overskud. Bonus bruges til at øge pensionsdækningerne og til at styrke garantien. Den del af pensionskassens overskud, som ikke udloddes i år, henlægges i egenkapitalen og vil senere blive brugt til bonus. På overgangstidspunktet var fortolkningen, at tilsagnet efter det dagældende nytegningsgrundlag var garanteret, idet medlemmerne ikke havde fået oplyst, at det var ugaranteret helt eller delvist. I lighed med en klassisk forsikringsaftale gik fortolkningen på tilsagnet på overgangstidspunket excl. fremtidige bidragsstigninger og bonus. Mekanisme for garantier I praksis vil et medlem, der er optaget før 2000, få fastfrosset garantibeløbet indtil bidrag og bonus anvendt på nytegningsgrundlaget overstiger denne garanti. På dette tidspunkt bortfalder den gamle garanti, da den nye er stærkere. Medlemmerne i denne gruppe vil have tre tilsagn, som omfatter hele bidraget og tildelt bonus på grundlaget: et tilsagn beregnet efter bonusgrundlaget (=4,5%-grundlag jf. bonusanmeldelserne), et tilsagn beregnet efter nytegningsgrundlaget (=2,0%-grundlag jf. teknisk grundlag) og tilsagnet på overgangstidspunket (=den fastfrosne garanti). Et medlem optaget før overgangen vil fx. have et tilsagn på kr. aldersog invalidepension for kr. bidrag pr. måned på tegningsgrundlaget (4,5%grundlag). På overgangstidspunktet var den garanterede andel 100%. Regnet på nytegningsgrundlaget (2,0%) var tilsagnet kr. 5 år efter er tilsagnet kr. incl. bidragsstigninger og bonus regnet på bonusgrundlaget. De kr. er et etårigt tillæg. På nytegningsgrundlaget er tilsagnet kr. og den fastfrosne garanti uændret kr. Den garanterede andel er således faldet til 90%. Denne udvikling forventes at fortsætte. Når tilsagnet på nytegningsgrundlaget overstiger kr. vil der være basis for stigning i den garanterede andel. Alle pensionsoplysninger til medlemmerne indeholder tilsagnet efter bonusgrundlaget samt den garanterede andel beregnet som: max[tilsagn nytegning ; tilsagn fastfrosset ]/tilsagn bonusgrundlag

15 Formålet med fastfrysningen er naturligvis at ligestille medlemmerne hurtigst muligt. Pensions-kassens bestyrelse finder det stærkt uholdbart, at medlemmerne ikke har samme rettigheder. Det er uklart, hvad der sker såfremt forskellen i rettighederne bliver aktuel, dvs. afkastet bliver vedvarende så lavt, at den højeste tegningsrente (4,5%) ikke kan opnås og det ikke umiddelbart kan godtgøres, at der er tale om en kortvarig situation, hvor dækning af højrenterettighederne betales af kollektivet mod en forventet hurtig tilbagebetaling. Jævnfør teknisk grundlag afsættes der efter de respektive garantier. Dette indbærer, at for medlemmer i denne gruppe regnes pensionshensættelserne efter tilsagnet med fastfrossen garanti på garantigrundlaget (gruppe A hhv. B i teknisk grundlag) og efter nytegningsgrundlaget (gruppe C i teknisk grundlag). Der afsættes derefter den største af hensættelserne for hvert medlem. Tilsvarende beregnes markedsværdierne for begge tilsagn og der afsættes det største af summen af de garanterede ydelser og bonuspotentialerne beregnet for de to tilsagn for hvert medlem. Konklusion Det fremgår klart af både pensions- og bonusregulativ at beregningsmetoden for garantierne og bonusanvendelsen fastsættes af bestyrelsen og aktuaren samt kan ændres fremadrettet. Ændringerne sendes ud til samtlige medlemmer, når de sker. Siden ændringen har medlemmerne fået oplyst, at tilsagnet kun var delvist garanteret og størrelsen heraf er blevet oplyst konsekvent. I praksis har medlemmerne derfor oplevet, at det garanterede tilsagn ikke er forøget. Medlemmerne kan derfor ikke have den forventning, at garantierne skal behandles anderledes. Det skal bemærkes at pensionskassen ikke har modtaget spørgsmål fra medlemmerne i denne anledning, som ikke har kunne afsluttes med en forklaring af baggrund og effekt i lighed med ovenstående. Da medlemmerne således til enhver tid kun har ret til det største af det fastfrosne tilsagn og tilsagnet beregnet efter nytegningsgrundlaget og fastfrysningen har været mulig p.g.a. udformningen af pensionsaftalerne og der efter teknisk grundlag afsættes den største hensættelse herfor, er der efter en aktuarmæssig opfattelse fuld overensstemmelse mellem pensionsaftalerne og det tekniske grundlag hhv. bonusanvendelsen. Som det er beskrevet, vil et medlem, der er optaget før 2000, altså i praksis få fastfrosset garantibeløbet indtil bidrag og bonus anvendt på nytegningsgrundlaget overstiger denne garanti. På dette tidspunkt bortfalder den gamle garanti, da den nye er stærkere.

16 Medlemmerne i denne gruppe vil have tre tilsagn, som omfatter hele bidraget og tildelt bonus på grundlaget: et tilsagn beregnet efter bonusgrundlaget (= 4,5 % grundlag jf. bonusanmeldelserne), et tilsagn beregnet efter nytegningsgrundlaget (= 2,0 % grundlag jf. teknisk grundlag) og tilsagnet på overgangstidspunktet (= den fastfrosne garanti). Formålet med fastfrysningen er at ligestille medlemmerne hurtigst muligt. Pensionskassens bestyrelse finder det uholdbart, at medlemmerne ikke har samme rettigheder. Tilsvarende beregnes markedsværdierne for begge tilsagn og der afsættes det største af summen af de garanterede ydelser og bonuspotentialerne beregnet for de to tilsagn for hvert medlem. Jeg gør gældende, at denne beregningsmetode i det hele lever op til kravet om rimelighed i FIL. 4.2 Finanstilsynet har ikke hjemmel til at meddele påbud om bonusanvendelsen Af Finanstilsynets redegørelse for påbudene fremgår det, at det tekniske grundlag skal ændres, så det tydeligt fremgår, at bonus kan anvendes til grundlagsstyrkelse. I redegørelsen (side 2 nederst) hævder tilsynet at der er en modsætning mellem bonusregulativets bestemmelser om at bonus anvendes til nettoindskud og det forhold, at det af vejviseren (~ medlemsinformation til de årlige tilsagnsbreve) fremgår, at bonus anvendes til at styrke garantien. Jeg bestrider, at der af denne årsag består nogen modsætninger mellem de to nævnte forhold. Nettoindskud anvendes for alle medlemmer til større ydelser; men ikke nødvendigvis større garantier, og styrker derfor garantierne. Jeg gør desuden gældende, at Finanstilsynet ikke har hjemmel til at meddele påbud om bonusanvendelsen, der basalt set er et aftalevilkår. Bonusanvendelser anmeldes ikke længere, fordi det er aftalevilkår, som ikke må være genstand for systematisk tilsyn; og Finanstilsynet har i mail af 13. juni 2007 bekræftet, at det aftalte er i overensstemmelse med det tekniske grundlag. Finanstilsynet konkluderer vedr. det tekniske grundlags behandling af bidragsstigninger og indskud (side 3) er, at medlemmerne... reelt for deres ordinære og ekstraordinære bidragsstigninger samt indskud får en ydelse på nul kroner.

17 Det er ikke korrekt! Medlemmerne får en ydelse, men ikke nødvendigvis en højere garanti. Det er centralt at skelne mellem disse to begreber. Medlemmer, som er overgået til aktuel udbetaling efter overgangen til det betingede grundlag, får uden undtagelse et højere beløb udbetalt, som kan spores direkte tilbage til disse tillægsindbetalinger. Der har på intet tidspunkt i de 10 år, der er gået siden overgangen til de aktuelle grundlag været tidspunkter, hvor garantierne har været i kraft. Jeg gør derfor gældende at garantiandelen er uden betydning for medlemmernes samlede ubetingede/betingede og ugaranterede tilsagn (både eventuelle og aktuelle). 4.3 Negative konsekvenser ved opfyldelse af påbud Finanstilsynets ændrede syn på den anvendte praksis vil få en række negative effekter og kan for en række medlemmers vedkommende få direkte negativ indflydelse på den fremtidige pensions størrelse. Herudover kan en konsekvens blive, at pensionskassen tvinges til at nedsætte de nuværende pensionstilsagn, hvis pensionskassens egenkapital kommer under pres. Den krævede ændring i kassernes praksis betyder, at pensionskassen skal foretage større hensættelser. Det betyder, at investeringspolitikken vil blive mere konservativ, hvilket på sigt forringer pensionskassens bonusevne. Herudover betyder det, at medlemmer optaget før 1999, i tilfælde af at pensionskassen skulle få økonomiske problemer, skal stilles bedre end medlemmer optaget efter Man kan reelt sige, at de medlemmer der i givet fald pga. højrentegarantier vil være skyld i en konkurs skal være endnu bedre stillet end de er i dag, på bekostning af de medlemmer der er optaget efter Det finder pensionskassen helt uacceptabelt. Hvis pensionskasserne ændre den anvendte praksis, vil de blive påført betydelige omkostninger til omlægning af IT-systemer, der er udviklet i tillid til at den anvendte praksis var i overensstemmelse med gældende regler, ligesom den anvendte praksis har været Finanstilsynet bekendt i alle årene. 5. Det teknisk økonomiske grundlags tilblivelse og Finanstilsynets rolle heri. Pensionskasserne anmeldte ved respektive breve af 10. december 1996 ændringer til deres tekniske grundlag. Ved brev af 21. maj 1997 meddelte Finanstilsynet, at anmeldelsen ikke kunne optages i tilsynets register over anmeldelser, da de anmeldte forhold indebar, at en del af medlemmernes pensionstilsagn ved omregning til det nye tekniske grundlag blev ændret til ugaranterede ydelser.

18 På pensionskassernes bestyrelsesmøde den 28. maj 1997 blev bestyrelsen herefter (under behandlingen af dagsordens punkt 4.2) orienteret om tilsynets afgørelse. Ved brev af 30. maj 1997 fremsendte pensionskassernes daværende aktuar derefter et brev til Finanstilsynet og anmodede om en drøftelse heraf med Finanstilsynet. Den 12. august 1997 afholdt kasserne møde med Finanstilsynet med deltagelse af pensionskassernes direktør og aktuar. Fra pensionskassernes side blev der fremlagt eksempler hvoraf det fremgår, at medlemmerne i en periode ville kunne opleve, at ydelsesgarantien ville være et uændret beløb og at stigninger i ydelserne som følge af yderligere indbetalinger ville være ugaranteret. Finanstilsynet opfordres (1) til at fremlægge sit referat fra mødet. Med brev af 18. august 1997 fremsendte kassernes daværende aktuar herefter udkast til ændrede anmeldelser, og anmodede om en forhåndsudtalelse fra Finanstilsynet. På pensionskassernes bestyrelsesmøde den 27. august 1997 godkendte bestyrelsen (under dagsordens punkt 2.6) det ændrede oplæg. Bestyrelsen blev forelagt materiale fra mødet med Finanstilsynet og gav direktøren og aktuaren fuldmagt til at færdigbehandle udkastet. Den 25. september 1997 fremkom Finanstilsynet herefter med sine bemærkninger til det indsendte udkast... På baggrund af Finanstilsynets ovennævnte svar af 25. september 1997, fremsendte kassernes direktør og aktuar herefter det fremlagte brev af 9. oktober I brevet redegør man for, at anmeldelserne er korrigeret i overensstemmelse med Finanstilsynets anvisninger. Med brev af 22. oktober 1997 meddelte Finanstilsynet herpå, at anmeldelsen var optaget i Finanstilsynets register over anmeldelser af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed og dermed var offentligt tilgængelig. Det fremgår af Finanstilsynets brev, at eventuelle henvendelser skulle rettes til fuldmægtig C, som var Finanstilsynets sagsbehandler på sagen. Det er relevant for sagen at notere sig dette, da C senere inddrages i sagen på ny. Det bemærkes ex tuto, at Finanstilsynets brev ikke indeholder tilsynets sædvanlige passus/ansvarsfraskrivelse om, at Finanstilsynet skal gøre opmærksom på, at optagelsen i registeret alene indebærer en registrering, og tilsynet ikke skal godkende det anmeldte. Finanstilsynet forudsætter, at det anmeldte er i overensstemmelse med de indgåede aftaler med den enkelte forsikringstager.

19 Jeg gør på dette punkt gældende, at Finanstilsynet de facto og de jure har foretaget en sådan konkret sagsbehandling og godkendelse af pensionskassernes beregningsgrundlag, at Finanstilsynet ikke er berettiget til uden yderligere mellemkommende ydre anledning efterfølgende at meddele kasserne påbud om ændring af det allerede godkendte grundlag eller er berettiget til med virkning også bagud i tid at meddele, at det ikke er rimeligt. Dét gælder navnlig, når Finanstilsynets oprindelige indstilling og anvisninger vedrørte netop fastlæggelsen af pensionskassernes garanterede tilsagn, som nu er genstand for klagen. Jeg gør videre gældende, at dét helt eller delvist må antages at være grunden til at Finanstilsynet ikke fremkommer med sin sædvanlige forbeholdsklausul i forbindelse med optagelsen af grundlagsændringen i registret, og at fraværet af netop denne klausul konkret skal fortolkes imod Finanstilsynet således at det lægges til grund, at optagelsen i registeret rent faktisk beror på en egentlig godkendelse. Pensionskasserne har i årene siden Finanstilsynets godkendelse indrettet sig i tillid til, at grundlagene var godkendt af Finanstilsynet, og at man derfor havde en berettiget forventning om, at Finanstilsynet vitterlig anså grundlagene for rimelige og i overensstemmelse med lov om forsikringsvirksomhed senere lov om finansiel virksomhed. Jeg gør derfor gældende, at Finanstilsynet ikke uden at påvise relevante ændringer i de tekniske grundlag eller generelle ændringer i lovgrundlaget for rimelighedsvurderingen uden videre kan foretage en så voldsomt indgribende kursændring i sin vurdering af de anmeldte grundlag, at tilsynet kan meddele et påbud, som nødvendiggør ændrede beregninger i en periode, som i værste fald strækker sig 10 år tilbage i tiden, og som uden at der på noget tidspunkt har været medlemmer, der har klaget vil påføre kassen meget betydelige administrative byrder og væsentlige omkostninger. 6. Finanstilsynets løbende tilsyn med grundlagene i perioden fra tilblivelsen og frem til Finanstilsynets inspektion i Pensionskasserne har til stadighed været undergivet Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynet har hvert eneste år siden godkendelsen af de tekniske grundlag haft lejlighed til at undersøge og forholde sig til pensionskassernes tekniske grundlag og til at vurdere, om de lever op til lovgivningens krav. 6.2 Finanstilsynets løbende bemærkninger til grundlagene Finanstilsynet har hvert år fra begge kasser modtaget en aktuarberetning, der blandt andet rummer en gennemgang af det tekniske grundlag. Som eksempel vedlægger jeg aktuarberetningerne fra 2001 og 2002, hvor

20 kassernes ansvarshavende aktuar under punkt 6 med underpunkter redegør for det anvendte grundlag. Hvis Finanstilsynet mente, at tilsynet var berettiget til, trods sin tidligere godkendelse af grundlaget, at gøre indsigelse herimod, kunne og burde Finanstilsynet ved rettidig omhu have gjort indsigelse i mod anvendelsen af grundlaget for endog mange år siden. Det er ikke sket, og pensionskasserne har derfor igennem en periode på næsten 10 år indrettet sig på, at de anmeldte og godkendte! grundlag var valide. Finanstilsynet har ved sin mangeårige passivitet mistet adgangen til at føre indsigelse over for beregningsgrundlaget. 6.3 Finanstilsynets inspektion i 1997 Finanstilsynet var undervejs i forløbet omkring godkendelsen af kassernes nye grundlag i slutningen af 1997 på inspektion i pensionskasserne. Finanstilsynet skriver i sin afsluttende redegørelse - efter en gennemgang af de pensionsmæssige hensættelser under pkt. 5, at der synes ikke at være tale om akutte problemer forbundet med pensionskassernes tekniske grundlag, men pensionskasserne må følge dette nærmere i de kommende år Jeg gør derfor gældende, at der oven på dette også påhviler Finanstilsynet at være særlig opmærksom på kassernes reserveberegninger og tekniske grundlag; navnlig i en situation, hvor Finanstilsynet har været gennem - eller snarere stod midt i et godkendelsesforløb af et beregningsgrundlag, som i første omgang blev underkendt på netop betragtninger om reserveberegninger. Når Finanstilsynet trods dette ikke foretog sig yderligere gennem mange år, giver det yderligere grundlag for kasserne var i god tro og havde en berettiget forventning om, at godkendelsen stod ved magt, og derfor indrettede sig på, at Finanstilsynet grundlæggende var enigt i, at de tekniske grundlag var betryggende og rimelige. 6.4 Tilsynets bemærkninger til aktuarberetninger for 1997 og 1999 Efter modtagelsen af kassernes aktuarberetninger for 1997 meddelte Finanstilsynet i brev af 28. juni at tilsynet savnede en redegørelse for, hvorfor de medlemmer, der har tilsagn baseret på G82 4,5 % grundlaget, blev tildelt en rentebonus, der var lavere end den, der blev tilkendt medlemmerne på 3 % grundlaget. Pensionskasserne besvarede dette i brev af 1. juli 1999 hvilken redegørelse tilsynet i brev af 3. september 1999 meddelte, at man tog til efterretning.

21 Ved brev af 25. november skrev Finanstilsynet på baggrund af aktuarberetningen fra 1998 til pensionskassernes aktuar, at det ikke synes at fremgå tilstrækkelig klart af aktuarberetningens punkt 3.6, i hvilket omfang pensionstilsagnene til medlemmer optaget i pensionskasserne før 1. juli 1997 var garanteret; altså netop det emne, som er helt centralt i denne klagesag. Kassernes aktuar redegjorde udførligt i brev af 5. december 1999 for det princip, som fremgik af det tekniske grundlag, og som fortsat anvendes, men som Finanstilsynet efter 10 år nu angiveligt ikke (længere) synes, er rimeligt. Denne redegørelse ses ikke at have givet anledning til reaktioner fra Finanstilsynets side og det må derfor anses, at den som kassernes øvrige redegørelser på dette område blot er taget til efterretning. 6.5 Anmeldte ændringer af grundlagene Gennem årene har pensionskasserne løbende anmeldt justeringer af de tekniske grundlag til Finanstilsynet. Det fremgår således blandt andet af Finanstilsynets referat af 10. januar 2000 at pensionskasserne har anmeldt en ændring af tekniske grundlag, som primært er af redaktionel karakter, hvorfor tilsynet ikke har bemærkninger ikke har bemærkninger. Tilsynet bemærker imidlertid også ex tuto, at Spørgsmålet omkring garanteret pensionstilsagn er under generel overvejelse i Finanstilsynet. Disse overvejelser ses ikke at have givet sig udslag i reaktioner over for klagerne. Jeg gør gældende, at dette må kunne tages som et sikkert udtryk for, at Finanstilsynet i hvert fald på daværende tidspunkt ikke anså spørgsmålet for at udgøre noget problem. Finanstilsynet kan derfor ikke siden, efter at have besiddet denne viden gennem mange år ændre praksis uden at varsle det i rimelig tid over for virksomhederne under tilsyn. Finanstilsynet opfordres (2) til at redegøre for og dokumentere, i. hvad de omtalte overvejelser gik ud på og ii. hvilke udslag de gav sig i relation til virksomheder under tilsyn. Pensionskasserne anmeldte yderligere den 20. marts 2003 ændringer af blandt andet parametre til markedsværdiopgørelse. Det gav Finanstilsynet anledning til i brev af 28. april 2003 at fremkomme med bemærkninger om pensionskassernes opgørelse af værdien af garanterede ydelser i årsregnskabet. Jeg gør i den forbindelse gældende, at hvis Finanstilsynet på daværende tidspunkt havde anset, at der i pensionskassernes tekniske grundlag var basis for at gøre indsigelse i mod

22 rimeligheden, skulle Finanstilsynet allersenest have rejst det på daværende tidspunkt. Jeg ser ikke at være i besiddelse af den begrundelse, der er tilsendt Finanstilsynet men kan konstatere, at der fra Finanstilsynets side i yderste højre hjørne med håndskrift er tilføjet ordet slut, hvoraf jeg må udlede, at der ikke har været yderligere reaktion fra tilsynets side. Jeg gør gældende, at dette er i hvert fald medvirkende til at afskære Finanstilsynet fra efterfølgende at kunne gøre indsigelse i mod rimeligheden af grundlaget. 6.6 Årsrapporten for 2003 Tilsvarende stillede Finanstilsynet i brev af 11. maj 2004 spørgsmål til, hvorfor der ikke i årsrapporten for 2003 fremgår en fordeling af livsforsikringshensættelserne på garanterede ydelser, bonuspotentiale på fremtidige præmier og bonuspotentiale på fripoliceydelser. Pensionskasserne redegjorde nærmere herfor i et brev af 26. maj Finanstilsynet meddelte ved brev af 17. juni 2004 at virksomhedens redegørelse var taget til efterretning. 6.7 Sammenfatning vedr. Finanstilsynets administration Denne nøje gennemgang af Finanstilsynets fokuseren på delbestande på forskellige opgørelsesgrundlag samt kassernes tekniske grundlag i relation til reserveafsættelse viser tydeligt, at Finanstilsynet i sin administration løbende har forholdt sig kritisk til disse emner og i flere tilfælde anmodet om uddybende forklaringer. Finanstilsynet har imidlertid også i alle tilfælde meddelt kasserne, at man tog redegørelserne/besvarelserne til efterretning og tilsynet har i ingen tilfælde reageret eller udstedt påbud eller lignende. Jeg gør gældende, at det understreger at Finanstilsynet til stadighed har anerkendt at grundlagene var rimelige og i samklang med kravene i lov om forsikringsvirksomhed senere lov om finansiel virksomhed. Jeg mener derfor, der med sikkerhed kan konkluderes, at Finanstilsynet ikke inden for rammer af god forvaltningsskik vil kunne kræve en ændring af tekniske grundlag eller opgørelsesmetoder for en periode på 10 år. 7. Finanstilsynets inspektion i 2004 og efterfølgende sagsbehandling, herunder tilblivelsen af de påklagede påbud. 7.1 Finanstilsynets inspektion Finanstilsynet gennemførte i perioden fra den 18. til den 25. oktober 2004 inspektion af pensionskasserne.