F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R DE DANSKE SPRITFABRIKKER ROSKILDE KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Troels Østergaard Jørgensen Journalnummer: / Kommune: Roskilde Kommune Adresse: Ringstedgade 76A-D, Ringstedgade 78, Møllehusene 5-19 Betegnelse: De Danske Spritfabrikker Fredningsår: 1964 (udvidet 1990) Omfang: Hovedbygningen med fritliggende sidebygning (1849) og whiskyfrabrikken uden vinkelbygningen mod vest (1906) BYGNINGSBESKRIVELSE I den vestlige del af Roskilde, hvor Ringstedgade møder Holbækvej og Søndre Ringvej, ligger De Danske Spritfabrikker. Fredningen omfatter tre bygninger: Hovedbygningen, sidebygningen og den bagvedliggende whiskyfabrik. Hovedbygningen er et grundmuret længehus i to plan over en sortmalet sokkel, med pudsede facader malet i en lys sandfarve. Taget har halvvalm og er belagt med røde vingetegl. I tagfladen ses enkelte tagvinduer og mod gården tre skorstene. Mod Ringstedgade har facaden en let fremhævet midtersektion og et centralt indgangsparti med to døre og navnetræk. Mod gården findes to indgangspartier samt en kældernedgang, og på østgavlen en trappe med et dørparti hvorpå der står KONTOR. Vinduerne er af korsposttypen, og vinduerne på midterpartiet er smykket med pudsede indfatninger og fordakninger. I det indre er bygningen indrettet med fem lejligheder og et erhvervslejemål. To af lejlighederne er i to plan med inddragelse af tagetagen. Der er en del ældre inventar i form at døre, beslag, gerichter samt paneler og stuk. Sidehuset består af to sammenbyggede huse, der er opført i grundmur og kalket gule over en sortmalet sokkel. Taget er et heltag med halvvalm belagt med røde vingetegl med tre skorstenspiber i rygningen. Den sydlige del har ældre vinduer, mens den nordlige del har nyere vinduer og dørpartier af glas. I det indre er bygningen generelt præget af moderniseringer og med en stor del nye overflader og materialer. Den sydlige del har en delvist bevaret rumstruktur i stueetagen, med bevaret stuk, paneler, fyldings- og fløjdøre samt gerichter. Den nordlige del fremstår som et stort rum, åbent til kip, og med en nyere trappe med forbindelse til syddelens tagrum, som er indrettet til udstilling.

3 3 Whiskyfabrikken er opført i blank mur af røde sten over en sokkel af gule mursten, som er delvist pudset. Taget er heltag af tagpap med nyere kviste. Mod øst er et tårn med lavt helvalmet tag, og nord for dette en maskinhal. Murværket har en righoldig mønstermuring og vinduerne, i forskellige formater, er udført af støbejern med forsatsrammer. I vestgavlen ses franske altandøre, og på sydsiden en hejsekvist tillige med franske altandøre. I gårdrummet på nordsiden er en lav tilbygning i et plan. I det indre er bygningerne indrettet med nye lejligheder, der står med nye overflader overalt og synlige oprindelige, konstruktioner af støbejern og tømmer. BYGNINGSHISTORIE Der har været brænderi på stedet siden slutningen af 1700-tallet, da kroen Møllehusene havde kongeligt privilegium til at fremstille brændevin. Den nuværende hovedbygning og sidehuset blev opført i 1849 efter en brand. Kroen ophørte i 1878, da Roskilde Spritfabrik overtog bygningerne, som herefter udelukkende benyttedes til spritfabrikation. I 1881 oprettedes Dansk Gær Central A/S af C. F. Tietgen og C. A. Olesen ved fusion af blandt andre Roskilde Spritfabrik, og skiftede i 1932 navn til De Danske Sprit Fabrikker. Selskabet foretog flere opkøb, og opnåede i 1923 monopol på spiritusbrænding, indtil Danmark indtrådte i EF i Whiskyfabrikken er opført , ligeledes efter en brand, ved arkitekt Martin Borch. Der er produceret mange forskellige slags spiritus på fabrikken i Roskilde, hvoraf den mest kendte er Gammel Dansk, som blev udviklet på fabrikken, og var i produktion fra 1964 til 1994, da fabrikken lukkede endeligt ned. Herefter blev bygningerne ombygget til beboelse, og består, udover de tre fredede bygninger, af Kornlageret, som ligger nord for Whiskyfabrikken og rummer beboelse samt Spritfabrikken, som ligger vest for hovedbygningen. Denne rummer i dag kollegium. KILDER Fabrik og Bolig. Det industrielle miljø i Danmark. Fredede fabrikker opført efter Caspar Jørgensen, Roskilde Elforsyning 100 år. Roskilde forsyning. 2006

4 4 MILJØMÆSSIG VÆRDI For ejendommen De Danske Spritfabrikker er den miljømæssige værdi knyttet til dens placering, hvor tre store indfaldsveje til Roskilde mødes. Komplekset bliver derved en del af de store genkendelige elementer, man møder, når man kører ind mod Roskilde centrum fra vest. Endvidere dannes forskelligartede gårdrum mellem bygningerne, som understøtter et fællesskab mellem ejendommens beboere, på trods af opdelte ejerforeninger. Herunder det symmetrisk anlagte haverum foran hovedbygningen, som accentuerer bygningens midterparti med de to indgangspartier og den centralt placerede stentavle og bomærket. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi er knyttet til kompleksets rolle i den industrielle udvikling i Roskilde by. De Danske Spritfabrikker var blandt de største arbejdspladser i regionen, og har dermed haft direkte og indirekte betydning for mange af byens borgere. Endvidere ses kompleksets udvikling over tid ved de forskellige stilarter bygningerne er opført i. Tidligere tiders klare hierarki mellem ledelse og arbejdere, ses på hovedbygningens østlige gavl, hvor et indgangsparti påskrevet KONTOR er særligt fint udsmykket, og stukken i rummene indenfor er her finere end i resten af bygningen. Særligt fremhæves også Whiskyfabrikken, der er opført i et historicistisk formsprog, og som med det detaljerede mønstermurværk er udtryk for en periode, hvor især murerfaget oplevede en særlig opmærksomhed, og hvor udgiften til arbejdskraft tillod at man udsmykkede produktionsbygninger med en detaljering, der kostede mange mandetimer, og krævede stor omhu og gode evner af såvel håndværkere som arkitekter. Foruden de store vinduespartier, som gav dagslys til produktionen, var fabrikken et af de første industrikomplekser i landet med elektrisk belysning, og en medvirkende årsag til at elektriciteten blev indført i Roskilde i At sidebygningens nordlige del har været produktionsbygning, kan aflæses i den store rundbuede muråbning mod vest, som tidligere har rummet en port, samt i det store åbne rum med en forsænkning i gulvet. ARKITEKTONISK VÆRDI For hovedbygningen er den arkitektoniske værdi knyttet til den sluttede hovedform, de taktfaste pudsede facader med kraftig hovedgesims og gennemgående gesimsbånd med skiferplade, der udgør vinduernes sålbænke, samt til det røde tegltag med næsten ubrudte tagflader, som tilsammen giver bygningen en rolig og værdig

5 5 fremtræden. Herunder det centrale indgangsparti med navnetræk og tavle og indgangen på østgavlen. Den arkitektoniske værdi er i det indre knyttet til de oprindelige konstruktioner og bygningsdele, herunder døre, beslag og gerichter samt panelværker og stuk. For sidebygningen er den arkitektoniske værdi i det ydre knyttet til den klare hovedform med de enkle facader og tegltaget med næsten ubrudte tagflader. Whiskyfabrikkens arkitektoniske værdi er i det ydre knyttet til de store bygningsvolumener i blank rød mur med mønstermuring, lisener og gesimsbånd. Samt til de taktfaste facader, de store vinduespartier med opsprossede støbejernsvinduer og rundbuede såvel som fladbuede murstik, der giver en levende facade. Hertil kommer tårnets tredelte facade med karakteristiske runde vinduer under tagudhænget, som sammen med indgangspartiet på sydsiden, der med et tredelt dørparti og et småt opsprosset rundbuet overvindue, skaber en udtryksfuld helhed, som giver tårnet status af vartegn for hele komplekset. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den sluttede hovedform med taktfaste, pudsede facader, rødt tegltag med næsten ubrudte tagflader samt til de traditionelt udførte vinduer og overvinduer. Hertil kommer facadens midterparti med stentavle og bomærke samt den traditionelle materialeholdning. I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre og oprindelige konstruktioner og bygningsdele, herunder døre, beslag, gerichter samt stuk. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I sidebygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de to sammenbyggede bygningsvolumener med kalkede facader og det røde tegltag med næsten ubrudte tagflader, samt til syddelens traditionelt udførte vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I sidebygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede planløsning i syddelen med de ældre bygningsdele som døre, gerichter og stuk samt det store åbne rum i norddelen. I whiskyfabrikkens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den murede bygningskrop med blank mur og mønstermurværk, samt til taget belagt med tagpap, herunder tårnet med indgangspartiet mod syd, omfattende en trefløjet fyldingsdør samt opsprosset overvindue. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

6 6 I whiskyfabrikkens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de oprindelige konstruktioner, herunder støbejernssøjler, hvælvede lofter og tagværk samt etageadskillelserne af træ. ANBEFALINGER Ingen angivet.