Det forpligtende samarbejde Mødestruktur der understøtter Børne- og Ungestrategien. Baggrundsnotat
|
|
- Malene Freja Mogensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det forpligtende samarbejde Mødestruktur der understøtter Børne- og Ungestrategien Baggrundsnotat Ballerup Kommune, januar
2 Indledning En vigtig forudsætning for en succesfuld udmøntning af Børne- og Ungestrategien er, at der skabes rum og rammer for et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde mellem alle aktører på børne- og Ungeområdet. Det er en fælles opgave, at alle børn og unge oplever sig som betydningsfulde deltagere i inkluderende fællesskaber. Målet er, at flest mulige børn deltager i almene fællesskaber gennem et målrettet samarbejde omkring at mindske brugen af specialiserede tilbud både efter folkeskoleloven og serviceloven. Denne bevægelse kan illustreres med nedenstående model, hvor Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) og Fællesskabsmodellen er centrale handlinger for at nå målet. Begge indsatser fordrer, at der skabes en faciliterende mødestruktur, der sikrer et forpligtende tværfagligt samarbejde som grundlag for arbejdet med udvikling af inkluderende fællesskaber. Mødestruktur For at understøtte det tværfaglige samarbejde mellem almenområdet og det specialiserede område, er der udviklet en ny mødestruktur. Mødestrukturen har sit hovedfokus på det tidlige og forebyggende arbejde, men er samtidig organiseret omkring Indsatstrappen fra Fællesskabsmodellen og målet om at skabe inkluderende læringsmiljøer (BAL) for alle børn og unge. Det betyder, at der er 2
3 forskellige typer af møder knyttet til de forskellige trin på Indsatstrappen, jf. nedenstående 2 figurer Det forpligtende samarbejde Fælles mødestruktur. Figur 1 illustrerer mødestrukturen overordnet Det blå bånd repræsenterer indsatser i almenområdet. Det grønne bånd repræsenterer indsatser i det foregribende og indgribende socialområde. Mens det lilla bånd repræsenterer indsatser i specialundervisningsområdet. 3
4 Figur 2 illustrerer selve mødestrukturen: I det blå bånd mødes fagprofessionelle omkring indsatser rettet mod børn og børnegrupper i de almene læringsfællesskaber i dagtilbud, skole og klub. En gang imellem kan der være behov for andre og mere indgribende indsatser. I det lilla bånd mødes fagprofessionelle omkring indsatser i omkring specialpædagogisk bistand. Det kan for eksempel være specialpædagogisk bistand i et dagtilbud eller specialundervisning på skolen. Eller der kan være tale om, at barnet har brug for at være i en segregeret specialpædagogisk kontekst for en tid i form af et specialdagtilbud,- klub eller skole. Der pågår en kontinuerlig dialog med almenområdet med henblik på at barnet/den unge kan tilbagesluses hertil, når det igen er gavnligt for trivsel, læring og udvikling. I det grønne bånd mødes fagprofessionelle omkring indsatser i socialområdet. Det kan for eksempel være en anbringelse i netværkspleje eller familiepleje. Der pågår en kontinuerlig dialog med almenområdet med henblik på at barnet/den unge kan tilbagesluses hertil, når det igen er gavnligt for trivsel, læring og udvikling. Når der træffes beslutninger, der betyder, at et barn eller en ung har brug for noget særligt det være sig i forhold til undervisning eller den sociale situation konstrueres møderne, så de hele tiden understøtter, at der både fokuseres på den opgave, der skal løses, og på hvordan barnet kan vende tilbage til sin almindelige hverdag igen. Der er en naturlig progression både i forhold til de indsatser, der kan 4
5 iværksættes efter folkeskoleloven og serviceloven, som illustreres med trappens forskellige trin. Målet er at rykke ned ad trappen så flest mulige indsatser sker i det tidlige og forebyggende felt. Der er lagt vægt på at inddrage barnets, familiens, skolens, klubbens, dagtilbuddets og nærmiljøets stemme i arbejdet med at kvalificere et eventuelt mere indgribende tilbud, der for en stund tænkes nødvendigt for at sikre et barns fortsatte trivsel og udvikling. Derfor er de møder, der traditionelt afholdes i forhold til beslutninger om vidtgående specialundervisning efter folkeskoleloven eller myndighedsbeslutninger i forhold til serviceloven, tænkt igennem i forhold til Børne- og Ungestrategiens fokus på barnets ret til deltagelse i de almene fællesskaber Nedenfor ses en beskrivelse af de mest centrale møder og aktiviteter i samarbejdet omkring BAL og Fællesskabsmodellen. Sidst i notatet er en forstørret oversigt over den fremtidige mødestruktur i det forpligtende tværfaglige samarbejde omkring børn og unge. Koordineringskonferencer Der etableres Koordineringskonferencer i alle Distriktsskoler, klubber og dagtilbud. Koordineringskonferencerne er centrale mødefora for det forpligtende samarbejde. Koordineringskonferencerne har til formål at binde den tværfaglige supportfunktion i PPR, socialafsnittet og sundhedsplejen tættere til de enkelte skoler og dagtilbud, og derigennem skabe mere kontinuerlige og forpligtende samarbejdsrelationer, som understøtter at ingen står alene med opgaven om at give alle børn og unge mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber Overordnet er der tre typer af koordineringskonferencer: 1. Strategiske koordineringskonferencer Her indkalder distriktslederen eller distriktsledergruppen til koordineringskonference med henblik på stillingtagen til overordnede strategiske tiltag i distriktet (eksempelvis behovet for at udarbejde en konkret plan for, hvordan der sættes målrettet ind omkring udvikling af et fælles børnesyn) 2. Koordineringskonferencer for Distriktsskoler (inklusiv deltagelse fra BFO/Klub) og Distriktsdagtilbud. Her indkalder den pædagogiske leder til koordineringskonference om konkrete problemstillinger i læringsmiljøet. 3. Koordineringskonferencer for Ungeområdet. Her er Klubberne omdrejningspunktet, og det vil typisk være i et samarbejde med SSP, UU og Ungeenheden samt eventuelle andre relevante medarbejdere fra C-CIK og C-BUR. Etableringen af koordineringskonferencer omkring alle distriktsdagtilbud, distriktsskoler og -klubber understøtter en række grundlæggende kriterier for kvalitet i den tværfaglige support: Tilgængelig, rettidig, fleksibel og ubureaukratisk support Nærhed, tillid og opbygning af bæredygtige relationer og lokalt kendskab Hjælp før en opgave vokser sig stor 5
6 Tværfaglig og helhedsorienteret support med fokus på opgaven Kontinuitet og læring i og som grundlag for et virksomt og målrettet samarbejde Modellen for samarbejdet i koordineringskonferencerne er illustreret i nedenstående figur Det forpligtende samarbejde - Koordineringskonference Fælles for alle typer af koordineringskonferencer er, at det er i dette mødefora den forebyggende indsats tager sin begyndelse. Koordineringskonferencerne har et proaktivt fokus, der skaber et refleksivt rum og giver mulighed for at drøfte og planlægge konkrete udviklingsaktiviteter i forhold til børn, børnegrupper og det pædagogiske miljø. Det er vigtigt, at alle problemstillinger og behov for en særlig indsats drøftes med øje for forskellige behovssituationer: Support til faglig pædagogisk udvikling Support til personalerelateret udvikling og læring, herunder faglig opkvalificering og/eller udvikling af samarbejdet Support til forældresamarbejde, generelt og i konkrete vanskelige situationer 6
7 Support til konkrete interventioner for grupper af børn eller skabelse af mere inkluderende børnemiljøer Support til konkrete interventioner og/eller en særlig eksemplarisk indsats til støtte for enkelte børn. Fælles vision for arbejdet i koordineringskonferencen og med fokus på en styrket pædagogisk kvalitet Koordineringskonferencerne skal understøtte Ballerup Kommunes vision for en styrket pædagogisk kvalitet i skoler, klubber og dagtilbud med fokus på Sociale relationer: Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. Inkluderende fællesskaber: Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder Forældresamarbejde: Forældre, dagtilbud, skole og klub skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barn eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Sammenhæng og overgange: Alle børn og unge skal opleve helhed i deres liv. Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis: Alle skoler, klubber og dagtilbud skal arbejde systematisk og reflekteret understøttet af BAL og Fællesskabsmodellen. Koordineringskonferencernes arbejdsform Koordineringskonferencerne repræsenterer en direkte indgang til sparring og vejledning, når de pædagogiske udfordringer overstiger, hvad der kan løses i det almindelige teamsamarbejde i det enkelte dagtilbud, skole eller klub, eller der er brug for inspiration og andre øjne på en udfordring. Ideelt vil de respektive faglige blikke på den enkelte problemstilling komplementere hinanden og åbne for nye perspektiver og løsninger. Det tværfaglige samarbejde i Koordineringskonferencerne lægger ikke op til at give stafetten videre til andre faggrupper, men om at arbejde sammen om løsninger. Det er i regi af Koordineringskonferencerne at der indgås aftaler om handlinger og opfølgning, herunder også, at man udpeger en tovholder for det videre arbejde med en given opgave, jf, nedenstående afsnit om Tværfaglig handling Tværfaglig handling Tværfaglig handling er aftalte indsatser og tiltag, der enten kan tage form af koordinerede indsatser, hvor hver deltager påtager sig forskellige opgaver, enkeltperson-aktioner (eks. en børnesamtale, en udredning el. lign) fælles indsatser som eksempelvis klassearbejde, et samarbejdsmøde med en familie, et aktionslæringsprojekt, arbejde med overgange eller lignende. På den måde vil der også udenfor koordineringskonferencens regi opstå et tæt samarbejde imellem de fagpersoner, der indgår i Koordineringskonferencerne og de øvrige aktører omkring barnet, og det vil hele tiden være afstemt og tydeligt, hvordan de forskellige handlinger hænger sammen og understøtter hinanden samt hvilke mål, der forfølges. 7
8 Samlet set betyder implementering af Børne- og ungestrategien, Fællesskabsmodellen og BAL, at der både opstår nye fordringer til og muligheder for et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR, Sundhedsplejen og Socialafsnittet. Det betyder, at Fællesskabsmodellen erstatter den eksisterende samarbejdsmodel, der var bygget op omkring Det Pædagogiske Notat og Netværksmøder. I stedet vil BAL danne udgangspunkt for beskrivelser af pædagogisk praksis og behov for indsatser, ligesom Fællesskabsmodellen vil introducere nye møder og samarbejdsflader. Sparringsmøder vil således afløses af koordineringskonferencer, mens netværksmøder forsvinder og erstattes af samarbejdsmøder med familien. Koordineringskonferencernes organisering En Koordineringskonference består af en fast deltagerskare, som kan indskrænkes og udvides efter behov. Der afholdes jævnlige møder. I det første halve år bør Koordineringskonferencerne som minimum foregå en gang om måneden af to timers varighed for at sikre stabil implementering og opbygning af bæredygtige relationer. Herefter vil de enkelte Koordineringskonferencer kunne finde frem til den mødekadence, der passer bedst til de lokale behov og den valgte arbejdsform. Koordineringskonferencerne er organiseret omkring det enkelte dagtilbud, distriktsskole eller klub (for de unge, der har afsluttet folkeskolen). En gang imellem kan der ligeledes være behov for koordinerede indsatser på tværs af distriktsenheder og i de tilfælde kan distriktsledergruppen sammen eller hver for sig indkalde til en strategisk koordineringskonference (jf. punkt 1 i oversigten ovenfor) Distriktslederen eller den pædagogiske leder er den naturlige mødeleder. Det er lederen, der afgør og koordinerer, hvad der skal på dagsordenen, hvem der skal deltage og hvilken indsats, der skal iværksættes på baggrund af de drøftelser, der har været i koordineringskonferencen. Det er også her, det afgøres, hvem der fremadrettet er tovholder på en konkret opgave, så der sikres, at der handles og at der ikke er noget, der falder imellem to stole. Fra Socialafsnittet, Sundhedsplejen og PPR kan følgende deltage: Forebyggende socialrådgiver Socialrådgiver fra Familieteamet Sundhedsplejerske Psykolog Tale-hørelærer Motorikkonsulent Pædagogisk vejleder Ressourcepædagog (kun 0-6 års området) En række andre fagligheder kan ad hoc trækkes ind i Koordineringskonferencernes arbejde. Det gælder ungerådgivere, UU-medarbejdere, SSP, repræsentanter fra Ungdomspension og Familiehus samt eksempelvis konsulenter fra andre kompetenceenheder. 8
9 Arbejdet i Koordineringskonferencerne organiseres på en sådan måde, at man undgår unødig tidsforbrug på problemstillinger, der ligger uden for medlemmernes arbejdsfelt. Derfor skal deltagerskaren afgøres fra gang til gang afhængig af de opgaver, der ønskes drøftet idet det dog i implementeringsfasen er vigtigt, at alle jævnligt deltager af hensyn til at oparbejde det forpligtende tværfaglige samarbejde. Det er desuden afgørende, at man indgår ligeværdigt i det tværfaglige samarbejde i Koordineringskonferencerne. Familiemøde Familiemødet afholdes i forbindelse med udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse ( 50). På Familiemødet får rådgiveren de relevante informationer de fra de øvrige mødedeltagere. Hermed lettes samarbejdet og en del af den skriftlighed, der traditionel er forbundet med en underretning. På Familiemødet deltager de vigtigste private og professionelle personer i familiens netværk. Familiemødet har fokus på barnet i kontekst og skal omfatte en helhedsbetragtning af barnets eller den unges: Udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre relevante forhold Deltagerkreds: Familien og dens netværk deltager aktivt fra start og er med til at identificere relevante deltagere i mødet. Socialrådgiver, samarbejdspartnere fra skole, klub eller dagtilbud, personer fra netværket m.fl. Det kreative råd Der etableres fem Kreative Råd, der følger de fem skole-, klub og dagtilbudsdistrikter; Skovvejens Kreative Råd, Måløvhøj Kreative Råd, Baltorp Kreative Råd, Hedegård Kreative Råd og Skovlunde Kreative Råd. De Kreative Råd følger børn fra deres respektive distrikter, der midlertidigt har deres dagligdag og skolegang i forskellige typer af specialiserede tilbud. Det Kreative Råd vurderer løbende det enkelte barns muligheder for at vende tilbage til skolen, klubben eller dagtilbuddet. Det sker på baggrund af en vurdering af, om der er eller kan skabes et lærings- og udviklingsmiljø, som kan imødekomme barnet. Det Kreative Råd har også til opgave at vurdere, om skolen eller dagtilbuddet har udtømt sine muligheder for at skabe et tilstrækkeligt lærings- og udviklingsmiljø for barnet. I de tilfælde kan Det Kreative Råd indstille til Indstillings- og visitationsmøde, at der kan være behov for et anderledes tilbud. 9
10 Det Kreative Råd er ansvarlig for at indkalde alle relevante parter til behandlingen af en konkret opgave, herunder den relevante distriktsskole og den skole/det dagtilbud, hvor barnet/den unge er indskrevet. Hvert af De Kreative Råd har følgende medlemmer: - Den forebyggende rådgiver i Distriktet samt den rådgiver i familieteamet, der er tilknyttet den pågældende familie - Distriktsskolelederen - Distriktsdagtilbudslederen - Distiktsklublederen - En sundhedsplejerske lederen af sundhedsplejen sørger for at der udpeges repræsentanter til alle 5 Kreative Råd. - En medarbejder fra PPR lederen af PPR sørger for at der udpeges repræsentanter til alle 5 Kreative Råd. - En referent stilles til rådighed af skolen i distriktet. - En SSP-konsulent/Ungerådgiver Lederen af Ungeafsnittet udpeger en SSP-konsulent/Ungerådgiver, der deltager i de relevante dele af det enkelte Kreative Råds møder. - En ledelsesrepræsentant fra hhv. Socialafsnittet og PPR - Ad hoc personer - Inviteres af Det Kreative Råd Implementeringsplan Den nye mødestruktur har opstart i alle distrikter den 1. marts 2017 og er implementeret på hele området august Mødestrukturen evalueres i foråret 2018 med henblik på at sikre, at den også i praksis understøtter Børne- og Ungestrategiens politiske ambition om udvikling af inkluderende fællesskaber samt gode trivsels-, lærings- og udviklingsmuligheder for alle børn og unge i Ballerup Kommune 10
11 11
FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017
FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017 1 BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN BALLERUPS ANALYSE AF LÆRINGSMILJØET (BAL) DIAGRAM OVER FÆLLES MØDESTRUKTUR FÆLLESSKABSMODELLEN
Læs mereFormål med ressourceteam
Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereNotat. Baggrund. Overordnet strategi
BALLERUP KOMMUNE Dato: 22. oktober 2018 Sagsid: 28.00.00-A21-4-18 Notat Dette notat beskriver sammenhængen i Ballerup Kommunes indsatser på 0-6-årsområdet. Røde markeringer henviser til pjecer eller subsites
Læs mereFællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup. Baggrundsnotat
Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup Baggrundsnotat Ballerup Kommune, december 2016 1 Indledning Den politisk vedtagne Børne- og Ungestrategi Fællesskab for alle Alle i fællesskab handler om
Læs mereBørne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen
Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen Februar 2017 Program for i dag 1. Vores Børne- og Ungestrategi 2. Fællesskabsmodellen (FM) 3. Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) 4. En ny fælles
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereBilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet Baggrund Det er i forbindelse med debatmøderne om chancelighed blevet understreget, at der er behov at styrke samarbejdet
Læs mereNotat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereStyrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning
BALLERUP KOMMUNE Dato: 13. juni 2019 Sagsid: 27.00.00-A00-2-19 Styrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning 1. Indledning og formål Center for Børne- og Ungerådgivning ønsker at styrke den måde,
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereBørn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.
Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereWorkshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner
Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereUdviklingsmodel 0-16 år Justeret mødestruktur
Udviklingsmodel 0-16 år Justeret mødestruktur I dette dokument beskrives Udviklingsmodellen fra 0-16 år samt justeringerne i den tværfaglige mødestruktur efter evalueringen i 2016. Først beskrives de værdimæssige
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereUdviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune
Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune Indledning Fanø Kommunes Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge, tager afsæt i analyser
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereNOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereNotat: kommissorier for SSP organisationens parter
Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail
Læs mereForslag til styrket samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud, skoler og det sociale område
SOCIAL OG SUNDHED Forebyggelsesenhed Dato: 19. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Forslag til styrket samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud, skoler
Læs mereSAMARBEJDSMODEL. Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov
SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang for børn med særlige behov Hvorfor sætte fokus på den gode overgang? Alle offentlige
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereBilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole
Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole Nedenfor er en række værktøjer og information, der er baggrunden for det arbejde, der skaber forankring af Trivselsstrategien. Indholdsfortegnelse: Den nationale
Læs mereFAQ. Ballerups børne- og ungestrategi, BAL, Fællesskabsmodel og Fælles mødestruktur
FAQ Ballerups børne- og ungestrategi, BAL, Fællesskabsmodel og Fælles mødestruktur 1 Denne FAQ er et supplement til Ballerup Kommunes Børne- og Ungestrategi om at skabe inkluderende fællesskaber, der sikrer
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereINDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2
INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereForebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende
Læs mereNOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:
NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem
Læs mereStatus for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5
Læs mereRetningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereVærd at vide om. Center for Børn & Familier AUG 2017
Værd at vide om AUG 2017 Velkommen I har vi valgt, at samle fagfolk og tilrettes efter de behov familierne har, således at vi institutioner med særlig viden om de mange for- så vidt muligt kan løse de
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mere