1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger Væsentligt at alle omkring barnet har en fælles faglig forståelse af signaler på overgreb og mistrivsel Målrettet samarbejde en forudsætning, når der skal tages hånd om et barn, der udviser tegn på overgreb og mistrivsel Forældreinddragelse bør altid vige, hvis hensynet til barnet tilsiger det Barnet og den unge skal altid høres og inddrages i sagsbehandlingen Vigtigt med en ensartet opfattelse af, hvad der betragtes som en underretning Der bør være klare retningslinjer for modtagelse og kategorisering af underretninger Registrering af underretninger en nødvendighed Hvem, hvordan og hvornår handles på underretninger og hvem følger op? Væsentligt at der følges op på tværkommunale underretninger og familier med udsatte børn der flytter fra og til kommunen Fagligheden i sagsbehandlingen bør optimeres Vigtigt med skærpet opmærksomhed på sagsbehandlerskift Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger Der har i Gladsaxe Kommune gennem flere år været både et politisk som et ledelsesmæssigt fokus på området for udsatte børn og unge, og såvel Den sammenhængende børnepolitik som proceduren for modtagelse og håndtering af underretninger er politisk forelagt og besluttet. Med implementeringen af IT-systemet DUBU og en ny organisering af Familieafdelingen og PPR, er der fortsat fokus på at udvikle og styrke organiseringen og processerne i forbindelse med underretninger. I Den sammenhængende børnepolitik for Gladsaxe Kommune beskrives hvordan professionelle i kommunen på skole, klub samt dagområdet har et fælles ansvar for behandling af udsatte børn, unge og deres familier. Den koordinerende indsat på tværs af faggrupper tager blandt andet afsæt i temanetværk, hvis funktion og formål er detaljeret beskrevet i den sammenhængende børnepolitik. Der er således beskrevet klare retningslinjer for, hvordan professio- J. nr A00 1

2 nelle i kommunen indkalder relevante parter i sager vedrørende udsatte familier, hvis der opstår bekymringer. Teamnetværksmøder afholdes ofte som erstatning for mundtlige eller skriftlige underretninger og ca. 2/3 af alle underretninger i Familieafdelingen modtages via sådanne netværksmøder. På netværksmøderne deltager familierne, og der tages udgangspunkt i den bekymring der opleves, hvorefter der indgås aftaler om videre tiltag eller foranstaltninger. DUBU Digitalisering Udsatte Børn og Unge er implementeret som fagsystem i Familieafdelingen primo DUBU systemet er bygget op om gældende lovgivning og lovfastsatte tidsfrister, hvilket bl.a. betyder at de enkelte rådgivere får en elektronisk påmindelse inden for den lovfastsatte tidsfrist for hvordan der skal handles efter modtagelse af en underretning. DUBU giver således rådgiveren besked om at der skal afsendes kvitteringsskrivelse og indkaldes til partshøring. Med DUBU følger også ICS (Integrated Children's System) som er en socialfaglig metode, som benyttes i forbindelse med børnefaglige undersøgelser, opfølgning på foranstaltninger og indhentelse af statusudtalelser fra professionelle samarbejdspartnere. Med den nye struktur/organisering i Familie og PPR, bliver der lavet fem grupper i Familieafdelingen; en forvisitation, en undersøgelsesgruppe, en skolegruppe (familierådgivere), en anbringelsesgruppe og en specialgruppe. Den nye organisering vil blandt andet styrke samarbejdet med skoler og dagtilbud. 2. Væsentligt at alle omkring barnet har en fælles faglig forståelse af signaler på overgreb og mistrivsel For at sikre en fælles faglig forståelse af signaler på overgreb og mistrivsel, er der i Gladsaxe Kommune meget fokus på det tværfaglige samarbejde. Alle skoler og daginstitutioner har såvel en socialrådgiver, en psykolog som en sundhedsplejerske tilknyttet, som både stiller sig til rådighed som konsulenter og deltager konkret i møder omkring børn og familier der er bekymring for. Det fremgår desuden af Den sammenhængende børnepolitik, hvordan der samarbejdes på såvel det konkrete som det mere overordnede niveau. Gladsaxe Kommune har desuden et specialistteam, som skal inddrages i alle sager, hvor der er mistanke om at et barn er udsat for seksuelt overgreb. Specialistgruppen konsulteres hvis der er mistanke om at et barn bliver udsat for seksuelt overgreb, uanset om mistanken retter sig mod det private eller offentlige netværk. Specialistgruppen fungerer som et rådgivende team for ledere og medarbejdere i Gladsaxe Kommune, praktiserende læger, forældre og foreningslivet. Specialistgruppen har til opgave at koordinere aktuelle sager, at være ansvarlig for tiltag samt for kompetenceudvikling af medarbejdere. I oktober 2010 blev der afholdt en konference om seksuelt misbrug af børn for medarbejdere i Gladsaxe Kommune, der havde til formål at sikre en fælles faglig forståelse for, hvordan en mistanke om seksuelle overgreb håndteres. På konferencen var der oplæg fra Cand. Psych. Ph.d. Katrine Zeuten og fra centerleder på Januscentret Mimi Strange. 3. Målrettet samarbejde en forudsætning, når der skal tages hånd om et barn, der udviser tegn på overgreb og mistrivsel Der har gennem mange år været meget stor fokus på det tværfaglige samarbejde i Gladsaxe Kommune, hvilket resulterer i, at samarbejdet er struktureret og organiseret på en måde, så det frontpersonale der er nærmest børnene ved, hvordan der skal reageres på bekymrende signaler. Det af stor vigtighed, at der ledelsesmæssigt er enighed og fælles faglig forståelse og respekt for, hvordan der skal samarbejdes, hvilket smitter af på medarbejderne. Det betyder også at der hur- J. nr A00 2

3 tigt bliver handlet, hvis der skulle opstå bekymring for, hvordan andre faggrupper håndterer f.eks. en underretning. Der er ligeledes et tæt samarbejde med politiet via SSP samarbejdet. Der afholdes et ugentligt møde, hvor børn og unge der har været i kontakt med politiet af forskellige årsager drøftes tværfagligt. 4. Forældreinddragelse bør altid vige, hvis hensynet til barnet tilsiger det Udgangspunktet er, at forældrene altid partshøres når der modtages en underretning. Såfremt underretningen er alvorlig og ikke kan afvente at forældrene indkaldes til samtale, foretages akut tilsynsbesøg af Familieafdelingens vagt. Såfremt forældrene ikke møder op til den planlagte partshøring, vurderes det ligeledes om der skal foretages uanmeldt hjemmebesøg. I sager med mistanke om vold eller seksuelle overgreb begået af den nærmeste familie eller netværk foretages altid en vurdering af barnets sikkerhed inden forældrene inddrages. Ligesom Familieafdelingen har ansvaret for, at dette bliver meldt til politiet. Familieafdelingen vil i disse tilfælde stå som anmelder. Ved tvivl konsulteres Familieafdelingens kontaktperson i politiet. Såfremt det er en skole eller daginstitution der er i tvivl om, hvorvidt de skal orientere forældrene før de fremsender en underretning, kan de altid konsultere den socialrådgiver der er tilknyttet institutionen eller Familieafdelingens forvisitaton. 5. Barnet og den unge skal altid høres og inddrages i sagsbehandlingen I udgangspunktet bliver børn og unge altid inddraget i sagsbehandlingen. I sager hvor der træffes beslutning om en børnefaglig undersøgelse jf. Servicelovens 50, afholdes altid børnesamtaler ligesom børnene i videst muligt omfang, altid inddrages i handleplanen. ICS metoden ligger op til at børn og forældre i højere grad inddrages i behandlingen i sagen. I forhold til den lovpligtige opfølgning af sagerne vil DUBU systemet påminde den enkelte rådgiver om at der skal følges op bl.a. ved at afholde lovpligtige børnesamtaler i anbringelsessager. 6. Vigtigt med en ensartet opfattelse af, hvad der betragtes som en underretning I Gladsaxe Kommune har der i mange år været tradition for at underretninger blev givet mundtligt på netværksmøder på henholdsvis skoler og daginstitutioner i overensstemmelse med Den sammenhængende børnepolitik. Det giver rigtig god mening for det videre samarbejde, at såvel forældre, som professionelle hører det samme, både hvad angår selv underretningen men også de aftaler der laves for det videre forløb. Socialrådgiverne fra Familieafdelingen er til rådighed på skoler og daginstitutioner, hvor ledelse og medarbejdere kan konsultere rådgiverne for råd og vejledning i forbindelse med underretninger. Desuden ligger der på kommunens hjemmeside 1 en procedure for hvordan underretninger håndteres og hvornår det kan forventes at modtage svar på en underretning. Den henvender sig til såvel professionelle som til borgere i almindelighed. Ved anonyme henvendelser handles der på fuldstændig samme måde som ved øvrige underretninger. 1 Link: J. nr A00 3

4 7. Der bør være klare retningslinjer for modtagelse og kategorisering af underretninger Med implementeringen af DUBU lægges der op til en mere systematisk registrering af underretninger. Således bliver underretninger kategoriseret i DUBU ligesom det tydeligt vil fremgå hvem der er afsender. Da en meget stor del af underretninger i Gladsaxe Kommune modtages på netværksmøder, undersøges det aktuelt, hvordan disse kan registreres ensartet i DUBU systemet eksempelvis ved hjælp af et underretningsskema som udfyldes på netværksmødet. Det vil indgå den fremtidige dialog med Kombit og IBM, som har udviklet DUBU, hvordan systemet kan hjælpe med en yderligere kategorisering af underretninger end det er tilfældet lige nu. 8. Registrering af underretninger en nødvendighed Med den nye struktur/organisering i Familie og PPR, bliver der lavet 5 grupper i Familieafdelingen; en forvisitation, en undersøgelsesgruppe, en skolegruppe (familierådgivere), en anbringelsesgruppe og en specialgruppe. Med strukturændringen vil underretninger enten komme ind i forvisitationen eller i skolegruppen. Forvisitationen vil modtage underretninger i nye sager, mundtlige eller skriftlige, mens skolegruppen kan modtage underretninger på netværksmøder. Forvisitationen vil kunne reagere hurtigt og handle akut, hvis dette vurderes nødvendigt. Forvisitationen vil endvidere få mulighed for at få et overblik over indkomne underretninger ligesom DUBU systemet vil bidrage til en systematisk registrering af underretninger. Forvisitationen vil endvidere støtte skolegruppen til en ensartet registrering af de underretninger, der kommer på netværksmøder eller i allerede eksisterende sager. 9. Hvem, hvordan og hvornår handles på underretninger og hvem følger op? Siden maj 2011 er der foretaget registrering af alle skriftlige underretninger modtaget i Familieafdelingen. Underretningerne modtages i administrationen, hvorefter de fremsendes til rådgiver og leder. Såfremt det er en underretning i en eksisterende sag sendes denne til rådgiver på sagen, mens nye underretninger fordeles til rådgiver efter hvilket skoledistrikt/daginstitution barnet går i. Samtidig fremsendes kvitteringsskrivelse til afsender. Rådgiver sørger for at indkalde familien til partshøring. Ved volsomme/akutte bekymringer tager vagterne ud. Denne fremgangsmåde ændrer sig imidlertid med den struktur der træder i kraft 1. september 2012 jf. pkt. 8. Det er nødvendigt med en intern dialog i Familieafdelingen vedr. registrering af underretninger som bliver sagt mundtligt på netværksmøder. Der arbejdes pt. på en model, hvor rådgivere i skolegruppen skriver oplysningerne ind i et underretningsskema, således at underretningerne kan registreres i DUBU således at der i DUBU systemet kan fremsøges oplysninger vedr. underretninger, hvor mange, fra hvem og efterfølgende handling. 10. Væsentligt at der følges op på tværkommunale underretninger og familier med udsatte børn der flytter fra og til kommunen Tværkommunale underretninger håndteres på samme vis, som alle andre underretninger. I nogle tilfælde fremsender afgivende kommune hele sagen, mens der er andre tilfælde hvor der modtages en kort underretning og hvor akterne fra afgivende kommune kan indhentes efter forældrene har givet samtykke. Hvis forældrene ikke giver samtykke kan akterne hentes alligevel, hvis dette vurderes at være nødvendigt. Når familieafdelingen fremsender sager til anden kommune afhænger det af bekymringsgraden om hele sagen sendes med. Ved alvorlig bekymring for barnets trivsel og udvikling fremsendes hele sagen også selvom forældrene ikke ønsker at give deres samtykke til dette. I enkelte sager afholdes et møde med til/fraflytnings kommune, enten med eller uden familien. J. nr A00 4

5 Med DUBU kan hele sager fremsendes til ny kommune blot ved at ændre kommunenavnet i systemet. Dette kræver dog at alle dokumenter i sagen fremgår af DUBU og at modtagende kommune også anvender DUBU. 11. Fagligheden i sagsbehandlingen bør optimeres I Familieafdelingen er der tradition for at efteruddanne medarbejdere. Således er tre rådgivere færdige med diplom uddannelse i udsatte børn og unge, mens yderlige tre rådgivere er i gang med uddannelsen. I Familieafdelingen er ansat tre konsulenter med specialiseringen inden for det forbyggende område, for anbringelsesområder og for specialområdet. Konsulenterne bruges til faglig sparring og udvikling af rådgiverne. Konsulenterne er endvidere ansvarlige for at ny lovgivning og ny forskning på området formidles til rådgiverne på rådgivermøder. Familieafdelingen har en håndbog med detaljerede beskrivelser af alle arbejdsgange og procedurer i Familieafdelingen. Håndbogen revideres en gang årligt og udleveres til alle nye medarbejdere i Familieafdelingen. Herudover modtager alle socialrådgiver supervision en gang om måneden, de deltager i fagligt forum, hvor konkrete sager såvel som temaer kan drøftes, der er rådgivermøder hvor ny lovgivning, forskning o.lign. gennemgås og herudover arrangeres der jævnligt kurser og kompetenceudviklingsforløb målrettet arbejdet med udsatte børn, unge og familier. 12. Vigtigt med skærpet opmærksomhed på sagsbehandlerskift I Familieafdelingen er nedskrevet arbejdsgange i forbindelse med overlevering af sager til ny rådgiver. I arbejdsgangsbeskrivelserne er det beskrevet at sagen ved overlevering er skrevet op og igangværende udredninger er færdiggjorte. Endvidere skal der holdes overleveringsmøder med eller uden familierne i særlig vanskelige sager. I Familieafdelingen lægges vægt på et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig udvikling. Dette kan være medvirkende til at der de seneste år ikke har været rådgivere som har skiftet job til en lignende stilling i en anden kommune, hvilket har medført kontinuitet og øget faglighed til gavn for de udsatte børn og unge. J. nr A00 5