AARHUS UNIVERSITET Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose

Transkript

1 10.40 Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose

2 INDFØRELSE AF LÆREPLANER HAR VÆRET EN SUCCES Læreplanerne har synliggjort og styrket det pædagogiske arbejde. Men den lovbestemte pædagogiske læreplan har ikke nået alle de mål, der blev sat for den, da den blev indført. Læreplanen har ikke mindsket den negative sociale arv, og der er stadig for mange børn, der ikke er klar til skolen efter børnehaven. (Børne- og Socialministeriets hjemmeside januar 2017)

3 MASTER FOR EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN Mastergruppen har i masteren foreslået et pædagogisk grundlag, som skal udgøre et fælles fundament for børns læring og udvikling i dagtilbud. Mastergruppen har foreslået, at de nuværende seks læreplanstemaer fastholdes, men at de skal kvalificeres, udfoldes og opdateres. Derudover har gruppen indstillet, at der udvikles få, brede pædagogiske læringsmål inden for hvert læreplanstema. Målene skal ikke være mål for det enkelte barns læring, men for hvordan læringsmiljøerne skal understøtte alle børns læring.

4 AARHUS UNIVERSITET

5 AARHUS UNIVERSITET LÆRINGSMÅL OG DET GODE LÆRINGSMILJØ Alsidig personlig udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Kultur, æstetik og fællesskab Naturliv, udeliv og science Social udvikling Alsidig personlig udvikling Sproglig udvikling Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Sociale kompetencer

6 LÆRINGSMILJØET OG DET BREDE LÆRINGSBEGREB Børn udvikler sig ikke af sig selv indefra Børns udvikling er afhængig af de muligheder for læring og udvikling, der er til stede i omgivelserne Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten i læringsmiljøet og børns udvikling (Taggart et. al. 2015, Burger, 2010, Heckman, 2006, Sylva, et.al, 2003, OECD, 2006; Belfield et al., 2005); Sylva et al., 2004; Scweinhart, 2006). Dermed bliver læringsmiljøet betydningsfuldt også fordi børn lærer i gennem egen erfaring og leg Læringsmiljøet kommer til udtryk i de fysiske omgivelser, i relationer og samspil, i lege og aktiviteter

7 HVAD KOMMUNIKERER PRAKSIS? Kommunikation kan let misopfattes som branding, men den velfungerende institution har ikke behov for branding, dens praksis brander den automatisk. Branding bliver alt for ofte camouflage, eller overfladisk performance (Kirkeby, s.100).

8 De mindste børns opvækstbetingelser i familier og dagtilbud skaber særlige udviklingsmuligheder, der kommer til udtryk meget tidligt på alle områder af et barns udvikling (EVA, 2010, Jensen mfl. 2009, Ringsmose, m.fl. 2012) Den relative fordeling af børn, der har vanskeligheder er ens i dagtilbud og skole. I skolen kommer det til udtryk i fagene, i diagnoser og specialundervisning. I dagtilbuddene kommer forskellene i opvækstbetingelser til udtryk i barnets kognitive og sociale udvikling og i form af psykiske vanskeligheder og forstyrrelser (Skovgaard & Landorph, 2008; Moe & Mothander, 2010). Virkninger af udsathed synes vanskelige at påvirke gennem skoleforløbet, hvorimod indsatser tidligt har større effekt (Heckman, 2006).

9 VIRKNINGSFULDT PÆDAGOGISK ARBEJDE (FORVALTNING) Der er opmærksomhed på betydning af tidlig indsatser i kommunerne. Kendskab til forskning om kvalitetsforholds betydning for børns udvikling og især de udsatte børn betyder, at der bliver arbejdet på forskellig vis for at udvikle dagtilbuddenes kvalitet. Nogle (få) kommuner har en jævn virkningsfuldhed på tværs af dagtilbud i udsatte boligområder, men mange steder er det en udfordring at udvikle virkningsfuldheden i de dagtilbud, der ligger i udsatte boligområder. Tilsyneladende lærer de andre dagtilbud ikke af de virkningsfulde. Heller ikke selvom det iscenesættes med besøg eller kurser og observationer. (Ringsmose, 2018 baseret på interviewdata i forvaltninger i ni kommuner i projekt Virkningsfuldt Pædagogisk Arbejde).

10 AARHUS UNIVERSITET HVAD ER KVALITET OVER FOR IKKE- KVALITET

11 AARHUS UNIVERSITET KVALITET TIDLIGT SÅ TIDLIGT SOM MULIGT Number of children in professional care Denmark Faroe Islands Finland Iceland Norway Sweden <1 19% 20% 1% 6% 3% 0% % 88% 41% 84% 80% 71% % 95% 74% 96% 97% 97% % 81% 51% 78% 76% 75% Source NOSOKO, 2014

12 AARHUS UNIVERSITET PÆDAGOGFAGLIG LEDELSE Pædagogfaglig består af ledelse i forhold til økonomi og administration, strategi, personaleledelse og pædagogisk ledelse. Cecchin, D. & Johansen, M. W. (2008). Pædagogfaglig ledelse i pædagogiske institutioner

13 AARHUS UNIVERSITET LÆRINGSMÅL OG DET GODE LÆRINGSMILJØ Kultur, æstetik og fællesskab Kulturelle udtryksformer og værdier

14 KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB Det pædagogiske personale må derfor formidle glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. De må aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur, i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og udtryk.

15 KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB Alle børn skal have erfaringer, der kan forankre værdier, og som kan fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde. Dette understøtter positive fællesskaber og sikrer sammenhæng til skole, lokalsamfundet og en globaliseret verden. Barnets erfaringer med sig selv som borger i et samfund.

16 HVORDAN GÅR DET MED LÆREPLANERNE? Børne- og Socialministeriets hjemmeside: Master for en styrket læreplan: Arbejdsgruppernes bidrag til læringsmål: