Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
|
|
- Bertram Carlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Olsen, J. V., (2016). Kompenserende efterafgrødeordning, 8 s., IFRO Udredning, Nr. 2016/25 Download date: 07. Dec. 2018
2 Kompenserende efterafgrødeordning Jakob Vesterlund Olsen 2016 / 25
3 IFRO Udredning 2016 / 25 Kompenserende efterafgrødeordning Forfatter: Jakob Vesterlund Olsen Faglig kvalitetssikring af notatet er foretaget af Brian H. Jacobsen Udarbejdet i henhold til aftale mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsberedskab. Udgivet december 2016 (udarbejdet august 2016) Se flere myndighedsaftalte udredninger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg
4 1 Introduktion Der skal etableres en ny, frivillig og målrettet arealstøtteordning til udlæg af ekstra efterafgrøder, som skal virke i 2017 og Den kompenserende efterafgrødeordning bliver etableret i henhold til aftale om Fødevare- og landbrugspakken af 22. december Ordningen skal være administrativt enkel og attraktiv for landmanden og skal resultere i udlæg af efterafgrøder i 2017 og 2018, således at der opnås en kvælstofeffekt på tons N i 2017 og tons N i Dette er dog foreløbige tal. Denne kvælstofeffekt skal sikre mod en tilbagegang i miljøtilstanden i overflade- og grundvand. Ordningen udbydes kun i de kystvandoplande, hvor der er et indsatsbehov for overflade- og/eller grundvand som følge af Fødevare- og landbrugspakken. Der kan være tale om forskellige kystvandoplande i 2017 og Støtten udbetales som de minimis-støtte pr. ha efterafgrøder, hvorfor det vurderes at være en beløbsmæssig støtteordning, der ikke skal indberettes til EUkommissionen. Ordningen til etablering af kompenserende efterafgrøder skal ses i lyset af den nuværende efterafgrødeordning, hvor alle bedrifter etablerer 10/14 pct. af efterafgrødegrundarealet med efterafgrøder. Andelen er afhængig af husdyrintensitet. Omfanget af disse efterafgrøder udgør ca ha. Endvidere har nogle bedrifter etableret yderligere efterafgrøder som følge af husdyrgodkendelser (ca ha). Det forventes, at den nye husdyrregulering vil øge omfanget af efterafgrøder til ha, når husdyrreguleringens arealdel overgår til den generelle arealregulering over en årrække (Jacobsen, 2016). Med Fødevare- og landbrugspakken blev en del af sammenkoblingen mellem MFO-systemet og den pligtige efterafgrødeordning fjernet, idet muligheden for at benytte MFO-brak, MFO-lavskov og MFO-randzoner som alternativer til pligtige efterafgrøder blev afviklet. Som resultat af denne delvise afkobling af de to systemer blev det estimeret, at der fra 2016 vil blive udlagt ca ha efterafgrøder ud over det pligtige krav på ca ha dvs. efterafgrøder, som ikke også tæller med som pligtige efterafgrøder. Der er i forhold til pligtige efterafgrøder en række ordninger, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder, men som ikke diskuteres nærmere her. Opdrag Der ønskes en vurdering af, hvilken størrelse støttesatsen skal have på baggrund af omkostninger pr. ha, og hvor meget ekstra ansøgere skal have for at være interesserede i ordningen. Hvad vurderes den direkte omkostning for udlæg af en ha efterafgrøder i relation til den kompenserende efterafgrødeordning at være, og hvor meget skal der lægges oven i den direkte omkostning ved udlæg af efterafgrøder for at opnå en støttesats, der giver det rette incitament for ordningen, så det nødvendige antal ha opnås? Rammer for ordningen Reglerne for de kompenserende efterafgrøder vil som udgangspunkt følge reglerne for pligtige efterafgrøder, eksempelvis skal der ske fradrag for forfrugtsværdi i næste års gødningskvote. Der er i nærværende ordning ikke mulighed for at benytte alternativer til udlæg af efterafgrøder, ligesom banken til opsparing af efterafgrøder ikke kan anvendes. Det er en forudsætning for kvælstofeffekten af ordningen, at arealer med kompenserende efterafgrøder ikke kan benyttes til at opfylde krav om pligtige efterafgrøder eller de 5 pct. MFO. 1
5 Hvis det i forbindelse med en kontrol konstateres, at der ikke er udlagt det anmeldte antal ha efterafgrøder, vil ansøgeren kun få udbetalt tilskud til det fastslåede areal. Men ansøger forventes at have mulighed for at nedskrive sit areal, hvis det f.eks. på grund af sen høst, ugunstige vejrforhold og lignende ikke er muligt at udlægge alle efterafgrøderne. Ordningen søges for et år ad gangen. Omkostninger og adfærd for pligtige efterafgrøder Støttesatsen skal ses i forhold til prisen på efterafgrøder i virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014) på kr. pr. ha efterafgrøder uden sædskifteændringer. Denne pris er udtryk for landmandens omkostninger til køb af såsæd og etablering af efterafgrøden minus reduktion i gødningskøb som følge af kvælstofeftervirkningen og den deraf følgende reducerede kvælstofkvote. Den direkte omkostning for udlægning af efterafgrøderne er på ca kr. pr. ha jævnfør virkemiddelkataloget, og denne pris vurderes stadig at være retvisende. Der vil være individuelle forskelle, f.eks. på hvor stor forfrugtsværdien er ved efterafgrøder, og om den står mål med reduktionen i kvælstofkvoten. Landmændene må dog forventes kun at være interesserede i at så kompenserende efterafgrøder, hvis kompensationen dækker omkostningen ved at tilså efterafgrøderne. Derfor beskrives alternative kompensationsordninger ved tilsåning af efterafgrøder for at vurdere den nødvendige tilskyndelseseffekt. Forøget kvælstofkvote I gødsknings- og harmonireglerne er der mulighed for at etablere frivillige efterafgrøder mod at få forøget sin kvælstofkvote. Jævnfør Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) Bilag 4, tabel 7 kan gødningskvoten forhøjes, hvis der udlægges frivillige efterafgrøder ud over de pligtige efterafgrøder. Hvis der udbringes husdyrgødning fra mindre end 0,8 DE pr. ha, så kan gødningskvoten forhøjes med 32 kg N pr. ha efterafgrøde. Herfra skal trækkes kvælstofeftervirkningen på 17 kg pr. ha (Miljøog Fødevareministeriet, 2016a), så der netto er en gevinst på 15 kg N pr. ha efterafgrøde. Hvis man udbringer mere end 0,8 DE pr. ha, kan gødningskvoten forhøjes med 69 kg N pr. ha efterafgrøde, hvorfra der skal trækkes kvælstofeftervirkning på 25 kg N pr. ha, med en nettoeffekt på 44 kg N pr. ha efterafgrøde. I Thomsen et al. (2015) fremgår det, at der er en vægtet gennemsnitseffekt på 33 kg N pr. ha ved efterafgrøder. Dette skal opfattes, som den mængde kvælstof, som efterafgrøden tilbageholder fra udvaskning. Hele den tilbageholdte kvælstofmængde i efterafgrøden kan ikke udnyttes af planten næste år, så derfor er kvælstofeftervirkningen, dvs. det som forventes, at planten kan optage på 17 kg N pr. ha ved lav udbringning af husdyrgødning og 25 kg N pr. ha ved den højere udbringning af husdyrgødning. Marginalværdi af kvælstof Med loven om aftagende merudbytte ved øget kvælstoftilførsel vil en af effekterne af landbrugspakken være, at marginalværdi er øget kvælstof er lavere, end den var, da de reducerede kvælstofnormer stadig var gældende. Det vil være individuelt, hvor meget marginalværdien er faldet. Marginalværdien af øget kvælstof er før udfasningen af de reducerede kvælstofnormer opgjort til 5 kr. pr. kg N (Jacobsen & Hansen, 2010). Med en nettoeffekt af forøget kvælstofkvote på 44 kg N har landmanden hidtil kunnet få en direkte effekt af efterafgrøder på 220 kr. pr. ha. Derudover må han forvente at få en strukturforbedrende effekt af efterafgrøder. Dette har været benyttet i et vist omfang, men med store forskelle fra år til år, så det må tages som udtryk for, 2
6 at dette niveau er højt nok til, at nogle landmænd, når betingelserne er til stede, er parate til at så efterafgrøder mod denne kompensation. Det er kvælstofværdien før udfasningen af den reducerede kvælstofnorm, som er relevant, da det er landmandens adfærd i denne periode, som undersøges. Nogle landmænd kan potentielt have haft højere marginalværdi af øget kvælstofmængde, som i nogle sammenhænge vurderes at være over 10 kr. pr. kg N, hvilket svarer til en værdi af efterafgrøder på op til 500 kr. pr. ha. Handel med efterafgrøder I reglerne for de pligtige efterafgrøder er der mulighed for at overføre pligtige efterafgrøder mellem landmænd, dvs. landmænd med lille omkostning til at etablere efterafgrøder har muligheden for at dyrke efterafgrøder for landmænd, som har højere omkostning til at dyrke efterafgrøder. Handel med pligtige efterafgrøder er blevet oplyst til at have en handelspris på kr. pr. ha. Dette lægger også bundniveauet for kompensation i ordningen om kompenserende efterafgrøder. Landmænd vil som udgangspunkt ikke være villige til at dyrke kompenserende efterafgrøder til mindre end det, som man kan få ved at dyrke pligtige efterafgrøder for andre landmænd. Markedet for handel med efterafgrøder er ikke særligt stort, og det forventes, at det primært er landmænd med sandede jorder, som er villige til at dyrke efterafgrøder for en pris på kr. pr. ha. Dog indikerer konverteringen af overskydende efterafgrøder til en større gødningskvote, at markedet for handel med efterafgrøder ikke fungerer perfekt. Hvis der var et velfungerende marked, ville man forvente, at landmænd ville foretrække en kontant betaling på kr. pr. ha efterafgrøder frem for en stigning i gødningskvoten med en lavere værdi. Hvis der var en markedsplads for handel med pligtige efterafgrøder med lave transaktionsomkostninger, så ville man kunne forvente en større handel mellem landmænd med forskellige omkostninger til at dyrke efterafgrøder. Forskelle i omkostninger er blandt andet betinget af forskellig bonitet. Det forventes primært, at det er landmænd med sandede jorder, som er villige til at dyrke efterafgrøder til kr. pr. ha. I de kr. ligger en tilskyndelseseffekt, som er stor nok til, at landmanden vil etablere efterafgrøden. Med en omkostning på kr. til etablering, så er tilskyndelseseffekten i størrelsesordenen 300 kr. pr. ha. Efterafgrøder og sædskifteændringer Eriksen et al. (2014) (virkemiddelkataloget) skriver om sædskifteændringer: Når sædskifteændringer inddrages, er det fordi, nogle bedrifter ikke vil have mulighed for at placere efterafgrøder før en vårafgrøde, hvorfor de må foretage en omlægning fra vinterafgrøder til vårafgrøder, hvilket giver et indtægtstab. Behovet for sædskifteændringer er størst på lerjord og vil være stigende med øget efterafgrødeandel og er primært en udfordring på plante/svinebedrifter, men sjældent på kvægbedrifter. I Virkemiddelkataloget er omkostningerne til etablering af efterafgrøder, når sædskifteændringer er påkrævet, beregnet til at være i niveauet kr. til kr. Tab af dækningsbidrag udgør den største del af omkostningen ved sædskifteændringer fra vinterafgrøder til vårafgrøder. Det må formodes, at de landmænd, som har outsourcet dyrkningen af de pligtige efterafgrøder, primært er landmænd, som ikke har plads til efterafgrøder uden sædskifteændringer. Hvis en ordning med kompenserende efterafgrøder kræver, at man selv dyrker sine pligtige afgrøder, så skal landmanden både kompenseres for, at han ikke kan outsource pligtige efterafgrøder, og at landmanden selv skal dyrke de kompenserende efterafgrøder. Det vurderes derfor, at det kun vil være realistisk at få landmænd uden behov for sædskifteændringer til at dyrke kompenserende efterafgrøder. 3
7 Potentialet for efterafgrøder uden sædskifteændringer varierer fra kystopland til kystopland. Nogle kystvandoplande har således et potentiale på yderligere pct., mens andre kystvandoplande ikke vurderes at have et yderligere potentiale for efterafgrøder. Omkostningerne og interessen for at etablere yderligere efterafgrøder vil således være afhængig af potentialet for efterafgrøder i forhold til det behov for indsats i form af efterafgrøder, der er i det enkelte opland. I Thomsen et al. (2015a) er det samlede potentielle efterafgrødeareal anført til ha, mens det tidligere er opgjort til ha (Jacobsen, 2012). Forskellen i opgørelsen af potentialet relaterer sig primært til, om der kan etableres en efterafgrøde efter en hovedafgrøde, typisk vinterbyg, vinterhvede og raps, forud for en vårsædsmark. På grund af den store spredning i det estimerede potentielle efterafgrødeareal præsenteres resultaterne nedenfor i forhold til efterafgrødegrundarealet. Der vil være klimatiske variationer fra år til år, som er afgørende for høsttidspunktet, og for om det er muligt at etablere efterafgrøder umiddelbart efter høst. Nogle år vil høsten også beslaglægge landmandens ressourcer, så der ikke er mulighed for at etablere efterafgrøder inden for den fastsatte frist. Det vil sige, at de klimatiske forhold omkring høst vil være afgørende for, hvor dyrt det er for landmanden at etablere efterafgrøder. Med den indbyggede mulighed at trække sin ansøgning om støtte, hvis man ikke kan etablere de forventede efterafgrøder, vil der således være risiko for, at indsatsbehovet ikke nås. Dette kan man specielt risikere i lerede kystvandoplande, selvom man arbejder med en overtegning i forhold til indsatsbehovet. I et leret sædskifte for øvrige landmænd end kvægbrugere vil en efterafgrøde typisk ligge efter høst af f.eks. vinterhvede og forud for en vårsået afgrøde som f.eks. vårbyg. I mange tilfælde sås sennep, olieræddike eller en anden korsblomstret afgrøde. Efter f.eks. vinterraps og græsfrø, som typisk også høstes tidligt, vil man typisk så vinterhvede for at udnytte forfrugtsværdien af de to afgrøder. Hvis vejret og/eller høsttidspunktet ikke tillader at etablere efterafgrøder inden den 20. august, så vil landmanden ikke have plads i sædskiftet til efterafgrøder. Dette vil medføre, at landmanden hellere vil trække sig fra sin aftale om kompenserende efterafgrøder end ændre i sædskiftet. Høsttidspunktet inden for et kystvandopland vil typisk være tæt på hinanden, og man risikerer, at mange trækker ansøgningerne tilbage samme år. 2 Støttesats Det politiske mål med ordningen er at reducere tons kvælstof til recipienten i Dette dækker over en stor variation i indsatsbehovet fra kystvandopland til kystvandopland, stor forskel i retentionen og endelig er der en meget stor forskel i kystvandoplandenes størrelse. Den landbrugsmæssige anvendelse af arealerne afhænger af boniteten og de klimatiske forhold, og er derfor også forskellig fra kystvandopland til kystvandopland, hvilket influerer på det potentielle efterafgrødeareal. Endelig er der forskel på, hvor store arealer med pligtige efterafgrøder landmændene i forvejen er forpligtet til at tilså. Der må derfor imødeses en stor forskel i, hvor stor andel af det resterende potentielle efterafgrødeareal der faktisk skal tilsås med kompenserende efterafgrøder. Generelt stiger omkostningerne, hvis andelen af efterafgrøder i sædskiftet bliver meget høj, hvorfor der tidligere i forbindelse med vandplanerne fra 2011 var konsensus om en maksimal grænse på ca pct. efterafgrøder af efterafgrødegrundarealet i forhold til de ha målrettede efterafgrøder, som man dengang havde forventet, at der skulle etableres. Denne 4
8 grænse må forventes stadig at være retningsgivende for det niveau af efterafgrøder, der kan etableres. Når landmanden indgår aftale om kompenserende efterafgrøder, forpligter han sig også til nogle administrative omkostninger, enten i form af omkostninger til konsulent eller i form af offeromkostning på eget arbejde. Denne administrationsomkostning er dog begrænset i ordningen, da rammer og deadlines i stor stil harmonerer med reglerne for de pligtige efterafgrøder. Dette er både i forbindelse med ansøgningen, men dækker også over, at landmanden i dyrkningssæsonen for efterafgrøder (omkring høst) skal bruge energi på at sikre sig, at formalia i ordningen er overholdt. Hvis man antager, at landmænd i gennemsnit ansøger om 10 ha kompenserende efterafgrøder, og administrationsomkostningen skønnes at modsvare en konsulenttime til en pris på kr. pr. time, giver det en omkostning på 100 kr. pr. ha. Den generelle sats, hvor der er et incitament til at indgå i ordningen, bør som udgangspunkt overstige den samlede omkostning til udlægning af efterafgrøder. Niveauet på kr. pr. ha er dog under den pris, som overskydende pligtige efterafgrøder handles til. Da handel med overskydende efterafgrøder er et reelt alternativ for landmanden, så virker det ikke realistisk, at satsen kan være mindre end denne pris. Støttesats med gennemsnitlige forudsætninger Den støttesats, som vurderes at være tilstrækkelig til at få landmænd til at dyrke efterafgrøder, er gældende for et kystvandopland med gennemsnitlig retention og med et potentielt efterafgrødeareal, som står i et gennemsnitligt forhold til landbrugsjorden i kystvandoplandet. Indsatsbehovet forventes at stå i et rimeligt forhold til kystvandoplandets størrelse, og der skal også være en del sandjord i kystvandoplandet. Støttesatsen til kompenserende efterafgrøder vurderes at skulle ligge på ca kr. pr. ha, hvilket er summen af de kr. pr. ha, som er det relevante alternativ + omkostning til administration på 100 kr. ha. For kystvandoplande med overvejende lerjord må man forvente, at støttesatsen skal være højere end 700 kr. pr. ha. Generelt er det forbundet med større nettoomkostninger for landmanden at etablere efterafgrøder på lerjord end på sandjord. I det relevante alternativ til at dyrke kompenserende efterafgrøder, som er handel med pligtige efterafgrøder, ligger allerede et tilskyndelseselement. Omkostningen til at etablere efterafgrøder er tidligere beregnet til at være kr. pr. ha. Forskellen mellem handelsprisen og omkostningen til at etablere efterafgrøden kan tolkes som tilskyndelseseffekten, som altså er i omegnen af 300 kr. pr. ha. Denne tilskyndelseseffekt vurderes at være nok til at få landmænd i et gennemsnitligt kystvandopland til at dyrke efterafgrøder. Da indsatsbehovet for de enkelte kystvandoplande ikke kendes, og andelen af efterafgrødegrundarealet, som skal etableres med efterafgrøder, dermed heller ikke kendes, så vil det ikke være muligt at angive en støttesats, som sandsynliggør, at indsatsbehovet for alle kystvandoplande nås. For lerede jorder, og hvor efterafgrødearealet overstiger pct. af efterafgrødegrundarealet, (Jacobsen, 2012) vil det være nødvendigt med en højere sats. Se eksempel på dette i scenario 2. Sanktioner Selv ved rettidig og omhyggelig udsåning af efterafgrøder er der risiko for, at de ikke spirer og etablerer sig tilstrækkeligt til, at de kan godkendes, hvorfor der er en risiko for, at landmændene ifalder sanktion for ikke tilstrækkelig etablering. Jo større sanktion og jo større risiko for at ifalde en stor sanktion desto større kompensation skal der også betales, for at landmændene er villige 5
9 til at tilmelde sig ordningen. Sanktionen er dog oplyst som værende et træk i støtten ved manglende godkendt efterafgrødeareal. Der vil således ikke blive tale om bødestraf, hvor landmanden skal betale penge for ikke at opfylde kravet. Dermed vurderes sanktionen ikke at have afskrækkende indvirkning i forhold til at få landmænd til at deltage i ordningen. 3 Scenarier De kompenserende efterafgrøder er målrettet de enkelte vandoplande, og før man kender indsatsbehovene for de enkelte vandoplande, er det umuligt at komme med en generel støttesats, som gør, at målet for tilsåede efterafgrøder nås. For at illustrere forskellene opstilles to scenarier, som viser, at der er mange forskellige parametre, som har indflydelse på, hvor mange ha efterafgrøder der bliver tegnet kontrakt på. Efterafgrødegrundarealet er ifølge Thomsen (2015b) estimeret til ha for 2013 (senest opgjorte), hvilket svarer til 68 pct. af det samlede landbrugsareal. På kystvandoplandsniveau vil denne andel variere. Scenario 1. Scenario 1 er for et gennemsnitligt kystvandopland med ha landbrugsjord. I kystvandoplandet er efterafgrødegrundarealet ca ha. I forvejen er der ha efterafgrøder som pligtige efterafgrøder, husdyrgodkendelsesrelaterede efterafgrøder og MFO-efterafgrøder. Retentionen er på 70 pct. og der er et indsatsbehov på kg N i overflade- og/eller grundvandet. Dette giver et udvaskningsreducerende behov fra efterafgrøderne på ca kg N. Med en gennemsnitlig effekt på 33 kg N pr. ha for efterafgrøder i kystvandoplandet betyder det et behov for yderligere ha efterafgrøder i dette scenario. Det samlede efterafgrødeareal kommer op på 25,5 pct. af efterafgrødegrundarealet. Hvis det potentielle efterafgrødeareal estimeres uden inddragelse af arealer, der tilsås med korsblomstrede efterafgrøder efter høst, så vil dette kystvandopland kun have et potentielt efterafgrødeareal på ha, mens det vil have et potentielt efterafgrødeareal på ha, hvis disse arealer inddrages i det potentielle efterafgrødegrundareal. Da det fremtidige behov for efterafgrøder er ha, skal en del af efterafgrøderne etableres efter høst. Med et gennemsnitligt sædskifte, hvor der er en del vårsåede afgrøder og en del sandjord, vurderes en støttesats på 700 kr. pr. ha være nok til at nå indsatsbehovet i dette kystvandopland. Scenario 2. Scenario 2 er et lille lerjordsvandopland med kun ha (22 kystvandoplande er mindre end dette) og en retention på 83 pct. (10 kystvandoplande har højere retention). Efterafgrødegrundarealet er ha. Der er i forvejen 270 ha efterafgrøder i kystvandopland, hvilket giver ca. 19 pct. af efterafgrødegrundarealet, samme niveau som på landsplan. Indsatsbehovet i dette scenario er 25 pct. højere end det gennemsnitlige indsatsbehov på landsplan. Dvs. der er et indsatsbehov på 920 kg N i overflade- og/eller grundvandet. Behovet for udvaskningsreduktion, som efterafgrøderne skal opfylde, er kg N, hvilket med den gennemsnitlige effekt på 33 kg N pr. ha efterafgrøde giver behov for yderligere 160 ha efterafgrøder i oplandet for dette scenario. I dette scenario bliver efterafgrødearealet ca. 33 pct. af efterafgrødegrundarealet. For en del lerede kystvandoplande, hvor der er få eller ingen kvægbrugere, vurderes det potentielle efterafgrødeareal at være meget lille, hvis ikke arealer, hvor der kan etableres efterafgrøder efter høst, tælles med. 6
10 Hvis ikke det potentielle efterafgrødegrundareal (inkl. potentielt korsblomstrede efterafgrødearealer) overstiger behovet for efterafgrøder i et kystvandopland, da vil indsatsbehovet ikke kunne nås uden at skulle betale kompensation for at ændre sædskifte. I dette scenario antages, at det potentielle efterafgrødeareal overstiger behovet for efterafgrøder, men da oplandet er leret, vurderes støttesatsen at skulle være højere end 700 kr. pr. ha. Vurderingen er, at tilskyndelseseffekten på lerede kystvandoplande med lille potentielt efterafgrødeareal skal være dobbelt så høj, som på sandede jorder. Dvs. tilskyndelseseffekten skal være 600 kr. pr. ha i stedet for 300 kr. pr. ha, og støttesatsen skal derfor være kr. pr. ha for et kystvandopland som i dette scenario. 4 Konklusion Da holdninger til etablering af efterafgrøder og vurderingen af effekten af efterafgrøder varierer meget mellem landmænd, vil der også imellem landmænd i samme opland være en betydelig variation i ønsket om frivillige efterafgrøder. Dette gør det svært at fastlægge en efterspørgselskurve for dette virkemiddel. Udgifterne til etablering af efterafgrøder vurderes at ligge mellem 340 og 420 kr., hvor sparede omkostninger til indkøb af gødning får nettoudgifterne til at blive kr. pr. ha. Omkostningerne ved at indmelde kompenserende efterafgrøder består derimod af en alternativomkostning på, at man ikke kan dyrke det samme areal med kompenserende efterafgrøder, som man dyrker med pligtige efterafgrøder for en anden landmand til en pris på kr. pr. ha. I den pris, de pligtige efterafgrøder handles til blandt landmænd, er en tilskyndelseseffekt på ca. 300 kr. ha, som er forskellen mellem den handlede pris på kr. pr. ha og nettoudgifterne på kr. pr. ha. Det vurderes, at landmanden påtager sig en (compliance) omkostning på ca. 100 kr. pr. ha til at efterleve reglerne i ordningen. Da handel med pligtige efterafgrøder ikke har været særlig udbredt til den pris på kr. pr. ha, selv på sandede jorder, vurderes støttesatsen at skulle ligge i den høje ende. Støttesatsen for et kystvandopland med en vis mængde sandjord og med gennemsnitligt relativt indsatsbehov og retention vurderes at skulle være 700 kr. pr. ha. Afhængig af indsatsbehovet og en række andre faktorer vurderes, at støttesatsen skal være højere i kystvandoplande, hvor ovenstående betingelser ikke er opfyldt. I oplande med et relativt højt indsatsbehov og lavt potentiale som i det anvendte scenario 2 vurderes det, at en støttesats på kr. pr. ha efterafgrøde vil være nødvendig. Der vil ydermere være risiko for, at der i nogle kystvandoplande skal ydes meget høj kompensation, for at indsatsbehovet skal kunne indfries. 7
11 5 Referencer Eriksen, J., Jensen, P. N., Jacobsen, B. H., Thomsen, I. K., Schelde, K., Blicher-Mathiesen, G.,... Gislum, R. (2014). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. Jacobsen, B. H., & Hansen, L. G. (2010). Mulige modeller for "Omsættelige kvælstofkvoter". Indlæg på Plantekongres 2010, Herning Kongrescenter. Jacobsen, B. H. (2012): Analyse af landbrugets omkostninger ved implementering af vandplanerne fra FOI Udredning 2012/6. Jacobsen, B.H. (2016). Driftsøkonomiske konsekvenser ved foreløbige modeller for overførsel af husdyrreguleringen til generel regulering. IFRO Udredning 2016/18. Miljø- og Fødevareministeriet (2016). Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/ Miljø- og Fødevareministeriet (2016a). Vejledning om Gødsknings- og harmoniregler. Thomsen, I. K., Hansen, E. M., & Eriksen, J. (2015). Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov. _ pdf. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Thomsen, I. K., Hansen, E. M., Kristensen, I. T., Børgesen, C. D., & Blicher-Mathiesen, G. (2015a). Virkemidlers udbredelsespotentiale. entiale_ pdf. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Thomsen, I. K., Hansen, E. M., Vinther, F. P. & Kristensen (2015b). Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 8
University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereKvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereViborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereDansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis
university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereVurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereEffekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereUddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereKøbenhavns Universitet. Beregning af støttesats til målrettet regulering 2021 Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af støttesats til målrettet regulering 2021 Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2018 Document Version Også
Læs mereSådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser ved foreløbige modeller for overførsel af husdyrarealregulering til generel regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser ved foreløbige modeller for overførsel af husdyrarealregulering til generel regulering Jacobsen, Brian H. Publication date:
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereDen produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis
university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereOmkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereVurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver Publication date: 2017 Document Version
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om validering af tilskudsordninger for: Særlige levesteder for bilag IV-arter, Natura 2000 samt Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Schou,
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereEffekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereDen eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens
university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereVerificering af standardomkostninger for Tilskudsordninger. Skolemælk, skolefrugt og skolegrønt Olsen, Jakob Vesterlund
university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af standardomkostninger for Tilskudsordninger. Skolemælk, skolefrugt og skolegrønt Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2018 Document Version
Læs mereBeregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereFremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version
Læs mereLovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereVurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2017
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereKøbenhavns Universitet. Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereEngangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereUniversity of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014
university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereNotat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereSådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder
Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne
Læs mereFAQ om efterafgrøder
FAQ om efterafgrøder Hvornår har landmanden et efterafgrødekrav i 2019? Det er de arealer, landmanden har rådet over den 31/7 2019, som ligger til grund for beregningen af det pligtige- og husdyrefterafgrødekrav.
Læs mereIndberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012
Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereMistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex
university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereMålrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER
Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereGennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen University of Copenhagen Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document
Læs mereBeskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken
Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation
Læs mereMulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Mulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereMålrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk
Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk Hvorfor Målrettede Regulering? Kystvandopland: 31000023 Åbne vandomr. Gr. VIII Østersøen, Bornholm(56, 57) 3.1 Bornholm Ikke-forringelse, grundvand,
Læs mere