VALLENSBÆK KOMMUNE DAGINSTITUTIONEN SYVHØJVÆNGE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 VALLENSBÆK KOMMUNE DAGINSTITUTIONEN SYVHØJVÆNGE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I DAGINSTITUTIONEN SYVHØJVÆNGE Tilsyn RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Forældreinddragelse Overgange Lokale spørgsmål 13 3 EVALUERING AF RESULTATER Brugertilfredshed Sprogvurdering Lege- og læringsmiljøvurdering 19 4 ORDINÆRT TILSYN I DAGINSTITUTIONEN SYVHØJVÆNGE Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 23 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I DAGINSTITUTIONEN SYVHØJVÆNGE 1.1 Tilsyn 2017 Deltagere fra dagtilbuddet: Daglig leder Mette Jakobsen, Koordinerende pædagog Sofie Græsborg Gregersen Navn på tilsynsførende: Susanne Stentoft Hermansen, Neu;Sight Dato for tilsyn: 30. januar 2018 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Neu;Sight har til opgave gennen Rambølls systemt Hjernen&Hjertet at udføre de lovpligtige anmeldte tilsyn i Vallenbæk Kommune. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen ift. til gældende lovgivning og kommunens indsatsområder. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Tilsynet er det det anmeldte lovpligtige tilsyn, og har til formål at sikre at dagtilbuddene lever op til gældende lovgivning. Tilsynet kan komme med bemærkninger, anbefalinger eller påbud ift. til de observationer der er gjort under tilsynet samt med udgangspunkt i indsamlede data fra Hjernen&Hjertet. Rammesætning af DAGINSTITUTIONEN SYVHØJVÆNGEs tilsyn: Tilsynet i Syvhøjevænge er gennemført indenfor nedenstående ramme. Før tilsynet Neu;Sight aftaler rammer og fokusområder for tilsynet med Vallensbæk Kommune Neu;Sight planlægger rækkefølge og tidspunkt på de enkelte tilbud og sender informationsbrev ud til lederne Alle medarbejdere inviteres til at besvare Lege- og læringsmiljøvurdering (herefter LLMV) i Rambølls system Hjernen&Hjertet Leder udfylder tilsynsskema i Rambølls system Hjernen&Hjertet Tilsynet forbereder sig med udgangspunkt i datagrundlaget fra Lege- og Læringsmiljøvurderingen, seneste tilsynsrapport og ved gennemgang af tilbuddets hjemmeside Under tilsynet Tilsynsbesøget er gennemført med udgangspunkt i nedenstående dagsorden: Velkomst i tilbuddet og rundvisning af leder (ca. 1 time) Gennemgang og dialog med leder og distriktsleder med udgangspunkt i tilsynets forberedelse, rundvisning, data fra Hjernen&Hjertet samt seneste tilsynsrapport (ca. 2 timer) Observation i tilbuddet (ca. 50 min.) Afrunding med leder (ca. 10 min) Efter tilsynet 3

4 Neu;Sight udfærdiger en tilsynsrapport for tilbuddet Lederen modtager mail, når tilsynets rapport frigives i Rambølls system Hjernen&Hjertet til gennemlæsning og kommentering for faktuelle fejl Resultaterne fra det enkelte tilbuds tilsyn indgår i den fælles kommunale rapport for hele dagtilbudsområdet i Vallensbæk Kommune, og denne formidles af Neu;Sight på et senere møde Såfremt tilsynet observerer tilfælde af kritisable forhold/svigt, kontaktes kontaktpersonen i Vallensbæk Kommune med det samme Primære opfølgningspunkter fra DAGINSTITUTIONEN SYVHØJVÆNGEs seneste tilsyn: Bemærkninger: 1. Tilsynet bemærker og anerkender, at der pågår en proces, hvor et veletableret dagtilbud er i gang med at finde frem til ny inkluderende samarbejdskultur, hvor ældre og erfaren personale skal i samspil med nyere ansatte og nyere uddannet personale. Ad. 1: Institutionen er lykkedes med at integrere de nye personaler rigtig godt, og samtidig er to af de ældre og erfarne stoppet. Anbefalinger: Ingen anbefalinger Anbefaling om påbud: Ingen anbefaling om påbud 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Nej Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: 2 børnegrupper for de 0 - ca. 3 årige 4 børnegrupper for de ca. 3-6 årige Hver tirsdag aldersopdeles alle børnehavebørn på tværs af de 4 grupper Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Basisgrupperne er bevaret for at sikre nærvær og tryghed for både børn og forældre. Tirsdagsgrupperne skal understøtte at der skabes relationer på tværs af stuerne. 5

6 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi sætter stor pris på at der er blevet lyttet til vores vurdering og at drengen blev skoleudsat, fordi han det var vores overbevisning at han ikke var klar. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: Det er vigtigt at vi har lavet vores forarbejde grundigt inden der søges om skoleudsættelse. På den måde bliver vi taget alvorligt og jeg oplever at ønsket efterkommes. Ved skoleudsættelser laves der handleplaner, og på tværfagligt møde kan eventuelle kommende skoleudsættelser tages op. 6

7 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 7 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) 4 Seminarieuddannet pædagog 9 Videregående pædagogisk uddannelse Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 1 Pædagogstuderende 1 Pædagogisk assistent elev Anden relevant uddannelse Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige 1 Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 5 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb 1 Andre relevante ressourcepersoner Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 1 Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Nej Der skal ansættes en uddannet pædagog mere, men institutionen har pt. et underskud på ,- som skal nedbringes i løbet af i år Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Social inklusion diplom modul Fri for mobberi Grundkursus -2 personer Fri for mobberi - konference - 2 personer Fri for mobberi - vuggestuer - 2 personer Epilepsikursus på Philadelphia - 3 personer Disruption i skoler og dagtilbud - 2 personer Apple Leadership Summit - 2 personer 7

8 Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Lederen kan se at den nye viden inddrages i den pædagogiske praksis Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: I 2017 var der 2 der gik på efterløn og en blev afskediget. Derfor var det lidt hårdt med 2 opsigelser sidst på året Opsigelserne har både været et pædagogfagligt tab, men har også været en økonomisk udfordring. Der arbejdes lige nu med at rykke rundt internt, så stuerne ikke står i en sårbar situation. Der er ligeledes ansat nogle medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger. Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 2,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi har været hårdt ramt af langtidsfravær. Men 'klatfraværet' er helt acceptabelt. En langtidssyg er på vej tilbage og en er overgået til flexjob. Lederen vil fremadrettet have stort fokus på, hvordan sygefravær håndteres gennem samtaler osv Samarbejde 8

9 Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Jeg syntes at vi har et godt samarbejde. Jeg føler at mine medarbejdere har tillid til mig og mine to koordinerende pædagoger Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? 3,0 Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? Dagtilbuddets ledelsesteam har været udfordret pga. de to koordinerendes sygefravær. 9

10 2.4 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 10

11 2.5 Overgange Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider I Syvhøjvænge får børnene mad fra køkkenet til de bliver 3 år og derefter skal de have madpakker med. Institutionen har en kostpolitik som er udarbejdet af personale og bestyrelse i samarbejde Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 3,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 2,0 Institutionen går i dialog med forældrene, når der er udfordringer omkring børnenes kost. Der er også udarbejdet en kostpolitik, som personalet tager udgangspunkt i forbindelse med disse dialoger. 11

12 2.5.2 Overvægt Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med overvægt Vi har kun haft ganske få overvægtige børn og der er vi konkret gået i dialog med forældrene og har også haft sundhedsplejersken med ind over. Påvirker dagtilbuddet aktivt forældrenes valg af sunde madpakker og sund mad? 3,0 Er der udfordringer med overvægt i dagtilbuddets børnegruppe? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om årsager til overvægt? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med overvægt? Mental sundhed 1,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Der udarbejdes børneprofiler på alle vores børn som minimum redigeres en gang årligt. I børneprofilerne forholder man sig også til børnenes sundhed og trivsel Vi har 3 medarbejdere der har et diplom modul i PD Alsidige personlige og sociale kompetencer Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? 5,0 Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 2,0 12

13 2.5.4 Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Vi har 2 pædagoger med et diplom modul i krop og bevægelse. Derudover er der 2 medhjælpere med et AMU kursus i Krop og bevægelse. Vi har nedsat et Krop og bevægelsesteam i institutionen og de 2 pædagoger indgår derudover i et Krop og bevægelsesnetværk i Distrikt Nord Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? 2,0 Har egen gymnastiksal i kælderen og motorik og bevægelsesrum i forbindelse med fællesarealerne Magtanvendelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til magtanvendelse Magtanvendelse er ikke en del af vores pædagogiske praksis Er der børn, som det i særligt omfang er nødvendigt at udøve magtanvendelse overfor? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om retningslinjerne for magtanvendelse... 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at mindske magtanvendelsen i dagtilbuddet? 1,0 13

14 2.6 Lokale spørgsmål Hvordan bringer du profilpædagogernes kompetencer i spil? I institutionen har vi et Krop og bevægelsesteam, et Naturteam, et sprogteam og et team for de pædagoger der har profilen 'personlige og alsidige kompetencer. Teams'ne har ikke fastlagte møder, men samles ad hoc. Derudover prioriteres det højt at de deltager i diverse netværk på tværs af distriktet og kommunen. Hvordan arbejder i med medarbejder- og ledergrundlaget? Det gør vi i den daglige dialog, på personalemøder og MUS samtalerne Hvordan bidrager du til det professionelle samarbejde i dit disktriksteam? Prioriterer teamet/møderne højt og engagerer mig. Hvordan bringer du ny viden ind i din institution? Diverse Kurser og uddannelse til personalet. Holder mig selv opdateret og tager det med 'hjem' til institutionen Konsulenter ind udefra 14

15 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Brugertilfredshed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til samarbejdet mellem institution og forældre Vores forældresamarbejde bygger på dialog og vi reagerer på alle henvendelser og tager dem alvorligt. Er forældrenes begrundelser for at flytte dagtilbud tilfredsstillende? Er forældrenes tilfredshed tilfredsstillende? Er børnenes løbende tilkendegivelser af deres samlede tilfredshed med dagtilbuddet tilfredsstillende? Vurderingen bygger på dialoger med børnene og gennem deres tilkendegivelser. Institutionen har tidligere arbejdet en lille smule med børnevurderinger, men har ikke oplevet at det gav så meget. De inddrager børnene i rigtig mange ting, bl.a nyindretning af institutionens rum. 3.2 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Fordi vi har 'mange' pædagoger med interesse og uddannelse i sprog, arbejder vi hen imod en model hvor det er 15

16 stuepædagogen der foretager sprogvurderingerne på stuens børn. I de tilfælde hvor der skal udarbejdes en handleplan gøres det i samarbejde med vores Sprogvejleder. Selve det sprogstimulerende pædagogiske arbejde er alle inddraget i, fordi det er integreret i vores daglige arbejde. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Når jeg ser rapporterne er det kun ganske få af vores børn der ikke er blevet testet. Det var tidligere sprogvejlederen der foretog alle sprogvurderinger, men fremadrettet lægges det ud til stuepædagogerne (med diplommodul i sprog), med understøttelse af sprogvejlederen bl.a til udfærdigelse af handleplaner. Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 40 16

17 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 1,0 Begrund eventuelt din vurdering: Af en eller anden grund er det ikke altid blevet registreret om der var tale om tosprogede børn der blev testet i 2016 og Tallet passer ikke Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 17

18 Er resultatet tilfredsstillende? Der arbejdes meget med sprog i institutionen, og der er stort fokus, så det er meget tilfredsstrillende at resultaterne viser at antallet falder inden børnene starter i skole. 18

19 3.3 Lege- og læringsmiljøvurdering Svarandel blandt fagpersonalet ved seneste Lege- og læringsmiljøvurdering i dagtilbuddet: Inviterede Antal svar Svarprocent Fagpersonale % - Ledere Medarbejdere % Er svarandelen blandt fagpersonalet tilfredsstillende? 5,0 Resultat af seneste Lege- og læringsmiljøvurdering i dagtilbuddet: Leg og læring Børnefællesskaber Overgange og tværfaglighed Ledelse Pædagogfaglige kompetencer Forældresamarbejde 3,4 3,9 3,8 3,9 4,1 3,7 3,9 3,7 3, Leder Medarbejdere Er resultatet tilfredsstillende? 10 Leg og læring: Fremadrettet vil institutionen have endnu mere fokus på at udnytte både inde- og uderummet 19

20 Pædagogisk tilgang: Der har været fokus på pædagogiske rutiner, men pga. personaleudskiftning skal dette måske boostes igen. Læreplanen: Der er ikke ret mange børn i udsatte positioner, men dem der er, arbejdes der målrettet med. Når der spørges til læreplaner, tænker personalet meget i læreplansskemaet, og det er ikke der man forholder sig til børn i udsatte positioner. Skemaerne har dog ikke været brugt siden september, da Makers Space blev startet op i den periode. Her var der i stedet stort fokus på at være undersøgende, og se hvad det var vigtigt der var fokus på. Skemaerne startes igen op nu, og kvalificeres af eksterne konsulenter. IT og digitalisering: Der har været udfordringer med noget af det tekniske (bl.a wifi), hvor det har været svært at få teknik og store ambitioner til at nå sammen. Der er stor motivation blandt personalet ift. til at anvende IT og digitalisering. Fysiske rammer: Institutionen prioriterer meget nærværet, og har ikke haft så meget fokus på rummenes indretning. Pædagogerne er gode til at dele børnegrupperne op og gå fra med nogle børn. Børnefællesskaber: Har meget fokus på dette og det ses også i LLMV. Børn i udsatte positioner: Pædagogerne har meget fokus på at understøtte de gode relationer, og eks. ved opstart i institutionen. Der er også fokus på hvordan børn trives på legepladsen, og her differentieres ift. om man kan få lov at være inde i en mindre grupppe. Ledelse: Der arbejdes meget med at have fokus på kvalitet og kernefaglighed. Der er ligeledes fokus på at der er en samrbejdskultur med fokus på udvikling og læring af de enkelte personaler. Der er fokus på synlig ledelse, men der kan være en udfordring i at tage hensyn til medarbejdere under sygdomsfravær, og til at de resterende medarbejdere oplever at alle er engagere medarbejderne. Pædagogfaglige kompetencer: Der er over tid arbejdet med at der er forskel på pædagoger og medhjælperne, hvilket har udfordret undervejs. Der er kommet profilpædagoger, som yderligere skal tage ansvar. Der har i perioder med sygdom og opsigelser været medhjælpere der har taget meget fra. Det har været svært med evalueringsdelen: Det der sker når der skal evalueres eks. på et tema. Der beskrives hvad der er nået og ikke hvilken læring der har fundet sted. Evakuering og dokumnentation: Instituionen vil sætte større fokus på læring ift. til at dokumentere og evaluere. Pædagogisk tilgang: Der er stor variation i institútionen ift. til at sætte rammer og være anerkendende overfor børnene. Der bliver talt meget om kommunikation og rammer ift. til institutionens pædagogik. Der er arbejdet meget med at man er en fælles institution, hvor der før var meget fokus på egen stue. Relationsdannelse: Der er et stort fokus på dette i instituionen og det er derfor tilfredsstillende med det gode resultat. Forældreinddragelse: Forældrene er meget engagerede og der er mange forskellige initiativer. Bl.a har man fejret Eid. De fem spørgsmål der fik henholdsvis den højeste (grøn) og den laveste (rød) vurdering i lege- og læringsmiljøvurderingen 20

21 Medarbejderne anerkender børnenes forskellige følelser og hjælper med at sætte ord på Dagtilbuddet har en imødekommende atmosfære, hvor børn føler sig velkomne og set 4,4 4,5 Dagtilbuddet arbejder systematisk med understøttelse af gode overgange 4,4 Medarbejderne er opmærksomme på relationens betydning for børnenes læringsudbytte Dagtilbuddet støtter allerede etablerede børnefællesskaber i at være åbne overfor andre børn 4,3 4,3 Dagtilbuddet indtænker forældrene i de pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i forældrenes ressourcer 3,4 Medarbejderne reagerer, hvis en kollegas handlinger virker ekskluderende overfor et barn Der er forskel på de opgaver som uddannede og ikke uddannede medarbejdere udfører Dagtilbuddets indretning gør det muligt for børnene at være uforstyrrede i det, de er i gang med 3,1 3,2 3,2 Læreplanen har særlig fokus på børn i udsatte positioner 3,1 De fem spørgsmål der fik henholdsvis den højeste (grøn) og den laveste (rød) vurdering i lege-... 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: At der er virkelig svært at udlede noget ud fra disse bjælker. Men jeg tænker at det kan give anledning til nogle gode drøftelser når rapporten kommer, så medarbejderne får mulighed for at sætte ord på de tanker der ligger bag deres svar. De fem højeste stemmer meget godt overens med de indsatsområder der er i insittutionen. De fem laveste skal måske danne grundlag for dialoger omkring hvordan der arbejdes med udsatte børn, og den videndeling der skal ske 21

22 omrking disse børn. 22

23 4 ORDINÆRT TILSYN I DAGINSTITUTIONEN SYVHØJVÆNGE 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Det er tilsynet samlede vurdering at Syvhøjvænge fremstår som et meget veldrevet dagtilbud, hvor børn og personale generelt trives. Der arbejdes rigtig meget med IT og digitalisering, og der udvikles hele tiden nye måder at arbejde med dette på. Det bliver spændende at følge den videre udvikling i institutionen, og hvordan institutionens begreb "Fejlmodige" bliver udfoldet. Anbefalinger: Tilsynet anbefaler at: Institutionen i forbindelse med arbejdet med implementering af den nye styrkede pædagogiske læreplan sættes fokus på en systematisk evalueringskultur Anbefalinger om påbud: Tilsynet finder ikke anledning til at give anbefalinger om påbud. 23

24 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1