Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Transkript

1 Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet Ministerrådet Domstolen EU s formål side 4 Fordel og ulemper...side 4 Tidlinje...side 5

3 BAGGRUNDEN FOR EU Hvad er EU? EU er Europas svar på FN. Denne forening handler dog ikke om menneskerettigheder og lignende, men snarere om at skabe fred og velstand i Europa. EU påvirker os hele tiden selvom vi måske ikke rigtig kan mærke det. Eksempelvis bliver prisen for mobilopkald, sms er, samt andet der har en eller andet relevans til mobiludgifter besluttet i EU. Dette gør så Europa er mere eller mindre et land med fælles regler - dog er det ikke alle regler man skal overholde, dvs. at nogle regler er man forpligtet til at overholde visse regler, mens man kan se bort fra andre. Kul og Stål unionen Efter 2. verdenskrig var Frankrig og Tyskland hårdfør uvenner med hinanden, eftersom de gentagne gange har været oppe at toppes, hvilket i flere tilfælde har ført til krig mellem nabolandene. Robert Schuman en fransk embedsmand havde den forunderlige vision, at omdanne Europa til en slags Amerika, hvor alle selvstændige lande ville gå sammen, og skabe et enkelt, mastodont land, hvor alle lande samarbejder i fællesskab. Afsættet for vision blev samarbejdet mellem Vesttyskland og Frankrig i 1952, og Kul og Stålunionen blev officelt dannet (få år efter ville aftalen også omfatte Italien, Belgien, Luxembourg og Holland) Efter 2. verdenskrig var kul den mest anvendte energikilde mens at stål var det mest brugte metal til fremstilling af både maskiner og bomber, både Frankrig og Tyskland arbejde på udvinding af disse varer. Robert Schuman kom med ideen at binde produktionen af disse varer sammen mellem de to lande. mange lande mente at det var en god ide så de gik med til den, officielt i 1952 underskrev Frankrig, Vesttyskland, Italien, Nederlands, Luxemburg og Belgien kul og stål aftalen. EF & EU Kul og stålunionen ændrede sit image i 1957, eftersom de daværende mellemslande gav sit samtykke til at Rom-traktaten skulle føres ud i livet. Årsagen til skiftet var, at organisationen ikke længere fandt kul, og stål som sit vigtigste beskæftigelsesområde. Der var langt vigtigere ting, at tage stilling til fandt man ud af, hvilket igen førte til navnskiftet, samt holdningsændringen. Senere hen ville det vise sig, at endnu et navneskifte var på vej. Denne gang blev navnet ændret til EU den europæiske union i kølvandet på Maastrichttraktaten. Land, efter land blev indlemmet i EU, og organisationen blev yderst respekteret.

4 Institutioner Kommissionen. Kommissionen består af 28 medlemmer altså 1 fra hvert eneste medlemsland. Disse går under navnet Kommissærer. Begrundelsen er at hver især har sit eget ansvarsområde fx klima eller landbrug. Lige så snart man bliver valgt til at være en kommissær er det ikke længere sit eget land man arbejder for, tværtimod. Man arbejder for EU s fælles interesser. Eksempelvis kan en kommissær for klima se på en statistik over moderlandets CO 2 udslip, og med lethed se, at landet udløser CO 2 i store mængder. Hvis vedkommende ikke var kommisær ville personen prøve, at skaffe tilladelse til, at landet kunne få lov til at udløse sådanne store mængder, men eftersom vedkommende nu er kommissær ville personen for alt i verdenen prøve at mindske CO 2 udslippet eftersom moderlandet er ligegyldigt. Efter man bliver udpeget af regeringen til at være kommissær kommer man til en slags eksamen, hvor Parlamentet godkender en. Hvis man sammenligner institutionerne i EU med Danmarks institutioner vil kommissionen i EU svare til det danske regering, altså kommissionen sørge for ar lovene bliver ført ud i livet. Kommissionen er det organ, som kommer med lovforslagene, som de andre organer senere hen vil vurdere. Parlamentet Parlamentet ligner meget det danske folketing, dvs. de politikere som sidder der bliver direkte valgt af den europæiske befolkning. Dette gør at alle danske borgere er med til at bestemme hvem der endelig bør sidde i Europa-Parlamentet. I øjeblikket består Parlamentet af 754 medlemmer. Antallet af medlemmer fra hvert medlemsland afhænger af landet størrelse. Danmark som er et forholdsvis lille land får et medlem i parlamentet for hver indbygger, mens større lande, heriblandt Tyskland kun får et enkelt medlem for hver indbygger. Når det afholdes valg til Parlamentet kan man stemme på et parti eller på en

5 enkel politiker. Når valget er afholdt går politikere sammen i sine partier som ligner hinanden, eksempelvis kan socialdemokrater fra Danmark slå sig sammen med socialdemokrater fra andre lande. Parlamentet behandler lovforslagene, og finder dem enten fornuftige eller ufærdige. Hvis lovforslaget/ene, bliver vurderet som fornuftig, kan den nu sendes videre til det sidste led i processen i dannelsen af en lov. Derimod kan det ske at Parlamentet finder lovforslaget til at være dårligt, eller for hurtigt gennemtænkt, kan de sende det tilbage til Kommissionen, som atter kan overveje tingene før den endnu engang vil blive sendt ned til Parlamentet. Ministerrådet Ministerrådet består af ministre fra medlemslandene, men hvem der møder op er afhængigt af dagsordenen. Hvis hovedemnet er miljø vil miljøministre møde op og samtale. Det samme gælder, hvis der skal sættes orden i landbrugspolitikken, vil landbrugsministre fra medlemslandene møde op. Ministerrådet vedtager lovene, og dette gøres på demokratisk vis ved afstemning. Hvis flertallet ser lovforslaget som en fremtidig lov, vil det vedtages og bearbejdes til en lov. Hvis ikke kan forslaget forkastes, eller sendes tilbage til Kommissionen. EU Domstolen EU s domstol er EU s dømmende magt, som kan slå ned på lande, som eksempelvis ikke overholder nogle af EU s love. I sådanne tilfælde kan det føre til retsag og forklaring for det vedkommende land. Danmark har tidligere blevet konfronteret med sådanne beskyldninger, da de nægtede at sælge sodavand og andre læskedrikke på dåser. EU s domstol tog sagen op, men tiltalelserne blev ført tilbage, eftersom Danmark kort tid efter indførte dåsedrikke i landet. Domstolen består af 28 medlemmer altså ét fra hvert land.

6 EU s formål EU blev dannet for at hindre at tidligere hændelser ville gentage sig. Krige, såvel som diktatur skulle ikke være dagligkost for borgerne i Europa, mente statslederne i talrige af lande, og EU blev derfor skabt på baggrund af dette tankegang. Organisationen blev skabt i kølvandet på 2. verdenskrig, der med god vilje kan siges var grusom. Europa var i krigens løb blevet omdannet til en massiv slagmark, grænsende til ubeboelig. I de sidste få måneder af krigen forløb al bomberi, samt skyderi udelukkende i Europa, hvilket ikke just hjalp på håbet for de mange resignerede, krigsramte borgere. Til at begynde med ville man fjerne enhver form for fjendtlighed mellem de europæiske lande. Første skridt mod fuldførelsen af denne vision, blev samarbejdet mellem Vesttyskland og Frankrig. Senere hen ville mange andre bistå organistationen, og flere ville slutte sig til dem. EU s grundlæggende formål er, at skabe velstand og økonomisk fremgang i Europa, samt at hindre diktatur, krig og lignende finder sted. FORDELE Samarbejde mellem lande Fælles love Sikrer velstand Forhindrer krige, diktatur osv. Fællesvalutaen euroen ( ) Kan udstationere fredsbevarende styrker Toldunionen ULEMPER Landmænd får for meget u-støtte, hvilket føre til at landmændene I de fattigere lande bliver udkonkurreret Mange anser EU s love for at være for ringe at følge Blander sig i lovgivningen

7 verdenskrig slutter 1951 En aftale bliver indgået mellem Vesttyskland og Frankrig. Kul og Stålunionen dannes Romtraktatens underskrivelse fører til at navnet ændrer sig til EF (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab) 1973 Danmark bliver sammen med Irland og Storbritannien medlem af EF 1986 Spanien bliver sammen med Portugal medlem af EF. Organisationen vokser drastigt Maastrichttraktaten bliver underskrevet mellem parterne. Navnet bliver atter ændret, denne gang til EU (Den Europæiske Union) Mange lande søger medlemsskab hos EU, heriblandt Sverige, Østrig, Estland, Polen, Finland, Litauen, Tjekkiet, Slovakiet, Malta, Ungarn, samt Slovenien Lissabontraktaten bliver underskrevet. Pointen med traktaten var at fastholde det gode arbejde der hidtil var blevet gjort i EU Albanien, Kroatien, Island og sidst, men ikke mindst Serbien bliver medlem af EU