Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Transkript

1 Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

2 Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk indsats for trivsel mod mobning. Helt generelt ønsker vi at alle børn på skolen får oplevelsen af den kvalitet, der ligger i at være en del af et fællesskab, omvendt ønsker vi ikke at nogle børn skal opleve at blive mobbede. Samarbejde Trivselsmålet er at elever, forældre og medarbejdere oplever, at man accepterer og rummer forskelligheder i skolens fællesskaber. Dette ser vi som en væsentlig del af opdragelsen til demokrati og realisering af skolens værdier. Med dette udgangspunkt er det også klart, at arbejdet med trivslen skal ske i et samarbejde mellem forældre, elever og skole. Målet for indsatsen mod mobning er, at ingen bliver udstødt fra skolens fællesskaber og at alle har en positiv tilknytning til et fællesskab. Ovenstående forstås på baggrund af dilemmaet mellem at arbejde enten med trivsel for at undgå mobning, eller bekæmpe mobning for at få trivsel. Denne handleplan er udarbejdet af skolens trivselsudvalg. Handleplanen indeholder definitioner på forskellige begreber i trivsels og mobbediskussionen. Derefter følger en oversigt over, hvilke tiltag skolen har besluttet på henholdsvis det forebyggende og det akutte område. Denne oversigt er delt op i skolens afdelinger. Definitioner: Følgende definitioner er hentet fra det nationale anti-mobbenetværk. 50 skoler knækker kurven og det er udarbejdet af antimobbe-konsulent Dorthe Rasmussen. Mobning er gruppens Et meget vigtig karakteristika ved mobning er, at der er tale om en udelukkelse af en enkeltperson fra et givet fællesskab. Der er tale om en eksklusion fra gruppen. Mobbeofret oplever at gruppen vender ham eller hende ryggen og det føles uoverskueligt at tage kampen op. systematiske Det er hovedsagelig systematikken, der adskiller mobning fra det nærliggende drilleri. Mobningen er gentagende udstødelseshandlinger der til sidst tegner et fast mønster. Det betyder ligeledes at den voksne skal være opmærksom på, at de ofte kun ser enkelte led i denne systematik men at det er de mange led i samlet form, der er mobning. forfølgelse eller udelukkelse Her er mobningens negative handlinger konkretiseret i to hovedformer. Forfølgelse er den aktive, direkte og synlige form Udelukkelse er den passive, indirekte og usynlige form for mobning..af en enkeltperson Der er tale om handlinger der udstøder en enkelt person fra gruppen. Sætningen indikerer asymmetrien i styrkeforholdet. Asymmetri opfattes her som værende gruppen overfor enkeltpersonen.. På et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Det er ikke tilfældigt, hvor mobningen udspiller sig. Den systematiske gruppeudelukkelse sker især på steder, hvor barnet ikke kan trække sig fra og især i ufrivillige sammensætninger. Tvang står i citationstegn, fordi det er relativt. Ingen holder børn fysisk fast.. men følelsen af at man ikke kan slippe væk er til stede.

3 Mobning skyldes ikke onde børn, men onde mønstre, som får lov til at udvikle sig. Når vi iagttager skolebørn, finder vi kønsforskelle i måden at mobbe på. Drengenes måde er den fysiske forfølgelse i form af f.eks. bank og slag, som i sagens natur er meget synlig. Pigernes måde er ikke særlig synlig og fokuserer på udelukkelse og på at ignorere, bagtale, mimik m.m. Mange voksne bærer fejlagtigt på myten, at pigernes mobning er mere ondsindet end drengenes, fordi drengenes er klaret med en frisk slåskamp, og så er det overstået. Den myte må aflives. Drengenes mobning er ikke klaret med en rask slåskamp mobning er et mønster, som sker over tid, og konsekvensen af både pige- og drengemobning er ensomme, ulykkelige børn, der fejlagtigt begynder at tro, at der er noget i vejen med dem. Imidlertid er der også børn, der flikflakker mellem de to forskellige måder at mobbe på, og formår både at forfølge og udelukke. Forskelle på drilleri, mobning og konflikt I arbejdet med antimobning, er det vigtigt at være opmærksom på forskelle mellem mobning, drilleri og konflikt. Nedenfor er beskrevet mere voksenfaglig sondring, som bør drøftes med eleverne, så de får en klar fornemmelse af forskellene. Drilleri er ikke i sig selv mobning. At drille synes de fleste børn og voksne er sjovt, men det kommer alligevel an på hvad man driller med. Det er også ok at blive drillet, men igen findes der en grænse, som defineres i situationen. Drilleri bruges også til at socialisere og opdrage hinanden på den sjove måde. Men vi skal være skarpe, når vi skal skelne mellem drilleri for sjov, og drilleri for alvor, som kan være tegn på mobbemønstre. For ofte lyder ordene fra mobber og medløber: Det var bare for sjov!. Og hvis offeret ikke vil risikere yderligere repressalier, kan han finde på at trække på skuldrene og give mobberne ret. Og her kan det ske, at den voksne resignerer, fordi mistanken blev afkræftet. Og offeret oplever endnu en krænkelse, når den voksne undlader at reagere på den alvorlige situation også selvom barnet har tilbageholdt sandheden. Det reelle ansvar for mobning hviler altid på de voksnes skuldre fagvoksne som forældre. Konflikt er ikke i sig selv mobning. En almindelig konflikt er kendetegnet ved, at der er et konkret anspændt forhold mellem to personer, eller to grupper, hvor styrker og svagheder som helhed er ligeligt fordelt. Et mobbeoffer kan ikke spille bolden tilbage. I mobning er magtforholdet asymmetrisk det er de stærke overfor den svage. Men konfliktsituationer kan udvikle sig til mobning, når de ikke løses, og der sker en gruppering og en alliancering, som retter sig mod systematisk at udelukke eller forfølge den anden part. Enkle episoder med ubehagelige oplevelser, som verbale angreb og fysisk aggression er ikke identisk med mobning. Det er enkeltstående episoder, men tages de ikke alvorligt af de voksne, kan det udvikle sig til mobning. Tvivl om hvorvidt det er mobning, konflikter eller drillerier, kan få både fagvoksne og forældre til at bagatellisere eller overreagere Det er systematikken mønsteret over tid, der kendetegner mobning. Mobning kan illustreres som perler på en snor. Hver perle er negative handlinger som foregår gentagne gange.

4 Hvem gør hvad hvornår. Antimobbearbejdet udføres på to niveauer: Det forebyggende og det akutte. Både i det forebyggende og i det akutte er der indsatser i tre forskellige sammenhænge. 1. Skolens indsats som planlægges og udføres af de fagprofessionelle. 2. Forældreindsatsen, som planlægges og udføres i samarbejde mellem den konkrete klasses lærere og forældre. 3. Elevindsatsen som planlægges og udføres i samarbejde mellem den konkrete klasses lærere og elever. Den forebyggende Indsats. For at skolens parter kan være vidende om, hvordan trivslen generelt er på skolen gennemføres årlige trivselsundersøgelser. Hensigten er, at udvikle og sikre at indsatsen har den fornødne ressource og sker på den rigtige måde. Indskolingen De fagprofessionelle Forældrene Tiltag under udvikling Børnene lærer at holde klassemøde, hvor børn lærer at sætte egne grænser og se andres. Der laves legeaftaler mellem alle børn, så uheldige mønstre kan brydes. Trivselsgrupper laves med forældrene. Teamets lærere evaluerer regelmæssigt elevgruppen. Forældrene aftaler på det første forældremøde i året, hvordan de tager ansvar for, at alle børn har en positiv tilknytning til fællesskabet. Herunder aftales hvordan man hjælper til, så konflikter løses på en god måde. Hvornår ringer man f.eks. til hinanden? Hvad gør forældrene, hvis mobning opstår? Forældrenes beslutning meddeles kontoret. taktil rygmassage Trivselsgrupper.

5 Mellemtrin De fagprofessionelle Forældrene Tiltag under udvikling Der afholdes klassemøder Der laves klasseregler, som tilgodeser, at alle er en del af fællesskabet. Forældrene aftaler på det første forældremøde i året, hvordan de skal arbejde med klassens trivsel. Herunder aftales hvordan man hjælper til, så konflikter løses på en god måde. Hvornår ringer man f.eks. til hinanden? Hvad gør forældrene, hvis mobning opstår? Forældrene skal drøfte, hvordan den kommende teenagetid skal tackles. Forældrenes beslutning meddeles kontoret. Trivselsgrupper.. Udskoling De fagprofessionelle Forældrene Tiltag under udvikling Der afholdes klassemøder Der laves klasseregler, som tilgodeser, at alle er en del af fællesskabet Forældrene aftaler på det første forældremøde i året, hvordan de skal arbejde med særlige teenagerelaterede problemstillinger, herunder fester og alkohol. Klassens trivsel drøftes, og det besluttes hvilke aftaler der skal laves. Hvornår ringer man f.eks. til hinanden? Hvad gør forældrene, hvis mobning opstår? Forældrenes beslutning meddeles kontoret. Trivselsgrupper.

6 Den akutte indsats Mobning kan opdages ved holde øje med følgende signaler: Er der fastlåste gruppedannelser blandt børnene? Er der højt sygefravær hos bestemte børn? Er der børn, som altid er de sidste til at forlade klassen eller komme ind til timerne? Har nogle børn øgenavne modsat kælenavne? Er der nogle af børnene, som holder sig tæt til den voksne hele tiden? Er der børn, som leger meget alene, sidder for sig selv, eller isolerer sig i længere tid? Er der børn, der leger markant meget med de mindre børn? Er det nogen børn, der virker modløse og trætte? Er der nogle af børnene, som virker meget ukoncentrerede, støjende, udaf-reagerende, frustrerede? Er det altid de samme børn, der bliver valgt til holdlege og projekter og de samme der står tilbage? Er der aggressive børn, som helt tiden prøver grænser af? Taler børnene ofte negativt om de samme børn? Har nogle børn ringe empatiske evner? Er der forandret adfærd hos et barn? - Det kan betyde dårlig trivsel. Hvis nogen, både elever, forældre og lærere iagttager at nogen i klasse ikke trives, er det vigtigt, at man siger det, sådan at lærere og ledelse er informeret og kan handle. Når en mistanke opstår, eller skolen får en henvendelse, gør vi følgende: De fagprofessionelle Klassens lærere og evt. pædagoger diskuterer situationen og beslutter, hvilken indsats der skal til. Beslutningen meddeles ledelsen, og man beslutter i fællesskab, hvordan der skal kommunikeres. Hvis lærerne vurderer, at der er tale om mobning, stiller ledelsen den nødvendige ressource til rådighed, således at klassens sociale profil kan klarlægges. Dette sker ved at interviewe hver elev for sig. Inden udredningen starter, informeres forældre på et møde om situationen. På baggrund af udredningen beslutter klassens lærere sammen med ledelse, AKT lærere, og eventuelle eksterne konsulenter, hvilke tiltag der skal til i forhold til klassen, forældrene og eventuelt enkelte børn. Derefter indkaldes til forældremøde, hvor de besluttede tiltag præsenteres, og forældrenes indsats drøftes.

7 Forældrene På det første af de ovennævnte forældremøder, beslutter forældrene i samarbejde med klassens lærere og skolens akt-lærere, hvordan de effektuerer den handleplan, de har lavet på årets første forældremøde.