Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fornyet finansiel usikkerhed

Transkript

1 NØGLETAL UGE 9 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fornyet finansiel usikkerhed Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uge bød desværre på fornyede aktiekursfald globalt. Fra tirsdag til torsdag faldt S&P500 med cirka 4 pct. Kursfaldene skyldtes indledningsvis bekymringer om udsigten til stigende renter men torsdag gik de faldende aktiekurser hånd i hånd med faldende renter. Torsdag drejede fokus sig mod de økonomiske konsekvenser af handelshindringer, da den amerikanske præsident Trump annoncerede told på stål og aluminium. Der er ingen tvivl om, at de finansielle markeder er præget af betydelig usikkerhed i år og den forgangne uge er et eksempel på, at usikkerheden nok er en tilstand, vi skal vænne os til her i Trods den finansielle usikkerhed, så er de økonomiske nøgletal i ind- og udland fortsat gode. Vi har i den forgangne uge fået reviderede tal for BNP i 4. kvartal sidste år. Tallene viste flot vækst i 4. kvartal, men fremgangen var ikke stærk nok til at kompensere for, at BNP faldt i 3. kvartal. Meget tyder på, trods flot vækst i 4. kvartal sidste år, at vi skal nedrevidere vækstprognoserne betydeligt. BNP-væksten får svært ved at nå op over 1,5 pct. i år. Vi har også fået tal for ledigheden i januar ledigheden falder glædeligvis, men den lave ledighed giver også anledning til øgede rekrutteringsudfordringer, hvilket kan hæmme væksten fremadrettet. Væksten ser som nævnt ikke ud til at buldre frem i år men opsvinget er ikke truet på nuværende tidspunkt. Erhvervslivets konjunkturbarometre indikerer, at opsvinget skal trækkes af servicesektoren. I den kommende uge vil der på den hjemlige scene være fokus på udviklingen på boligmarkedet, når vi onsdag får tal for ejendomssalget frem til december sidste år. Meget tyder på, at tempoet er gået lidt ned på boligmarkedet, og onsdagens tal vil give os yderligere indsigt i, om der er grund til bekymring. Ellers vil den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der offentliggøres fredag tiltrække sig meget stor opmærksomhed. Den foregående arbejdsmarkedsrapport var i høj grad katalysatoren bag aktiekursfaldene i starten af februar. Nøgletal Flot vækst i 4. kvartal men på billig baggrund Side Servicesektoren buldrer frem 3 Virksomhederne betaler mere og mere i selskabsskat BNP (mia. kr.) Yderligere fald i ledigheden

2 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 2017K1 2017K2 2017K3 2017K4 Flot vækst i 4. kvartal men på billig baggrund Dansk økonomi sluttede 2017 af med maner viser de nyeste BNP tal fra Danmarks Statistik. BNP steg i 4. kvartal med 1 pct. sammenlignet med 3. kvartal det var en lidt højere vækst end den såkaldte BNP indikator havde peget i retningen af. Den flotte afslutning på året bragte årsvæksten i BNP for hele 2017 op på 2,1 pct. Det var den højeste årsvækst siden finanskrisen. Men når det er sagt så er en vækst på 2,1 pct. ikke høj sammenlignet med, hvad vi har haft set i tidligere opsving. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at et solgt patent i starten af året løftede BNP-væksten kunstigt op med 0,4 procentpoint. En vækst på 1 pct. på blot et kvartal er højt, men den flotte vækst kommer desværre på en lidt billig baggrund, da BNP faldt med 0,8 pct. i 3. kvartal. Ser vi på hele 2. halvår 2017, så skuffede væksten faktisk. BNP faldt således fra 1. til 2. halvår sidste år. BNP-tallene for 2017 lover derfor heller ikke godt for væksten i år. Væksten ser ud til at blive på i størrelsesordenen 1,5 pct. i år. Det private forbrug var en vigtig drivkræft for fremgang i årets afslutningen. Væksten i det private forbrug var på 1,4 pct. fra 3. til 4. kvartal. Igen så er det vigtigt at holde sig baggrunden for øje. Det privat forbrug faldt nemlig både i 2. og 3. kvartal. Fremgangen i 4. kvartal skyldtes i høj grad udviklingen i bilsalget, der bremsede helt op i 3. kvartal pga. politisk usikkerhed. Dertil kommer, at Black Friday kan have flyttet en del af vores private forbrug til slutningen af november hvilket sæsonkorrektionen endnu ikke kan tage højde for, da Black Friday er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark. Ser vi på forbrugsvæksten for hele året, så blev den på 1,5 pct., hvilket faktisk var lavere end indkomstudviklingen. Så selvom vi forbruger mere, så sparer vi også mere op. Der er ikke noget, som tyder på, at forbrugsvæksten for alvor er ved at løfte sig i 2018 Eksporten havde et blandet år sidste år i starten af året blev eksporten løftet markant som følge af et solgt patent. Men herefter faldt eksporten tilbage. Så noget jubelår blev det ikke for eksporten trods fremgangen i 4. kvartal. Det offentlige forbrug tiltrækker sig altid stor opmærksomhed. Ved indgangen til året var der planlagt en vækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. De nye tal viser, at væksten blev 1,1 pct. Så det var altså ikke sådan, at 2017 bød på offentlige nedskæringer. Man kan godt diskutere, om det er hensigtsmæssigt med så høj offentlig forbrugsvækst i en økonomi, som nærmer sig flaskehalsproblemer og har en stigende risiko for overophedning. BNP steg i 4. kvartal, men det kommer efter et fald i 3. kvartal Mia. kr., faste priser Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 9 marts

3 2013M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 Servicesektoren buldrer frem trods finansiel uro Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag de såkaldte konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv frem til og med februar i år. I starten af februar havde vi betydelig finansiel uro, hvilket isoleret set kunne forventes at trække virksomhedernes tillid til den økonomiske fremtid en smule ned. Dagens tal viser imidlertid, at industriens konjunkturbarometer steg fra -3 i januar til 0 i februar, så det ser ikke ud til, at den finansielle uro på nogen måde har afsporet dansk industrien. De danske industrivirksomheder oplever høj vækst på deres vigtigste afsætningsmarkeder, hvilket altså er med til at sikre, at de trods alt ser rimeligt lyst på den økonomiske fremtid. Hvor industrivirksomhederne trods stigende erhvervstillid trods alt er lidt nølende, så må vi sige, at servicesektoren buldrer frem. Aldrig har servicesektorens konjunkturbarometer ligget højere i dansk økonomi. Servicesektoren er den klart mest jobskabende del af dansk økonomi, så den udtalte optimisme lover godt for beskæftigelsesudviklingen over de kommende måneder En af de største udfordringer i relation til det økonomiske opsving er dog risikoen for eskalerende flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft er klart en stigende udfordring i servicesektoren. Inden for rådgivning, forskning og vidensservice angiver 34 pct. af virksomhederne, at manglen på arbejdskraft er en reel produktionsbegrænsning. Samlet for servicesektoren oplever 16 pct. af virksomhederne, at manglen på arbejdskraft er en produktionsbegrænsning, det er det højeste niveau på denne side af finanskrisen. Hvis opsvinget skal fortsætte over de kommende år, så er det vigtigt, at arbejdsstyrken udvides. Allerede gennemførte reformer trækker i retningen af en øget arbejdsstyrke, men der er behov for yderligere initiativer. Servicesektoren buldrer frem, men der er stigende mangel på arbejdskraft 20 Serviceerhverv, konjunkturbarometer 15 Mangel på arbejdskraft i serviceserhverv (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Note: Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er sæsonkorrigeret. Begge tidsserier er lavet som et 3 mdr. s glidende gennemsnit. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 9 marts

4 Virksomhederne betaler mere og mere i selskabsskat Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag tal for provenuet fra selskabsskatten frem til og med Der skrives og snakkes meget om skatteunddragelse og skattesnyd, men sandheden er, at virksomhederne betaler mere og mere i skat. I 2016 endte provenuet fra selskabsskatten med at løbe op i 60,4 mia. kroner. Det var klar mere end regeringen så sent som i december sidste år vurderede, der var kommet i statskassen. Set over de seneste år er provenuet fra selskabsskatten steget betydeligt, selvom den formelle skattesats er blevet sat ned. I 2016 blev selskabsskattesatsen sænket med 1,5%-point men trods det steg provenuet med 2,7 mia. kroner svarende til 4,6 %. Det øgede provenu skat ses i lyset af, at det går bedre i dansk økonomi, og dermed også i de danske virksomheder. Bortset fra i 2006 er der aldrig blevet betalt så meget i selskabsskat, som der blev sidste år. Selskabsskatten er en af de mest forvridende skatter, der opkræves. En lavere selskabsskat er således produktivitetskommissionens det mest effektive værktøj til at fremme produktivitetsvæksten. Så selv om man måske isoleret set synes, at det er dejligt med penge i statskassen, så hæmmer det økonomien, at vores selskabsskattesats er forholdsvis høj, ikke mindst fordi mange lande med USA i spidsen sænker selskabsskattesatsen yderligere i disse år. Den høje selskabsskattesats hæmmer dermed kapitalfrembringelse og investeringslyst. Virksomhederne betaler mere og mere i selskabsskat Mio. kr Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 9 marts

5 Yderligere fald i ledigheden Fredag fik vi tal for udviklingen i ledigheden frem til januar i år. Tallene viste, at ledigheden fortsætter sit fald og er ved at nærme sig det laveste niveau siden finanskrisen. Fra december sidste år til januar i år faldt ledigheden med personer. Ledigheden var i januar på personer det er 500 flere end i juni 2016, hvor ledigheden ellers nåede det laveste niveau siden finanskrisen. Ledigheden har de seneste år været markant påvirket af statistikomlægninger. Ændret opgørelse af ledigheden gjorde at ledigheden fra september 2016 til juli 2017 steg med knap personer trods kraftigt stigende beskæftigelse. Siden er udviklingen i ledigheden vendt på et halvår er ledigheden faldet med personer. Det er et ganske kraftigt fald men faldet skyldes på samme måde som stigningen i ledigheden i høj grad teknik. Uanset hvad, så er arbejdsmarkedet stærkt og ledigheden er nu nået ned på 4,1 pct. på landsplan. Den højeste ledighed finder vi på Vestegnen ved København. I top finder vi Ishøj med en ledighedsprocent på 7,2 pct. Derefter følger Brøndby og Albertslund, hvor ledigheden er på henholdsvis 5,9 pct. og 5,7 pct. Først derefter kommer nogle af de kommuner, som nogen forbinder med udtrykket Udkantsdanmark. På Langeland og Lolland er ledigheden på 5,5 pct. Der er dog samlet set kun ni kommuner, hvor ledighedsprocenten er på over 5 pct. I den modsatte ende af skalaen har fire kommuner en lavere ledighed end 2,5 pct. Det drejer sig om Hedensted, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern og Allerød. Allerød har landets laveste ledighedsprocent på 2,3 pct. Når ledigheden er så lav, så er arbejdsmarkedet endog meget stramt man må ikke glemme, at en del af ledigheden alene er et udtryk for, at folk, der skifter job, ikke sjældent har en måned eller to på dagpenge. Det er svært at sige, hvor meget ledigheden kan falde fra det nuværende niveau, men de fleste vurderer, at vi er tæt på grænsen. Yderligere fremgang i beskæftigelsen skal således komme fra, at arbejdsstyrken udvides. Ledigheden er faldet med personer det seneste år Antal bruttoledige Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 9 marts

6 Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på eller tlf / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 9 marts