Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Transkript

1 GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune. Af grundlaget fremgår følgende om Evaluering (p. 34): De relevante dele af skolereformen skal evalueres efter implementeringen er igangsat med henblik på kvalitetsudvikling og videndeling. Evalueringen har til formål at: Evaluere implementeringen og realiseringen af skolereformen. Evaluere effekten af skolereformen I lyset af de omfattende forandringer og forandringsprocesser, som skolereformen medfører, anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at evalueringen sker i flere tempi, med forskellige fokuspunkter og metodiske tilgange over en fire-årig periode Det vil dels give mulighed for løbende opfølgning og kvalitetsudvikling, dels vil det give mulighed for, at effekterne af reformen får tid til at indfinde sig. Ny organisering ny evalueringskultur Som baggrund for beskrivelsen af evalueringsdesignet, er det vigtigt at fremhæve den nye organisering samt det pædagogiske didaktiske grundlag. Den nye organisering af skoleledelserne, med faglige ledere på alle skoler, skal understøtte, at alle børn bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i et positivt læringsmiljø og bliver livsduelige børn. Ledelserne skal vise, at ledelsen har et fælles ansvar for skolens børn og medarbejdere og dermed også for at børnene opnår gode resultater. Det skal blandt andet ske ved, at ledelsen er synlig og interagerende i forhold til arbejdet med elevernes læring og trivsel i form af coaching, feedback og opfølgning. Den faglige ledelse tager udgangspunkt i individuelle differentierede læringsmål for medarbejderne, samt data, god praksis og forskningsbaseret viden. Dermed skal den nye organisering være med til at skabe en kultur med langt højere grad af løbende feedback i forhold til elevernes læring og trivsel, men også bidrage til medarbejdernes læring og trivsel. Medarbejdernes udvikling og trivsel er højt prioriteret og en vigtig forudsætning for, at realiseringen af folkeskolereformen lykkes. Det pædagogiske didaktiske grundlag, med blandt andet tydelige differentierede læringsmål, kontinuerlige feedback samtaler vedrørende læring og trivsel, er samtidig med til at understøtte en kultur hos både børn, unge og medarbejdere, hvor der er fokus på anvendelsesorienteret evaluering og den konkrete læring der ligger deri. Børn og unge skal lære at lære, og ledere og de pædagogiske medarbejder skal være rollemodeller i forhold til selv at være i læring på baggrund af deres praksis. Den kulturændring, der ligger i den nye organisering, er dermed med til at flytte evalueringsfokus ud til skolerne og ud til det enkelte barn og den enkelte unge på en daglig basis. Feedback implementeres og integreres i den daglige undervisning og strukturelt organiseres ugentlige elevsamtaler med fokus på individuel, anvendelsesorienteret feedback. Evalueringsdesign J. nr P20 1

2 Evalueringens design i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen skal generere viden om skolereformens realisering, erfaringerne og udviklingspunkterne i arbejdet. Konkret vil evalueringsdesignet blive opdelt i tre overordnede dele, med hvert deres genstandsfelt: Forskningsbaseret projektevaluering Glx L-T Opfølgning på de politisk vedtaget indsatser Monitorering Effektevaluering G R Kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporter, evaluering af projekt synlig læring og en løbende monitorering af udvalgte indikatorer. De tre elementer supplerer hinanden ved at fokusere på forskellige områder og metodisk bygge på både kvantitative og kvalitative data. Et vigtigt element i skolereformen er, at skolerne skal have ultimativt fokus på børn og unges læring. Det er derfor vigtigt, at det samlede evalueringsdesign understøtter dette fokus og ikke skaber øget administration, herunder evaluering af indikatorer, der ikke har direkte betydning for børn og unges læring. Kvalitetsrapporter De kommende kvalitetsrapporter blev forelagt Børne- og ndervisningsudvalget Punkt 114. Kvalitetsrapporten skal fremadrettet give en enkel og overskuelig retning for arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne. Det betyder, at kvalitetsrapporten forenkles og fremover skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og fire resultatmål. Der vil blive udarbejdet en kvalitetsrapport i efteråret 2014, som forelægges Byrådet i marts Denne kvalitetsrapport omhandler skoleåret 2014 og vil derfor fungere som baselinemåling i forhold til realiseringen af skolereformens resultatkrav. Konkret skal fremadrettet indgå resultatoplysninger vedrørende: J. nr P20 2

3 1) Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, med socioøkonomiske referencer 2) Resultater af nationale test i dansk og matematik 3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse 4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling. 5) Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Det konkrete indhold af kvalitetsrapporterne er beskrevet i den forelagte sag til Børne- og ndervisningsudvalget. Evaluering af projekt Synlig læring Projekt Synlig læring har til hensigt, at skabe mest mulig læring for alle børn gennem radikal ændring af skolens praksis. Der lægges op til helt nye tilgange til undervisning og læring, og projektet fordrer, at både ledelse, medarbejdere og elever får og indgår i nye roller i skolens daglige virke for at bringe den enkelte elevs læring i centrum. Projektet vil således spille en central rolle i realiseringen af folkeskolereformen. Evalueringen af projektet skal fastlægges i samarbejde mellem de fire deltagende kommuner samt A.P. Møller Fonden, der støtter projektet med 7 mio. kr. A.P. Møller Fonden har i den forbindelse besluttet, at der skal gennemføres ekstern evaluering af projektet, som Fonden finansierer. Monitorering I forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune er der politisk vedtaget nogle rammer, som det er relevant at monitorere i forhold til, om de fungerer efter hensigten. Monitoreringen afgrænses af de indsatser og effekter, der evalueres i kvalitetsrapporten eller i forbindelse med projekt Synlig læring. Monitoreringen får dermed fokus på udviklingen eller progressionen indenfor det konkrete område og skal enkelt og overskueligt vise, hvor der kan være behov for en øget indsats. Tidsperspektiv De enkelte elementer vil til sammen skabe et løbende flow af viden om realiseringen af skolereformen forløber ud for de opstillede mål. J. nr P20 3

4 dvælgelse af indikatorer til den løbende monitorering Indikatorerne er skal fungere som opfølgning på de politisk vedtagne elementer i realiseringen af skolereformen i Gladsaxe Kommune. Derudover skal de leve op til at være: Konkrete Målbare Tilgængelige Indikatorerne skal give et tydeligt og transparent billede af udviklingen indenfor de konkrete områder. Folkeskolereformen skal sikre fokus på læring, og derfor prioriteres få udvalgte indikatorer, der ikke flytter fokus fra kerneopgaven. Det skal løbende vurderes, om der er behov for at tilføje nye indikatorer. Indikatorer To-sprogede børn og unges resultater To-sprogede elever klarer sig generelt dårligere end gennemsnittet til afgangsprøverne. I forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen er der bl.a. fokus på at udjævne de store forskelle mellem gode og dårlige resultater. Et aspekt af denne problematik er i forhold til de to-sprogede børn og unge. Børne- og Kulturforvaltningen ønsker at monitorere udviklingen for de to-sprogede elevers afgangsprøver i forhold til at have fokus på at udjævne forskellene. dviklingen af to-sprogede elevers karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i forhold til det samlede karaktergennemsnit for alle elever i Gladsaxe Kommune Baseline 2014: x,x 2015: x,x 2016: x,x 2017: x,x Læsning Erfaringer fra Canada viser, at børns læsefærdigheder har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig i andre fag. Børn og unges læsefærdigheder har været i fokus gennem flere år i Gladsaxe Kommune, og der er blevet gennemført læsetest på tværs af skolerne i 5. klasse. I forhold til barnets samlede skolegang er det vigtigt, at barnet kan læse før 5. klasse, samt at kunne sætte tidligt ind med ekstra initiativer i tilfældet af, at barnet har vanskeligheder ved at lære og J. nr P20 4

5 læse. Derfor anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at læsetest flyttes til 2. klasse, samt at testen indgår som en indikator i monitoreringen. dviklingen i læsetest i 2. klasse for alle elever Baseline 2015: xxxx 2016: xxxx 2017: xxxx Inklusion Inklusion er et fokusområde i skolereformen, og der er et nationalt mål, om at 96 % af alle børn og unge skal integreres i folkeskolen. Et vigtigt element i inklusion er trivsel, som indgår i kvalitetsrapporterne. I monitoreringen følges derfor op på, hvorvidt det nationale mål opfyldes i Gladsaxe Kommune. Andelen af elever der er inkluderet i folkeskolen Mål: 96 % Baseline 2014: 95,4 % 2015: xx,x % 2016: xx,x % 2017: xx,x % Den åbne skole Som led i skolereformen skal skolerne etablere et øget samarbejde med idræts- og kulturlivet, de frivillige organisationer og foreninger, herunder Musik- og Billedskolen, det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne. I realisering af folkeskolereformen blev det eksplicit beskrevet, at skolernes skulle anvende minimum 2,5 % af deres samlede lønbudget på eksterne samarbejdsparter herunder Musik og Billedskolen. Skolernes udgifter til eksterne samarbejdsparter i forhold til skolernes samlede lønbudget Mål: 2,5 % 2015: x,x % 2016: x,x % 2017: x,x % Kompetenceudvikling Som led i reformen skal andelen af timer der undervises af en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag være 95 % i Frem mod til 2020 er der opsat nogle delmål, således at der kan foretages en løbende kompetenceopkvalificering frem mod 2020: % % % Andelen af timer der undervises af en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag Mål 2020: 95,0 % Baseline 2014: 73,9 % 2015: xx,x % 2016: xx,x % 2017: xx,x % J. nr P20 5

6 Visualisering af udviklingen Monitoreringen skal skabe et klart og enkelt overblik over udviklingen af de områder, der er fokus på i realisering af skolereformen. Monitoreringen vil blive forelagt ud fra følgende eksempel: dviklingen af to-sprogede elevers karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i forhold til det samlede karaktergennemsnit for alle elever i Gladsaxe Kommune Baseline 2014: 2,0 2015: 1,5 2016: 1,6 2017: 1,6 I venstre side beskrives indikatoren. I højre side beskrives baselinemålingen, samt de indsamlede resultater med den nyeste opgørelse af indikatoren nederst. Den farvede cirkel indikerer, om der er sket en negativ (rød) eller positiv udvikling (grøn) i forhold til den seneste måling. Farven indikerer således ikke, om resultatet er tilfredsstillende, men alene om udviklingen eller progressionen er positiv eller negativ. J. nr P20 6

7 Monitoreringen gennemføres på skoleniveau Monitoreringen gennemføres på skoleniveau Monitoreringen gennemføres på skoleniveau Oversigt over hvilke klassetrin, der indgår i kvalitetsrapporter og monitoreringen De enkelte elementer i den samlede evaluering af skolereformen indeholder indikatorer, der trækkes på tværs af forskellige klassetrin nedenstående tabel viser en oversigt over hvilke klassetrin, der indgår i de enkelte målinger. Indikatorer på elevniveau, der indgår i kvalitetsrapporter Trivsel Afgangsprøver Nationale test Dansk, Matematielsk Eng- Geografi læsning Biologi Fysik/ kemi Monitorering (indikatorerne gælder kun for Gladsaxe Kommune) To-sprogede børn og unges resultater 0. kl. X 1. kl. X 2. kl. X X X 3. kl. X X 4. kl. X X 5. kl. X X 6. kl. X X X 7. kl. X X X 8. kl. X X X X X 9. kl. X X* X Den åbne skole Dansk som andetsprog Læsetest Inklusion Kompetenceudvikling Det er vigtigt at understrege at kvalitetsrapporterne ikke alene består af ovenstående indikatorer. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kortlægge, hvordan evalueringen af projekt synlig læring vil blive gennemført. J. nr P20 7

8 *Prøvefag i 9. og 10. klasse: Oversigt over bundne prøvefag, prøvefag til udtræk, frivillige prøvefag i 9. klasse og prøvefag i 10. klasse Prøver i 9. klasse (FP9) B: Bundne prøvefag, : Prøvefag til udtræk, F: Frivillige prøvefag Bundne prøvefag Mundtlig Skriftlig Dansk B B Matematik B Engelsk B Fysik/kemi B To prøver til udtræk Der udtrækkes én prøve fra den humanistiske fagblok (skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, mundtlig tysk/fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab) og én prøve fra den naturfaglige fagblok (biologi, geografi, mundtlig matematik og idræt). Prøvefag til udtræk Mundtlig Skriftlig Engelsk Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Biologi Geografi Matematik Idræt Frivillige prøvefag Eleverne kan desuden vælge at aflægge prøve i et eller flere af de følgende frivillige valgfag: Frivillige prøvefag Mundtlig Skriftlig J. nr P20 8

9 Tysk/fransk F F Håndarbejde F Sløjd F Madkundskab F Håndværk og Design (frivilligt i skoleåret 2014/15) Prøver i 10. klasse (FP10) F Oversigt over prøver, som elever i 10. klasse kan aflægge: Prøvefag Mundtlig Skriftlig Dansk FP9 eller FP10 FP9 eller FP10 Matematik FP10 FP9 eller FP10 Engelsk FP9 eller FP10 FP10 Fysik/kemi FP9 eller FP10 Tysk FP10 FP10 Fransk FP10 FP10 Kilde: J. nr P20 9