Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Antvorskov Skole

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Antvorskov Skole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Skolens profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 7 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 7 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 8 Elevtal... 8 Elev-lærer ratio... 9 Anvendelse af lærernes arbejdstid... 9 Elevfravær...10 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...11 Planlagte undervisningstimer...11 Undervisningens gennemførelse...12 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...13 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...14 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...14 Afholdelse af læsekonferencer...14 Læsetest...15 De nationale test...17 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...18 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...20 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...20 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...21 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...22 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...25 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...25 Undervisningskompetencer / linjefag...25 Kompetencer i specialpædagogik...26 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...27 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...29 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...29 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...30 Lektiehjælp...32 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...32 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...33 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...35 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...35

3 3 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...35 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...36 Kapitel 7: It og medier i skolen...38 Hardware...38 It-infrastruktur...38 Anvendelse af it og medier...39 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...41 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...42 Sundhedsfremmende initiativer...42 Fysisk aktivitet i skole/sfo...43 Elevernes trivsel...43 Anvendelse af naturskolearrangementer...44 Uderummet som læringsmiljø...44 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...44 Kapitel 9: Høringssvar...46 Kapitel 10: Skolens bilag...47 Bilag 1: Handlingsplan for at sikre en kvalificeret undervisning for elever på Antvorskov Skole...47 Bilag 2: Skolehjemsarbejdet på Antvorskov Skole...48

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

6 6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Vision: Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed, som skal danne og udvikle børnenes sociale, faglige og personlige kompetencer, så de hver især kan mestre fremtiden, hvad den end måtte bringe i en globaliseret verden. Målsætninger: Vi lægger vægt på udvikling af høj faglighed med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer Gode relationer er omdrejningspunktet for vores skole Alle er integreret i skolens faglige og sociale kultur Elevernes dagligdag er præget af struktur under den voksnes tydelige ledelse Elevernes trivsel sikres via daglig fysisk aktivitet Vi anvender den anerkendende tilgang Vi påtager os medansvar for fælles faglig og pædagogisk refleksion og udvikling Vi er kompetente og udnytter vores kvalifikationer

7 7 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Antvorskov Skole er kommunens største folkeskole med godt 1060 elever. Med et højt gennemsnitligt elevtal pr. klasse opnår skolen en rationel drift, hvor skolen tilbyder eleverne minimum vejledende timetal på alle årgange. For at kunne leve op til skolens målsætninger lægger Antvorskov Skole vægt på udviklingen af høj faglighed. Det gør skolen ved at kompetenceudvikle lærere og pædagoger i undervisningsmetoder, der er forskningsbaserede. John Hatties forskning viser, at den rigtige feedback til eleverne har den tredje største effekt på elevernes læringsudbytte. Med udgangspunkt i forskningen, der er redegjort for i Visible Learning, har vi fokus på Den gode Undervisning. Gennem seks forløb arbejder vi med udviklingen af en fælles forståelse af undervisningens opstart, relationer, ro og orden, struktur i undervisningen, feedforward/feedback og undervisningens afslutning for at sammenkoble forskning og praksisfelt. Gennem de sidste to år har skolen haft øget fokus på at løfte kvaliteten af naturfagsundervisningen. Vi har derfor igangsat udviklingen af et nyt faglokale til natur og teknik, ligesom vi er ved at udvikle en fælles læseplan for faget med udgangspunkt i læringsmål. Skolen har fortsat fokus på at kunne inkludere flere elever i folkeskolen frem for at sende elever i segregerede specialtilbud. Dette er gjort dels ved løbende at udvikle LP-arbejdet dels ved bevidste sats på kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger. Fremadrettet vil vi i langt højere grad udfordre det tværfaglige samarbejde en indsats der allerede er påbegyndt med ansættelsen af læringskonsulent Dorte Kamstrup. Som led i inklusionsarbejdet har skolen lagt sig fast på ikke at ville diskutere inklusion, men i stedet det forpligtende fællesskab. Det forpligtende fællesskab for, at vi sammen kan have fokus på en skole hvor alle elever har lyst til at være i overensstemmelse med, at de er i udvikling både fagligt, socialt og personligt. Skolens læringstilbud har vi udvidet med talentudviklingsforløb i masterclass på Gymnasiet i dansk, matematik og fysik samt forløb på Science Centeret i science. Sideløbende har vi arbejdet med afdækning af it-didaktik og inddragelsen af teknologi i skolen. En forsøgsgruppe blev eleverne har gjort de første erfaringer med den humanoide robot NAO. Disse erfaringer arbejdes der intensivt videre med i forpligtende forløb i de kommende skoleår. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole Skolen satser kontinuerligt på at alt, hvad vi foretager os sker med baggrund i forskning. Vi skal så at sige kun lave det, vi ved virker, frem for det vi tror virker. Skolens ledelse er meget inspireret af professor John Hatties forskning. Over de kommende tre år arbejder skolen med implementeringen af et nyt mindset for inddragelse af teknologier og it i undervisningen. Dette projekt EduTechLab bliver forskningsbaseret og understøttes med forskning i skolehverdagen af blandt andet professorer fra Aalborg Universitet og DPU på Århus Universitet.

8 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen ,5 22, ,5 19, ,0 22, ,0 21, ,7 23, ,7 23, ,3 23, ,5 23, ,0 22, ,6 20,9 I alt ,0 22,4 special ,4 Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

9 9 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio Skolen 2012/2013 Gns. Kommunen 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Kommunen 2011/2012 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/ ,4 12,3 17,7 13,3 13,0 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og Tabel 3 Gns. Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 39,9 % 39,2 % 38,1 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 47,4 % 46,7 % 47,1 % 48,2 % Andre opgaver 12,7 % 14,1 % 14,7 % 13,4 %

10 10 I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 4,8 % 1,5 % 1,4 % 7,8 % Gns. alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 5,3 % 1,7 % 1,5 % 8,5 % Gns. alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

11 11 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen (almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler 2010/ ,9 % 92,0 % 94,0 % 89,2 % Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 712, ,5 802, , , ,5 832,

12 12 Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar Skolen kl. Gns. almenskoler/ Xclass kl. Skolen. Supplerende undervisning i DSA 98,2 % 99,2 % 92,7 % Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 0,37 % 0,2 % 0,0 % Lektioner, der aflyses 1,39 % 0,6 % 7,3 % Skoleledelsens kommentar: Ledelsen har i starten af sidste skoleår udarbejdet en "Handlingsplan for en kvalificeret undervisning. Handleplanen kan læses i den fulde tekst i Bilag 1

13 13 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Elevtal og klassekvotienter Med et gennemsnit på 25 elever pr. klasse er Antvorskov Skole den skole, der har det højeste gennemsnit i kommunen. Elev-lærer-ratio Elev-lærer ratioen på 17,4 ligger helt i top kommunalt. Anvendelse af lærernes arbejdstid Antvorskov Skole ligger lidt over gennemsnittet hvad angår lærernes tid til undervisning. Elevfravær Det ulovlige fravær på 1,5 % ligger lidt over gennemsnittet og er for højt. Fraværet kan placeres på en mindre grupper elever, hvor der er underretninger, skolerådgiver og AKTlærere ind over. Andel af elever i klasse, der går i SFO/klub/Fritidshjem Andelen af elever i klasser i SFO ligger på 94 %. Det må anses for at være tilfredsstillende. Planlagte undervisningstimer I forhold til planlagte timer ligger Antvorskov Skole enten på det vejledende timetal eller højere. Undervisningens gennemførelse På skolens årgang har skolen i skoleåret 2012/13 aflyst 1,39 % af lektionerne. Set i forhold til skolens tildeling af vikarmidler vurderer vi, at dette tal er acceptabelt.

14 14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Fortsat implementering af læsehandleplan fra Center for Skole. Efteruddannelse af faglærere i overbygningen. Opfølgende læsekonferencer i forbindelse med nationale test årgangsvis for alle lærere. Nyt bogsystem i indskolingen for at fremme forståelsen af det læste i den tidlige læsning. Vejledning og supplerende bogstav- /tidlige læsekurser i børnehaveklassen lige efter jul som udvidelse af vores specialundervisningstilbud. Ekstra bevilling til bøger der er alderstilpasset læsesvage elever i overbygningen Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer Skoleledelsens kommentar: Alle skal bruge Dafolos redskab til opgørelse af læsetest og det medbringes til læsekonference

15 15 Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. På de skoler, hvor klassekvotienten er meget lav, vil testresultaterne ikke fremgå af skolerapporten for at undgå, at den enkelte elev vil kunne identificeres. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid. Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 2 % 10 % Gns Kommunen % 8 % 14 % Skolen % 2 % 4 % Gns Kommunen % 8 % 11 % Skolen % 5 % 3 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 3 % 4 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende

16 16 Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 12 % 0 % 2 % Gns. Kommunen % 12 % 1 % 6 % Skolen % 18 % 0 % 3 % Gns. Kommunen % 18 % 1 % 6 % Skolen % 13 % 0 % 0 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 7 % 3 % 4 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 19 % 12 % 7% Gns. Kommunen % 28 % 13 % 6 % Skolen % 24 % 11 % 3 % Gns. Kommunen % 26 % 17 % 6 % Skolen % 29 % 15 % 2 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 30 % 17 % 5 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende

17 17 Malmbanen God læseforståelse OP=opmærksomhedskrævende Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 29 % 22 % 16 % Gns. Kommunen % 26 % 25 % 14 % Skolen % 21 % 24 % 8 % Gns. Kommunen % 27 % 27 % 14 % Skolen % 30 % 25 % 15 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 20 % 30 % 15 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

18 18 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11.1 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabule. Tabel 11.1 Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 7,95 7,00 6,99 7,15 6,80 7,13 Dansk - Retskrivning 6,07 5,81 6,12 5,68 6,04 5,45 Dansk - Læsning 6,39 5,88 6,14 5,88 6,01 5,31 Dansk - Orden - - 4,22 5,33 6,11 5,15 Dansk Skr. fremstilling 6,27 5,91 5,07 5,64 6,93 5,80 Engelsk Mundtlig 7,02 7,24 6,51 7,03 6,82 6,46 Engelsk - Skriftlig 6,50 6,81 7,67 6,59 5,00 5,06 Tysk - Mundtlig - 5,63 5,53 5,21-6,00 Tysk Skriftlig 7,20 7,20-6,34 7,75 5,51 Fransk - Mundtlig - - 5,33 5, Fransk - Skriftlig 4,60 4,60-7,60 9,83 8,56 Kristendomskundskab - Mundtlig 6,48 6,88-7,35 7,88 7,34 Historie - Mundtlig 7,68 6,74 8,75 6,31 7,13 6,80 Samfundsfag - Mundtlig 6,35 6,49 5,47 6,39 7,82 6,56 Sløjd - Mundtlig ,40 Hjemkundskab - Mundtlig 7,00 9,89-9,92-8,32 Matematik - Mundtlig 6,61 6, Matematik - Problem 5,67 5,27 5,67 5,36 5,78 5,26 Matematik - Færdighed 6,40 6,35 5,93 6,17 6,11 6,12 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,83 6,05 5,31 5,56 6,07 5,50 Geografi - Skriftlig 5,91 6,37 6,74 5,96 7,42 6,59 Biologi - Skriftlig 6,36 6,23 5,23 6,03 7,29 6,95 Obligatorisk projektopgave 7,17 7,09 7,03 7,01 7,58 7,03

19 19 Tabel 11.2 Tosprogede elever FSA 9. kl. Tosprogede elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 8,08 6,53 6,06 6,36 4,80 5,95 Dansk - Retskrivning 6,17 4,96 6,28 5,45 4,00 4,01 Dansk - Læsning 6,00 4,83 5,56 4,68 3,09 3,01 Dansk - Orden - - 4,17 4,53 4,64 4,22 Dansk Skr. fremstilling 5,27 4,25 4,22 4,55 5,09 4,32 Engelsk Mundtlig 7,00 6,46 6,78 6,12 5,82 5,47 Engelsk - Skriftlig 2,00 5,25 7,43 6,79-6,33 Tysk - Mundtlig - 7,00 4,00 3,73-6,60 Tysk Skriftlig 4, ,00-7,75 Fransk - Skriftlig 4,67 4, Kristendomskundskab - Mundtlig 12,00 7,92-6,94 5,00 5,20 Historie - Mundtlig 8,00 5,23-4,33 5,00 4,42 Samfundsfag - Mundtlig 9,33 5,71 4,63 5,00-4,52 Hjemkundskab - Mundtlig ,80 Matematik - Mundtlig 4,75 5, Matematik - Problem 4,67 4,19 6,11 4,94 5,09 3,76 Matematik - Færdighed 6,33 5,62 5,89 5,59 5,36 4,47 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,45 5,10 5,11 4,64 4,89 4,32 Geografi - Skriftlig 10,00 5,28 6,10 4,48 7,75 4,96 Biologi - Skriftlig 5,00 4,45 4,88 4,26 4,86 5,13 Obligatorisk projektopgave 7,67 6,58 6,25 6,49 6,36 6,31

20 20 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEAhandleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

21 21 Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. Tabel 13 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og De første kolonner vedrører elever fra skolen og de sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 6. Opgørelsen er fra 15. marts. Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed, samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14 Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 51,4 % 50,0 % 53,6 % 47,4 % 51 % 53,0 % Erhvervsuddannelse 8,1 % 11,3 % 10,4 % 10,9 % 9,5 % 9,6 % Gymnasial uddannelse 36,9 % 35,8 % 32,8 % 36,2 % 34,6 % 30,1 % Individuel tilrettelagt 0 % 0 % 0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % Uddannelse (EGU/STU) Andet 3,6 % 2,8 % 3,2 % 5,1 % 4,6 % 7,0 % 6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter:

22 22 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Antvorskov skole har pr 1. februar 2013 ansat Dorte Kamstrup som læringskonsulent til bl.a. at følge op på skolens læseresultater og støtte op om kommunen læseindsats. Afholdelse af læsekonferencer Læsekonferencer afholdes to gange årligt årgangsvist anden runde måtte i år dog aflyses på grund af lockout. Vi arbejder fortsat med at kvalificere konferencerne, så vi får det maksimale udbytte af dem og så vi med disse konferencer kan klæde ikke kun dansklæreren, men også de øvrige faglærere i årgangsteamet godt på til at møde eleverne i undervisningen. Læsetest Skolen følger den anbefalede testplan fra Center for Skole med kommunalt bestemte test i 0., 1. og 5. klasse samt obligatoriske læsetest i 2., 4., 6. og 8. klasse. Skolen er netop nu ved at afprøve testsystemet Skriftsproglig udvikling i én klasse på 1., 3. og 5. årgang for at kunne lave en sammenlignende analyse med de ældre og ikke særligt populære læsetest. Resultaterne som endnu ikke er færdigbehandlede ser lovede ud. Vi overvejer derudover at se på om der skal andre test ind i 0. klasse i overgangen til 1. klasse. Flere og flere elever læser med udgangen af børnehaveklassen, og man kan derfor overveje at tage en egentlig ordlæseprøve på klassens stærkeste elever, så lærerne bedre kan møde også denne målgruppe når de starter i 1. klasse. Nationale test Skolen arbejder fortsat på at gøre de nationale test til et naturligt redskab i skolens hverdag. Ikke overraskende, skolens størrelse taget i betragtning, placerer alle testede klasser sig i middelområdet, men middelområdet er stort og vi kan for mange klassers vedkommende se en positiv bevægelse mod det øverste af middelområdet. Det er tydeligt at en større gruppe af lærere i år har benyttet sig af muligheden for at lade eleverne frivilligt teste med Nationale test. Det er dog alene i Læsning, at vi ser klasser benytte begge de frivillige test (klasserne kan i alt blive testet 3 gange for hver test uden retestningsproblemer). Lærerne i de naturfaglige fag er bedst til at benytte sig af muligheden for at lade eleverne øve sig ved en frivillig test. I fysik/kemi 8 er 33 % af eleverne blevet frivilligt testet. I Geografi 8 gælder det 46 % og i Biologi 8 gælder det 44 % af eleverne. I matematik og læsning er gruppen af elever, der bliver frivilligt testet, mindre - mellem 25 og 35 %. I kommende skoleår vil vi forsøge os med en testplan for læsning, der gør, at alle elever vil anvende testen det maksimale antal gange, så vi kan følge elevernes progression. Hvis dette evalueres positivt vil det være muligt at gøre det sammen i matematik. De eneste nationale test, der endnu anvendes i alt for svag grad er den frivillige test i engelsk som kun 1 % af eleverne har taget samt den endnu meget nye DSA test som endnu ikke er implementeret som et naturligt værktøj hos dansk og DSA-lærere på lige fod med Vis hvad du kan.

23 23 Folkeskolens afgangsprøver Når det gælder folkeskolens afgangsprøver er der en lille tendens til fremgang i de humanistiske fag: dansk og engelsk. I de naturvidenskabelige fag som matematik og fysik/ kemi er der ligeledes en lille fremgang, hvorimod der er tilbagegang i geografi og biologi dette skal vi have fokus på i den kommende periode. Overgang til ungdomsuddannelse, herunder overgangsfrekvens, uddannelsesparathed, UEA- handleplaner, samkøring af elev- og uddannelsesplan Uddannelse 13/14 D P I alt 10. klasse Xclass, Dyhrs, efterskole etc Medieproduktion Erhvervsuddannelse - kun indgangen Mad til mennesker Erhvervsuddannelse - kun indgangen Frisør Erhvervsuddannelse Træfagenes byggeuddannelse Erhvervsuddannelse Gastronom Erhvervsuddannelse Tjener Erhvervsuddannelse Bager og konditor Erhvervsuddannelse VVS-energiuddannelsen Erhvervsuddannelse Teknologiske studieretninger Naturvidenskabelige studieretninger Markedsorienterede studieretninger Internationalt orienterede studieretninger Økonomisk orienterede studieretninger Samfundsvidenskabelige studieretninger HTX HTX HHX HHX HHX STX Sproglige studieretninger STX 2 3 5

24 24 Kunstneriske studieretninger Naturvidenskabelige studieretninger STX STX Pre-IB STX Meddelelse om andre aktiviteter Udlandsophold

25 25 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere Medarbejdere i SFO 2012/ / / / / /2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling 42,7 43, , Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget.

26 26 Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 97,3 % 42,9 % 89,2 % 100 % 35,7 % 81,3 % 47,8 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 2,7 % 0 % 5,4 % 0 % 21,4 % 6,3 % 21,7 % 0 % 57,1 % 5,4 % 0 % 42,9 % 12,5 % 30,4 % Har linjefag 100 % 67 % 96 % 100 % 57 % 100 % 92 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 33 % 4 % 0 % 43 % 0 % 8 % Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet (almenskoler/xclass). Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene Skolen Gns. almenskoler/ Xclass 10,8 % 10,9 % 0 % 9,9 % 89,2 % 79,2 %

27 27 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) varetages af lærere med linjefagsuddannelse inden for området eller kompetencer svarende hertil. For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der behov for, at DSA i højere grad indgår som en dimension i den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der underviste i supplerende DSA og ikke på alle lærere. Tabel 18 viser i procent andelen af alle lærere på skolen der har/ikke har kompetencer inden for DSA, samt det kommunale gennemsnit for skoler med mere end 10 % tosprogede elever. Tabel 18 Skolen Gns. skoler med mere end 10 % tosprogede Andel af alle lærere der har særlige kompetencer 6,2 % 7,5 % inden for DSA (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle lærere der har anden 0 % 14,1 % efteruddannelse inden for DSA af mindst 30 timers varighed Andel af alle lærere der ikke har nogen af delene 93,8 % 78,4 % Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Centralt planlagt kompetenceudvikling (kurser, netværk mv.) Vi har deltaget i det der har været udbudt af både kurser og netværk. Timeforbrug til kompetenceudvikling Antvorskov Skole har i skoleåret 2012/13 gennemført en kompetenceudviklingsproces med emnet Den gode undervisning. Alle medarbejdere (lærere og pædagoger) har deltaget med hver 12 timer. Herudover har skolen indført fast faglig ajourføring skemalagt hver tirsdag. Der blev fra skoleårets start udarbejdet en plan for samtlige tirsdage med diverse faglige kurser i f.eks. IT, brugen af SmartBoard mv. Enkelte lærere har deltaget i konkrete faglige kurser, nye lærere har deltaget i LP-kursus, og skolen har haft lærere på grunduddannelse i byens leg.

28 28 Undervisningskompetencer/linjefag I skolens princip om arbejdets fordeling mellem lærerne står: Ved fagfordelingen lægges der vægt på lærernes fagkundskab og der tilstræbes, at lærerne underviser i deres linjefag og det tilstræbes, at Pædagogisk Udviklingscenter bliver bemandet med kompetencer indenfor biblioteksvirksomhed og/eller it. Skolen kan ikke med den nuværende lærersammensætning dække alle fag med linjefagsuddannede lærere eller med lærere med tilsvarende kompetencer. Kompetencer i specialpædagogik I skolens princip om arbejdets fordeling mellem lærerne står: Det tilstræbes, at Ressource Centeret bliver bemandet med kompetencer indenfor special-pædagogik. Alle skolens lærere i specialpædagogik har linjefaget. Kompetencer i Dansk som andetsprog Vi har 2 lærere som har varetaget denne funktion. Derudover har alle lærere deltaget i det kursusforløb CFS har udbudt om omkring DSA. Alle skolens lærere i Dansk som andetsprog har linjefaget.

29 29 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen evt. har indgået partnerskab med andre skoler: Formål Ressourcecenteret: Understøtter skolens vision med det mål for øjet, at alle er integreret i skolens faglige og sociale kultur. Støtter udviklingen af almenområdet Koordinerer og understøtter en hurtig indsats i forhold til elever der er udfordret i deres skolegang Mål At sikre alle elevers faglige og sociale udvikling ved en koordineret målrettet indsats. Teamet Består af: En overordnede ansvarlig og koordinator: Britta Thomsen Fem AKT-medarbejdere: Anne Mie Sommer Jensen, Anette Willumsen, Dennis Jensen, Henrik Trolle, Kenneth Nordblad Jensen og Lisette Lund En skolerådgiver: Jannie Rotbøl Fire specialundervisningslærere: Birgit Asping, Betina Gerding Nielsen, Pernille Buhl og Vibeke Asping To dansk som andetsprogslærere: Malou Dybdal og Maria Lawaetz Faglige vejledere. Tre læsevejledere: Pernille Bang, Pernille Buhl og Ulla Hass, to matematikvejledere: Stine Dunkan og Vibeke Asping og to it-vejledere, Michael Fynsk og Pernille Rubin Årets gang: Kommende skoleårs indsatser og fokusområder drøftes i maj Fagområdernes årshjul præsenteres ved skoleårets start intern visitation 30. september Midtvejs evaluering af indsatser og arbejdsformer ultimo november intern visitation 6. december Midtvejs evaluering af indsatser og arbejdsformer ultimo februar intern visitation 31. januar intern visitation 14. marts

30 30 intern visitation (til kommende skoleår) ultimo juni Intern visitation Ved skoleårets start er der udarbejdet et årshjul for de elever, vi på forhånd har tiltænkt en ekstra indsats. Elever der ikke er tildelt hjælp fra ressourcecenteret følger en fastlagt procedure. Indstilling af elever til intern visitation sker senest 5 arbejdsdage før visitationen. Af tabel 19 fremgår skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt. Tabel 19 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Psykologer Skolekonsulenter SSP UU Sagsbehandlere Sundhedsplejerske Motorikkonsulenter Tale-høre konsulenter Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog I kvalitetsrapporten skal indgå en evaluering af, hvordan de midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige takster til undervisning og drift. Specialpædagogisk indsats: Hvordan tilrettelægger skolen den specialpædagogiske bistand for de elever, der er visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration? Ressourcen tildeles ud fra det enkelte barns handleplan, der løbende evalueres og udvikles. De elever vi har med visiteret bistand er usammenlignelige, da problematikkerne er meget forskellige, men proceduren er, at forældre og afhængig af alder eleven inddrages sammen med elevens faglærere til sammen at aftale handleplanen, hvorefter vi i fagfordelingen fordeler ressourcen bedst muligt i samråd med vores ressourcecenter.

31 31 Tidlig indsats og inklusionspulje: Hvordan anvender skolen de midler der tildeles via Tidlig indsats (3.082 kr. pr elev i kl.) og Inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev klasse)? Tidlig indsats: 0. klasse: 3 lektioner/uge ekstra udover vejledende timetal 2 lektioner/uge efter jul med kommende dansklærer sammen med børnehaveklasseleder Opprioritering af primær pædagog i undervisningen 1. klasse: Ny struktur i indskolingen, hvor alle klasser har en primær pædagog Forlænget skoledag pga indførelse af pædagogisk modul midt på dagen med fokus på bevægelse og trivsel som undervisning Sammenhængende faglige moduler med færre lærerskift i løbet af dagen 1 lektion/uge ekstra idræt 1 lektion/uge ekstra matematik første halvår 1 lektion/uge ekstra n/t første halvår 2 lektioner/uge engelsk andet halvår 2. klasse: Ny struktur i indskolingen, hvor alle klasser har en primær pædagog Forlænget skoledag pga indførelse af pædagogisk modul midt på dagen med fokus på bevægelse og trivsel som undervisning Sammenhængende faglige moduler med færre lærerskift i løbet af dagen 2 lektioner/uge engelsk Inklusionspulje + tidlig indsats: Øget ressourcer til specialundervisning, læsevejledning og AKT Øget ressource til supplerende undervisningsmaterialer Hyttetur fra klasse på tværs af skole og SFO Dansk Som Andetsprog: Hvordan tilrettelægger skolen undervisningen for de elever, der modtager ressourcer som følge af visitation til Dansk som Andetsprog? Timerne er visiteret på navn fra Joan. Ressourcen deles mellem 4 faglærere i faget der har en fast årsplan i forhold til årgange de arbejder ud fra. Enkelte elever er så udfordret at det sker i samarbejde med resten af ressourcecenteret, da deres problematikker har flere sider.