MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)

Transkript

1 MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 10,

2 MLF 01848, Nygårdsvej (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Indledning Arkæologer ved Museum Lolland-Falster afdækkede i 2016 to felter ved MLF 01848, Nygårdsvej (SB ). Felt 2, på 1000 m 2, var domineret af store gruber, kulturlag og stolpehuller. Lokaliteten tolkes som resterne af et neolitisk palisadeanlæg. Anlægget består af syv rækker med relativt tætstillede stolper, som kan følges over en strækning på ca. 32 meter i en generel nord-sydlig orientering. Central i stolpeforløbet synes der at være et ophold, som måske kan indikere en indgang. Anlægget funktion er ikke tydeligt; Det kan være, at det havde en rituel funktion og/eller fungerede som forsvarsværk (Brinch 2018). Til naturvidenskabelige analyse er udtaget flere prøver fra stolpehuller og gruber. Prøverne er floteret på eget apparat af Museum Lolland-Falster. Efterfølgende er prøverne gennemset af mag.art. M.H. Andreasen på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Denne rapport handler om en kursorisk analyse af syv trækulsprøver fra et stolpehul og gruber fra palisadeanlægget (se tabel 1 og figur 1). Formålet med trækulsanalysen har været at identificere trækulstykkerne til art og give en fortolkning af resultaterne. De analyserede anlæg daterer til to faser i perioden fra ca f.kr. til f.kr. (se tabel 1). Tabel 1. MLF 01848, Nygårdsvej 3, trækulsprøvernes kontekst. P-nr. A-nr. Snit Anlæg Datering (uncal år BP) Datering (år cal f.kr., 2σ) stolpehul 4780 ± stolpehul 4780 ± grube 3830 ± grube eller fladbundet grøft 4600 ± grube 4660 ± grube 4960 ± grube 4030 ±

3 A116 A124 A146 A150 A157 A183 Figur 1. MLF 01848, Nygårdsvej 3, trækulsprøvernes kontekst (figur: M. Brinch). Metode Til kursorisk analyse af prøverne er der udvalgt 10 trækulstykker fra prøverne og 5 trækulsstykker fra prøverne I tilfældet af de sidste tre små prøver, så er resultaterne fra en tidligere udtagninger til datering også taget med i betragtning. For at kunne foretage en så repræsentativ udtagning som muligt er alle prøver gennemset og individuelt vurderet, og der er udvalgt trækulstykker af forskellig størrelse. I forbindelse med vedanalysen blev trækulstykker brudt i tværsnit, radialt snit og tangentielt snit, og art blev identificeret under anvendelse af stereolup og mikroskop med op til 500 X forstørrelse. Schweingruber (1990) blev anvendt som identifikationsnøgle. Som led i undersøgelsen er stykkerne vurderet ud fra årringenes krumning og årringsbredde i de enkelte trækulsfragmenter (f.eks. kvist, yngre gren eller ældre stamme). Tolkningen af de forskellige træsorters betydning alene på baggrund af antallet af stykker pr prøve skal tages med et vis forbehold, idet flere af stykkerne oprindeligt kan være fra den samme stamme og/eller gren, der er fraktioneret i mere eller mindre grad i forbindelse med forkulningen. 3

4 Resultater Prøverne indeholdt hvert 5-30 stykker trækul, med en max. størrelse til 0,75 cm (tabel 2). Trækullet var i rimelig godt bevaret, men stykkerne var små og der var okkerudfældninger i alle prøverne. Tabel 2. MLF 01848, Nygårdsvej 3, prøvebeskrivelse. P-nr. A-nr. Prøvebeskrivelse Ca. 25 stykker trækul, max. størrelse 0,5 cm, okkerudfyldninger Ca. 25 stykker trækul, max. størrelse 0,75 cm, okkerudfyldninger Ca. 50 stykker trækul, max. størrelse 0,75 cm, okkerudfyldninger Ca. 25 stykker trækul, max. størrelse 0,5 cm, okkerudfyldninger Ca. 10 stykker trækul, max. størrelse 0,5 cm, okkerudfyldninger Ca. 10 stykker trækul, max. størrelse 0,5 cm, okkerudfyldninger Ca. 10 stykker trækul, max. størrelse 0,5 cm, okkerudfyldninger I alt er der analyseret og identificeret 55 stykker trækul fra syv prøver. Artsbestemmelserne fremgår af tabel 3. Der er bestemt fem forskellige træer og/eller buske, i rækkefølge af hyppighed: Ask (Fraxinus sp.), el (Alnus sp.), el (Ulmus sp,) eg (Quercus sp.) og hassel (Corylus sp.). Ask og (mulig) el er fundet i de fleste prøver. Få stykker blev bestemt som uidentificeret løvtræ. I bilag 1 findes en beskrivelse af de forskellige fundne arter (efter Hartvig 2015, Jørgensen et al og Møller 2015). Fra hassel er der også fundet makrorester på lokaliteten, men ikke i de her analyserede prøver (Andreasen 2018). De fundne arter peger på tilstedeværelse af almindelig løvskov. Ask, eg og hassel er lyskrævende arter. El og ask kan muligvis tyde på mere fugtige jordbund. Tabel 3. MLF 01848, Nygårdsvej 3, trækulsbestemmelser. Takson/P-nr I alt cf. Alnus sp Fraxinus sp cf. Fraxinus sp Løvtræ I alt I den ældste prøve, P60 (A157), findes trækul af muligvis el. De to senere prøver fra stolpehullerne P52 og P53 (A116) er domineret af ask, som tyder på, at stolpen sandsynligvis var af ask. Begge prøver indeholder også andre arter, nemlig hassel og muligvis el. Prøverne P57 (A146) og P58 (A150) er muligvis samtidig med stolpen og begge indeholder el. I P57 findes der endvidere hassel og i P58 ask. En yngre prøve, P61 (A183), er den eneste prøve, som indeholder eg. Den yngste prøve, P54 (A124), indeholder ask og elm. Prøverne fra gruberne indeholder alle fem fundne arter. Prøver hvorfra der er bestemt 10 fragmenter indeholder alle flere arter. 4

5 Af tabel 4 fremgår, om trækulsstykkerne repræsenterer fragmenter af stamme, grene eller kviste. Bilag 2 giver resultaterne pr. prøve og pr. art. De stykker, for hvilke det var muligt at vurdere årringenes krumning, repræsenter mest ældre grene eller yngre stammer (17 fragmenter). Få fragmenter repræsenter stammer. Pga. den lille størrelse af trækulsstykkerne var det dog ofte ikke muligt at bestemme trædelen (35 fragmenter). Derfor er det også vanskeligt, at tolke resultater og relatere det til sammensætning eller struktur af løvskovvegetation. Tabel 3. MLF 01848, Nygårdsvej 3, trædele I alt Konklusion Denne kursoriske vedanalyse behandler syv trækulsprøver fra seks forskellige stolehuller og gruber. Der er fundet trækul af ask, el, elm, eg og hassel. Ask og el var dominerende, mens eg og elm kun er fundet i en enkelt prøve. En stolpe er sandsynligvis lavet af ask. Trækullet i de andre anlæg kan repræsentere brænde, træ brugt i mulige ritualer eller også rester af stolper. Der ses ikke tydelige ændringer i træforbrug gennem tiden. Litteratur Andreasen, M.H Kursorisk gennemsyn af 30 prøver med arkæobotanisk materiale fra MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389). Moesgaard Museum, Afdeling for Konservering og Naturvidenskab. Brinch, M. version Beretning for den arkæologiske undersøgelse af MLF01848 Nygårdsvej 3. Museum Lolland-Falster. Hartvig, P Atlas Flora Danica. Gyldendal, København. Jørgensen, H.F. Rune, T.H. Bredsdorff & S. Weitemeyer Træer og buske i Danmark. Gyldendal, København. Møller, P.F Naturen i Danmark. Skovene. Gyldendal, København. Schweingruber, F. H Mikroskopische Holzanatomie. Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research, Birmensdorf. 5

6 Bilag 1 -Ask (Fraxinus excelsior) er et lystræ, som trives bedst på næringsrig, halvfugtig muldbund. -Eg er i Danmark repræsenteret af to arter: stilkeg (Quercus robur) og vintereg (Quercus petraea). Arterne kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Begge arter er lyskrævende træer, som kan vokse på næsten alle jordbundstyper; dog kræver vintereg en veldrænet bund. -El er i Danmark repræsenteret af to arter: rød-el (Alnus glutinosa) og grå-el (Alnus incana). Arterne kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Rød-el vokser på fugtig bund, ofte uden indblanding af andre træarter, mens grå-el vokser på tørre, magre bund. -Elm er i Danmark primært repræsenteret af to arter: skovelm (Ulmus glabra) og småbladet elm (U. minor). Arterne kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Kan vokse på en et bredt spektrum af jordbunde, men trives bedst på fugtig og næringsrig muldbund. -Hassel (Corylus avellana) trives på såvel tør som fugtig muldbund, og findes i skovbryn og som underskov i ege- og askeskov. 6

7 Bilag 2 MLF 01848, Nygårdsvej 4, bestemmelser og trædele pr. prøve. ÆG/YS=ældre gren/yngre stamme, S=stamme, U=ukendt. P52 cf. Alnus sp. 2 2 Fraxinus sp cf. Fraxinus sp. 2 2 Løvtræ 0 I alt P53 cf. Alnus sp. 1 1 Corylus sp. 1 1 Fraxinus sp cf. Fraxinus sp. 1 1 Løvtræ 1 1 I alt P54 cf. Fraxinus sp cf. Fraxinus sp. 1 1 Ulmus sp. 4 4 Løvtræ 0 I alt

8 P57 Alnus sp cf. Alnus sp Corylus sp. 1 1 Fraxinus sp. 0 cf. Fraxinus sp. 0 Løvtræ 1 1 I alt P58 Alnus sp. 1 1 cf. Alnus sp. 1 1 Fraxinus sp. 1 1 cf. Fraxinus sp. 1 1 Løvtræ 1 1 I alt P60 cf. Alnus sp. 3 3 Fraxinus sp. 0 cf. Fraxinus sp. 0 Løvtræ 2 2 I alt

9 P61 cf. Fraxinus sp. 0 cf. Fraxinus sp. 0 Quercus sp. 3 3 Løvtræ 2 2 I alt Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum 9