Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning."

Transkript

1 Kort introduktion til forløbet og indhold og jer selv, så eleverne ved hvorfor I er der. Fokus for oplægget er vandpiberygning, risici, myter og dilemmaer. Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning. 1

2 Flertalsmisforståelser: Stil spørgsmålene et ad gangen (de kommer frem en ad gangen), du kan også selv finde på flere: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror, det er under 15 procent rækker hånden op. (det kan også være at bevæge sig rundt i lokalet højre side er under 10%, ved tavlen er det mellem %, til venstre er det 15-25% og bagerst er det over 25%) Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx grøn og rød på alle stole Alle, der tror det er under 15 procent, rækker en grøn seddel op og alle, der tror det er over 15 procent, rækker en rød seddel op. Rigtige svar: Hvor mange procent tror du/i ryger blandt unge på ungdomsuddannelser/gymnasier i Københavns Kommune? Svar: 21 % iflg. Ungdomsprofil Københavns Kommune 2014 Hvor mange procent tror du/i, ryger blandt unge på ungdomsuddannelser/gymnasier i det øvrige Danmark? Svar: 10 % iflg. Ungdomsprofil Københavns Kommune 2014 Hvor mange procent tror du/i, der ryger vandpibe jævnligt/dagligt blandt unge på ungdomsuddannelser/gymnasier? Svar: 16 % iflg. Ungdomsprofil Københavns Kommune 2014 Øvelsen her giver eleverne en forståelse for, om det, som de går rundt og tror, er rigtigt. 2

3 Efterfølgende kan du bruge elevernes svar som udgangspunkt for at fortælle om flertalsmisforståelser. Det er vigtigt at trække flertalsmisforståelsen skarpt op, uanset hvordan eleverne har svaret. Fortæl dem om vores tendens til at opbygge falske forestillinger om andre, og at vi derfor kan få en falsk forestilling om, hvad der er det normale. Man vil gerne være som de andre og passe ind, og hvis man tror, at de fleste ryger vandpibe, er man mere tilbøjelige til selv at begynde at ryge. 2

4 Når dette slide ses som diasshow, fremgår først myten og ved klik kommer forskernes svar ovenpå myten. Lad eleverne tage stilling til myterne ved at gøre følgende: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror myten er rigtig, rækker hånden op. Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx grøn og rød på alle stole Alle, der tror det er rigtigt rækker en grøn seddel op og alle, der tror det er forkert rækker en rød seddel op. 3

5 Når dette slide ses som diasshow, fremgår først myten og ved klik kommer forskernes svar ovenpå myten. Lad eleverne tage stilling til myterne ved at gøre følgende: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror myten er rigtig, rækker hånden op. Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx grøn og rød på alle stole Alle, der tror det er rigtigt rækker en grøn seddel op og alle, der tror det er forkert rækker en rød seddel op. 4

6 Vælg 4-5 aktiviteter, som passer til målgruppen. Hvis det er en stor gruppe, kan du vælge flere aktiviteter, så ikke alle grupper når ud til alle opgaver, men for at sprede eleverne lidt ud. Lad eleverne i grupper gå rundt mellem de forskellige opgaver, hvor de selv går på opdagelse og indsamler viden omkring emnet. Eller Brug dilemmakortene med hele klassen. Klassen deles op i grupper, som hver får 1-2 dilemmaer, som de skal diskutere og forholde sig til. Spillet fungerer særligt godt, hvis eleverne kender hinanden i grupperne, idet de kan vælge at bruge dilemaet til at tale til hindanden indirekte. Eller Vælg to opgaver fx dilemmakort og en af de andre opgaver og lad grupperne fordybe sig lidt mere i opgaverne. 5

7 Spørg eleverne hvad de ved omkring lungerne, så du kan tage udgangspunkt i deres viden. Hvor sidder Lungerne: Mennesket har to lunger, som sidder bag ribbenene. Den højre lunge er delt i tre dele (lapper) og venstre i to. Venstre lunge er lidt mindre end højre, for at der er plads til hjertet. Lungerne består af et bronkiesystem, der ligner et træ uden blade, men vendt på hovedet. Derfor kaldes det ofte for bronkietræet. Systemet starter med et stort bronkierør, der deler sig et utal af gange og ender i bitte små lungeblærer (alveoler) (dem er der millioner af). Det er her ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ) transporteres og udveksles mellem blodet og lungerne. Der kommer 5-6 l luft ind i lungerne hvert minut. Lungerne har en stor overflade, der ville dække ca m 2, hvis de blev bredt ud. Det svarer til en halv tennisbane. Den store overflade er altafgørende for optagelsen af ilt til kroppens celler. Lungernes vigtigste opgave er at sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med ilt ud i blodet og at fjerne affaldsstoffet kuldioxid, så cellerne i hele kroppen får tilstrækkeligt med ilt til at fungere. Denne udveksling sker gennem vejrtrækningen, der består af to processer indånding og udåndning. Lungerne er en del af et kredsløb. Hjertet pumper blodet rundt i kroppen bl.a. forbi lungerne. Når blodet kommer forbi lungerne sker udvekslingen mellem ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ). Ilten bliver transporteret rundt til musklerne og kuldioxiden afleveres i lungerne. Kroppen skiller sig derefter af med kuldioxiden gennem udåndingen. Udvekslingen sker gennem alveolerne, idet alle lungeblærer er i kontakt med et meget lille blodkar (kapillær). Når lungerne fungerer, som de skal, kan hjertet pumpe mørkerødt og iltfattigt blod fra kroppen via højre hjertehalvdel til lungerne for at blive iltet. Og pumpe lyserødt og iltet blod fra lungerne via venstre hjertehalvdel ud i kroppen. 6

8 Lungealder Lungerne er først fuldt udviklet i 25-års alderen. Herefter falder lungefunktionen for alle raske som syge. En rask 85-årig har fx en lungefunktion, der er halvt så stor som en rask 25-årig. Hos lungesyge falder lungefunktionen hurtigere end hos raske. Lungerne ældes før tid. Man kan måle lungefunktionen. Målingen viser lungealderen. Din lungealder vil være ældre end din egen alder, hvis du har en dårlig lungefunktion. En 50-årig med en lungealder på 100 år har en meget nedsat lungefunktion, mens en lungealder på 40 år hos en 50-årig betyder, at lungerne har bedre kapacitet end hos en gennemsnitlig rask person. Lungealder er en måde at forklare resultatet af en måling af lungefunktion. Undersøgelser viser, at angivelse af lungealder kan få rygere til lettere at droppe tobakken. Lav evt. Sugerørsøvelsen (Se aktivitetsoversigten) Formål: Eleverne mærker på egen krop, hvordan det føles at have en nedsat lungefunktion. Øvelsen: Lad eleverne først trække vejret normalt Giv dem derefter et sugerør. Lad eleverne trække vejret normalt gennem sugerøret, mens de holder sig for næsen. Derefter skal eleverne lave høje knæløft/sprællemænd, mens de fortsat trækker vejret gennem sugerøret og holder sig for næsen. Tal derefter om hvordan det var at trække vejret gennem sugerøret, fortæl det svarer til en nedsat lungefunktion som hos en lungepatient. 6

9 *Slide velegnet til biologi og idræt, sundhed, omsorg og pædagogik Udveksling mellem ilt og kuldioxid sker gennem vejrtrækningen, der består af to processer: Inspirationen (indåndingen), der aktivt styres af musklerne Vejrtrækningsmusklerne i mellemgulvet og brystvæggen udvider lungerne, der skaber et undertryk, som trækker luft ned i lungerne. Prøv selv at trække vejret ned i lungerne med forskellig kraft og dybde og mærk, hvordan musklerne i mave og omkring ribben arbejder med. Hold evt. hånden på maven samtidig og mærk, hvordan maven bevæger sig. Eksspirationen (udåndingen), der er inaktiv, elastisk uden muskelstyring Udåndingen foregår ved, at musklerne slapper af, brystkassen og lungerne formindskes og skaber et overtryk, og derved presses luften ud af lungerne. Lidt ligesom når man puster en ballon op og slipper luften ud igen. Prøv selv at trække vejret helt ind (så meget du kan), hold vejret et par sekunder og slip så luften ud. Du kan mærke, hvordan det sker helt automatisk, uden at du behøver at bruge musklerne. Når man udsætter sine lunger for forurenet luft fx rygning (passiv og aktiv), støv, trafikos, dampe osv. så ødelægger man de små blærer (alveolerne) i lungerne og lungerne bliver stive og man får mindre og mindre lungekapacitet. Ved vandpiberygning kan man trækker røgen og de skadelige partikler meget langt ned i lungerne, da røgen er afkølet og derfor nemmere at indhalere. 7

10 Lav evt. øvelsen Ballon vs. Papirpose øvelse (Øvelsen er også velegnet til slide 9 Luftforurening og lungerne i stedet for dette slide) Formål: viser eleverne, hvordan lungerne kommer af med luften og forskellen på en syg og en rask lunge. Redskaber: du skal bruge en ballon og en papirspose/frysepose Metode 1.Tag en ballon og pust den op uden at binde til. Inden du slipper luften ud, så spørg eleverne, hvad der vil ske med luften. På samme måde fyldes vores lunger når vi trækker vejret ind. Slip ballonen og se at ballonens elasticitet gør, at luften kommer ud af sig selv. Vi raske mennesker bruger, ligesom ballonen, ikke så meget energi på at ånde ud. 2. Tag en papirspose og pust luft i den. Inden du slipper luften ud, så spørg eleverne, hvad der vil ske med luften. og slip for åbningen. Hos syge lunger (fx ved sygdommen KOL) er elasticiteten væk, og luften bliver ikke automatisk presset ud. De er som en papirspose du puster op og slipper og alligevel bliver luften i posen. Sammenlign og beskriv hvad der sker med lungerne hos mennesker med lungesygdommen KOL. OBS! Få eleverne til at fortælle, hvad der sker med papirsposen og ballonen samt hvad forskellen er. Derved skal de være på med det samme. Jeg har ikke haft en ballon med, men spurgt om de ved, hvad der sker når man puster en ballon op og giver slip på den og derefter har vi talt om det med at kunne komme af med luften, hvorefter jeg har pustet en plasticpose op for at illustrere de syge lunger. ØVELSE: Prøv det på egen krop En måde at forklare, hvordan det er at have KOL, er: 1. Fyld dine lunger med så meget luft, som du overhoved kan. 2. Derpå skal du prøve at fylde dine lunger med endnu mere luft inden du ånder ud. Det er svært, ikke sandt? Sådan føles det for en person med KOL at trække vejret. Forklar: når du har KOL er dine lunger stive (færre alveoler og snævre luftveje), og jo stivere de er, jo sværere er det at få luft ned i lungerne. Det er som at skulle puste en ballon op, som ikke har nogen elasticitet. Sammenlign og beskriv evt. hvad der sker med lungerne hos mennesker med lungesygdommen KOL. 7

11 *Slide velegnet til erhvervsskoler Vi bliver påvirket af mange forskellige former for sundhedsskadelige partikler i luften. Rygning, passiv rygning, forurening fra biler, partikler og støv fra de skole og arbejdsplads. Og det er en farlig blanding eller cocktail. Selv når påvirkningen fra de enkelte former er under grænseværdien for, hvornår vores sundhed er i fare, så er det kombinationen, der skaber en alvorlig sundhedsrisiko. En undersøgelse viser, at hver fjerde, der ofte er udsat for støv i arbejdsmiljøet, ryger hver dag. Når man både ryger dagligt og er udsat for støv i arbejdsmiljøet, så udsætter man sine lunger for den værst tænkelige cocktail. - Rygning (også vandpibe) - Støv - Dampe - Passiv rygning Svævestøv og dampe udgør den største sundhedsrisiko på arbejdspladsen. Hvis man samtidig også ryger, er ens sundhed i ekstra fare. Der er desværre en klar sammenhæng. Støvet består af bittesmå partikler, der ophobes i lungerne og kan trænge helt ud i blodet. De kan stamme fra produktionen og fra lagerhaller, hvor støvet hvirvles op, når du flytter materialer. Ordentlig procesventilation og brug af værnemidler (f.eks. åndedrætsværn) kan formindske risikoen. Dampene er ofte gasser, der opstår ved forskellige former for forbrænding. De danner tjære, svovldioxid og andre flygtige organiske forbindelser, der skader dine lunger og kan fremkalde kræft. På autoværkstedet skal du være særlig opmærksom på, at der er ordentlig procesventilation og udluftning. 8

12 Rygning under alle former udgør en voldsom risikofaktor. Der er ikke den store forskel på, om du ryger cigaretter, e-cigaretter eller vandpibe. De er alle skadelige. Ifølge loven, må man generelt ikke ryge indendørs på sin arbejdsplads. Der er dog nogle undtagelser. F.eks. kan virksomheder beslutte, at man må ryge i erhvervskøretøjer som kraner og firmabiler, hvor der kun arbejder én person ad gangen. Dette skal fremgå af virksomhedens rygepolitik. Rygepolitikken er en del af virksomhedens APV. Selvom man ryger udenfor, så undgår du ikke den farlige cocktail-effekt. I bedste fald undgår du at påvirke dine kolleger, der ikke ryger. Passiv rygning er også sundhedsskadeligt. (kilde: Cocktail-effekt på arbejdspladser Tobak, røg og støv samt skadelige partikler fra forurening og trafik øger risikoen for sygdom. Effekten er større end påvirkningen fra de enkelte forureningskilder. Det kaldes for cocktail-effekten. Nogle brancher er særligt hårdt ramt af den farlige cocktail af mindst to forskellige typer af forurenet luft: 39 %, der arbejder i transportbranchen er udsat for farlig cocktail, 38 % i reparationsbranchen 32 % i bygge- og anlægsbranchen 24 % inden for fremstilling Du skal særlig være opmærksom på KRAN-stofferne. Det er dem, der ødelægger dit helbred. KRAN-stoffer er en betegnelse for de mest skadelige og farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. Afhængig af deres skadelige virkninger opdeles KRAN-stoffer i fire kategorier: K = Kræftfremkaldende R = Reproduktionsskadende (skader fostret eller forringer evnen til at få sunde og raske børn) A = Allergifremkaldende N = Neurotoksiske (skader hjernen og nervesystemet) 8

13 Brug 2 min. På hvert spørgsmål. De kan enten gøres i plenum eller i par. Formålet med de to spørgsmål er, at eleverne kommer i gang med at tænke over luftforurening i deres hverdag 9

14 Når man udsætter sine lunger for luftforurening fx støv, rygning (passiv og aktiv), trafikos, dampe osv. så ødelægger man de små blærer (alveolerne) i lungerne og lungerne bliver stive og man får mindre og mindre lungekapacitet. Lungerne er først fuldt udviklet med sin optimale funktion i 25-årsalderen. Herefter falder lungefunktionen normalt med alderen, hvilket kaldes det aldersbetingede lungefunktionstab. Vores lunger har en stor reservekapacitet der gør, at det aldersbetingede tab ikke har betydning for os. Tabt lungefunktion kan ikke genvindes. Partikler i udeluften kan stamme fra naturlige kilder som jordstøv, skovbrande og salt fra havet, men stammer også fra svovl- og kvælstofforbindelser fra udstødningsgasser fra trafikken og emissioner fra el-, varme- og industriproduktion, som ved kemiske reaktioner i atmosfæren omdannes til partikler, såkaldte sekundære partikler. De største lokale udslip kommer fra vejtrafikken, specielt dieselvarebiler og lastbiler, og fra boligopvarmning, især fra brændeovne. Partikler opdeles i tre størrelser: Grove, der er større end 2,5 μm, fine, der er mindre end 2,5 μm og ultrafine, der er mindre end 0,1 μm i diameter (1μm = 1 mikrometer = 1/1000 mm). Grove partikler dannes typisk mekanisk, f.eks. i form af ophvirvlet vejstøv, dæk- og kørebaneslid, støv fra byggeaktiviteter og ophvirvlet jordstøv. Fine partikler dannes ved udslip fra trafikkens udstødning og bremser, brændeovne samt sekundære partikler dannet af svovldioxid og kvælstofoxider fra fyringsanlæg og trafik. Et væsentligt bidrag fås fra Centraleuropa, hvor disse gasser under langtransporten til Danmark omdannes til fine partikler. Ultrafine partikler dannes ved forbrænding, f.eks. i motorer eller ved industrielle processer. Den væsentligste kilde til ultrafine partikler i byluft er trafik, især 10

15 udstødning fra dieseldrevne køretøjer. Større partikler vil ved indånding deponeres højere oppe i lungerne og forholdsvis hurtigt transporteres bort fra lungerne og op til svælget med overfladeslimlaget. Fine partikler vil kunne nå helt ud i lungeblærerne, hvorfra de kun langsomt fjernes. Ultrafine partikler kan trænge ind i selve lungevævet og via blodbanen føres videre til hele kroppen. Partikler menes at virke helbredsskadende gennem påvirkning af lungevævet med forværring af astma og bronkitis til følge. Nyere data tyder på, at de fine og især de ultrafine partikler er de mest sundhedsskadelige, da de både har en virkning på lungevævet og kan påvirke blodets viskositet (mål for hvor tyktflydende en væske er), blodkarrene, karfunktionen og hjerterytmen. Videnskabelige undersøgelser fra udlandet har vist, at både korttids- og langtidsudsættelse for udendørs luftforurening med partikler kan medføre øget sygelighed og dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme. ( Ved vandpiberygning kan man trække røgen og de skadelige partikler endnu længere ned i lungerne og ud i de små fine rør, da røgen er afkølet og derfor nemmere at indhalere. OBS! Hvis du ikke har lavet Ballon vs. Papirpose øvelse ved slide 6 omkring vejrtrækningen, så kan det være en god øvelse her: Formål med øvelsen: Øvelsen viser forskellen på en sund og rask lunge (ballon) og en lunge med en lungesygdom (papirspose). En sund og rask lunge kan selv komme af med luften, mens en lunge med en lungesygdom, er ikke elastisk nok til at kunne komme af med luften. Øvelsen: 1. Tag en ballon og pust den op uden at binde til. På samme måde fyldes vores lunger når vi trækker vejret ind. Slip ballonen og se at ballonens elasticitet gør, at luften kommer ud af sig selv. Vi bruger ligesom ballonen ikke så meget energi på at ånde ud. Syge lunger (fx efter tobaksrygning) er som en ballon man har pustet op og glemt bag reolen. Når man finder den, er den slap og rynket. Og når man binder knuden op, er elasticiteten væk, og luften bliver ikke automatisk presset ud. Ved syge lunger er det som en papirspose du puster op og slipper al luften bliver i posen. 2. Tag en papirspose. Pust luft i den og slip for åbningen. Beskriv hvad der sker med papirsposen. Sammenlign og beskriv hvad der sker med lungerne hos mennesker med lungesygdommen KOL. OBS! Få eleverne til at fortælle, hvad der sker med papirsposen og ballonen samt hvad forskellen er. Derved skal de være på med det samme. 10

16 Når dette slide ses som diasshow, fremgår først myten og ved klik kommer forskernes svar ovenpå myten. Lad eleverne tage stilling til myterne ved enten: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror myten er rigtig, rækker hånden op. Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx gul og rød på alle stole Alle, der det er rigtigt rækker en gul seddel op og alle, der tror det er forker rækker en rød seddel op. 11

17 Når dette slide ses som diasshow, fremgår først myten og ved klik kommer forskernes svar ovenpå myten. Lad eleverne tage stilling til myterne ved enten: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror myten er rigtig, rækker hånden op. Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx gul og rød på alle stole Alle, der det er rigtigt rækker en gul seddel op og alle, der tror det er forker rækker en rød seddel op. 12

18 *Slide særlig velegnet til samfundsfag, historie og dansk Vandpiberygning er en flere hundrede år gammel tradition. Det stammer oprindeligt fra Indien, hvor man begyndte at ryge det i slutningen af 1500tallet. Vandpiberygning er særlig udbredt i Mellemøsten, Indien og Pakistan. I Mellemøsten og Indien ryges vandpibe traditionelt af ældre mænd. Men bliver nu også brugt af unge og kvinder. Det er en del af den sociale organisering, da man oftest ryger sammen med andre. Vandpiberygning er blevet populært i Vesten især blandt unge. Det skyldes forskellige ting bl.a.: 1. Det sociale aspekt ved vandpiberygning der opstår et fællesskab omkring vandpiben, men hygger sig med sine venner. 2. Tobakken tilsættes sød frugtsmag det smager sødere end almindelig tobak, og der dermed nemmere at ryge uden gener 3. Den eksotiske kultur det forbindes ofte med Mellemøsten/Orienten, ferieminder, mystikken, 1001 Nats Eventyr 4. Uvidenhed omkring risici ved rygning der er en udbredt forståelse om, at vandpiberygning ikke er skadeligt, da mange mener, at vandet renser røgen for evt. skadelige stoffer. I Mellemøsten ryges oftest den traditionelle tobak, som er ren tobak og har en skarp smag. Den mest udbredte tobak i Vesten er en kemisk fremstillet tobak, som er tilsat bl.a. søde frugtsmage og honning. Spørgsmål til eleverne Kan I komme på andre eksempler på produkter eller vaner, der er kommet udefra enten via medier, film og ferieminder som anses for at være eksotiske/spændende, evt. eksempler der ikke er godt for helbredet? Fx fastfood kultur, almindelige cigaretter, da de kom på det danske marked, tøjstil, musik osv. Overrasker det jer, at det oprindeligt er ældre mænd, der ryger vandpibe? Hvorfor tror I, at vandpiberygning er populært blandt unge? 13

19 Tobakken Tobakken indeholder nikotin, tjære, tungmetaller og kulmonodioxid. Vandpibetobak vs. cigaretter Mængden af tobak ved vandpiberygning er typisk g og ved en cigaret 1 g. Afhængigt af vandpibetype svarer en vandpibe til 2-10 cigaretter. Mundstykket Mundstykket kan sprede smitsomme sygdomme fx tuberkulose Vandet Vandet opvarmes af kul, så kan man inhalere røg/damp. Vandet renser ikke røgen for giftstoffer, men er med til at afkøle røgen, så man kan få den længere ned i lungerne. Kul Kulilte er et giftigt stof, der bl.a. findes i udstødningen på biler. I vandpiberøgen er niveauet højere end i cigaretter. Det er formentlig pga. røgen fra kullet øverst på vandpiben. Kulilten binder sig til de røde blodlegemer og tager pladsen fra ilt, så der bliver transporteret mindre ilt rundt til kroppens muskler, hvilket har betydning for din ydeevne. Gruppepres Mange kan blive presset til at ryge vandpibe af deres venner. Man føler måske man skal prøve fordi de andre gør det. 14

20 FILM: Personlig historie fortalt af Mie Falch, som har fået tuberkulose af at ryge vandpibe. Mie fortæller i filmen om, hvad der skete og hvad det betyder for hendes hverdag i dag. Filmen varer ca. 2 minutter. Linket til filmen er indsat på billedet. Du kan også finde filmen her: Spørgsmål til eleverne: - Hvilke konsekvenser har det haft for Mie at hun røg vandpibe? - Hvilken betydning har det for Mie i hendes hverdag, at hun lever med tuberkulose? - Kender du nogen, der lever med en af de sygdomme, som Mie har fået og hvad betyder det for dem? OBS! Spørg evt. eleverne om ved hvad tuberkulose er. Du kan bruge denne beskrivelse: Tuberkulose skyldes infektion med en bakterie, der hedder Mykobakterium tuberkulosis. Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sætte sig i alle organer og i knogler og lymfeknuder. Det er kun tuberkulose i lungerne, som er smittefarlig. Bakterien vokser langsomt, og tuberkulose kan være flere år om at udvikle sig. Mere info på 15

21 HOLDNINGSLEG (ca. 10 minutter) Formål: eleverne tager stilling til forskellige udsagn omkring sundhed og lunger og skal kunne argumenterer for deres holdninger. Metode: Lav en linje i klassen fx fra døren til vinduet, hvor den ene ende er enig og den anden uenig. Du læser nogle holdningskort op fx man er selv ansvarlig for at holde sig sund, så skal eleverne fordele sig på linjen alt efter hvor enige eller uenige de er. Du spørger ind til, hvorfor de står, hvor de gør. Materialer: Kortene er lavet, så hvert kort har en forside med et udsagn og på bagsiden finder du baggrundsinformation om udsagnet. 16

Formål: giver eleverne et billede af, hvad dagen indeholder.

Formål: giver eleverne et billede af, hvad dagen indeholder. 1 Formål: giver eleverne et billede af, hvad dagen indeholder. 2 Formål: viser eleverne hvorfor det er vig9g at sæ;e fokus på lungerne. Fremhæv nogle af punkterne. 3 Alle dem som Metode: øvelsen fungerer

Læs mere

Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning

Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning 1 Formål: giver eleverne et billede af, hvad dagen indeholder. 2 Formål: viser eleverne hvorfor det

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER. Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer.

VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER. Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer. VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer. DAGENS PROGRAM Lungerne i Danmark Alle dem som Oplæg omkring vandpiberygning Oplæg omkring

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

DILEMMAER. (Vejledning til underviseren)

DILEMMAER. (Vejledning til underviseren) DILEMMAER (Vejledning til underviseren) GRUPPEARBEJDE: CASES/DILEMMAER Formål Eleverne skal forholde sig til cases om sundhed, (vandpibe)rygning og risici. De skal diskutere, hvordan de vil reagere i en

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af

Læs mere

Er du rigtig klog lærerark

Er du rigtig klog lærerark Er du rigtig klog lærerark rk På kort bane Når man ryger danner huden mindre collagen hvad betyder det for huden? At den bliver gullig og meget tør At den er mindre elastisk og ældes hurtigere dvs. danner

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Lærer- vejledning til RØGBOX

Lærer- vejledning til RØGBOX Lærervejledning til RØGBOX Introduktion RØGBOX er et undervisningsværktøj, der har til formål at skabe dialog blandt eleverne om rygning og brug af tobak samt om sundhed og bevægelse. Boxen er målrettet

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen

Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet sundhed og samfund. Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED HJERTE-LUNGE VÆRKSTED SPØRGESKEMA 4.- 6. KLASSE NAVN OG KLASSE: I skal besvare opgaverne både før, under og efter besøget på Experimentarium. NÅR I HAR LAVET OPGAVERNE: Kender I fagbegreberne organer,

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler?

Arbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler? Arbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler? AM er vel som det skal være! Er disse eksempler en videreudvikling af det de lærte på teknisk skole? Og sådan kan man jo

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

HOLDNINGSKORT. Her finder du holdningskort, som også bruges på stjerneløbet.

HOLDNINGSKORT. Her finder du holdningskort, som også bruges på stjerneløbet. HOLDNINGSKORT Her finder du holdningskort, som også bruges på stjerneløbet. HOLDNINGSLEG FORMÅL: Eleverne skal tage s

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Man har selv ansvar for at leve sundt I

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT. Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet.

INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT. Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet. INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet. ALLE DEM SOM FORMÅL: Alle dem som skaber refleksion om betydningen og brugen af vores

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække

Læs mere

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED HJERTE-LUNGE VÆRKSTED SPØRGESKEMA 6.- 9. KLASSE NAVN OG KLASSE: I skal besvare opgaverne både før, under og efter besøget på Experimentarium. NÅR I HAR LAVET OPGAVERNE: Kender I fagbegreberne organer,

Læs mere

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. .Quiz om rygning Kort om øvelsen Eleverne skal deles op i hold, hvor de skiftes til at vælge en kategori og svare på spørgsmålene. Quizzen består af spørgsmål om både helbred, samfund, økonomi, forskellige

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

Kommunikation/IT Røg kampagne

Kommunikation/IT Røg kampagne Kommunikation/IT Røg kampagne I røg og damp: Indledning: Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp men det var også inden rygeloven trådte i kraft. I dag er der stramme regler for hvor tobaksrygning

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Mestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund

Mestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund Mestringsteknikker og - værktøjer II Fysioterapeut Janni Langelund Åndedrættet En lille åndedrætsøvelse Vi skal tælle vejrtrækninger 30 sekunder Tæl på enten en udånding eller indånding Når i er færdige,

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme Patientinformation Iltbehandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i

Læs mere

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering. ISO 16890 En guide til den nye standard for luftfiltrering. Leadership in Filtration ISO 16890 Den nye standard for klassificering af luftfiltre. Partikler findes i mange forskellige størrelser mange af

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

DILEMMAER. I vil blive præsenteret for dilemmaer, som I skal tage stilling til. Læs dilemmaet og diskuter, hvad I ville gøre i sådan en situation.

DILEMMAER. I vil blive præsenteret for dilemmaer, som I skal tage stilling til. Læs dilemmaet og diskuter, hvad I ville gøre i sådan en situation. DILEMMAER I vil blive præsenteret for dilemmaer, som I skal tage stilling til. Læs dilemmaet og diskuter, hvad I ville gøre i sådan en situation. Din bedste ven er begyndt at ryge Du har fundet ud af,

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng

Læs mere

Events om rygning. Se et videoklip fra en event her: www.cancer.dk/unge-rygning/frivillige.

Events om rygning. Se et videoklip fra en event her: www.cancer.dk/unge-rygning/frivillige. Events om rygning Vejledning Kræftens Bekæmpelse har udviklet en eventpakke, som skal sætte fokus på rygning og motivere unge til at lade være med at ryge. Denne vejledning introducerer dig til de aktiviteter,

Læs mere

Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet.

Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Lærerark Hvordan føles det at have KOL? Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Kort om opgaven Læreren

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme. Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Mindmap og opgavekort 0l Stjerneløb

Mindmap og opgavekort 0l Stjerneløb Mindmap og opgavekort 0l Stjerneløb Her finder du 4 opgavekort, som du bruger 0l stjerneløbet. Del klassen op i 4 grupper. Afsæt 5 minuber 0l hver post. På næste side finder du et oversigtskort 0l stjerneløb

Læs mere